"Per Rønne" <spam@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1h3e1wb.p40k5ec63cwpN%spam@RQNNE.invalid...
> I dagens kronik af cand.mag. Lone Nørgaard og cand.psych. Kirsten
> Damgaard i Politiken kan man på:
>
>
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=398696
>
> bl.a. læse følgende:
>
> ==
> Homoseksuelt forældreskab?
> --------------------------
> Helt ærlig, hvad har det med sexualitet at gøre, andet end skribenten
svælger i homosexualitet, måske vedkommende selv er homofæl
> ..
>
> Ved en nøje gennemgang af samtlige argumenter viser det sig imidlertid,
> at de tegner en ensidig vinkling på spørgsmålet, nemlig de voksnes ret
> til et barn på bekostning af børns behov og børns interesser.
>
> ...
>
> Prøv at overveje følgende: Hvordan vil det være for en lille dreng fra
> Korea at blive adopteret af et homoseksuelt par i Danmark, hvor han som
> teenager og voksen vil skille sig ud på fire områder:
>
> 1) sin hudfarve, 2) sin lavere højde, 3) sin identitet som bortgivet af
> de biologiske forældre og 4) sine homoseksuelle forældre.
>
> Spurgt klicheagtigt: Hvad er barnets tarv? Svaret vil selvsagt altid
> bero på en vurdering. Fortolkninger er imidlertid ikke det samme som den
> rene relativisme. FN's erklæring om barnets rettigheder giver således
> børn ret til, så vidt muligt, at kende og vokse op med begge deres
> forældre. Det er almenpsykologisk set optimale udviklingsbetingelser,
> hvis forældrene altså opfører sig ansvarligt.
>
> == Kommentar:
>
> Prøv at vurdere ud fra alternativet: en opvækst på et børnehjem. I
> øvrigt har Sydkorea vist forlængst stoppet »eksporten« af børn; Sydkorea
> hører i dag til den rige verden ...
>
> ==
>
> Til trods for de senere års opkomst af nye familieformer vil barnet
> konstant blive påvirket kulturelt med, at forudsætningen for et barn er
> et kærlighedsforhold betinget af en han og en hun. Han-hun er således
> ikke alene et biologisk faktum, men et kulturelt, som barnet dagligt vil
> blive konfronteret med i omgivelserne og gennem tekster, billeder, film,
> internet mv. Kernefamilien med en han og en hun er den mest hyppige
> organiseringsform omkring menneskelig yngelpleje. Kernefamilien er den
> form, som traditionelle samfund udvikler sig hen imod, når de bliver
> velhavende nok, og de unge ikke undertrykkes. Det er sikkert, fordi
> denne måde at organisere sig på giver naturlig mulighed for reproduktion
> af nye samfundsmedlemmer. Desuden giver kernefamilien både rollemodeller
> til drenge og piger samt forståelse for det modsatte køn, som afkommet
> engang selv skal reproducere sig med. Endelig er kernefamilien den
> familiemodel, der giver mest individuel frihed.
>
> == Kommentar:
>
> Man lægger mærke til at at de to damer /spekulerer/ i stedet for at
> undersøge empirien. For vi har jo længe haft erfaringer med at børn
> vokser op i par med to forældre af samme køn. For slet ikke at tale om
> enlige fædre og {især} mødre ..
>
> ==
>
> ...
>
> Det er vel efterhånden 15-20 år siden, at homoseksualitet blev pillet ud
> som psykiatrisk diagnose i de internationale sygdomsklassificerende
> systemer. Betyder det så, at homoseksualitet er en del af variationen
> inden for det normale? Nej, det gør ikke, for selv om homoseksualitet er
> almindeligt, så kan den ikke kategoriseres som normal. Homoseksualitet
> er en afvigelse fra det normale, hvor forelskelsens ærinde er at skabe
> tillid og sammenhold omkring en videreføring af arten.
>
> == Kommentar:
>
> Kunne det slet ikke tænkes, at forekomsten af homoseksualitet hos et
> mindretal er til gavn for /gruppens/ evner til at føre generne videre
> på?
>
> Eller at biseksualitet i sig selv giver et større gruppesammenhold,
> kønsfællerne imellem?
>
> ==
>
> Den tyske professor i sexologi Gunther Schmidt mener, at et menneskes
> psykoseksuelle udvikling til at blive et seksuelt væsen med 'samlejets
> slutlyst' er meget kompleks. 'Samlejets slutlyst' betegner det
> ikke-perverse menneske. Kompleksiteten gælder også afvigelserne. At tro
> på et bøssegen og kun lede efter entydige biologiske forklaringer på
> denne afvigelse vil derfor være naivt.
>
> == Kommentar:
>
> Igen rent spekulativt. I øvrigt står en seriøs diskussion jo ikke mellem
> forekomsten om »et bøssegen«, og så »psykologiske traumer«. Men om det
> der findes selvindlysende: et antal gener der /bl.a./ påvirker den
> seksuelle orientering, idet dog også stokastiske forhold under
> graviditeten synes at spille en rolle. Hvorfor skulle der ellers være
> tale om at når den ene enæggede tvilling er homoseksuel, så er den anden
> det /næsten/ også altid, selv om de vokser op adskilt fra hinanden?
>
> ==
>
> Omvendt så anerkender vi ikke påstanden om, at kvinder og mænd er
> sociale konstruktioner uden essens. Børn fødes nemlig med både en kønnet
> krop og driftsretning. Kvinder er naturligt gearet til at være
> tiltrukket af mænds særlig kønnede lugt, kropsform og fremfærd og vice
> versa.
>
> Individets behovshistorie, relationshistorie og kønshistorie bestemmer
> imidlertid dets seksuelle udvikling og dets personlighed. Derfor er det
> vor hovedantagelse, at homoseksualitet opstår i individets
> psykoseksuelle udvikling. Vi drister os til at fremsætte den tese, at
> valget af samme køn-objekt for seksualdriften kan karakteriseres som en
> neurotisk forsvarsmekanisme, altså et valg, der hæmmer fremkomst af
> angst. Og vel at mærke angst, der har sit udspring i det kønslige,
> derfor bliver symptomet også seksuelt.
>
> Udviklingen er endt med en personlighed, der ikke magter
> 'interaktionsomkostningerne' ved at fungere med et anderledes køn. For
> det meste udfolder neurosen sig bærligt og på en måde, som kun
> involverer voksne i enighed. Men et synligt resultat af den unormale
> seksualiserede konfliktløsning er bl.a. den voldsomme afsky for de
> kønsorganer, som individet naturligt må i nærkontakt med, såfremt arten
> skal overleve. En nærkontakt, som homo sapiens har forudsætninger for at
> opsøge og nyde i det modsatte køn. Det unormale ved homoseksuel
> afvigelse er således, at der ikke et eneste sted i verden eksisterer en
> mand, som den udelukkende lesbiske vil føle sig kropsligt tiltrukket af.
> Tilsvarende vil der ikke findes en kvinde, som bøssen er kropsligt
> tiltrukket af.
>
> == Kommentar:
>
> Nu modsiger de to damer jo sig selv. Enten føler bøssen afsky over for
> de kvindelige kønsorganer, og den lesbiske tilsvarende afsky over for de
> mandlige, eller også interesserer det dem bare ikke. Rent faktisk
> interesserer det dem bare ikke ...
>
> Det virker som om de to damer gerne vil pakke deres egne fordomme ind i
> noget pseudovidenskabeligt, hvilket vel heller ikke er så forfærdeligt
> svært når det drejer sig om et ikke-eksakt fag som psykologi, der i
> forvejen virker temmelig spekulativt.
>
> ==
>
> Det er for længst videnskabeligt fastslået, at mænd og kvinder som
> kategorier kan føle og tænke på samme vis og dermed udføre de samme
> kognitive og omsorgsgivende opgaver. Følgelig er personens menneskelige
> egenskaber ikke betinget af biologisk køn. Med andre ord: En hvilken som
> helst karakter og type findes hos begge køn. Lesbiskes fravalg af mænd
> som livspartnere kan derfor ikke tilskrives mænds psykologi eller
> mentalitet. Det er den mandlige krop, der frastøder.
>
> == Kommentar:
>
> Igen: Frastøder. Hvor finde damerne belæg for det?
>
> De lesbiske er bare ikke seksuelt interesserede. Men mon de direkte
> føler afsky over for Donatellos eller Michelangelos ynglingestatuer af
> den jødiske heltekonge David?
>
> ==
>
> Men er det ikke betænkeligt, at kvinder, som har modvilje over for mænds
> kroppe, kan komme i en situation, hvor de skal opdrage et drengebarn?
> Kan man forestille sig, at disse mødre vil beundre hans kønnede krop?
> Støtte og anerkende hans psykiske udvikling til at blive en seksuelt
> aktiv mand, der rører ved kvinders kønsdele? Vi anser drengens
> psykoseksuelle udvikling for truet i et sådant miljø. Tilsvarende: Er
> det betryggende for en piges psykiske udvikling at vokse op hos kvinder,
> der har en neurotisk betinget aversion mod kønnenes naturlige omgang? En
> del lesbiske ønsker sig gravide. At blive mor eller med-mor giver
> selvfølgelig også kropslig intimitet med det lille barn, en fysisk
> nærhed, som alle mennesker har et naturligt behov for. Men med tanke på,
> hvordan børn bliver til, ønsker de lesbiske altså lægehjælp til at blive
> mødre.
>
> == Kommentar:
>
> Igen: Ren spekulation. Hvad med at se på empirien?
>
> ==
>
> For at nuancere debatten vil vi gerne henvise til yderligere viden om
> anderledeshed i adoptionsfamilier. Det drejer sig dels om, at (for
> mange) udenlandske adopterede unge kvinder over for formanden for Hvem
> Er Jeg? - Foreningen for Voksne Adopterede tidligere har berettet om
> erfaringer med seksuelle overgreb fra adoptivfædre. Det er formentlig en
> del af det kompleks, som ph.d.-stipendiat på Danmarks Pædagogiske
> Universitet Lene Myong Petersen er ved at afdække. I et foredrag i maj i
> år om 'Nye familieformer' kunne hun f.eks. berette, at de udenlandske
> adopterede piger udsættes for en opfattelse af at være mere seksuelt
> interesserede og udfarende, end de rent faktisk selv føler sig, og
> modsat for drengenes vedkommende. Denne tendens beskrives også i det
> svenske materiale, der lå til grund for det svenske kommissionsarbejde
> om ændringer af adoptionsreglerne i 2003.
>
> == Kommentar:
>
> Jeg ser ikke relevansen i dette for diskussionen om hvorvidt /egnede/
> homoseksuelle par bør have lov at adoptere. I øvrigt er
> problemstillingen helt ny for mig. I givet fald lyder det jo som et
> forslag om fuldstændigt at stoppe for muligheden for adoption, så det
> »sikres« at børnene vokser op på eksempelvis et kinesisk børnehjem, hvor
> sandsynligheden for at de dør inden skolealderen er ganske stor ...
>
> ==
>
> Endvidere drejer det sig om adoptivforældres reaktion på deres
> adopterede børns spirende kønsliv. De fleste af de heteroseksuelle par,
> der adopterer for at opnå det eftertragtede forældreskab, har enten
> biologisk ikke kunnet reproducere sig selv, eller også er deres
> seksualpraksis således, at befrugtning ikke kan finde sted. Det viser
> sig så, at adoptivforældrene ofte har problemer med følelsesmæssigt at
> acceptere de unges pubertet og kønslige udfoldelser. Den reaktion
> opstår, fordi minderne om deres egen fiasko med at reproducere sig selv
> på naturlig vis og seksuelle traumer hos adoptanter reaktiveres. En del
> adoptivforældre hæmmer således (ubevidst) deres barns udfoldelse i et
> normalt kønsliv. Vi ser ingen grund til at antage, at denne problematik
> skulle mindskes eller bortfalde i homoseksuelle familier. Og vi ser nye
> vanskeligheder: Hvordan mon en maskulin svigersøn vil blive modtaget hos
> det lesbiske par med en datter? Hvordan skal pigen, der vokser op hos et
> bøssepar, lære at værdsætte sin kvindelighed? Vi vil plædere for i
> stedet at anskue problematikken i børnehøjde, og det er ikke i børns
> interesse at skulle agere i eller endog kompensere for det ikke-normale.
>
> == Kommentar:
>
> Igen: Hvad med empirien? Her har der jo ikke vist problemer.
>
> ==
> Her følger en række yderligere facetter, der kan perspektivere
> diskussionen om det hensigtsmæssige i at sidestille heteroseksuelle og
> homoseksuelle i forældreskab:
>
> Det homoseksuelle liv ligner sjældent det heteroseksuelle. Det er f.eks.
> kendetegnet ved, at lesbiske kvinder generelt lever et mere indadvendt,
> ekskluderende, 'stammeagtigt' liv end hetero-kvinder. Kort sagt,
> lesbiske færdes i mindre og på forhånd kendte cirkler. Mange lesbiske
> har ikke blot aversion mod det modsatte køn, men også mod seksuallivet
> og egen krop, og lever derfor helt eller periodisk aseksuelt. Det er
> meget udbredt, at lesbiske med børn omgås andre lesbiske med børn og i
> mindre grad jævnaldrende hetero-familier. Det er også ret almindeligt i
> et lesbisk parforhold, at en af parterne har været ramt af eller plages
> af andre psykiske symptomer end aversion mod mænd. Nogle påtager sig en
> mandlig kønsidentitet, og nogle knytter sig for tæt (symbiotisk) til
> deres barn, så barnets udvikling af individualitet og selvstændighed
> stækkes. Den forlængede symbiose med barnet kan selvfølgelig også
> forekomme hos hetero-kvinder.
>
> == Kommentar:
>
> Igen ser vi en holdning præget af fordomme, ikke af viden.
>
> ==
>
> Hos de homoseksuelle mænd er der især to bevæggrunde til det ønskede
> faderskab, som vi ikke mener at have hørt hos hetero-mænd, der ønsker
> børn. En del fremfører, at et barn vil gøre dem mere ansvarlige og
> omsorgsfulde. Sådanne tanker kan udspringe af det mere selvoptagede,
> overfladefikserede fest i gaden- og promiskuøse liv, som bøsser i langt
> større antal fører i forhold til heteroseksuelle, jævnaldrende mænd. I
> det hele taget er meget bøsseliv præget af mange skift og impulsivitet,
> når det gælder sexpartner, bolig og erhverv. Mange fremfører endvidere,
> at de gerne vil have et barn, for de vil gerne modtage den ubetingede
> kærlighed, som kun et barn kan give (jf. Panbladet august 2005).
>
> == Kommentar:
>
> Bøsser som måtte have det sådan, ville naturligvis ikke være egnede, og
> ville derfor blive afviste.
>
> ==
>
> Bøsserne siger, at det er vigtigt for barnet også at have en mor,
> hvilket vel også er et befordrende udsagn, hvis man(d) vil have
> adgangsbillet til at lave et barn. Mange lesbiske derimod søger via
> annoncer i homo-tidsskrifter sæddonorer, der slet ikke skal tage del i
> omsorg for og opdragelse af barnet eller kun i korte glimt skal optræde
> i barnets liv. Lesbiskes udtalelser og adfærd peger på markant mange
> fravalg af en far for barnet. Det hænger selvfølgelig sammen med, at de
> anser livet for bedre, hvis man undgår at blive konfronteret med mænds
> tilgang til verden. Samtidig er det ikke truende for lesbiskes mulighed
> for moderskab at sige højt, at far kan undværes, for lesbiske kan købe
> sig til sæd fra anonym donor. Samfundsøkonomien er et anliggende, der
> nødvendigvis må overvejes, idet det koster adskillige ressourcer at
> gennemføre 'ligestilling' i form af inseminationer og adoptioner hos
> medborgere, der fysisk set kan reproducere sig selv.
>
> == Kommentar:
>
> hvad med /undersøgelser/ i stedet for /spekulationer/ baseret på
> /fordomme/?
>
> ==
>
> Hertil kommer, at hvorfor skulle ønsket om 'ligestilling' dog stoppe ved
> insemination af lesbiske kvinder og adoption? Næste krav kunne lyde på,
> at enlige mænd 'naturligvis' også vil adoptere, ligesom enlige kvinder
> kan i dag.
>
> == Kommentar:
>
> Det kan de faktisk allerede i dag - helt lovligt
. Det sker vel
> hovedsagelig for søskendebørn, hvis forældre begge er døde i eksempelvis
> en bilulykke.
>
> ==
>
> Denne fordring kunne igen blive fulgt op med, at homoseksuelle mænd vil
> kræve at få doneret æg og en betalt rugemor til at bære deres barn frem
> til fødsel. For samfundet skal vel ikke diskriminere mellem kvindelige
> og mandlige homoseksuelle?
>
> == Kommentar
>
> Det er den standende påstand fra modstanderne, hvilket dog ikke gør den
> rigtigt. /Ingen/ har givet udtryk for sådanne absurde synspunkter, af
> dem der vil give egnede homoseksuelle par mulighed for at adoptere børn.
>
> Hvor må det i øvrigt have været »ubehageligt« for den pige, der voksede
> op hos sin far, sognepræst på Nørrebro, og hans mand, skolepsykolog. I
> stedet for sin mor, som dog ikke boede længere væk efter skilsmissen,
> end at de kunne se hinanden hver dag.
>
> FUT dk.videnskab {kan naturligvis overrules}
> --
> Per Erik Rønne