>> Jeg er ikke sikker på at jeg har forstået dit spørgsmål rigtigt. Hvis det
>> ikke skal være 117 små lune retter - og temaet er rugbrød - så er det vel
>> smørrebrød du er ude efter, eller...?
>
> Mjaaa... Ikke noget færdiglavet. Folk skal selv kunne lave det. - Men jeg
> synes det er lidt svært at få det til at se spændende ud.
> Jeg har selv foreslået lidt lune småretter, som man kan spise til rugbrød,
> og måske får jeg det igennem, men det lader til at rugbrød med leverpostej
> og spegepølse er det mest nærliggende. Og DET synes jeg er svært at få
> gjort
> bare lidt indbydende og spændende.
Det kan du ikke mene! Der er da ikke noget mere indbydende end et veldækket
frokostbord. Det kræver selvfølgelig at man kræser lidt for de enkelte
retter og dækker bordet smukt og pynter fadene - men så er det da også noget
af det lækreste...både for øje og gane. Og man behøver jo ikke lave 30
forskellige ting - en håndfuld varierede temaer fra det milde til det
kraftige og så sluttet af med lidt ost.
For at slippe for at gentage mig selv, så tillader jeg mig lige at
copy/paste min post fra en tidligere tråd om samme emne:
------------------
Der er jo en verden af muligheder - off the top of my head....
Kogte skivede kartofler med purløg, mayonaise, salt og peber.
Solmodne tomater med hakkede urter, salt og peber.
"Tartar" af finthakket agurk, persille og rødløg.
Hårdkogte æg med rejer, purløg, mayonaise, salt og peber.
Moden gorgonzola med rå æggeblomme.
Røget fisk (sild eller makrel) med en smule røræg og knuste urter på.
Marineret sild af forskellig slags.
Stegt kyllinge eller ande-bryst i skiver.
Diverse oste - en tør, schweitzisk Gryere, en finsk Emmenthaler, en svensk
Grevé, en fransk Camanbert eller dansk Roque Fort eller en engelsk
Stilton - med druer, pære, radiser....
Kogt rødbede i små tern vendt i creme fraiche eller kvark med lidt salt,
peber og citronsaft.
Makrel i tomat med en skive ost over og grillet i ovnen.
Grillet gedeosterulle.
Mozzerella i tynde skiver med friske basilikumblade og en enkelt dråbe
citron.
Tyndtskåret spege eller parma-skinke med grøn pesto.
Hjemmelavet leverpostej med cornishon'er, sky eller frisk agurk.
En lille rødspætte eller silde-filet vendt i mel og stegt i smør med
citronsaft og persille.
En god dansk, økologisk spegepølse - eller en af de tusind spanske,
italienske eller schweitziske pølser lavet på okse, lam eller hjort som
varierer fra det helt milde til det meget krydrede.
Hjemmelavet tunmousse med capers.
Toskelever fra dåse, med sydesalt, citron og frisk timian.
Tørret ren-filét med hakkede urter.
Carpaccio med basilikumblade og et par dråber olivenolie.
Røget laks med frisk peberrod.
Og så er der alle de andre traditionelle pålægstyper - rullepølse, filét,
paté, postej, salt kød, sprængt oksebryst, diverse typer skinke, dyrlægens
natmad, salater af forskellige slags, sildepostej, etc....
Med venlig hilsen
Gainsbourg