---

Hej.

Vi er så (u)heldig at have stofanet. Abonnementet er flexrate 4mbit
(forbrugsafregnet), der afregnes hver 3. måned. Midt i oktober modtager vi
en betalingspåmindelse fra Telia Stofa på 1.100 kr. Fakturaen vedr.
månederne december 2004, januar og febuar 2005, til betaling i marts 2005.
Fakturaen vedr således forhold der ligger 8 måneder tilbage. Det er første
gang Telia rykker for beløbet.
Har Telia ikke pligt til at give meddelelse, om at de ikke har modtaget
betaling, inden for rimelig tid, jf. princippet i købelovens § 31?
§ 31. Er købesummen ikke betalt, uagtet betalingstiden er forløbet, eller
har køberen undladt at træffe sådan foranstaltning, som i § 28 er nævnt, og
er salgsgenstanden ikke overgivet til køberen, har sælgeren, når han vil
fastholde købet, på forespørgsel fra køberens side uden ugrundet ophold at
give meddelelse derom. Undlader han dette, taber han sin ret til at
fastholde købet. Det samme gælder, selv om han ikke har modtaget nogen
forespørgsel, dersom han ikke inden rimelig tid meddeler, at han vil
fastholde købet.
Kan den passivitet som Telia udviser ikke karakteriseres som retstabende
passivitet, således at Telia mister retten til at gøre kravet gældende på
nuværende tidspunkt?

Mvh
Søren

---

Hej,

De har ikke styr på en skid har nu 3 gange oplevet få en "rykker" for en
faktura jeg aldrig har modtaget. Ringer man til dem er de et stort
spørgsmåls tegn og tror man lyver dem op i deres åbne ansigt.
--
Hygge

Jan
RSV Tuono ...
http://www.motorcykelgalleri.dk/html/gal_visbil.asp?ID=59
www.gugmc.dk
http://www.aprilia-club.dk/

---

"Ditte Ejegod Mortensen" <valdemarsgade55@stofanet.dk> skrev i en
meddelelse
news:43669586$0$11171$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Kan den passivitet som Telia udviser ikke karakteriseres som retstabende
> passivitet, således at Telia mister retten til at gøre kravet gældende
på
> nuværende tidspunkt?


Det er slet ikke det, §31 handler om. Prøv at læse den igen.

Den situation, som §31 beskriver er tilfælde, hvor købesummen ikke er
betalt
og varen ikke leveret, selvom betalingstiden er udløbet. Her skal sælger
"uden ugrundet ophold" give køber besked om hvorvidt han ønsker at
fastholde
købet, ligesåsnart køber spørger sælger om handlen stadig skal
gennemføres.

Det har ingenting med jeres situation at gøre. I har modtaget ydelsen, og
det er så op til Telia selv at afgøre hvor meget kredit, de vil give jer i
form af langsom fakturering.


--
Venlig hilsen

Jesper Brock
80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
www.flashlight-gruppen.dk

---

"Ditte Ejegod Mortensen" <valdemarsgade55@stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:43669586$0$11171$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...

> Har Telia ikke pligt til at give meddelelse, om at de ikke har modtaget
> betaling, inden for rimelig tid, jf. princippet i købelovens § 31?
Nej.

> § 31. Er købesummen ikke betalt, uagtet betalingstiden er forløbet, eller
> har køberen undladt at træffe sådan foranstaltning, som i § 28 er nævnt,
> og er salgsgenstanden ikke overgivet til køberen, har sælgeren, når han
> vil fastholde købet, på forespørgsel fra køberens side uden ugrundet
> ophold at give meddelelse derom. Undlader han dette, taber han sin ret til
> at fastholde købet. Det samme gælder, selv om han ikke har modtaget nogen
> forespørgsel, dersom han ikke inden rimelig tid meddeler, at han vil
> fastholde købet.

Denne paragraf finder ikke anvendelse. Ydelsen er jo leveret og derfor skal
den betales.

Paragraffen handler om noget helt andet. Forløbet efter denne paragraf er,
at køber bestiller, men betaler ikke til fastsat tid. Varen er ikke leveret,
og køber forespørger sælger om sælger vil fastholde aftalen. Dette skal
sælger svare bekræftende på med det samme , - ellers tabes retten til at
fastholde købet.

Spørger køber ikke selv, skal sælger alligevel indenfor rimelig tid meddele
at aftalen fastholdes (feks i form af en rykker for den manglende
betaling).

Men det forudsætter altsammen, at ydelsen ikke er leveret.

> Kan den passivitet som Telia udviser ikke karakteriseres som retstabende
> passivitet, således at Telia mister retten til at gøre kravet gældende på
> nuværende tidspunkt?

Nej overhovedet ikke.
Den slags krav består som udgangspunkt i 5 år, hvis ikke der tages
yderligere skridt til at fastholde dem.

/Per

---

Læg venligst mærke til at jeg skriver princippet i KBL 31. Jeg er opmærksom
på, at § 31 ikke finder direkte anvendelse på denne situation. § 31 er en
del af købelovens reklamationsregler, og det jeg gerne vil vide, er om der i
reklamationsreglerne, ligger et princip om, at man har en pligt til at
reklamere i rimelige tid når en aftale misligholdelse? I denne situation vil
det sige, at Telia inden for rimelig tid gør opmærksom på, at de mangler
betaling for ydelsen. Jeg har jo i 8 måneder gået i den tro, at alle
regninger fra Telia var betalt. Har Telia, som kontraktspart, ikke en pligt
til loyalt at varetage også mine interesser, som i denne situation vil sige,
at jeg inden for rimelig tid bliver gjort opmærksom på, at der mangler
betaling for ydelsen?

Per skriver:
"Den slags krav består som udgangspunkt i 5 år, hvis ikke der tages
yderligere skridt til at fastholde dem."
Er dette en henvisning til Forældelsesloven § 1, stk. 1?
Vedrørende retsfortabende passivitet henvises til
http://www.energianke.dk/5/1/efterbetaling-retsfortabende-passivitet/
Igen er jeg opmærksom på, at situationen ikke er den samme og at der er gået
væsentlig længere tid men...

Mvh
Søren

---

"valdemarsgade55" <valdemarsgade55@stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:43674e1e$0$11673$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Læg venligst mærke til at jeg skriver princippet i KBL 31. Jeg er
> opmærksom

Man kan ikke videreføre princippet fra en paragraf til en anden situation

> på, at § 31 ikke finder direkte anvendelse på denne situation. § 31 er en
> del af købelovens reklamationsregler, og det jeg gerne vil vide, er om der
> i reklamationsreglerne, ligger et princip om, at man har en pligt til at
> reklamere i rimelige tid når en aftale misligholdelse? I denne situation
> vil

Det har man, men aftalen er ikke misligeholdt i dette tilfælde.

> "Den slags krav består som udgangspunkt i 5 år, hvis ikke der tages
> yderligere skridt til at fastholde dem."
> Er dette en henvisning til Forældelsesloven § 1, stk. 1?

Ja.

> Vedrørende retsfortabende passivitet henvises til
> http://www.energianke.dk/5/1/efterbetaling-retsfortabende-passivitet/

Det er en helt særlig situation, og da energiankenævnet ikke dækker
teleydelser, kan deres afgørelser ikke anvendes.
Ankenævnet er privat, og deres afgørelser kan derfor ikke udstrækkes til
områder de ikke dækker.

Iøvrigt dækker den sag jo en regning der slet ikke er fremsendt, mens din
sag gælder en rykker.
Det er altså betaleren der har pligt til at udføre betalingen og ikke
leverandør der har pligt til at minde betaler om det.

/Per

---

"per christoffersen" <pc@NIXcomonto.dk> skrev i en meddelelse
news:4367549f$0$99985$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> "valdemarsgade55" <valdemarsgade55@stofanet.dk> skrev i en meddelelse
> news:43674e1e$0$11673$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>> Læg venligst mærke til at jeg skriver princippet i KBL 31. Jeg er
>> opmærksom
>
> Man kan ikke videreføre princippet fra en paragraf til en anden
situation

Det er så ikke helt rigtigt.

En bestemmelse kan "fortolkes udvidende", som det så smukt hedder. Det kan
være hensigtsmæssigt i tilfælde, hvor der foreligger et ureguleret område
(altså et område uden regler), og hvor de hensyn, der begrunder reglen,
taler for dens anvendelse, samtidig med at der ikke må være hensyn, der
taler direkte imod. Derudover må der naturligvis ikek eksistere ena nden
regel, der kan anvendes direkte på situationen. Se evt. Peter Blume
"Juridisk Metodelære" for en uddybende forklaring af det udvidede
fortolksningsprincip.

Bortset fra dette lille teoretiske input, er jeg iøvrigt enig i Pers
konklusioner. Køber har ved aftaleindgåelsen forpligtet sig til at betale
for den leverede ydelse, og at Telia ikke har rykket før efter 8 måneder
har
ingen betydning for denne forpligtelse.


--
Venlig hilsen

Jesper Brock
80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
www.flashlight-gruppen.dk

---

>> Man kan ikke videreføre princippet fra en paragraf til en anden
> situation
>
> Det er så ikke helt rigtigt.
>
> En bestemmelse kan "fortolkes udvidende", som det så smukt hedder. Det kan
> være hensigtsmæssigt i tilfælde, hvor der foreligger et ureguleret område
> (altså et område uden regler), og hvor de hensyn, der begrunder reglen,
> taler for dens anvendelse, samtidig med at der ikke må være hensyn, der
> taler direkte imod. Derudover må der naturligvis ikek eksistere ena nden
> regel, der kan anvendes direkte på situationen. Se evt. Peter Blume
> "Juridisk Metodelære" for en uddybende forklaring af det udvidede
> fortolksningsprincip.

"Da loven (købenloven) i vid udstrækning har karakter af en kodifikation af
obligationsrettens almindelige grundsætninger, anvendes KBL ofte analogt
uden for lovens egentlige område, eksembelvis ved køb af fast ejendom og ved
aftaler om tjenesteydelser" Lærebog i obligationsret 1, Ydelsen/ Beføjelser,
Mads Bryde Andersen & Joseph Lookofsky, 1. udgave/ 2. oplag 2003, side 23
"Købelovens regler om misligholdelse angiver således visse hovedlinjer om
misligholdelse for ethvert kontraktforhold..." Samme bog, side 179
På denne baggrund er det vel rimeligt at antage, at også købelovens
reklamationsregler er udtryk for generelle principper som finder anvendelse
på andre dele af formurettens område.
Jeg stiller mig meget uforstående over for, at I ikke mener, at der
foreligger misligholdelse af aftalen. Telia's påstand er, at jeg ikke har
betalt en leveret ydelse til tiden og de kræver derfor, at jeg nu betaler
det manglende beløb (de kræver naturalopfyldelse). Jf. samme bog, side 175:
"Har debitor ikke præsteret kontraktmæssig ydelse, udgør denne
ikke-opfyldelse som udgangspunkt en misligholdelse, der giver grundlag for
en eller flere misligholdelsesbeføjelser."

Et tænkt eksempel: Jeg betaler min regning til Telia til tiden, men
betalingen bliver ikke registreret hos Telia og efter 4 år og 11 måneder,
fremsender Telia en betalingspåmindelse. En konsekvens af det af Per anførte
ville være, at jeg skulle bevise, at regningen er betalt og hvis dette ikke
lykkedes, betale den igen. Er dette rimeligt? Jeg gør opmærksom på at regler
på formurettens område i høj grad bygger på generelle
rimelighedsbetragtninger.

Vedr. http://www.energianke.dk/5/1/efterbetaling-retsfortabende-passivitet/
Kunne det ikke tænkes, at nævnet begrunder afgørelsen med almindelige
principper, som kan overføres til andre områder?

Mvh
Søren

---

"valdemarsgade55" <valdemarsgade55@stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:4367a73e$0$11162$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Jeg stiller mig meget uforstående over for, at I ikke mener, at der
> foreligger misligholdelse af aftalen.

Det gør der skam også - men det er *dig*, der har foretaget
misligholdelsen
ved ikke at betale din regning til tiden. Derfor får du en rykker.


> Telia's påstand er, at jeg ikke har betalt en leveret ydelse til tiden
og
> de kræver derfor, at jeg nu betaler det manglende beløb (de kræver
> naturalopfyldelse). Jf. samme bog, side 175: "Har debitor ikke præsteret
> kontraktmæssig ydelse, udgør denne ikke-opfyldelse som udgangspunkt en
> misligholdelse, der giver grundlag for en eller flere
> misligholdelsesbeføjelser."

Og hvem er debitor? Ja, rigtigt - det er dig selv.

> Et tænkt eksempel: Jeg betaler min regning til Telia til tiden, men
> betalingen bliver ikke registreret hos Telia og efter 4 år og 11
måneder,
> fremsender Telia en betalingspåmindelse. En konsekvens af det af Per
> anførte ville være, at jeg skulle bevise, at regningen er betalt og hvis
> dette ikke lykkedes, betale den igen. Er dette rimeligt?

Ja, forældelsesfristen er fem år, som Per allerede på glimrende vis har
forklaret.


> Jeg gør opmærksom på at regler på formurettens område i høj grad bygger
på
> generelle rimelighedsbetragtninger.
> Vedr.
> http://www.energianke.dk/5/1/efterbetaling-retsfortabende-passivitet/
> Kunne det ikke tænkes, at nævnet begrunder afgørelsen med almindelige
> principper, som kan overføres til andre områder?

Nej for der er væsentlig forskel. I den energiankenævnsklage, du henviser
til, er det *energiselskabet*, der har begået en fejl (og derudover bør du
som jurastuderende vide, at private ankenævnsafgørelser kun er
retsskabende
i det omfang, at de anerkendes af de berørte brancher - de kan ikke bare
overføres til andre brancher).

Derudover "glemmer" du igen den vigtige detalje, at i dit tilfælde, er det
*dig*, der har foretaget misligholdelse - det er derfor, du har fået en
rykker.

Betal og se glad ud - det kan du lige så godt


--
Venlig hilsen

Jesper Brock
80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
www.flashlight-gruppen.dk

---

Nu kan der tilsynladende konstateres enighed om, at aftalen, iflg Telia, er
misligholdt fra min side. Det er jo et stort fremskridt.
Hvis du, Jesper, ville forholde dig til problemstillingen, i stedet for at
gå ind udredning om hvem der er kreditor og debitor, og hvorfor jeg modtager
en betalingspåmindelse, så kunne der muligvis komme noget positivt ud af
indlægget.
Grunden til at jeg henviser til afgørelsen fra ankenævnet på energiområdet,
er fordi, jeg mener, den kan bruges som et eksempel på, at kreditor ikke kan
forholde sig passivit, når en aftale misligholdes. Der er ikke tale om, at
jeg ville tillægge den konkrete afgørelse virkning uden for ankenævnets
område. Men hvor tror I nævnet har fundet frem til, at der var noget der hed
retfortabende passivitet? Det er vel næppe noget de selv har fundet på? Det
jeg vil frem til er, at nævnets afgørelse er udtryk for en almindelig
juridisk argumentation (Jesper, du har muligvis hørt om dette i forbindelse
med jurastudiet?), som også kan anvendes uden for nævnets område. Hvis I
ikke er enige i dette, så kom med nogle saglige argumenter (der er ikke
meget argumentation i at henvise til forældelseloven). Hvornår foreligger
der retsfortabende passivitet og i hvike tilfælde har kreditor pligt til at
reklamere, når en aftale misligholdes, trods der er sket levering?
På denne måde kunne jeg/ vi muligvis få noget konstruktivt ud af
nyhedsgruppen.

"Jesper Brock" <jesper.brock@[KILLSPAM]mail.dk> wrote in message
news:4367bbe0$0$1783$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "valdemarsgade55" <valdemarsgade55@stofanet.dk> skrev i en meddelelse
> news:4367a73e$0$11162$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>> Jeg stiller mig meget uforstående over for, at I ikke mener, at der
>> foreligger misligholdelse af aftalen.
>
> Det gør der skam også - men det er *dig*, der har foretaget
> misligholdelsen
> ved ikke at betale din regning til tiden. Derfor får du en rykker.
>
>
>> Telia's påstand er, at jeg ikke har betalt en leveret ydelse til tiden
> og
>> de kræver derfor, at jeg nu betaler det manglende beløb (de kræver
>> naturalopfyldelse). Jf. samme bog, side 175: "Har debitor ikke præsteret
>> kontraktmæssig ydelse, udgør denne ikke-opfyldelse som udgangspunkt en
>> misligholdelse, der giver grundlag for en eller flere
>> misligholdelsesbeføjelser."
>
> Og hvem er debitor? Ja, rigtigt - det er dig selv.
>
>> Et tænkt eksempel: Jeg betaler min regning til Telia til tiden, men
>> betalingen bliver ikke registreret hos Telia og efter 4 år og 11
> måneder,
>> fremsender Telia en betalingspåmindelse. En konsekvens af det af Per
>> anførte ville være, at jeg skulle bevise, at regningen er betalt og hvis
>> dette ikke lykkedes, betale den igen. Er dette rimeligt?
>
> Ja, forældelsesfristen er fem år, som Per allerede på glimrende vis har
> forklaret.
>
>
>> Jeg gør opmærksom på at regler på formurettens område i høj grad bygger
> på
>> generelle rimelighedsbetragtninger.
>> Vedr.
>> http://www.energianke.dk/5/1/efterbetaling-retsfortabende-passivitet/
>> Kunne det ikke tænkes, at nævnet begrunder afgørelsen med almindelige
>> principper, som kan overføres til andre områder?
>
> Nej for der er væsentlig forskel. I den energiankenævnsklage, du henviser
> til, er det *energiselskabet*, der har begået en fejl (og derudover bør du
> som jurastuderende vide, at private ankenævnsafgørelser kun er
> retsskabende
> i det omfang, at de anerkendes af de berørte brancher - de kan ikke bare
> overføres til andre brancher).
>
> Derudover "glemmer" du igen den vigtige detalje, at i dit tilfælde, er det
> *dig*, der har foretaget misligholdelse - det er derfor, du har fået en
> rykker.
>
> Betal og se glad ud - det kan du lige så godt
>
>
> --
> Venlig hilsen
>
> Jesper Brock
> 80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
> www.flashlight-gruppen.dk
>
>
>
>
>

---

ade55" <valdemarsgade55@stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:4367dbcc$0$16993$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Hvis du, Jesper, ville forholde dig til problemstillingen, i stedet for at
> gå ind udredning om hvem der er kreditor og debitor, og hvorfor jeg
> modtager en betalingspåmindelse, så kunne der muligvis komme noget
> positivt ud af indlægget.

Jeg synes faktisk, at jeg prøver... og jeg kan selvfølgelig tage fejl, men
på mig virker det som om, at du bare ikke *vil* acceptere, at du naturligvis
skal betale for den ydelse, du har modtaget.

> Grunden til at jeg henviser til afgørelsen fra ankenævnet på
> energiområdet, er fordi, jeg mener, den kan bruges som et eksempel på, at
> kreditor ikke kan forholde sig passivit, når en aftale misligholdes. Der
> er ikke tale om, at jeg ville tillægge den konkrete afgørelse virkning
> uden for ankenævnets område.

Du vil ikke tillægge afgørelsen betydning - men du vil bruge den som
eksempel? Jeg har vist tabt tråden...

> Men hvor tror I nævnet har fundet frem til, at der var noget der hed
> retfortabende passivitet? Det er vel næppe noget de selv har fundet på?
> Det jeg vil frem til er, at nævnets afgørelse er udtryk for en almindelig
> juridisk argumentation (Jesper, du har muligvis hørt om dette i
> forbindelse med jurastudiet?), som også kan anvendes uden for nævnets
> område.

Nævnets afgørelse er kun bindende for energiselskabet, fordi energiselskabet
selv har indvilliget i at følge den. Et ankenævn er ikke en domstol, og det
står begge parter frit for at indbringe sagen for en domstol.

> Hvis I ikke er enige i dette, så kom med nogle saglige argumenter (der er
> ikke meget argumentation i at henvise til forældelseloven). Hvornår
> foreligger der retsfortabende passivitet og i hvike tilfælde har kreditor
> pligt til at reklamere, når en aftale misligholdes, trods der er sket
> levering?

Hvis du læser afgørelsen fra energiankenævnet i sin fulde ordlyd (der er
link på siden), vil du kunne se, at ankenævnet udelukkende baserer sin
afgørelse på, at "det er nævnets opfattelse at en flytteafregning skal være
foretaget senest 12 måneder efter fraflytning". Ankenævnet anerkender
nemlig, at kravet falder under den almindelige 5 års forældelsesfrist.

Afgørelsen er faktisk slet ikke baseret på juridiskr argumenter (det fremgår
af den fulde tekst). Afgørelsen skyldes ene og alene at "nævnet fandt det
rimeligt" at betaleren ikke skulle hæfte for en fejl i KE's systemer. En
medvirkende årsag til den opfattelse var klart, at KE flere gange havde
givet kunden god lejligehd til at tro, at der var foretaget fuld og endelig
afregning. Kunden kunne ikke vide bedre.

Der er altså tale om en helt særlig situation, og præjudikatsværdien må
siges at være stort set lig nul. Det bliver mere end almindeligt vanskeligt
at overføre den på andre områder, da afgørelsen kun er blevet sådan på grund
af helt usædvanlige omstændigheder.

> På denne måde kunne jeg/ vi muligvis få noget konstruktivt ud af
> nyhedsgruppen.

Det er jo målet med gruppen - men det kræver at man nogle gange er nødt til
at erkende, at den sag man kæmper for måske ikke kan vindes... særlig ikke
når ens argumentation bygger på helt forkerte forudsætninger.


--
Venlig hilsen

Jesper Brock
80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
www.flashlight-gruppen.dk

---

"valdemarsgade55" <valdemarsgade55@stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:4367a73e$0$11162$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Et tænkt eksempel: Jeg betaler min regning til Telia til tiden, men
> betalingen bliver ikke registreret hos Telia og efter 4 år og 11 måneder,
> fremsender Telia en betalingspåmindelse. En konsekvens af det af Per
> anførte ville være, at jeg skulle bevise, at regningen er betalt og hvis
> dette ikke lykkedes, betale den igen. Er dette rimeligt? Jeg gør opmærksom
> på at regler på formurettens område i høj grad bygger på generelle
> rimelighedsbetragtninger.

Om det er rimeligt eller ej er sådan set en sag for politikerne, - det vil
tage luften fuldstændig ud af lovbestemmelsen om de 5 års forældelse, hvis
ikke man holder sig til de 5 år.

> Vedr.
> http://www.energianke.dk/5/1/efterbetaling-retsfortabende-passivitet/
> Kunne det ikke tænkes, at nævnet begrunder afgørelsen med almindelige
> principper, som kan overføres til andre områder?

Jeg tvivler på, at et privat ankenævns afgørelser kan have særlig megen
kraft uden for nævnets område.

/Per

---

"Jesper Brock" <jesper.brock@[KILLSPAM]mail.dk> skrev i en meddelelse
news:43675798$0$1812$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>> Man kan ikke videreføre princippet fra en paragraf til en anden
> situation
>
> Det er så ikke helt rigtigt.

Jeg mener i dette tilfælde, at man ikke kan overføre princippet fra den
omhandlede situation (hvor levering ikke er sket) til en situation, hvor
levering er sket (det fremgik så ikke klart nok kan jeg se, - jeg var for
hurtig på tasterne).
Det er klart at man kan tolke udvidende, men det synes jeg bare ikke kan
komme på tale her.

/Per

---

Ditte Ejegod Mortensen wrote:
> Hej.
>
> Kan den passivitet som Telia udviser ikke karakteriseres som retstabende
> passivitet, således at Telia mister retten til at gøre kravet gældende på
> nuværende tidspunkt?

Ikke helt samme grundlag, men måske kan du bruge det til noget:

http://www.teleanke.dk/t2w_313.asp?faqquestionid=105&enkeltfaqfile=t2w_275.asp

> Mvh
> Søren

Lars B

---

Tak for dit indlæg. Afgørelsen giver mig et indtryk af, at man kan have en
berettiget forventning om, at en regning er betalt og dermed undgå at betale
den igen.
Mvh
Søren

---

valdemarsgade55 wrote:
> Tak for dit indlæg. Afgørelsen giver mig et indtryk af, at man kan have en
> berettiget forventning om, at en regning er betalt og dermed undgå at betale
> den igen.

Læste du det nederste?

"På den baggrund er det samlet Teleankenævnets vurdering, at klager ikke
kan have været uvidende om, at der forelå udestående fakturaer for
perioden før 4. juli 2003. Klager derfor forpligtet til at betale sit
udestående for perioden fra den 1. september 2002 til den 31. maj 2003."

Du har været klar over at der var et udestående, som i ovenstående, ikke
sandt?

> Mvh
> Søren

Lars B