>
> Jeg er 36 år og må sige, jeg begynder at mærke effekten af et forpligtende
> familieliv og så gaming. Der er ingen tvivl om, at jeg prioriterer
> familien højere end gameriet, men har bare nogen gange svært ved at
> løsrive mig fra f.eks. BF2 og så kan jeg mærke blodtrykket blive højere i
> dagevis...egentlig pisseiriterrende og en advarsel om at tage mig sammen.
> Det overraskede mig at finde ud af, at PC-gaming er ligesom fodbold: jeg
> er i min karrieres efterår
>
> Det er ikke fordi jeg gamer dag ud og dag ind, men det kommer nogen gange
> i bølger..jeg kan holde pause i ugevis eller en måned eller sådan, men da
> f.eks. BF2 kom ud, spillede jeg så længe, at jeg drømte kampvogne om
> natten. På samme måde med GTA3 tilbage i 2001...spillede om natten en uge
> i streg, indtil en dag hvor jeg vadede rundt som en zombie. Det medførte
> en længere pause.
>
> Jeg er ret interesseret i jeres erfaringer og gode råd.
>
> På forhpnd tak
>
> Dan
Jeg slynger til dagligt en ond AK47 i CS. Kan tydeligt mærke at mit
træningsbehov stiger med alderen. Blot et par dages pause og små bumsede
puber trækker mig rundt ved næsehårene. Heldigvis er børn så snotdumme at
jeg på trods af mine kalkede led og sløve reaktioner stadig kan prygle dem
ved brug af list og ondt lune - men det kræver som nævnt stedse mere træning
at holde mig i form.
Det bliver vel i snit til 1½ time om dagen foran skærmen, til gengæld ser
jeg aldrig fjernsyn - hvilket betyder at jeg samlet set har en times
skærmtid mindre end gennemsnittet.
Frag du bare løs - jeg tror ikke din hjerne bliver mere sumpet af at spille
end at glo på akvariet i stuen.
/Abildgaard