---

Hej gruppe.

Jeg er komme i den situation at jeg har arvet en andelslejlighed et skønt
sted i København. Da den er meget bedre end min nuværende boligsituation er
jeg selvfølgelig meget interesseret i at flytte ind i den.

Det viser sig nu at administratoren i andelsforeningen lige kom i tanke om,
at jeg kan ikke overtage den, da det kun er nærmeste familie (i tilfælde af
død) der kan arve andelen. Det vil sige børn.

Måske bør jeg kort oplyse at min bror og jeg er arvinger efter min mormors
søster og hendes mand (på testamente). Testamentet er blevet skrevet og -
hedder det tinglyst? - for ca. 27 år siden.

Hvordan står vi i denne situation? Har andelsforeningen ret - skal vi sælge
andelen for en anden kan overtage lejligheden?

Hvad hvis de ikke havde reglen med at kun børn kan overtage andelen på det
tidspunkt da testamentet blev lavet?

Jeg har pt. ikke haft adgang til andelsforeningens bekendtgørelse for at få
bekræftet reglen.


På forhånd tak.

RG

---

On Tue, 23 Aug 2005 17:14:12 GMT, "RG" <no@mail.invalid> wrote:

>Hej gruppe.
>
>Jeg er komme i den situation at jeg har arvet en andelslejlighed et skønt
>sted i København. Da den er meget bedre end min nuværende boligsituation er
>jeg selvfølgelig meget interesseret i at flytte ind i den.
>
>Det viser sig nu at administratoren i andelsforeningen lige kom i tanke om,
>at jeg kan ikke overtage den, da det kun er nærmeste familie (i tilfælde af
>død) der kan arve andelen. Det vil sige børn.

I følge vores administrator/jurist hører børnebørn også under
kategorien "nærmeste familie".
Hvad siger foreningens vedtægter omkring testamente?


Henning
hsb(at)image.dk

---

"Henning" <nomail@all.invalid> skrev i en meddelelse
news:crtmg1dldt9or5mt046usr8u6j0d93dj6o@4ax.com...

> I følge vores administrator/jurist hører børnebørn også under
> kategorien "nærmeste familie".
> Hvad siger foreningens vedtægter omkring testamente?

Hej.

Måske skulle jeg lige oplyse vores relation. Jeg arver efter min mormors
søster og hendes mand. Det vil sige det er lidt langt ude. De valgte ikke at
få børn og har derfor ladet arven gå til mig.

Jeg har lige talt med naboen som fandt vedtægterne frem. Der står i §13 af
ved død kan ægtefælle, samleverske, børn, børnebørn, forældre eller
bedsteforældre overtage andelen.

Jeg ved ikke om denne paragraf gælder hvis der IKKE er lavet et testamente,
men i mit tilfælde er der lavet et testamente hvori der står jeg arver alt
efter dem.

I vedtægterne er der ikke nævnt noget omkring testamente.

Vil det evt. være noget skifteretten vil afgøre? Jeg er indkaldt til et møde
i næste uge.

RG

---

"RG" <no@mail.invalid> skrev i en meddelelse
>
> Måske skulle jeg lige oplyse vores relation. Jeg arver efter min mormors
> søster og hendes mand. Det vil sige det er lidt langt ude. De valgte ikke
> at
> få børn og har derfor ladet arven gå til mig.
>
> Jeg har lige talt med naboen som fandt vedtægterne frem. Der står i §13 af
> ved død kan ægtefælle, samleverske, børn, børnebørn, forældre eller
> bedsteforældre overtage andelen.
>
> Jeg ved ikke om denne paragraf gælder hvis der IKKE er lavet et
> testamente,
> men i mit tilfælde er der lavet et testamente hvori der står jeg arver alt
> efter dem.

Iflg. vedtægterne kan du altså ikke bruge den paragraf til at flytte ind i
lejligheden.
Testamentet flytter ikke ved det - hvis det gjorde, ville samtlige vedtægter
jo være værdiløse.

Hvis din grandtante havde testamenteret dig et landbrug, ville betingelsen
også være, at du opfyldte betingelsen for at drive landbrug: at du havde
grønt bevis (eller hvad det nu hedder nu til dags).

Betingelsen for at du flytter ind i boligen, er at du opfylder foreningens
betingelser, d.v.s. har en relevant plads på ventelisten, eller hvad
betingelserne nu går ud på.

Næste spørgsmål er så: Hvad siger vedtægterne i øvrigt om rækkefølgen til at
komme i betragtning?
ER det venteliste? Eller at nuværende andelshavere indstiller? Lodtrækning?
Eller andet?

Hilsen Inger

---

On Tue, 23 Aug 2005 21:47:57 +0200, Inger Pedersen wrote:

> Hvis din grandtante havde testamenteret dig et landbrug, ville
> betingelsen også være, at du opfyldte betingelsen for at drive
> landbrug: at du havde grønt bevis (eller hvad det nu hedder nu til
> dags).

Det har ingen betydning i den sammenhæng. Enhver kan i princippet
lægge x millioner på bordet og købe en gård. Det grønne bevis gør
bare at du vil kunne få bedre lånevilkår hvis/når du skal låne
pengene.

/Henning

---

RG wrote:

> Vil det evt. være noget skifteretten vil afgøre? Jeg er indkaldt til et møde
> i næste uge.

Bestyrelsen bestemmer, hvem de vil have ind i foreningen, i henhold til
de vedtægter og lignende, der er vedtaget.

Det ændre testamentet og skifteretten ikke på.

Testamentet betyder blot, at du arver pengene ved salget af andelen.

Så medmindre du kan få foden ind i andelsforeningen på anden måde;
venteliste, indstilling eller hvad ved jeg, så er der nok ikke meget at
gøre.

---

Jeg er lidt forvirret men er med på hvad i mener. Selvfølgelig skal man
følge de vedtægter der er i foreningen.

Men kigger man i "Lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber"
§17 bliver jeg endnu mere forvirret. Kan vedtægterne i en forening have
større prioritet end dem boligministeriet udskriver?

Se evt. også dette link under dødsfald:

http://www.andelsbolig-debat.dk/Normalvedtaegt1988.htm

§17 stk. 3 sektion b.


RG

---

RG wrote:

> Jeg er lidt forvirret men er med på hvad i mener. Selvfølgelig skal man
> følge de vedtægter der er i foreningen.
>
> Men kigger man i "Lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber"
> §17 bliver jeg endnu mere forvirret. Kan vedtægterne i en forening have
> større prioritet end dem boligministeriet udskriver?

Nej, loven står altid over vedtægterne.

> Se evt. også dette link under dødsfald:
>
> http://www.andelsbolig-debat.dk/Normalvedtaegt1988.htm
>
> §17 stk. 3 sektion b.

Interessant. Uden at være jurist og uden at have læst mere end § 17 vil
jeg mene, at du med har mulighed for at overtage andelen.

---

Holst <newsaug05@shelter.dk> wrote:

> Nej, loven står altid over vedtægterne.
>
>> Se evt. også dette link under dødsfald:
>>
>> http://www.andelsbolig-debat.dk/Normalvedtaegt1988.htm
>>
>> §17 stk. 3 sektion b.
>
> Interessant. Uden at være jurist og uden at have læst mere end §
> 17 vil jeg mene, at du med har mulighed for at overtage andelen.

Den pågældende §17 er i den vejledende normalvedtægt (ikke loven), som
er udarbejdet i henhold til §7 i Lov om andelsboligforeninger og andre
boligfællesskaber"

§ 7. Boligministeren udarbejder en vejledende normalvedtægt for en
andelsboligforening

Da denne normalvedtægt er vejledende, må det stå den enkelte
andelsboligforening frit at vedtage andre regler om andelens
overdragelse ved dødsfald.

--
Jesper Lund

---

"Jesper Lund" <jelu@despammed.com> skrev i en meddelelse
news:430b8d03$0$157$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> Den pågældende §17 er i den vejledende normalvedtægt (ikke loven), som
> er udarbejdet i henhold til §7 i Lov om andelsboligforeninger og andre
> boligfællesskaber"
>
> § 7. Boligministeren udarbejder en vejledende normalvedtægt for en
> andelsboligforening
>
> Da denne normalvedtægt er vejledende, må det stå den enkelte
> andelsboligforening frit at vedtage andre regler om andelens
> overdragelse ved dødsfald.
>
> --
> Jesper Lund

Ja, det havde jeg lige overset. Der er nok ikke andet at gøre end at sælge
andelen og se lejligheden tabt.
På det punkt er foreningens vedtægter om overtagelse ved dødsfald meget
klare. Kun til nærmeste familie.

RB

---

In article <f3NOe.73189$iZ4.71866@fe08.news.easynews.com>, RG wrote:
>
> "Jesper Lund" <jelu@despammed.com> skrev i en meddelelse
> news:430b8d03$0$157$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>>
>> Den pågældende §17 er i den vejledende normalvedtægt (ikke loven), som
>> er udarbejdet i henhold til §7 i Lov om andelsboligforeninger og andre
>> boligfællesskaber"
>>
>> § 7. Boligministeren udarbejder en vejledende normalvedtægt for en
>> andelsboligforening
>>
>> Da denne normalvedtægt er vejledende, må det stå den enkelte
>> andelsboligforening frit at vedtage andre regler om andelens
>> overdragelse ved dødsfald.
>>
>> --
>> Jesper Lund
>
> Ja, det havde jeg lige overset. Der er nok ikke andet at gøre end at sælge
> andelen og se lejligheden tabt.

Hvad siger de eksisterende vedtægter helt konkret ? Det er vel
relevant. Man skal ikke stole på en bestyrelse der skal have
familie og venner ind.

Derudover skal man vel huske at have ekstra penge for forbedrininger
som nikonbeskyttet tapet o.lign.

> På det punkt er foreningens vedtægter om overtagelse ved dødsfald meget
> klare. Kun til nærmeste familie.

Er det defineret noget steds hvad nærmeste familie er ?

---

"Povl H. Pedersen" <povlhp@acomputer.home.terminal.dk> skrev i en meddelelse
news:slrndgna1r.20g.povlhp@povl-h-pedersens-mac-mini.local...

> Hvad siger de eksisterende vedtægter helt konkret ? Det er vel
> relevant. Man skal ikke stole på en bestyrelse der skal have
> familie og venner ind.

Jeg skal ind og hente en kopi af vedtægterne idag hos en nabo. Så kan jeg
oplyse præcist hvad vedtægterne siger.

> Derudover skal man vel huske at have ekstra penge for forbedrininger
> som nikonbeskyttet tapet o.lign.

Det er jeg klar over ;)

> Er det defineret noget steds hvad nærmeste familie er ?

Det finder jeg udaf når jeg læser vedtægterne. På papiret er jeg nærmeste
familie da de valgte ikke at få børn.


RG

---

Jesper Lund wrote:

[klip]

> Da denne normalvedtægt er vejledende, må det stå den enkelte
> andelsboligforening frit at vedtage andre regler om andelens
> overdragelse ved dødsfald.

En måske vigtigt detalje kunne være at undersøge, om andelsforeningens
bestemmelse blev indført efter testamentets tinglysning. Fordi hvis
testamentet var uigenkaldeligt ville en senere ændring af vedtægten
måske ikke kunne gøres gældende overfor testamentsarvingen.

Men det er mange hvis'er

/Rune Wold

---

Rune Wold wrote:
> Jesper Lund wrote:
>
> [klip]
>
>> Da denne normalvedtægt er vejledende, må det stå den enkelte
>> andelsboligforening frit at vedtage andre regler om andelens
>> overdragelse ved dødsfald.
>
>
> En måske vigtigt detalje kunne være at undersøge, om andelsforeningens
> bestemmelse blev indført efter testamentets tinglysning. Fordi hvis
> testamentet var uigenkaldeligt ville en senere ændring af vedtægten

Jeg vidste ikke at et testamente kunne være uigenkaldeligt?

> måske ikke kunne gøres gældende overfor testamentsarvingen.
>
> Men det er mange hvis'er

Hvad skulle i så fald spille ind, for at denne situation opstår? Jeg
tænker på ordet "måske" i din sætning, så du må jo have nogle
overvejelser, som du holder tilbage...


Med venlig hilsen / Best regards
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

Martin Jørgensen wrote:

[klip]

> Hvad skulle i så fald spille ind, for at denne situation opstår? Jeg
> tænker på ordet "måske" i din sætning, så du må jo have nogle
> overvejelser, som du holder tilbage...

Ja, men det er fordi, at der jo er tale om en brugsret over ejendommen
ifa. andelsbeviset, og jeg er ikke 100% sikker på, om der så er videre
mulighed for at begrænse omsætteligheden. Umiddelbart vil jeg mene, at
min betragtning holder, men kun hvis der er tale om et uigenkaldeligt
testamente. At testamente ikke blev afvist fra tinglysningskontoret i
sin tid tyder netop på, at der er tale om et uigenkaldeligt testamente,
derfor nævnte jeg denne mulighed.

/Rune Wold

---

Rune Wold wrote:

> Ja, men det er fordi, at der jo er tale om en brugsret over ejendommen
> ifa. andelsbeviset, og jeg er ikke 100% sikker på, om der så er videre
> mulighed for at begrænse omsætteligheden. Umiddelbart vil jeg mene, at
> min betragtning holder, men kun hvis der er tale om et uigenkaldeligt
> testamente. At testamente ikke blev afvist fra tinglysningskontoret i
> sin tid tyder netop på, at der er tale om et uigenkaldeligt testamente,
> derfor nævnte jeg denne mulighed.

Ja, men tinglysningskontoret tager jo ikke stilling til testamentets
indhold. Jeg ved ikke, om det var anderledes dengang, men i dag sikrer
notaren sig jo reelt blot, at testamenteskriveren (hedder sikkert noget
fint) er ved sine fulde fem, så det vitterlig er hans/hendes vilje, der
er nedskrevet i testamentet. Notaren tager jo på ingen måde stilling
til, om indholdet er lovligt eller muligt. Det bliver jo først aktuelt
den dag, personen dør.

---

Holst wrote:

[klip]

> Ja, men tinglysningskontoret tager jo ikke stilling til testamentets
> indhold.

Tinglysningsdommeren bør i det mindste tage stilling til, om der
overhovedet er tale om en ret over fast ejendom. Et genkaldeligt
testamente udgør nemlig ikke en ret over fast ejendom.

/Rune Wold

---

"Rune Wold" <uu@invalid.invalid> skrev i en meddelelse
news:430c577a$0$7617$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Martin Jørgensen wrote:
>
> [klip]
>
>> Hvad skulle i så fald spille ind, for at denne situation opstår? Jeg
>> tænker på ordet "måske" i din sætning, så du må jo have nogle
>> overvejelser, som du holder tilbage...
>
> Ja, men det er fordi, at der jo er tale om en brugsret over ejendommen
> ifa. andelsbeviset, og jeg er ikke 100% sikker på, om der så er videre
> mulighed for at begrænse omsætteligheden.

Omsætteligheden af brugsretten til en andelsbolig kan under alle andre
omstændigheder begrænses (af generalforsamlingen).
Jeg vil være noget overrasket over, hvis disse begrænsninger kan sættes ud
af kraft gennem et testamente.
Så hvis du kan komme en udredning eller afklaring lidt nærmere, så er det
mere end velkomment.

Bare rolig: jeg er ikke interesseret i, om det er rimeligt, anstændigt
korrekt eller noget andet. Jeg vil bare vide, hvilke faktorer, der kan have
indvirken på, at man evt. kan have større råderet som afdød end som levende
(altså specifikt på andelsboliger).

/Per

---

per christoffersen wrote:

[klip]

> Omsætteligheden af brugsretten til en andelsbolig kan under alle andre
> omstændigheder begrænses (af generalforsamlingen).

Det kan den også i dette tilfælde, husk på jeg forudsætter, at man på
tidspunktet for testamentets oprettelse tillod overgang ved dødsfald
også til testamentsarvinger. Spørgsmålet er, om GF ligefrem kan ophæve
tredjemands velerhvervede rettigheder. Hvis man har foretaget en
uigenkaldelig testamentarisk disposition, så har man allerede på det
tidspunkt erhvervet en ret til at få brugsretten overdraget. Når denne
ret er tinglyst, forekommer det i hvert fald ikke helt i
overensstemmelse med almindelig tingsret, at GF senere blot skulle kunne
ophæve denne rettighed, ved at skærpe omsættelighedsbegrænsningerne.

Men det er en lidt tænkt situation, da vi hverken kender vedtægternes
udformning 27 år tilbge, eller om testamentet rent faktisk var
uigenkaldeligt.

/Rune Wold

---

"Rune Wold" <uu@invalid.invalid> skrev i en meddelelse
news:430babf9$0$1178$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Jesper Lund wrote:

> En måske vigtigt detalje kunne være at undersøge, om andelsforeningens
> bestemmelse blev indført efter testamentets tinglysning. Fordi hvis
> testamentet var uigenkaldeligt ville en senere ændring af vedtægten måske
> ikke kunne gøres gældende overfor testamentsarvingen.
>
> Men det er mange hvis'er
>
> /Rune Wold

Tanken har strejfet mig. Testamentet blev lavet og tinglyst for 27-28 år
siden, så det er ved at være nogle år siden og meget kan være ændret siden
da.


RG

---

Jesper Lund wrote:

> Da denne normalvedtægt er vejledende, må det stå den enkelte
> andelsboligforening frit at vedtage andre regler om andelens
> overdragelse ved dødsfald.

Ok. Men hvis RG nu med denne normalvedtægt i hånden slår administrator i
hovedet, så kan det jo være, at administrator ikke opdager, at den kun
er vejledende, og så får RG andelen.

---

"Holst" <newsaug05@shelter.dk> skrev i en meddelelse
news:430c146c$0$2310$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> Jesper Lund wrote:
>
>> Da denne normalvedtægt er vejledende, må det stå den enkelte
>> andelsboligforening frit at vedtage andre regler om andelens overdragelse
>> ved dødsfald.
>
> Ok. Men hvis RG nu med denne normalvedtægt i hånden slår administrator i
> hovedet, så kan det jo være, at administrator ikke opdager, at den kun er
> vejledende, og så får RG andelen.

Såfremt GF nu har besluttet at ændre vedtægter, og det samtidig kan påvises
at personen der har fået testamentet udarbejdet, har stemt for en sådan
vedtægtsændring, hvad så ?

Herudover må jeg så stille mig undrende overfor hvorfor i ikke mener at en
GF har mandat til at lave vedtægter om - såfremt i påstår at disse kan
tilsidesættes af et testamente - uanset om det er uigenkaldeligt eller ej.

/Morten

---

Morten wrote:

[klip]

> Herudover må jeg så stille mig undrende overfor hvorfor i ikke mener at en
> GF har mandat til at lave vedtægter om - såfremt i påstår at disse kan
> tilsidesættes af et testamente - uanset om det er uigenkaldeligt eller ej.

Eks.:
A sælger andelen til B dog på betingelse af at der opnås
udstykningstilladelse på ejendom, som B har tænk sig at bebygge. Efter
salget, men mens betingelsen er uafklaret, laver GF regler for, at
andele kun må sælges til folk på venteliste. Denne venteliste etableres
og bliver ret hurtig rimelig stor. Så viser det sig endeligt, at
udstyningstilladelsen kan gives. Men så siger GF, at ejendommmen ikke
kan overtages af B, da han ikke står på ventelisten.

Nu har jeg allerede udtrykt tvivl ift., om der gælder særlige regler for
andelsboliger. Og for at ovensstående kan sammenlignes med forholdet i
denne tråd, skal nogle forudsætninger være opfyldt. Men jeg mener blot,
at det umiddelbart strider med almindelige grundsætninger, hvis GF på
denne måde kunne gøre indgreb i allerede velerhvervede rettigheder.
Selvfølgelig kan GF lave vedtægterne om, for hvem skulle ellers kunne
det, men ligefrem at kunne ophæve allerede erhvervede rettigheder, er
måske lige at strække den.

/Rune Wold

---

Scripsit Rune Wold <uu@invalid.invalid>
> Holst wrote:

>> Ja, men tinglysningskontoret tager jo ikke stilling til testamentets
>> indhold.

> Tinglysningsdommeren bør i det mindste tage stilling til, om der
> overhovedet er tale om en ret over fast ejendom.

Ah, tinglyst på *ejendommen*?

Jeg tror nu snarere at RG mente at testamentet i sin tid blev
notarpåtegnet og registreret i personbogen. Selvom testamenter ikke
længere bliver egentligt tinglyst, har det vist tidligere været
praksis, og sprogbrugen kan have hængt ved længere. Bemærk også
at RG fra starten tog forbehold over for ordet "tinglyst".

--
Henning Makholm "Ligger Öresund stadig i Middelfart?"