---

Hej gruppe,

Sammen med mine børn har jeg har lige set et afsnit af Store Nørd fra DR1,
13. september. Det handlede om brændpunkter:
http://www.dr.dk/zoom/noerd/arkiv/

Vi synes alle det var spændende, og har ved hjælp af et grydelåg der
tilfældigvis havde den rigtige form (parabol) fået antændt nogle tørre blade
og et stykke avis.

Men - mere vil jo som bekendt have mere, og jeg er blevet lidt tændt på at
lave en større barabol. Nu kunne vi selvfølgelig gøre som fyrene fra
programmet og beklæde en parabol fra en satelitmodtager med sølvpapir, men
det er jo lidt snyd... Jeg synes det kunne være sjovt selv at kunne lave et
hulspejl med den rigtige paraboloide form.

Problemet er blot at jeg ikke aner hvordan

Her er nogle idéer jeg lige umiddelbart er kommet på:

1. Jeg læste en gang om nogle amatørastronomer der lavede deres eget
hulspejl ved at lade en cylindrisk beholder med væske rotere med fast
omdrejningshastighed. Væsken var en blanding der efter noget tid størknede,
og vupti hvade de en reflektor. Ploblemet er at jeg ikke aner hvilken væske
der er tale om, og det kan nok også blive svært at finde de øvrige remedier.

2. Jeg forestiller mig at en elastisk membran spændt op i en cirkel, hvis
den fyldes med vand eller lign. vil få den rigtige paraboloide form (jeg er
imidlertid ikke sikker). I givet fald ville membranen kunne fyldes med gips
eller lign, og man ville have en maske at lave parabolen over.

Den reflekterende overflade kan til nød laves med sølvpapir, men jeg husker
et forsøg fra min gymnasietid, hvor min lærer ved hjælp af sølvnitrat og
nogle andre ingredienser, lavede det flotteste sølvspejl i en glaskolbe.
Idéer eller opskrifter til denne del af opgaven er også velkomne!


Jeg er spændt på at høre om andre i gruppen har kreative ideer til hvordan
den paraboloide form kan skabes på en måde der muliggør egentlig afstøbning.


Mange hilsner,

Ole Storm.

P.S. Store Nørd kan i øvrigt godt anbefales - vor tids Vitek

---

"Ole Storm" <olise at mobilixnet dot dk> wrote:

> Hej gruppe,

> 1. Jeg læste en gang om nogle amatørastronomer der lavede deres eget
> hulspejl ved at lade en cylindrisk beholder med væske rotere med fast
> omdrejningshastighed. Væsken var en blanding der efter noget tid
> størknede, og vupti hvade de en reflektor. Ploblemet er at jeg ikke aner
> hvilken væske der er tale om, og det kan nok også blive svært at finde de
> øvrige remedier.

Langsomt hærdene epoxy har været brugt, men rotationen skal være meget!!
stabil, så det er ikke så nemt som det lyder. Hvis spejlet ikke skal have
meget kort brændvide kan man bruge en kugleskal i stedet for en parabel.
Fejlen bliver så lille at selv astronomiske kikkerter har være lavet med
spejle der ikke er parabler.


>
> Den reflekterende overflade kan til nød laves med sølvpapir, men jeg
> husker et forsøg fra min gymnasietid, hvor min lærer ved hjælp af
> sølvnitrat og nogle andre ingredienser, lavede det flotteste sølvspejl i
> en glaskolbe. Idéer eller opskrifter til denne del af opgaven er også
> velkomne!

Hvis ikke du kan finde den opskrift andre steder, så står den i "kemi på en
anden måde" af Paul Bergsøe den findes nok på biblioteket. Den vist fra
1942. Den dannede sølvbelægning er ikke særlig holdbar.

Hvis spejlet skal produkserer (sol) varme, kan man bruge et antal plane
spejle drejet i passnede vinkel.

Ove

---

Ove ytrede sig i <4336f051$0$87533$edfadb0f@dread16.news.tele.dk> med
dette:

>"Ole Storm" <olise at mobilixnet dot dk> wrote:
>
>> Hej gruppe,
>
>> 1. Jeg læste en gang om nogle amatørastronomer der lavede deres eget
>> hulspejl ved at lade en cylindrisk beholder med væske rotere med fast
>> omdrejningshastighed. Væsken var en blanding der efter noget tid
>> størknede, og vupti hvade de en reflektor. Ploblemet er at jeg ikke aner
>> hvilken væske der er tale om, og det kan nok også blive svært at finde de
>> øvrige remedier.
>
>Langsomt hærdene epoxy har været brugt, men rotationen skal være meget!!
>stabil, så det er ikke så nemt som det lyder. Hvis spejlet ikke skal have
>meget kort brændvide kan man bruge en kugleskal i stedet for en parabel.
>Fejlen bliver så lille at selv astronomiske kikkerter har være lavet med
>spejle der ikke er parabler.

Så er det jo næsten oplagt at bruge en badebold eller en ballon som form
til gibsafstøbningen. Begge kan jo købes i et væld af størelser, så man
kan starte med nogle små til test og så øge størelsen.

Det giver også mulighed for at lave en masse tests mht. hvor kraftig en
stråling/effekt de forskellige størrelser kan afsætte i brændpunktet.

>> Den reflekterende overflade kan til nød laves med sølvpapir, men jeg
>> husker et forsøg fra min gymnasietid, hvor min lærer ved hjælp af
>> sølvnitrat og nogle andre ingredienser, lavede det flotteste sølvspejl i
>> en glaskolbe. Idéer eller opskrifter til denne del af opgaven er også
>> velkomne!
>
>Hvis ikke du kan finde den opskrift andre steder, så står den i "kemi på en
>anden måde" af Paul Bergsøe den findes nok på biblioteket. Den vist fra
>1942. Den dannede sølvbelægning er ikke særlig holdbar.
>
>Hvis spejlet skal produkserer (sol) varme, kan man bruge et antal plane
>spejle drejet i passnede vinkel.

Jeg vil ikke anbefale at man begynder at lege med større mængder
sølvnitrat sammen med børnene, for det er ret giftigt.

Man kan købe noget bladsølv-agtigt noget i mange hobbyforretninger som
kan bruges som belægning. For at gøre det mere holdbart, kan man evt.
give det en gang klarlak.
--
Allan Stig Kiilerich Frederiksen
"When you try to change a mans paradigm, you must keep in mind that he
can hear you only through the filter of the paradigm he holds."
-Myron Tribus

---

ASKF <nospam@askf.dk> :


> Så er det jo næsten oplagt at bruge en badebold eller en ballon som form
> til gibsafstøbningen. Begge kan jo købes i et væld af størelser, så man
> kan starte med nogle små til test og så øge størelsen.

Hvis spejlet skal have blot nogenlunde diameter, vil en badebold have
alt for lille radius til at tilnærme en parabel.

Sfærens radius skal nærme sig 2 x den ønskede brændvidde.

Venlig hilsen

Niels Foldager

---

Ole Storm wrote:

> jeg er blevet lidt tændt på at
> lave en større barabol. Nu kunne vi selvfølgelig gøre som fyrene fra
> programmet og beklæde en parabol fra en satelitmodtager med sølvpapir, men
> det er jo lidt snyd... Jeg synes det kunne være sjovt selv at kunne lave et
> hulspejl med den rigtige paraboloide form.
>
> Problemet er blot at jeg ikke aner hvordan

Spørgsmålet har også optaget mig. Men jeg kan ikke se nogen simpel
løsning. Man rår uvægerligt brug for et veludstyret maskinværksted.

> 1. Jeg læste en gang om nogle amatørastronomer der lavede deres eget
> hulspejl ved at lade en cylindrisk beholder med væske rotere med fast
> omdrejningshastighed.

Man har brugt kviksølv som reflektor. Overfladen vil beskrive en
parabol, når kviksølvbeholderen roterer om en lodret akse, som så
vil være den optiske akse. Men der kommer nogle mindre forstyrrelser
på grund af jordens rotation, og kviksølv er meget farligt at arbejde
med.

> 2. Jeg forestiller mig at en elastisk membran spændt op i en cirkel, hvis
> den fyldes med vand eller lign. vil få den rigtige paraboloide form (jeg er
> imidlertid ikke sikker).

Det er jo et interessant matematisk spørgsmål. Hvem kan bevise, at
formen bliver parabolisk? En vandret tørresnor antager vist nok form
af et papabolafsnit.

Min "The New Hutchibson 20the Century Encyclopedia" har på side
1263 et billede fra Usbekistan, hvor man ser en paraplylignende
parabolreflektor blive brugt til at varme tevand. Teksten under
billedet lyder:

»UZBEK SSSR. Riding out by camel to hunt with golden eagles in the
desert is still practised in Soviet Central Asia. Accompanied by their
dog, the hunters may be away from home for several days, but a
portable solar kitchen supplies them with cooking facilities. In
operation, the underside of the 'umbrella' is turned towards the
sun, and the vessel containing water to be boiled for tea is placed
where the reflected rays concentrate.«

Det skulle altså være muligt at bruge en paraply, som er
sølvpapirbelagt på undersiden, som reflektor, om end formen næppe
her er helt parabolisk.

Bent

---

Trans fortalte:
>
> Det er jo et interessant matematisk spørgsmål. Hvem kan bevise, at
> formen bliver parabolisk? En vandret tørresnor antager vist nok form
> af et papabolafsnit.

Nej, det kaldes en kædelinie:
http://www.xahlee.org/SpecialPlaneCurves_dir/Catenary_dir/catenary.html

Den roterende overflade skulle være parabolsk. Se her en gammel Lenco
blive brugt til noget nyttigt:
http://www.oberlin.edu/physics/catalog/demonstrations/optics/rotatingwater.html

Mvh
Martin
--
Det blev ikke jugend, men skønvirke

---

> Men - mere vil jo som bekendt have mere, og jeg er blevet lidt tændt på at
> lave en større barabol. Nu kunne vi selvfølgelig gøre som fyrene fra
> programmet og beklæde en parabol fra en satelitmodtager med sølvpapir, men
> det er jo lidt snyd... Jeg synes det kunne være sjovt selv at kunne lave
> et
> hulspejl med den rigtige paraboloide form.

Ja, hvis man gerne vil gå over åen efter vand....


> Problemet er blot at jeg ikke aner hvordan

Jeg vil gerne forslå at bruge en alm parbol modtager og putte sølvpapir på.
Du sparer en masse tid og besvær, og der vil ikke være problemer med at få
parabelformlen til at passe, men det vil du jo ikke.....

---

Filip:


> Jeg vil gerne forslå at bruge en alm parbol modtager og putte sølvpapir på.
> Du sparer en masse tid og besvær, og der vil ikke være problemer med at få
> parabelformlen til at passe, men det vil du jo ikke.....

Er disse parabolmodtagere overhovedet paraboloide?

Deres form og/eller størrelse må være meget ukritisk, da jeg ser folk
med mere end én modtager foran "parabolen". Og der skulle jo altså
kun være ét brændpunkt. Jeg ser endda nogle med 5-6 modtagere foran!

Venlig hilsen

Niels Foldager

---

N. Foldager <nfoldager-takethisaway@yahoo.com> writes:

> Deres form og/eller størrelse må være meget ukritisk, da jeg ser folk
> med mere end én modtager foran "parabolen". Og der skulle jo altså
> kun være ét brændpunkt. Jeg ser endda nogle med 5-6 modtagere foran!


Det er vel fordi de modtager fra 5-6 forskellige satellitter som staar
forskelligt paa himlen.

Hvordan virken en parabol paa straaler der ikke kommer ind langs
midteraksen, bliver de ogsaa samlet i et braendpunkt eller kun
naesten? Er der evt. nogen der ved hvor der ligger et diagram over
det?

--
Kim Hansen

---

Jeg skrev:

> > Deres form og/eller størrelse må være meget ukritisk, da jeg ser folk
> > med mere end én modtager foran "parabolen". Og der skulle jo altså
> > kun være ét brændpunkt. Jeg ser endda nogle med 5-6 modtagere foran!

Kim Hansen:

> Det er vel fordi de modtager fra 5-6 forskellige satellitter som staar
> forskelligt paa himlen.

Det er utvivlsomt idéen.

Kim:

> Hvordan virken en parabol paa straaler der ikke kommer ind langs
> midteraksen, bliver de ogsaa samlet i et braendpunkt eller kun
> naesten? Er der evt. nogen der ved hvor der ligger et diagram over
> det?

De bliver ikke samlet i et brændpunkt, og der skal ikke megen vinkel
til før det er helt i skoven.

F.eks. et parabol med diameter og brændvidde på ca. 50 cm:

Hvis strålerne kommer ind med 20 graders afvigelse fra den optiske
akse, vil brændpunktet blive spredt ud over en flade (en roteret
kurve), som ligger i intervallet 12 - 18 cm vinkelret fra den optiske
akse og i et ca. 17 cm langt interval parallelt med den optiske akse.
Altså 25-30% af brændvidden på begge leder.

Så satser man på "skrå" modtagelse er det helt latterligt at stræbe
efter et parabol frem for en kugleflade - eller et skraldespandslåg.

Derfor min ytring:

> > Deres form og/eller størrelse må være meget ukritisk, ...

Og derfor: Er der nogen, der ved, om de TV-paraboler, man køber,
overhovedet er paraboloide?

Venlig hilsen

Niels Foldager

---

N. Foldager wrote:

> Og derfor: Er der nogen, der ved, om de TV-paraboler, man
> køber, overhovedet er paraboloide?

Det mener jeg bestemt de er, og endda ret præsist. Jeg har set
parabolhoveder hvor der er brændt en revne i den plastkappe der sidder foran
hullet ind til modtage-elektronikken. Det sker ved jævndøgn (næsten) hvor
solen står i samme højde som satelliten, hvis parabolen har en blank
overflade. Revnen var kun en god halv cm bred, så parabolformen må være ret
god. Der findes iøvrigt to grundformer, en "offsetparabol" og en
"focusparabol". Den første sidder næsten lodret, og spejler signalet ned på
et hoved der sidder for neden. Denne type er let oval for at give brændpunkt
off axis.

--
Ulrik Smed
Aarhus, Denmark

---

> > Og derfor: Er der nogen, der ved, om de TV-paraboler, man
> > køber, overhovedet er paraboloide?

Ulrik Smed:

> Det mener jeg bestemt de er, og endda ret præsist.

Så må jeg som sagt undre mig over, at man benytter mere end ét
modtage-hovede.

> Der findes iøvrigt to grundformer, en "offsetparabol" og en
> "focusparabol". Den første sidder næsten lodret, og spejler signalet ned på
> et hoved der sidder for neden. Denne type er let oval for at give brændpunkt
> off axis.

Ja. Det ser man jo ofte.

Men det er jo bare et udsnit af den samme paraboloide, hvor man har
skåret asymmetrisk omkring den optiske akse, så den (og modtageren)
kommer til at sidde for neden. Den ovale form er ligegyldig mht.
fokus.

Grunden til, at offsetparabolen sidder mere lodret, er, at den nedre
del af parabolen mangler. Det ville have været den mindre stejle del.
Begge typer er udsnit af samme paraboloide, som er orienteret ens.

"Fokusparabol" er et dårligt ord, da "offsetparabolen" jo også har et
fokus.

Venlig hilsen

Niels Foldager

---

N. Foldager wrote:

> Så må jeg som sagt undre mig over, at man benytter mere end ét
> modtage-hovede.

Hovedernes indgangshul er nok stort nok til at fange det meste af signalet.
Der er sikkert et tab ude på 'fløjene', men det kan man sagtens leve med.

> Men det er jo bare et udsnit af den samme paraboloide, hvor
> man har skåret asymmetrisk omkring den optiske akse, så den
> (og modtageren) kommer til at sidde for neden. Den ovale form
> er ligegyldig mht. fokus.

Ja, det er den vel egentlig. At den er oval skyldes så nok bare at det er
lettere at lave den sådan, fordi omkredsen af skålen så stadig er plan, og
ikke 3-dimensionel.

> Grunden til, at offsetparabolen sidder mere lodret, er, at den
> nedre del af parabolen mangler. Det ville have været den
> mindre stejle del. Begge typer er udsnit af samme paraboloide,
> som er orienteret ens.

Ok, det kan jeg godt følge. Det passer også med at offsetparabolen krummer
mere set fra oven, end det gør set fra siden, så vidt jeg lige kan se.

> "Fokusparabol" er et dårligt ord, da "offsetparabolen" jo også
> har et fokus.

Det kan man godt sige, de to ord bliver også bare brugt til at skelne mellem
typerne.

--
Ulrik Smed
Aarhus, Denmark

---

> > Så må jeg som sagt undre mig over, at man benytter mere end ét
> > modtage-hovede.

> Hovedernes indgangshul er nok stort nok til at fange det meste af signalet.
> Der er sikkert et tab ude på 'fløjene', men det kan man sagtens leve med.

Altså ude på fløjene af parabolen?

De kan jo ikke alle sidde i brændpunktet. Jeg ved ikke, om man så
anbringer hovedren udenfor fokus; altså indenfor eller udenfor
brændpunktet. Så kan de alle placeres inde i det konvergerende
strålebundt. Men så får de kun en del af signalstyrken hver. Og en
hel del stråling rammer ved siden af modtagerne. Det var derfor jeg i
mit første indlæg skrev, at parabolens størrelse (den effektive) måske
er ukritisk.

Men jeg ved ikke, hvad man vitterligt gør. Så jeg forstår stadig
ikke, at man anbringer flere modtagere foran samme parabol.

Venlig hilsen

Niels Foldager

---

N. Foldager wrote:

> Altså ude på fløjene af parabolen?

Ja, dem der sidder længst væk fra midten af rækken af hoveder.

> De kan jo ikke alle sidde i brændpunktet. Jeg ved ikke, om
> man så anbringer hovedren udenfor fokus; altså indenfor eller
> udenfor brændpunktet. Så kan de alle placeres inde i det
> konvergerende strålebundt. Men så får de kun en del af
> signalstyrken hver. Og en hel del stråling rammer ved siden
> af modtagerne. Det var derfor jeg i mit første indlæg skrev,
> at parabolens størrelse (den effektive) måske er ukritisk.
>
> Men jeg ved ikke, hvad man vitterligt gør. Så jeg forstår
> stadig ikke, at man anbringer flere modtagere foran samme
> parabol.

De forskellige hoveder 'kigger' jo på forskellige satelliter med forskellig
position. Så der bliver faktisk et antal fokuspunkter svarende til antallet
af satelliter. Man kan vel sammenligne det med at taget et billede af f.eks.
5 lyskilder gennem én linse. De danner 5 lyspletter på filmen. Så sætter man
5 hoveder op, svarende til der hvor de 5 lyspletter er.

--
Ulrik Smed
Aarhus, Denmark

---

Ulrik Smed:

> De forskellige hoveder 'kigger' jo på forskellige satelliter med forskellig
> position. Så der bliver faktisk et antal fokuspunkter svarende til antallet
> af satelliter. Man kan vel sammenligne det med at taget et billede af f.eks.
> 5 lyskilder gennem én linse. De danner 5 lyspletter på filmen. Så sætter man
> 5 hoveder op, svarende til der hvor de 5 lyspletter er.

Hmm. Den skal jeg lige ruge over.

(Se den illustration, jeg lige henviste Kim Hansen til.)

Mvh

Niels Foldager

---

N. Foldager wrote:

> Hmm. Den skal jeg lige ruge over.
>
> (Se den illustration, jeg lige henviste Kim Hansen til.)

Jeps, den viser fint det tab der er i yderpositionerne, pga. fejlen i
focuseringen når strålerne kommer skævt ind. Den fejl bliver gradvist større
jo længere man kommer væk fra midten, men bliver i praksis ikke så stor at
signalet bliver ubrugelig svagt.

--
Ulrik Smed
Aarhus, Denmark

---

> Jeps, den viser fint det tab der er i yderpositionerne, pga. fejlen i
> focuseringen når strålerne kommer skævt ind. Den fejl bliver gradvist større
> jo længere man kommer væk fra midten, men bliver i praksis ikke så stor at
> signalet bliver ubrugelig svagt.

Det hele går kun, fordi bølgelængden er relativt lang.

Se mit svar til Kim Hansen og den 2. illustration.

Venlig hilsen

Niels Foldager

---

N. Foldager wrote:
>> Jeps, den viser fint det tab der er i yderpositionerne, pga.
>> fejlen i focuseringen når strålerne kommer skævt ind. Den
>> fejl bliver gradvist større jo længere man kommer væk fra
>> midten, men bliver i praksis ikke så stor at signalet bliver
>> ubrugelig svagt.
>
> Det hele går kun, fordi bølgelængden er relativt lang.

Tænker du på at destruktiv interferens ville dæmpe mere hvis bølgelængden
var kortere, fordi der bliver forskel på rejselængden af de enkelte stråler
i strålebundtet ved skrå indstråling?

--
Ulrik Smed
Aarhus, Denmark

---

Ulrik Smed:


> Tænker du på at destruktiv interferens ville dæmpe mere hvis bølgelængden
> var kortere, fordi der bliver forskel på rejselængden af de enkelte stråler
> i strålebundtet ved skrå indstråling?

Ja.

Og til forskel fra et optisk teleskop, skal signalet blot nå frem til
én modtager. Der er ikke tale om billeddannelse.

Venlig hilsen

Niels Foldager

---

Hej Niels

> Men jeg ved ikke, hvad man vitterligt gør. Så jeg forstår stadig
> ikke, at man anbringer flere modtagere foran samme parabol.

En parabol har som alle andre antenner en åbningsvinkel, hvis
satelitterne ligger inden for den vinkel på himlen kan parabolen
jo sagtens modtage dem.

Mvh Max

---

"Ole Storm" <olise at mobilixnet dot dk> skrev i en meddelelse
news:4336a0b5$0$145$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...


> 1. Jeg læste en gang om nogle amatørastronomer der lavede deres eget
> hulspejl ved at lade en cylindrisk beholder med væske rotere med fast
> omdrejningshastighed. Væsken var en blanding der efter noget tid
> størknede,
> og vupti hvade de en reflektor. Ploblemet er at jeg ikke aner hvilken
> væske
> der er tale om, og det kan nok også blive svært at finde de øvrige
> remedier.

Problemet bliver nok at styre 'omdrejningen'. Hvis gips-kvaliteten er ok, så
vil den være ret tynd-flydende i starten, og kan som sådan sikkert bruges
som væsken. Men problemet er stadigvæk 'omdrejningsmekanismen', for hvis du
har den, kan du lave formen som form-designeren kunne finde på: fx at lave
en ½profil (fx i finér) og langsomt sænke ned i en roterende gipsblok mens
denne stadigvæk er blød (og skrabe parabolformen i den bløde gips [kræver
håndelag]). Med en roterende gipsform kan du også præcist køre den til,
efter gipsen er stivnet (med en skraber).
Uden omdrejningsmekanisme kan du slå en pind i jorden (akse), hængsle
profilen på aksen (rette vinkler) og i eget magstempo føre profilen
cirkulært rundt hvis du former i ler. Du har så forskellige
materiale-muligheder for afstøbning af den positive form (gips/plast).

Carsten

---

Hej Ole

> Vi synes alle det var spændende, og har ved hjælp af et grydelåg der
> tilfældigvis havde den rigtige form (parabol) fået antændt nogle tørre
blade
> og et stykke avis.

Husk at du ikke bare skal lave en parabol, du skal også lave noget
så du kan følge solen, den flytter sig faktisk temlig hurtig på himlen.

Jeg ville lave en løsning med mange små spejle der sender solen
hen i samme brændpunkt.

Kik lidt her

http://www.amasci.com/amateur/mirror.html

Mvh Max

---

> Husk at du ikke bare skal lave en parabol, du skal også lave noget
> så du kan følge solen, den flytter sig faktisk temlig hurtig på himlen.

Solen bevæger sig ikke, det er jorden der drejer rundt

---

Hej Filip

> Solen bevæger sig ikke, det er jorden der drejer rundt

Det kan være at du mener det, men jeg er altså i min
fulde ret til at påstå at solen flytter sig på himlen.

Mvh Max

---

> Det kan være at du mener det, men jeg er altså i min
> fulde ret til at påstå at solen flytter sig på himlen.

ok, men hvis du en dag skal ud og sejle så pas på du ikke kommer for lang ud
og sejler ud over kanten.

---

Hej Filip

> ok, men hvis du en dag skal ud og sejle så pas på du ikke kommer for lang
ud

Jeg sejler ingen steder, jeg lader jorden flyde ind under min båd :)

Mvh Max

---

> Jeg sejler ingen steder, jeg lader jorden flyde ind under min båd :)
>
> Mvh Max

Godt ord igen

---

Filip skrev:

>> Husk at du ikke bare skal lave en parabol, du skal også lave
>> noget så du kan følge solen, den flytter sig faktisk temlig
>> hurtig på himlen.

> Solen bevæger sig ikke, det er jorden der drejer rundt

Det ved vi jo godt. Hvad vil du kalde en solopgang eller en
solnedgang? :·)
--
'rluf :·)

---

> Det ved vi jo godt. Hvad vil du kalde en solopgang eller en
> solnedgang? :·)

Jeg er ikke sproglig kun matematisk, så det er en anden du skal spørge om

---

"Ole Storm" <olise at mobilixnet dot dk> skrev i en meddelelse
news:4336a0b5$0$145$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hej gruppe,
>
> Sammen med mine børn har jeg har lige set et afsnit af Store Nørd fra DR1,
> 13. september. Det handlede om brændpunkter:
> http://www.dr.dk/zoom/noerd/arkiv/
>
> Vi synes alle det var spændende, og har ved hjælp af et grydelåg der
> tilfældigvis havde den rigtige form (parabol) fået antændt nogle tørre
> blade
> og et stykke avis.
>
Klip en masse ønsker

Hvis der er til nogen hjælp Så har jeg de sidste 2 år haft en parabol med på
Roskildefestigvallen Masser af sjov med at stille den ind.
60 Cm koger 1/2 L vand på 20 minutter.

Og det sjove er at det med tiden har holdt begge år. Dels med overskyet,
uden regn Og her i år med masser af sol.Og støv.

Jeg havde en tyndbundet allu kedel til at koge vand i, Og man kan nemt se
hvordan solen har flyttet sig i bunden af kedlen.
Nej Jeg sejler heller ikke

Men den er beklædt som et spejl, Og ikke med sølvpapir.

Der er en fysiksk grænsre der hedder noget med brændpunktet og tiden det
tager. er det for lille sker der kun noget et sted. Er det for stort får man
ikke temperaturen. Mange timers sjov. Ja hvis man kan lide den slags.

Mvh Allan

---

"Allan" <Allan_roskilde@hotmail.FJERN_com> skrev i en meddelelse
news:4337fd39$0$181$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
>
> Hvis der er til nogen hjælp Så har jeg de sidste 2 år haft en parabol med
> på Roskildefestigvallen Masser af sjov med at stille den ind.
> 60 Cm koger 1/2 L vand på 20 minutter.
>


Ups 70cm er den det giver en del på kvardretet.


> Mvh Allan
>

---

N. Foldager <nfoldager-takethisaway@yahoo.com> writes:

> Kim:
>
>> Hvordan virken en parabol paa straaler der ikke kommer ind langs
>> midteraksen, bliver de ogsaa samlet i et braendpunkt eller kun
>> naesten? Er der evt. nogen der ved hvor der ligger et diagram over
>> det?
>
> De bliver ikke samlet i et brændpunkt, og der skal ikke megen vinkel
> til før det er helt i skoven.
>
> F.eks. et parabol med diameter og brændvidde på ca. 50 cm:
>
> Hvis strålerne kommer ind med 20 graders afvigelse fra den optiske
> akse, vil brændpunktet blive spredt ud over en flade (en roteret
> kurve), som ligger i intervallet 12 - 18 cm vinkelret fra den optiske
> akse og i et ca. 17 cm langt interval parallelt med den optiske akse.
> Altså 25-30% af brændvidden på begge leder.

Saa man kan fange det meste af signalet med en 6 cm stor modtager?

> Så satser man på "skrå" modtagelse er det helt latterligt at stræbe
> efter et parabol frem for en kugleflade - eller et skraldespandslåg.
>
> Derfor min ytring:
>
>> > Deres form og/eller størrelse må være meget ukritisk, ...
>
> Og derfor: Er der nogen, der ved, om de TV-paraboler, man køber,
> overhovedet er paraboloide?

Det ville saa vaere mit opfoelgende spoergsmaal, for det burde vaere
muligt at lave en mere optimal form der focuserer bedre for de skaeve
vinkler. Men det er sikkert mere ingenioerkunst end matematik, og
derfor ikke saa veldokumenteret paa nettet.

--
Kim Hansen

---

> > F.eks. et parabol med diameter og brændvidde på ca. 50 cm:
> >
> > Hvis strålerne kommer ind med 20 graders afvigelse fra den optiske
> > akse, vil brændpunktet blive spredt ud over en flade (en roteret
> > kurve), som ligger i intervallet 12 - 18 cm vinkelret fra den optiske
> > akse og i et ca. 17 cm langt interval parallelt med den optiske akse.
> > Altså 25-30% af brændvidden på begge leder.

Kim Hansen:

> Saa man kan fange det meste af signalet med en 6 cm stor modtager?

Nej. Min tekst blev vist lidt uklar.

Det er nemmere med en illustration, så jeg har skitseret, hvad jeg
mener:

http://www.nf.suite.dk/parabol.gif

Ved skråt indfald (her 20 grader) mødes strålerne ikke i ét punkt, men
i en række punkter, som danner en kurve.

Men her ser vi jo kun det der sket i papirets plan (medianplanet);
hvor den optiske akse ligger. Men der sker jo også forvrængning for
de stråler, der kommer ind i planer parallele med papirets plan (som
vi kunne kalde paramedian-planer). Disse stråler vil jo ikke kun
forstyrres i deres respektive paramediane plan, men også blive kastet
forkert ind over parabolen.


> > Og derfor: Er der nogen, der ved, om de TV-paraboler, man køber,
> > overhovedet er paraboloide?

Kim:

> Det ville saa vaere mit opfoelgende spoergsmaal, for det burde vaere
> muligt at lave en mere optimal form der focuserer bedre for de skaeve
> vinkler. Men det er sikkert mere ingenioerkunst end matematik, og
> derfor ikke saa veldokumenteret paa nettet.

Det må blive den form, som danner en paraboloide for hver modtager.

Venlig hilsen

Niels Foldager

---

N. Foldager <nfoldager-takethisaway@yahoo.com> writes:

>> > F.eks. et parabol med diameter og brændvidde på ca. 50 cm:
>> >
>> > Hvis strålerne kommer ind med 20 graders afvigelse fra den optiske
>> > akse, vil brændpunktet blive spredt ud over en flade (en roteret
>> > kurve), som ligger i intervallet 12 - 18 cm vinkelret fra den optiske
>> > akse og i et ca. 17 cm langt interval parallelt med den optiske akse.
>> > Altså 25-30% af brændvidden på begge leder.
>
> Kim Hansen:
>
>> Saa man kan fange det meste af signalet med en 6 cm stor modtager?
>
> Nej. Min tekst blev vist lidt uklar.
>
> Det er nemmere med en illustration, så jeg har skitseret, hvad jeg
> mener:
>
> http://www.nf.suite.dk/parabol.gif
>
> Ved skråt indfald (her 20 grader) mødes strålerne ikke i ét punkt, men
> i en række punkter, som danner en kurve.

Fint diagram, det var noget i den stil jeg efterlyste. Det viser at
hvis man placerer en modtager som jeg har tilfoejet i diagrammet som
en roedlig streg
http://i9.dk/~kim/parabol.gif
saa vil man modtage hele signalet. Modtageren skal bare vaere ca. 5 cm.

> Men her ser vi jo kun det der sket i papirets plan (medianplanet);
> hvor den optiske akse ligger. Men der sker jo også forvrængning for
> de stråler, der kommer ind i planer parallele med papirets plan (som
> vi kunne kalde paramedian-planer). Disse stråler vil jo ikke kun
> forstyrres i deres respektive paramediane plan, men også blive kastet
> forkert ind over parabolen.

Min fornemmelse er at det ikke kan vaere meget vaerre end det man
oplever i 2d, men det kan vaere at jeg tager fejl.

>> Det ville saa vaere mit opfoelgende spoergsmaal, for det burde vaere
>> muligt at lave en mere optimal form der focuserer bedre for de skaeve
>> vinkler. Men det er sikkert mere ingenioerkunst end matematik, og
>> derfor ikke saa veldokumenteret paa nettet.
>
> Det må blive den form, som danner en paraboloide for hver modtager.

Klart, men den form findes ikke. Saa som et kompromis kunne man gaa
lidt vaek fra paraboloiden for at styrke signalet til de modtagerne
der er laengest fra centeraksen paa bekostning af dem i midten.

--
Kim Hansen

---

Kim:

> Fint diagram, det var noget i den stil jeg efterlyste. Det viser at
> hvis man placerer en modtager som jeg har tilfoejet i diagrammet som
> en roedlig streg
> http://i9.dk/~kim/parabol.gif
> saa vil man modtage hele signalet. Modtageren skal bare vaere ca. 5 cm.

Jeg:

> > Men her ser vi jo kun det der sket i papirets plan (medianplanet);
> > hvor den optiske akse ligger. Men der sker jo også forvrængning for
> > de stråler, der kommer ind i planer parallele med papirets plan (som
> > vi kunne kalde paramedian-planer). Disse stråler vil jo ikke kun
> > forstyrres i deres respektive paramediane plan, men også blive kastet
> > forkert ind over parabolen.

Kim:

> Min fornemmelse er at det ikke kan vaere meget vaerre end det man
> oplever i 2d, men det kan vaere at jeg tager fejl.

Så må jeg jo lave en skitse til:

http://www.nf.suite.dk/parabol_2.gif

Her ser du de stråler i det 20-graders indfald, som rammer 2/3 radius
paramediant for det plan, strålerne lå i på 2D-tegningen.

De 2 røde streger viser placeringen af det snævreste sted i
strålebundtet (2 cm) på den led, som du ikke kan se på denne tegning.
Set på den anden led, er dette sted ikke det snævreste sted, men
måler 5,5 cm.

Så din 5 cm-teori holder nogenlunde. Bortset fra, altså, at jeg ikke
har medtaget de stråler, der rammer længere ude end 2/3 radius.

I et optisk teleskop ville denne strålegang være en total katastrofe.
Men i et sådant ville man heller ikke have et f-forhold som her på kun
1:1. At det går for TV-parabolet skyldes den lange bølgelængde.


> > Det må blive den form, som danner en paraboloide for hver modtager.

> Klart, men den form findes ikke.

Jo. Den sammensættes bare af paraboloider.

Venlig hilsen

Niels Foldager

---

N. Foldager <nfoldager-takethisaway@yahoo.com> writes:

> Så må jeg jo lave en skitse til:
>
> http://www.nf.suite.dk/parabol_2.gif

Det er nogen fine tegninger, hvilket vaerktoej laver du dem med?

--
Kim Hansen

---

> > Så må jeg jo lave en skitse til:
> >
> > http://www.nf.suite.dk/parabol_2.gif

> Det er nogen fine tegninger, hvilket vaerktoej laver du dem med?

Rhinoceros NURBS for Windows.

Venlig hilsen

Niels Foldager