/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Underskrift - hvornår ?
Fra : Bo


Dato : 25-08-05 19:10

Hej Jura gruppe

Er der nogen herinde der ved hvordan det er med breve og underskrifter.

Når man modtager et tilbud fra et firma, skal der vel skrives under af en af
de ansatte fra firmaet, før det er bindende et tilbus eller hva ???

Hvordan ser det ud med offentlig myndigheder/forvaltninger, skal de også
skrive under eller kan de bare sende en tekst med logo og så har de deres på
det rette F.eks. Rivegilde hos kommunen eller vidne i retten og lign.

Spørgsmålet er vel lidt, hvornår og hvem skal skrive under før at det er
"bindende/gyldigt" er der undtagelser.



Hilsen

Bo



 
 
Jonathan Stein (25-08-2005)
Kommentar
Fra : Jonathan Stein


Dato : 25-08-05 19:35

Bo wrote:

> Er der nogen herinde der ved hvordan det er med breve og underskrifter.

Emnet er jævnligt oppe, og en underskrift er sjældent noget, der formelt
kræves - men i praksis en yderst udbredt metode til at sikre bevis for
en aftales indgåen.

Enhver aftale skal som udgangspunkt overholdes - uanset hvordan den er
indgået.

Men du risikerer at stå med et problem hvis f.eks. firmaet eller
kommunen påstår, at du har stjålet et stykke brevpapir og selv skrevet
den aftale, som du påstår, at have papir på.

I sidste ende vil det være op til en dommer hvilken part, der får ret -
ud fra de fremlagte beviser i sagen.

M.v.h.

Jonathan

--
Er din email vigtig? Er du træt af, at din hjemmeside er nede?
Stabilt webhotel på redundant setup med daglig backup.
POP3, IMAP, PHP, JSP, Java, Perl, Python, Telnet, SSH, Cron-jobs m.v.
http://www.jsp-hotel.dk/

Bo (26-08-2005)
Kommentar
Fra : Bo


Dato : 26-08-05 07:59


> Emnet er jævnligt oppe, og en underskrift er sjældent noget, der formelt
> kræves - men i praksis en yderst udbredt metode til at sikre bevis for
> en aftales indgåen.
>
> Enhver aftale skal som udgangspunkt overholdes - uanset hvordan den er
> indgået.
>
> Men du risikerer at stå med et problem hvis f.eks. firmaet eller
> kommunen påstår, at du har stjålet et stykke brevpapir og selv skrevet
> den aftale, som du påstår, at have papir på.
>
> I sidste ende vil det være op til en dommer hvilken part, der får ret -
> ud fra de fremlagte beviser i sagen.
>
> M.v.h.
>
> Jonathan

Hej Jonathan

Jeg er helt med på hvad du skriver, men når man er i banken,
kreditforeningen eller lignende så skal der ALTID falde en underskrift og
gerne med vidner.

Når du og alle andre får sin årsopgørelse er der en linie hvor man skal
skrive under på, at oplysningerne er rigtige eller identificere dig med CPR
og kontrolkode via nettet eller Tlf. Brevet som du har fået fra offentlig
myndighed er vel sendt rigtig, så hvis de får det retur med svar, er det vel
fordi at det er dig der har skrevet det eller tastet ???

Men hvis det kommer fra en offentlig institution, så kan det vel ligeså godt
være en EDB fejl, hvis der ikke er en underskrift på eller ???

Jeg har f.eks. samarbejde med et af Dk største telefonselskaber, misbruger
jeg deres konvolutter og logo uden underskrift, så kan det være en smutter,
men skriver jeg under, så må vi formode at jeg har læst hvad jeg skriver
under på og det er en forsætlig handling.

Jeg bevæger mig lige ud på gyngende grund, så bær lige over med min
uvidenhed *S*

For mig er et dokument et papir der enten er en aftale, kontrakt eller
lignende med underskrifter.

Kan man så lave dokumentfalsk uden nogens underskrifter ??? Altså et stykke
papir med en aftale, hvor man retter i teksten, men hvor der ingen
underskrifter er ?

Hilsen

Bo



per christoffersen (26-08-2005)
Kommentar
Fra : per christoffersen


Dato : 26-08-05 09:11


"Bo" <bo@mail-online.dk> skrev i en meddelelse
news:430ebd87$0$37097$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Jeg er helt med på hvad du skriver, men når man er i banken,
> kreditforeningen eller lignende så skal der ALTID falde en underskrift og
> gerne med vidner.

Du er nok ikke helt med alligevel.
Når der skal underskrift på en aftale, så er det fordi, en af parterne har
ønsket det.

> Når du og alle andre får sin årsopgørelse er der en linie hvor man skal
> skrive under på, at oplysningerne er rigtige eller identificere dig med
> CPR
> og kontrolkode via nettet eller Tlf. Brevet som du har fået fra offentlig
> myndighed er vel sendt rigtig, så hvis de får det retur med svar, er det
> vel
> fordi at det er dig der har skrevet det eller tastet ???

Der kan være lovmæssige reguleringer på offentlige papirer. Ellers er det
lige så ofte et udtryk for god forvaltningsskik at få underskriften, så der
ikke senere kan opstå misforståelser og forglemmelser.

/Per



Bo (27-08-2005)
Kommentar
Fra : Bo


Dato : 27-08-05 10:36


"per christoffersen" <pc@NIXcomonto.dk> skrev i en meddelelse
news:430ecdf3$0$22242$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Du er nok ikke helt med alligevel.
> Når der skal underskrift på en aftale, så er det fordi, en af parterne har
> ønsket det.

Du skriver om aftale, jeg tænker mere generelt, lad os antage at du/jeg får
et brev fra kommunen, de sender mange breve ud i løbet af en dag, så der kan
let ske en "brøler" men er der ikke en underskrift på netop det brev der er
sendt til dig/mig, hvordan skal vi så vide at det er forsætlig og ikke en
EDB fejl at det er sendt. ???

Tænker ikke på oplysninger til borgerne,

Er der en underskrift fra en person, må vi forvente at personen har sent det
med vilje og du har så en person du med "garanti" kan kontakte, med mindre
at det er dokumentfalsk, står der bare skrevet et navn, ja så kan det jo
være hvem som helst (Jens, Hans, Inge eller EDB fejl eller ??? skylden kan
kastes på hvem det skal være.


Hilsen

Bo




Bo (27-08-2005)
Kommentar
Fra : Bo


Dato : 27-08-05 10:58

Sorry, skulle have været under Per


Venlig hilsen

Bo



Jonathan Stein (28-08-2005)
Kommentar
Fra : Jonathan Stein


Dato : 28-08-05 20:58

Bo wrote:

> Jeg er helt med på hvad du skriver, men når man er i banken,
> kreditforeningen eller lignende så skal der ALTID falde en underskrift og
> gerne med vidner.

Som andre har skrevet, kan der være ganske særlige forhold som f.eks.
tinglysning, hvor underskrifterne er lovfæstede - ellers er det kun
fordi banken vil være sikre på at kunne bevise, at du har indgået aftalen.

> Jeg har f.eks. samarbejde med et af Dk største telefonselskaber, misbruger
> jeg deres konvolutter og logo uden underskrift, så kan det være en smutter,
> men skriver jeg under, så må vi formode at jeg har læst hvad jeg skriver
> under på og det er en forsætlig handling.

Du kan jo også overse en fejl - selv om du skriver under. Det gør ikke
den store forskel, men giver modtageren en lidt større sandsynlighed
for, at det faktisk er dig, der har skrevet brevet.

Man kunne dog forestille sig, at du uden underskrift lettere vil kunne
påstå, at du var kommet til at sende et ikke færdigt udkast.

> Kan man så lave dokumentfalsk uden nogens underskrifter ??? Altså et stykke
> papir med en aftale, hvor man retter i teksten, men hvor der ingen
> underskrifter er ?

Jo - uden at have kigget paragrafferne igennem vil jeg da umiddelbart
mene, at det er dokumentfalsk, hvis du f.eks. printer dine egne P-billetter.

M.v.h.

Jonathan

--
Er din email vigtig? Er du træt af, at din hjemmeside er nede?
Stabilt webhotel på redundant setup med daglig backup.
POP3, IMAP, PHP, JSP, Java, Perl, Python, Telnet, SSH, Cron-jobs m.v.
http://www.jsp-hotel.dk/

Henning Makholm (26-08-2005)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 26-08-05 14:51

Scripsit "Bo" <bo@mail-online.dk>

> Når du og alle andre får sin årsopgørelse er der en linie hvor man skal
> skrive under på, at oplysningerne er rigtige eller identificere dig med CPR
> og kontrolkode via nettet eller Tlf.

Nej. Jeg har lige gået min årsopgørelse for 2004 grundigt igennem, og
der er *ikke* nogen linje hvor man skal skrive under. (Jeg måtte
skrive under på den vedlagt check for at få den indløst hos min bank,
men det er en anden sag).

Du tænker sikkert på de foreløbige årsopgørelser der udsendes sammen
med selvangivelsen til borgere med ukomplicerede skatteforhold. Men
selv i det tilfælde er der så vidt jeg husker ikke noget krav om at
man indsender selvangivelsen eller på anden måde bekræfter
oplysningerne, hvis man kan anerkende dem.

> For mig er et dokument et papir der enten er en aftale, kontrakt eller
> lignende med underskrifter.

Forkert, se herunder.

> Kan man så lave dokumentfalsk uden nogens underskrifter ???

Hvad angår dokumentfalsk definerer straffeloven udtrykkeligt hvad et
"dokument" er:

§171. Den, der gør brug af et falsk dokument til at skuffe i
retsforhold, straffes for dokumentfalsk.

Stk. 2. Ved et dokument forstås en skriftlig eller elektronisk med
betegnelse af udstederen forsynet tilkendegivelse, der fremtræder
som bestemt til at tjene som bevis.

Stk. 3. Et dokument er falsk, når det ikke hidrører fra den angivne
udsteder, eller der er givet det et indhold, som ikke hidrører fra
denne.

Det er ikke nødvendigt at dokumentet er underskrevet, blot det fremgår
af det hvem udstederen påstås at være.

> Altså et stykke papir med en aftale, hvor man retter i teksten, men
> hvor der ingen underskrifter er ?

Hvis nedskriften gør krav på at være udstedt af aftalens parter i
fællesskab, vil det være dokumentfalsk at ændre i teksten og forsøge
at støtte ret på det ændrede papir.

--
Henning Makholm "Occam was a medieval old fart. The simplest
explanation that fits the facts is always, God did it."

Bo (27-08-2005)
Kommentar
Fra : Bo


Dato : 27-08-05 10:52


"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:874q9cerhx.fsf@kreon.lan.henning.makholm.net...

> Du tænker sikkert på de foreløbige årsopgørelser der udsendes sammen
> med selvangivelsen til borgere med ukomplicerede skatteforhold. Men
> selv i det tilfælde er der så vidt jeg husker ikke noget krav om at
> man indsender selvangivelsen eller på anden måde bekræfter
> oplysningerne, hvis man kan anerkende dem.

Det var den jeg mente, men har du ændringer eller blot vil have at det går
stærkere, kan du bekræfte via nettet, Tlf. eller underskrive og indsende.

Taget fra told og skats hjemmeside.:

TastSelv-koden
TastSelv koden, som udskrives på forskudsopgørelsen og på genparten af
selvangivelsen, består nu af 8 cifre mod tidligere 7 cifre. Når du anvender
TastSelv via internettet vil du blive bedt om at danne din egen kode. Du
skal derefter anvende din personlige kode, når du vil logge på TastSelv. Den
udskrevne kode på dine forskudsopgørelse/selvangivelse kan derefter ikke
længere anvendes. Når du har dannet din egen kode, vil der fremover ikke
længere være fortrykt en TastSelv kode på de kommende års
forskudsopgørelse/selvangivelse.


> For mig er et dokument et papir der enten er en aftale, kontrakt eller
> lignende med underskrifter.

> Forkert, se herunder.

Takker, fandt det lidt efter, i forbindelse med at jeg skulle kigge på loven
om aftaler *S* Men tak for det alligevel.


Venlig hilsen

Bo



Henning Makholm (26-08-2005)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 26-08-05 14:56

Scripsit "per christoffersen" <pc@NIXcomonto.dk>
> "Bo" <bo@mail-online.dk> skrev i en meddelelse

>> Jeg er helt med på hvad du skriver, men når man er i banken,
>> kreditforeningen eller lignende så skal der ALTID falde en underskrift og
>> gerne med vidner.

> Du er nok ikke helt med alligevel.
> Når der skal underskrift på en aftale, så er det fordi, en af parterne har
> ønsket det.

Når nu Bo nævner kreditforeninger, tænker han sikkert på pantebreve.
De *skal* være underskrevet og bevidnet før de kan tinglyses. Det er
en regel der kun gælder dokumenter der skal tinglyses (Lov om
tinglysning, §14 stk 2, sidste pkt).

--
Henning Makholm "Nemo enim fere saltat sobrius, nisi forte insanit."

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408937
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste