Af VITALRÅDET / 28-09-05 15:00
Sådan lød overskriften i New York Times for to uger siden.
National Institute of Health (NIH) i USA har netop offentliggjort et
laboratorieforsøg (1), der har vist, at når man udsætter kræftceller for
C-vitamin i de høje doser, som kun kan opnås ved intravenøs indgift, så
medfører det øget celledød hos cancercellerne, vel at mærke uden at
afficere de normale celler.
Det statslige NIH udtaler: ”These findings give plausibility to i.v.
ascorbic acid in cancer treatment.” De tilføjer så retfærdigvis, at der
er langt fra laboratorieforsøg til behandling af mennesker.
Imidlertid er dette forsøg en bekræftelse på flere tidligere forsøg, der
har vist det samme. Sidste år fastslog forskere, at: “Med intravenøs
vitamin C kan man opnå koncentrationer som har antitumor aktivitet, og
vitamin-C’s rolle i cancerbehandlingen bør overvejes.” (2)
I 1993 viste forsøg, at c-vitamin var dræbende eller cytotoksisk over for
hurtigtvoksende maligne celler, samtidig med at det var ugiftigt over for
ikke-maligne celler. Supplerende forsøg viste, at askorbatets indvirkning
på cellevækst var et resultat af dets direkte dræbende effekt på
cancercellerne (cytocid), fremfor cytostatisk effekt. (3)
Tidligere er det påvist, at C-vitamin har væksthæmmende virkning på
kræftceller, men kun i store koncentrationer. Tilføjelse af antioxidanten
katalase til dyrkningsmediet, som indeholdt C-vitamin, undertrykte totalt
denne væksthæmmende virkning.
Forfatterne mener, at dette antyder, at en overproduktion af
hydrogenperoxid er involveret i mekanismer ansvarlige for C-vitaminets
hæmmende virkning på tumorcellevækst. (4)
Og præcis denne antagelse fra 1989, hælder forfatterne af det aktuelle
studie også til, nemlig at den toxiske effekt på kræftcellerne skyldes
høj koncentration af peroxid, ved høj dosis vitamin-C. Normale celler har
et intakt antioxidantforsvar i form af katalase, hvilket cancerceller
mangler. Derfor er det kun cancerceller, der tager skade af vitamin-C og
ikke normale celler, hvilket netop er den observation, som forskerne
gjorde i forrige uge.
C-vitaminets potentiale i kræftbehandlingen er desuden påvist i to store
forsøg i 1994, hvor store doser askorbinsyre havde en stærk cytotoksisk
(cellegiftig) virkning på en lang række cancercelletyper dyrket in vitro.
(5)
Forfatterne til det andet forsøg argumenterer ligeledes for, at
askorbinsyre opfører sig som en pro-oxidant i cancerceller, og de
anbefaler brugen af askorbinsyre ved behandling af f.eks. neuroblastomer.
(6)
Så langt, så godt. Men forskerne fra NIH siger så, at der er langt fra
laboratorium til behandling af mennesker. Og det er da sædvanligvis også
rigtigt.
Vitamin-C er imidlertid så ugiftigt, at der ikke skulle være langt til at
lave store, forkromede forsøg, og nogen er faktisk allerede gjort.
Allerede i 1936 publicerede en ung reservelæge i Ugeskrift for Læger et
forsøg på to leukæmipatienter, hvor sygdommen bedredes på behandling med
vitamin-C. Den unge reservelæge var den senere så navnkundige professor i
pædiatri, Preben Plum.
40 år senere viste et forsøg med 1.100 patienter med opgivet, terminal
cancer, at de som blev behandlet med i.v. vitamin-C, levede væsentligt
længere, end de ubehandlede. (7)
For ti år siden viste Riordan og medarbejdere, at askorbinsyre-
plasmaniveauer ved intravenøs administration kan komme op på et for
tumorceller giftigt niveau. Forfatterne mener, at askorbinsyre’s
cytotoksiske egenskaber burde kvalificere det til at komme i betragtning
som et kemoterapeutisk middel. (8)
Disse få udpluk af en betydelig mængde forskning i C-vitamin passer
sammen som brikker i et puslespil, hvor det seneste faldt på plads for to
uger siden.
Det har vakt betydelig interesse i udenlandske medier, herunder New York
Times, og her i Danmark kan det så udbygge fundamentet for de få
klinikker, der behandler deres kræftpatienter med intravenøs vitamin-C.
Nyhedsbrev 28. september 2005.
Referencer:
1) Chen et al. Proceedings of the National Academy of Sciences 20. Sept.
2005;102:13604-9.
2) Annals of Internal Medicine 2004;140: 533-37.
3) P.Y. Leung, et al. Cytotoxic Effect of Ascorbate and its Derivatives
on Cultured Malignant and Nonmalignant Cell Lines, Anticancer Research,
13(2), March-April 1993, p. 475-480.
4) V. Noto, et al., Effects of Sodium Ascorbate (Vitamin C) and 2-methyl-
1,4-Naphthoquinone Treatment on Human Tumor Cell Growth in Vitro. I.
Synergism of Combined Vitamin C and K3 Action, Cancer, 63(5), March 2,
1989, p. 901-906.
5) M. A. Medina, et al. Ascorbic Acid is Cytotoxic for Pediatric Tumor
Cells Cultured in Vitro, Biochem Mol Biol Int, 34(5), November 1994, p.
871-874.
6) S.L. Baader, et al., Uptake and Cytotoxicity of Ascorbic Acid and
Dehydroascorbic Acid in Neuroblastoma (SK-N-SH) and Neuroectodermal (SK-
N-LO) Cells, Anticancer, 14(1A), January-February 1994 p. 221-227.
7) Cameroun, Proc Natl Acad Sci 1976;73:3685-9.
8) N.H. Riordan, et. al. Intravenous Ascorbate as a Tumor Cytotoxic
Chemotherapeutic Agent, Medical Hypotheses, 44(3), March 1995, p. 207-
213.
--
http://www.phyton.dk/urter/
Med venlig hilsen
GB