|
| Arv fra ægtefælle - før 1960 Fra : Peter Andreasen |
Dato : 19-10-05 12:29 |
|
Er det rigtigt, at en ægtefælle før i tiden ikke arvede fra den anden
ægtefælle ved dødsfald og der ikke var børn (- eller testamente) i
ægteskabet? Det skulle være blevet ændret måske i 70'erne eller 80'erne.
Et mindre væddemål....
Venlige hilsener
Peter
| |
Inger Pedersen (19-10-2005)
| Kommentar Fra : Inger Pedersen |
Dato : 19-10-05 12:43 |
|
"Peter Andreasen" <pda81@xxhotmailxx.com> skrev i en meddelelse
news:43562df4$0$8830$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Er det rigtigt, at en ægtefælle før i tiden ikke arvede fra den anden
> ægtefælle ved dødsfald og der ikke var børn (- eller testamente) i
> ægteskabet? Det skulle være blevet ændret måske i 70'erne eller 80'erne.
Jeg ved ikke, hvad du forstår ved "før i tiden"?
- men
Citat: De samfundsmæssige hensyn, som i et individualistisk samfund fører
til at anerkende ønskeligheden af, at enhver formue knyttes til familien,
har medført, at slægtskabsarven er fastslået normalt som det principale
således, at der, hvor der forefindes slægtninge af en vis nær grad samt
ægtefælle, tilsikres disse arven (tvangsarv), uafhængigt af arveladerens
mulige dispositioner.
I dansk ret er børn og ægtefælle tvangsarvinger.
Citatet er fra Store Nordiske Leksikon 1916.
Hilsen Inger
| |
Peter Andreasen (19-10-2005)
| Kommentar Fra : Peter Andreasen |
Dato : 19-10-05 12:57 |
|
> Jeg ved ikke, hvad du forstår ved "før i tiden"?
- kun at jeg fik at vide at det først var fra ca. 1970 at en ægtefælle ville
arve, hvis ikke der var børn.
> - men
>
> Citat: De samfundsmæssige hensyn, som i et individualistisk samfund fører
> til at anerkende ønskeligheden af, at enhver formue knyttes til familien,
> har medført, at slægtskabsarven er fastslået normalt som det principale
> således, at der, hvor der forefindes slægtninge af en vis nær grad samt
> ægtefælle, tilsikres disse arven (tvangsarv), uafhængigt af arveladerens
> mulige dispositioner.
> I dansk ret er børn og ægtefælle tvangsarvinger.
>
> Citatet er fra Store Nordiske Leksikon 1916.
>
> Hilsen Inger
>
Så jeg forstår, at ifølge Store Nordiske Leksikon, ville en kone arve sin
mand før 1970, selvom der ikke var børn.
Tak for det hurtige svar!
Venlig hilsen Peter
| |
Inger Pedersen (19-10-2005)
| Kommentar Fra : Inger Pedersen |
Dato : 19-10-05 14:42 |
|
"Peter Andreasen" <pda81@xxhotmailxx.com> skrev i en meddelelse
> Så jeg forstår, at ifølge Store Nordiske Leksikon, ville en kone arve sin
> mand før 1970, selvom der ikke var børn.
Det ser sådan ud, med mindre arveloven er ændret efter 1916 - og det tvivler
jeg på, man ville komme godt fra, efter at kvinderne havde fået stemmeret
Hilsen Inger
| |
Hanne Christensen (19-10-2005)
| Kommentar Fra : Hanne Christensen |
Dato : 19-10-05 16:31 |
|
"Peter Andreasen" <pda81@xxhotmailxx.com> skrev i en meddelelse
news:43562df4$0$8830$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Er det rigtigt, at en ægtefælle før i tiden ikke arvede fra den anden
> ægtefælle ved dødsfald og der ikke var børn (- eller testamente) i
> ægteskabet? Det skulle være blevet ændret måske i 70'erne eller 80'erne.
>
> Et mindre væddemål....
>
> Venlige hilsener
> Peter
>
>
Såvidt jeg husker skulle en ægtefælle ved dødsfald inden 1. april 1964 dele
arven efter den afdøde ægtefælle med afdødes forældre eller søskende,
såfremt der ikke var børn eller testamente. Der var vist mulighed for at
sidde i uskiftet bo med forældrelinjen.
vh
Hanne
| |
|
|