---

Vil gerne ha lidt hjælp her, tak

Når nogen dør, så siger loven at visse familiemedlemmer er
tvangsarvinger, korrekt? Altså at uanset hvad, så har de ret til en
procentdel af boet.

Her drejer det sig om en fraskilt mand og 3 døtre... næste nærmeste
familie er vist en søster og så er der en niece.
Er det kun døtrene der er tvangsarvinger eller hvor tæt familie hører
under den kategori?
Hvor mange procentdel af boet er der tale om til hver? Er det en
tredjedel eller mindre som man har krav på?
Hvis en af de her døtre vil frasige sig arven, hvordan gøres det så?
Er der nogen specielle dokumenter eller er det nok med bare en
erklæring der er underskrevet?

Lina

---

Scripsit LinaK <noneofyourbeeswax@nowhere.com>

> Her drejer det sig om en fraskilt mand og 3 døtre... næste nærmeste
> familie er vist en søster og så er der en niece.
> Er det kun døtrene der er tvangsarvinger

Ja. Kun ægtefælle (i et ægteskab der bestod ved dødsfaldet) og direkte
efterkommere er tvangsarvinger.

> Hvor mange procentdel af boet er der tale om til hver? Er det en
> tredjedel eller mindre som man har krav på?

Halvdelen af arven er tvangsarv. Den anden halvdel kan arvelader frit
råde over ved testamente.

> Hvis en af de her døtre vil frasige sig arven, hvordan gøres det så?
> Er der nogen specielle dokumenter eller er det nok med bare en
> erklæring der er underskrevet?

Det er nok at afgive en erklæring overfor arveladeren. Hvis arvingen
stadig står ved arveafkaldet efter dødsfaldet, kan erklæringen sågar
være givet mundtligt.

Så vidt jeg forstår (men jeg er ikke sikker og kan tage fejl) vil et
arveafkald bevirke at hele tvangsarven blot skal fordeles blandt de
tvangsarvinger der er tilbage.

--
Henning Makholm "We can hope that this serious deficiency will be
remedied in the final version of BibTeX, 1.0, which is
expected to appear when the LaTeX 3.0 development is completed."

---

>
>Halvdelen af arven er tvangsarv. Den anden halvdel kan arvelader frit
>råde over ved testamente.
Sådan at 50% af arven skal fordeles på de 3 døtre, korrekt?


>Det er nok at afgive en erklæring overfor arveladeren. Hvis arvingen
>stadig står ved arveafkaldet efter dødsfaldet, kan erklæringen sågar
>være givet mundtligt.
>
>Så vidt jeg forstår (men jeg er ikke sikker og kan tage fejl) vil et
>arveafkald bevirke at hele tvangsarven blot skal fordeles blandt de
>tvangsarvinger der er tilbage.
Dvs. at en underskrevet erklæring bør være nok uden vidner?


Lina

---

Henning Makholm wrote:

> Halvdelen af arven er tvangsarv. Den anden halvdel kan arvelader frit
> råde over ved testamente.

Ja, og er der ikke skrevet testamente, vil denne anden halvdel også blot
gå til tvangsarvingerne.

---

Scripsit LinaK <noneofyourbeeswax@nowhere.com>

>>Halvdelen af arven er tvangsarv. Den anden halvdel kan arvelader frit
>>råde over ved testamente.

> Sådan at 50% af arven skal fordeles på de 3 døtre, korrekt?

Ja.

>>Det er nok at afgive en erklæring overfor arveladeren. Hvis arvingen
>>stadig står ved arveafkaldet efter dødsfaldet, kan erklæringen sågar
>>være givet mundtligt.

> Dvs. at en underskrevet erklæring bør være nok uden vidner?

Ja - hvis den pågældende arving påberåber sig at erklæringen er falsk,
vil der blot opstå et helt almindeligt bevisproblem.

--
Henning Makholm "Ambiguous cases are defined as those for which the
compiler being used finds a legitimate interpretation
which is different from that which the user had in mind."

---

In article <87fyrhif7t.fsf@kreon.lan.henning.makholm.net>, Henning Makholm wrote:
>
>> Hvis en af de her døtre vil frasige sig arven, hvordan gøres det så?
>> Er der nogen specielle dokumenter eller er det nok med bare en
>> erklæring der er underskrevet?
>
> Det er nok at afgive en erklæring overfor arveladeren. Hvis arvingen
> stadig står ved arveafkaldet efter dødsfaldet, kan erklæringen sågar
> være givet mundtligt.
>
> Så vidt jeg forstår (men jeg er ikke sikker og kan tage fejl) vil et
> arveafkald bevirke at hele tvangsarven blot skal fordeles blandt de
> tvangsarvinger der er tilbage.

Hvis vi antager vi har de 3 børn, den ene er dybt forgældet, langt udover
en eventuel arv. Kan det forgældede barn så frasige sig arven, uden at
det har nogen konsekvenser ? Dvs undgå at kreditorer får fat i vedkommendes
arveandel ? De andre arvinger kan så forære effekter til den der har frasagt
sig arven.

Eller mister man retten til at frasige sig arven ? Man handler jo illoyalt
overfor kreditorerne.

---

Povl H. Pedersen wrote:

> Hvis vi antager vi har de 3 børn, den ene er dybt forgældet, langt udover
> en eventuel arv. Kan det forgældede barn så frasige sig arven, uden at
> det har nogen konsekvenser ?

Ja. Se dog konkursloven:

§ 65. Har skyldneren senere end seks måneder før fristdagen givet afkald
på arv, som er tilfaldet ham, kan afkaldet fordres omstødt. Er arv
udloddet, rettes kravet mod den, der som følge af afkaldet har modtaget
arv, eller hvis arvelod derved er blevet forøget.

Stk. 2. Afkald, som er givet tidligere, men senere end to år før
fristdagen, kan fordres omstødt, medmindre det godtgøres, at skyldneren
hverken var eller ved afkaldet blev insolvent.

Mvh
Kevin Edelvfang

---

In article <434298f5$0$49011$14726298@news.sunsite.dk>, Kevin Edelvang wrote:
> Povl H. Pedersen wrote:
>
>> Hvis vi antager vi har de 3 børn, den ene er dybt forgældet, langt udover
>> en eventuel arv. Kan det forgældede barn så frasige sig arven, uden at
>> det har nogen konsekvenser ?
>
> Ja. Se dog konkursloven:
>
> § 65. Har skyldneren senere end seks måneder før fristdagen givet afkald
> på arv, som er tilfaldet ham, kan afkaldet fordres omstødt. Er arv
> udloddet, rettes kravet mod den, der som følge af afkaldet har modtaget
> arv, eller hvis arvelod derved er blevet forøget.

Betyder denne, at kreditorer ved konkurs kan komme efter pengene såfremt
der sker arveafkald efter fristdagen ? Eksempelvis 3 år efter ?

Da det er konkursloven, så rammer den ikke de fleste privatpersoner,
men kun dem der har haft virksomhed, eller af anden grund er erklæret
konkurs.

> Stk. 2. Afkald, som er givet tidligere, men senere end to år før
> fristdagen, kan fordres omstødt, medmindre det godtgøres, at skyldneren
> hverken var eller ved afkaldet blev insolvent.

Denne er ikke interessant hvis vi ser på arv efter fristdagen.

---

Povl H. Pedersen wrote:

> Betyder denne, at kreditorer ved konkurs kan komme efter pengene såfremt
> der sker arveafkald efter fristdagen ? Eksempelvis 3 år efter ?

Ja.

> Da det er konkursloven, så rammer den ikke de fleste privatpersoner,
> men kun dem der har haft virksomhed, eller af anden grund er erklæret
> konkurs.

Principperne i loven kan bruges så bredt, som man kan forestille sig. En
fordringshaver kan jo altid begære en skyldner konkurs.

Mvh
Kevin Edelvang

---

"Kevin Edelvang" <virker@ikke.invalid> skrev i en meddelelse
news:4342b1da$0$49011$14726298@news.sunsite.dk...
[klip]
> Principperne i loven kan bruges så bredt, som man kan forestille sig. En
> fordringshaver kan jo altid begære en skyldner konkurs.

Jeg vil foreslå, at man kigger sig om i dødsboskifteloven. Eksempelvis kunne
§ 70 vist være af en vis interesse

Karina

---

>Hvis vi antager vi har de 3 børn, den ene er dybt forgældet, langt udover
>en eventuel arv. Kan det forgældede barn så frasige sig arven, uden at
>det har nogen konsekvenser ? Dvs undgå at kreditorer får fat i vedkommendes
>arveandel ? De andre arvinger kan så forære effekter til den der har frasagt
>sig arven.
>
>Eller mister man retten til at frasige sig arven ? Man handler jo illoyalt
>overfor kreditorerne.

Faktisk er det det mest forgældede barn som har mest med sin far at
gøre, så dette er slet ikke aktuelt.
Der er heller ikke de store penge at hente, da faderen er en rimeligt
fattig pensionist... det er lidt mere en principsag.


Takker mange gange for svarene.

Lina