Hej Gruppe
Jeg har een eller flere kan hjælpe mig med et aktuelt problem.
Kort: Hvis et firma stiller nogen forretningsbetingelser, for at man kan
blive kunde ved dem, og man opfylder disse betingelser, skal firmaet så ikke
overholde tage een som kunde?
Langt: På trods af alle mulige omlægninger af vores telefon abb. ved TDC,
bliver vores samlede telefonregning ved at overstige 2200 kr. i kvartalet.
Min mand og jeg snakkede så sammen her i weekenden og surfede lidt rundt på
nettet. Vi fandt så ud af at hvis vi opsiger vores fastnet telefon, flytter
ADSL over til Webspeed og lukker vores nuværende mobil abb. og i stedet
vælger IP telefon som fastnet og "Kvantum 199" og "Frizone" ved Sonofon, så
kunne vi spare en hel del.
Desværre er vi begge registreret i RKI
(Vores økonomi er ved at bedres,
så i løbet af efteråret får vi det ordnet med vores kreditorer)
Men derfor læste jeg Sonofons forretningsbetingelser ekstra godt igennem, og
fandt at de ikke kunne afvise os som kunder. Men de må gerne stille krav om
forudbetaling eller sikkerhed eller kredit maximum. Da dette jo oxo kun er i
vores egen interesse, så bestilte vi 2 mobil telefoner (Pr efterkrav) med
tilhørende abb.
Idag fik vi så mail om at Sonofon ikke fandt at vi opfyldte deres
kreditregler, og derfor har annulleret ordren.
Jeg har kopieret en del af Sonofons forretningsbetingelser under min
signatur.
--
Venlig hilsen
Pernille Lauridsen
"3. Kreditvurdering, sikkerhedsstillelse, kreditmaksimum
SONOFON foretager en kreditvurdering af den enkelte KUNDE baseret på
kreditoplysninger fra pengeinstitutter, kreditoplysningsbureauer og andre.
SONOFON kan betinge indgåelsen af de enkelte aftaler, jf. pkt. 1 af, at
KUNDEN for egen regning stiller sikkerhed i form af depositum eller
uigenkaldelig anfordringsgaranti i et af SONOFON godkendt pengeinstitut
eller forsikringsselskab.
SONOFON kan afvise en anmodning om indgåelse af en aftale, hvis KUNDEN ikke
stiller den af SONOFON forlangte sikkerhed. Den forlangte sikkerhed anses
som en betalingsforpligtelse i kundeforholdet. Sikkerhedsstillelse i form af
depositum forrentes ikke.
SONOFON kan betinge indgåelse af en aftale af, at der fastsættes et
kreditmaksimum. Kreditmaksimum kan træde i stedet for eller kombineres med
krav om sikkerhedsstillelse. Kreditmaksimum kan forhøjes, hvis KUNDEN
stiller sikkerhed eller forhøjer en allerede stillet sikkerhed. KUNDEN
hæfter for ethvert forbrug, selvom dette måtte overskride det fastsatte
kreditmaksimum. Ved overskridelse af kreditmaksimum har SONOFON ret til
straks at afbryde KUNDENs forbindelse. SONOFON kan endvidere kræve, at
KUNDEN foretager en forudbetaling/acontobetaling af det totale skyldige
beløb.
SONOFON forbeholder sig ret til løbende at foretage kreditvurderinger af
sine KUNDER og til som følge heraf at stille krav om sikkerhedsstillelse,
forudbetaling/acontobetaling og/eller fastsættelse af kreditmaksimum, også
efter at den enkelte kundeaftale er indgået.
Såfremt et af nedenstående kriterier er opfyldt, kan SONOFON stille krav om
sikkerhedsstillelse, forudbetaling/acontobetaling og/eller fastsætte et
kreditmaksimum
a.. KUNDEN har ikke fast adresse, men f.eks. Poste Restante adresse,
adresse på folkeregistret o.l.
b.. KUNDEN er bosiddende uden for Danmark, Grønland eller Færøerne.
c.. KUNDEN har 5 abonnementer eller mere (et mobilnummer, et fastnetnummer
eller en internetaftale betragtes i denne relation som et abonnement).
d.. KUNDENs betalingsforpligtigelse overfor SONOFON har været misligholdt
og misligholdelsen har været årsag til, at SONOFON har spærret kundeaftalen.
e.. KUNDEN har forfalden gæld til SONOFON og har undladt at betale 1.
rykker rettidigt.
f.. KUNDEN er registreret hos et uafhængigt kreditoplysningsbureau.
g.. KUNDENS samtaleforbrug og øvrige telefonomkostninger skønnes
væsentligt at overstige tilsvarende KUNDERs forbrug eller udviser en meget
betydelig og pludselig stigning i forhold til tidligere.
h.. KUNDEN har ikke permanent opholdstilladelse i Danmark.
i.. SONOFON har begrundet formodning om, at KUNDENs betalingsforpligtelser
ikke vil blive opfyldt rettidigt.
KUNDEN kan, forinden Kundeaftalen indgås, rette henvendelse til SONOFON med
henblik på at afklare, hvorvidt SONOFON stiller krav om sikkerhedsstillelse,
forudbetaling/acontobetaling og/eller fastsætter et kreditmaximum."