/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
retsprincipper i praksis -spørgsmål
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 29-10-05 19:47

I dk.politik er der en der kommer med denne ganske
overraskende meddelelse i forhold til en drabssag. Denne
drabssag handler om Blekingegadebanden, der jo som bekendt
handlede om at bandens medlemmer nægtede at oplyse om,hvem
der havde udført det dræbende skud. De blev alle dømt for
røveriet, men ikke for drabet.

Nu er det at min opfattelse af retssikkerhedsprincippet går
på at man er uskyldig til det modsatte er bevist - i
juridisk forstand.
Det vil sige at hvis en person, der kunne være skyldig, ikke
bliver dømt for forbrydelsen, så er vedkommende uskyldig (i
juridisk forstand) omend han måske i praksis er skyldig.
Det opfatter jeg som en knæsættelse af det retsprincip om at
man skal være dømt for at være skyldig og hellere lade 10
uskyldige gå fri fremfor at sætte en uskyldig i fængsel.

Nu mener den pågældende at de pågældende personer fra
Blekingegadebandesagen at de ganske vist ikke er dømt for
drabet, men at de heller ikke er frikendt. De er bare ikke
dømt på grund af bevisets stilling.

Med andre ord betyder dette begreb: bevisets stilling , at :
"Du er skyldig kammerat , men vi kan blot ikke bevise det" -
altså en måde at signalere at vedkommende faktisk er
skyldig, selvom man ikke kan bevise det.

Derfor går mit spørgsmål nu på følgende:

1. findes der overhovedet et juridisk begreb, der hedder:
frikendt på grund af bevisets stilling

2. kan man sige at hvis dette begreb findes, at man så de
facto er skyldig i juridisk forstand selvom man ikke er
dømt?

3. findes der to former for tiltalefrafald: a.
tiltalefrafald fordi man ikke mener at anklagen kan føre til
dom og b. tiltalefrafald fordi man ikke kan bevise det?

4. hvis man ikke er dømt som følge af mangel på bevis i en
drabssag , kan man så fx 20 år efter komme efter
vedkommende, hvis der kommer nye oplysninger om sagen? Jeg
ved godt at en mordsag aldrig forældes, men gælder det samme
i drabssager eller er der her en forældelesfrist?


Hvis der er nogen, der har mod på at svare konkret på dette
ud fra "den rene jura" vil jeg se frem til det med
interesse.

--
ahw



 
 
Povl H. Pedersen (30-10-2005)
Kommentar
Fra : Povl H. Pedersen


Dato : 30-10-05 09:48

In article <4363c3a4$0$84028$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk>, Arne H. Wilstrup wrote:
> Derfor går mit spørgsmål nu på følgende:
>
> 1. findes der overhovedet et juridisk begreb, der hedder:
> frikendt på grund af bevisets stilling

Ja. Det er en pure frikendelse. Og der kan så ikke rejses sag
igen. Men den kan ankes af anklageren.

I Blekingegadesagen mener jeg at der blev rejst tiltale for medvirken
til drab. Dette er den normale tiltale når man ikke ved hvem af en
flok der har begået drabet. Så er man sikker på at de ihvertfald
får en eller anden straf.

Lige i denne sag burde man vel kunne dømme alle efter straffelovens pgf 252,
den der for vindings skyld ... volder nærliggende fare for nogens live
eller førlighed. Straframmen er her 8 år. Alternativ er der forsøg udfra
straffelovens pgf 21-24. Her er i pgf 23 mulighed for at straffe
alle medvirkende op til maksimalstraffen for den primære kriminalitet.
Man kunne altså sætte alle ind på livstid for medvirken. Men jeg tror
ikke det er noget man ser i retspraksis.

Den frikendelse grundet bevisets stilling du taler om (utilstrækkelige
beviser) vil ofte føre at sagen droppes, eller at der føres tiltale efter
en mildere paragraf såfremt beviserne rækker til det.

> 2. kan man sige at hvis dette begreb findes, at man så de
> facto er skyldig i juridisk forstand selvom man ikke er
> dømt?

Hvis der ikke er rejst sag / tiltalen er droppet så kan sagen
køres for retten når beviser foreligger. Jeg ved ikke hvad man
gør hvis der kommer beviser frem der dokumenterer en grovere forbrydelse
end det man blev anklaget efter.

> 3. findes der to former for tiltalefrafald: a.
> tiltalefrafald fordi man ikke mener at anklagen kan føre til
> dom og b. tiltalefrafald fordi man ikke kan bevise det?

Der findes tiltalefrafald. Det er op til anklageren / politiet
at droppe af hvilken årsag de ønsker. Når man fremstilles i
grundlovsforhør, så vil der være en tiltale der evt kan droppes.

Du kan også få en tiltale for at bryde færdselsloven.

> 4. hvis man ikke er dømt som følge af mangel på bevis i en
> drabssag , kan man så fx 20 år efter komme efter
> vedkommende, hvis der kommer nye oplysninger om sagen? Jeg
> ved godt at en mordsag aldrig forældes, men gælder det samme
> i drabssager eller er der her en forældelesfrist?

Hvad er forskellen på mord og drab ?
Det er kun ordet drab der optræder i straffeloven (rettere manddrab)

> Hvis der er nogen, der har mod på at svare konkret på dette
> ud fra "den rene jura" vil jeg se frem til det med
> interesse.


Arne H. Wilstrup (30-10-2005)
Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 30-10-05 10:04


"Povl H. Pedersen" <povlhp@acomputer.home.terminal.dk> skrev
i en meddelelse
news:slrndm925p.5bb.povlhp@ip100.home.terminal.dk...
> In article
> <4363c3a4$0$84028$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk>, Arne H.
> Wilstrup wrote:

Jeg takker for svarene og kan så konstatere at det er noget
sludder, når det påstås at når man ikke er dømt, så er det
ikke det samme som at man ikke er frikendt. Sådan som jeg
læser dine svar, så betyder det altså at Lauesen, der blev
dømt for røveriet, men ikke for drabet, at vedkommende så er
pure frikendt for dette og at det ikke kan gradbøjes til at
man er skyldig alligevel selvom man ikke blev dømt eller
lignende spekulationer?`

--
ahw
>



Povl H. Pedersen (30-10-2005)
Kommentar
Fra : Povl H. Pedersen


Dato : 30-10-05 10:19

In article <43648c6f$0$84022$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk>, Arne H. Wilstrup wrote:
>
> "Povl H. Pedersen" <povlhp@acomputer.home.terminal.dk> skrev
> i en meddelelse
> news:slrndm925p.5bb.povlhp@ip100.home.terminal.dk...
>> In article
>> <4363c3a4$0$84028$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk>, Arne H.
>> Wilstrup wrote:
>
> Jeg takker for svarene og kan så konstatere at det er noget
> sludder, når det påstås at når man ikke er dømt, så er det
> ikke det samme som at man ikke er frikendt. Sådan som jeg
> læser dine svar, så betyder det altså at Lauesen, der blev
> dømt for røveriet, men ikke for drabet, at vedkommende så er
> pure frikendt for dette og at det ikke kan gradbøjes til at
> man er skyldig alligevel selvom man ikke blev dømt eller
> lignende spekulationer?`

Hvis han ikke har været sigtet og frikendt i retten, så er
han stadig potentiel skyldig. En droppet sigtelse er IKKE
en frikendelse.

Pgf 88 siger at der fastsættes en fællesstraf for lovovertrædelserne.
Pgf 89 giver mulighed for en tillægsstraf, såfremt denne kriminalitet
forud for dommen ville resultere i frhøjelse af straffen.

Da der ikke er afsagt dom om hvem der har skudt det dræbende skud, så
kan drabsmanden stadig risikere en dom for drabet, og dermed en tillægsdom.

Den forhærdede indbrudstyv kan således efter en dom for 25 indbrud
roligt indrømme de sidste 200, da det er "gratis". Hvis han indrømmer
et mord fra tiden inden dommen, så får han en tillægsstraf
(dvs han får rabat for det han har siddet inde for indbrud)

Arne H. Wilstrup (30-10-2005)
Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 30-10-05 10:57


"Povl H. Pedersen" <povlhp@acomputer.home.terminal.dk> skrev
i en meddelelse
news:slrndm940f.5bb.povlhp@ip100.home.terminal.dk...
> Hvis han ikke har været sigtet og frikendt i retten, så
er
> han stadig potentiel skyldig. En droppet sigtelse er IKKE
> en frikendelse.

Ikke forstået! I så fald skulle både du og jeg være
potentielt skyldige i sagen, eftersom vi hverken er sigtet
eller frikendt og dermed så ifølge dig skulle være
potentielt skyldige.
Og da politiet har droppet at sigte os,´så er vi stadig ikke
frikendt? På den måde er alle i Danmark potentielt skyldige?

Er det ikke snarere sådan at man kan være potentielt
mistænkt -og når man så er uden for mistanke,så er man vel
uskyldig - ellers hænger det jo ikke sammen med det faktum
at man er uskyldig til det modsatte er bevist?

>
> Pgf 88 siger at der fastsættes en fællesstraf for
> lovovertrædelserne.
> Pgf 89 giver mulighed for en tillægsstraf, såfremt denne
> kriminalitet
> forud for dommen ville resultere i frhøjelse af straffen.
>
> Da der ikke er afsagt dom om hvem der har skudt det
> dræbende skud, så
> kan drabsmanden stadig risikere en dom for drabet, og
> dermed en tillægsdom.

javist, men spørgsmålet er ikke så meget det, som det
forhold at nogle påstår at når man ikke er dømt i retten så
er man alligevel potentielt skyldig - i så fald er vi jo
alle potentielt skyldige, da vi ikke har været sigtede eller
der ikke har været afsagt dom i forhold til den
ikke-sigtelse, vi altså ikke har modtaget. Kan du følge mig?
>
`--
ahw



Povl H. Pedersen (30-10-2005)
Kommentar
Fra : Povl H. Pedersen


Dato : 30-10-05 11:19

In article <436498d7$0$84037$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk>, Arne H. Wilstrup wrote:
>
> "Povl H. Pedersen" <povlhp@acomputer.home.terminal.dk> skrev
> i en meddelelse
> news:slrndm940f.5bb.povlhp@ip100.home.terminal.dk...
> > Hvis han ikke har været sigtet og frikendt i retten, så
> er
>> han stadig potentiel skyldig. En droppet sigtelse er IKKE
>> en frikendelse.
>
> Ikke forstået! I så fald skulle både du og jeg være
> potentielt skyldige i sagen, eftersom vi hverken er sigtet
> eller frikendt og dermed så ifølge dig skulle være
> potentielt skyldige.

Korrekt.

> Og da politiet har droppet at sigte os,´så er vi stadig ikke
> frikendt? På den måde er alle i Danmark potentielt skyldige?

Der har ikke været rejst sigtelse mod os, derfor er vi ikke
registreret hos politiet.

> Er det ikke snarere sådan at man kan være potentielt
> mistænkt -og når man så er uden for mistanke,så er man vel
> uskyldig - ellers hænger det jo ikke sammen med det faktum
> at man er uskyldig til det modsatte er bevist?

Man er uskyldig indtil andet er bevist. Men hvis der er
rejst sigtelse mod dig, og dene droppet, så kan du stadig være
den primære mistænkte. Alene dette er nok til registrering,
og de indicier der er kan være nok til at medføre eksempelvis
overvågning etc.

> javist, men spørgsmålet er ikke så meget det, som det
> forhold at nogle påstår at når man ikke er dømt i retten så
> er man alligevel potentielt skyldig - i så fald er vi jo
> alle potentielt skyldige, da vi ikke har været sigtede eller
> der ikke har været afsagt dom i forhold til den
> ikke-sigtelse, vi altså ikke har modtaget. Kan du følge mig?

Men hvis der har været rejst sigtelse, eller der er indicier,
vidneudsagn etc, men ikke nok til retten, så bliver man mistænkt,
og hermed risikerer man politiet efterforsker en, og får lov til
aflytning, sporesender m.m.

blue (30-10-2005)
Kommentar
Fra : blue


Dato : 30-10-05 18:52

"Povl H. Pedersen" skrev i en meddelelse
news:slrndm925p.5bb.povlhp@ip100.home.terminal.dk:

> Ja. Det er en pure frikendelse. Og der kan så ikke rejses sag
> igen.

Har du læst kapitel 86 i retsplejeloven?

> Lige i denne sag burde man vel kunne dømme alle efter straffelovens pgf
> 252,
> den der for vindings skyld ... volder nærliggende fare for nogens live
> eller førlighed.

De har ikke voldt nærliggende fare for nogens liv - de har dræbt én.

> Straframmen er her 8 år. Alternativ er der forsøg udfra
> straffelovens pgf 21-24.

Hvordan vil du forklare forsøg på at volde nærliggende fare i denne sag?

Og så står der ikke noget om forsøg i § 23 og § 24.

> Her er i pgf 23 mulighed for at straffe
> alle medvirkende op til maksimalstraffen for den primære kriminalitet.
> Man kunne altså sætte alle ind på livstid for medvirken. Men jeg tror
> ikke det er noget man ser i retspraksis.

Du har lige skrevet at strafferammen er 8 år. Hvordan kan man så lige
pludselig få livstid?

> Den frikendelse grundet bevisets stilling du taler om (utilstrækkelige
> beviser) vil ofte føre at sagen droppes

Det hænger ikke sammen, at du skriver, at en frikendelse fører til at sagen
droppes. Er man blevet frikendt, har sagen været i retten og der er dermed
ikke nogen sag at droppe.

Og bliver man ikke altid frikendt pga. beviserne (eller mangel på samme)?

> Der findes tiltalefrafald. Det er op til anklageren / politiet
> at droppe af hvilken årsag de ønsker.

Tiltalefrafald er også en straf og et tiltalefrafald med vilkår kommer på
straffeattesten.

> Når man fremstilles i grundlovsforhør, så vil der være en tiltale der evt
> kan droppes.

Man er ikke tiltalt ved et grundlovsforhør.



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177554
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408852
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste