/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Uenighed om regning
Fra : Jan Eliasen


Dato : 26-07-05 10:55

Hejsa

Min kone og jeg ahr haft vores bil til mekaniker, og har modtaget en
regning fra denne mekaniker.

Min far syntes det lød lidt underligt, og har haft bilen forbi en
anden mekaniker. Denne anden mekaniker siger, at den første mekaniker
ikke har udført det arbejde han fakturerer os for.

Hvordan forholder man sig så? Vi har skrevet et brev til den første
mekaniker, hvori vi skriver at vi er uenige i omfanget af hans arbejde
og dermed selvfølgelig også regningens størrelse.

Men hvad nu? Hvor ligger bolden? Har vi pligt til at gøre noget? Skal
vi afvente hans svar? Kan han sende os rykkere og pålægge os
rykkergebyr når vi har gjort indsigelse mod regningen? Skal han eller
vi kontakte en advokat for at få sat styr på tingene? Andet vi skal
være opmærksomme på?

På forhånd tak.


 
 
Jonathan Stein (26-07-2005)
Kommentar
Fra : Jonathan Stein


Dato : 26-07-05 13:26

Jan Eliasen wrote:

> Hvordan forholder man sig så? Vi har skrevet et brev til den første
> mekaniker, hvori vi skriver at vi er uenige i omfanget af hans arbejde
> og dermed selvfølgelig også regningens størrelse.
>
> Men hvad nu? Hvor ligger bolden? Har vi pligt til at gøre noget? Skal
> vi afvente hans svar? Kan han sende os rykkere og pålægge os
> rykkergebyr når vi har gjort indsigelse mod regningen? Skal han eller
> vi kontakte en advokat for at få sat styr på tingene? Andet vi skal
> være opmærksomme på?

I skal betale den del af regningen, som I er enige om, da han ellers kan
kræve renter og gebyrer.

Derefter må mekanikeren tage stilling til, om han vil gøre yderligere
for at indkræve resten af regningen. Hvis han sender sagen til inkasso,
må I igen skrive, at I ikke kan anerkende kravet - derefter må
mekanikeren gå i retten, hvis han vil fortsætte sagen. På det tidspunkt
vil en advokat nok være en god idé for jer.

Hvis sagen spidser til, skal I passe på med at lade mekanikeren kigge på
bilen, da han så kan tilbageholde den til I har betalt (og dermed er
bolden spillet over til jer, da I så må anlægge sag for at få bilen uden
at betale hvad mekanikeren forlanger).

M.v.h.

Jonathan

--
Er din email vigtig? Er du træt af, at din hjemmeside er nede?
Stabilt webhotel på redundant setup med daglig backup.
POP3, IMAP, PHP, JSP, Java, Perl, Python, Telnet, SSH, Cron-jobs m.v.
http://www.jsp-hotel.dk/

Jan Eliasen (26-07-2005)
Kommentar
Fra : Jan Eliasen


Dato : 26-07-05 21:06

On Tue, 26 Jul 2005 14:26:15 +0200, Jonathan Stein <jstein@image.dk>
wrote:

>> Hvordan forholder man sig så? Vi har skrevet et brev til den første
>> mekaniker, hvori vi skriver at vi er uenige i omfanget af hans arbejde
>> og dermed selvfølgelig også regningens størrelse.
>
>I skal betale den del af regningen, som I er enige om, da han ellers kan
>kræve renter og gebyrer.
Den er fin nok. Vi er enige i en del af regningen, og har bedt om
udspecificering af, hvor stor del af arbejdstiden der er gået med
denne del, netop så vi kan få betalt for den del af arbejdet.

Men betyder det, at hvis regningen er på 2000,- og vi betaler 1000,-
for den del er vi enige i, så kan han ikke pålægge os renter og
gebyrer for resten af de 2000,-?

>Derefter må mekanikeren tage stilling til, om han vil gøre yderligere
>for at indkræve resten af regningen. Hvis han sender sagen til inkasso,
>må I igen skrive, at I ikke kan anerkende kravet - derefter må
>mekanikeren gå i retten, hvis han vil fortsætte sagen. På det tidspunkt
>vil en advokat nok være en god idé for jer.
Øhm... Det lyder jo fint... for os. For så skal mekanikeren virkelig
ville det, for at indkræve pengene... Men jeg synes det stiller
mekanikeren ret dårligt.

Hvor ligger bevisbyrden, hvis han går så vidt? Skal han bevise han har
foretaget arbejdet, eller skal vi bevise han ikke har gjort det?

>Hvis sagen spidser til, skal I passe på med at lade mekanikeren kigge på
>bilen, da han så kan tilbageholde den til I har betalt (og dermed er
>bolden spillet over til jer, da I så må anlægge sag for at få bilen uden
>at betale hvad mekanikeren forlanger).
Det skal vi nok have i baghovedet!

Tak for svaret.

--
Eliasen Jr.

Jonathan Stein (26-07-2005)
Kommentar
Fra : Jonathan Stein


Dato : 26-07-05 21:57

Jan Eliasen wrote:

> Men betyder det, at hvis regningen er på 2000,- og vi betaler 1000,-
> for den del er vi enige i, så kan han ikke pålægge os renter og
> gebyrer for resten af de 2000,-?

Jo - han kan stadig kræve renter og evt. nogle gebyrer for de sidste
penge, _hvis_ han får medhold i kravet.
Men hvis I _ikke_ betaler, vil han kunne kræve renter og gebyrer for de
første 1.000 kr uanset om I eller han får medhold vedr. den sidste del.

> Hvor ligger bevisbyrden, hvis han går så vidt? Skal han bevise han har
> foretaget arbejdet, eller skal vi bevise han ikke har gjort det?

Den, der har et krav, må løfte beviset for, at kravet er korrekt. Altså
er det som udgangspunkt mekanikeren, der skal bevise, at han har
foretaget arbejdet.

I jeres situation, hvor en uvildig fagmand - så vidt du har fortalt -
vil kunne konstatere, at reparationen ikke er foretaget, bliver det
næppe en vanskelig sag.

M.v.h.

Jonathan

--
Er din email vigtig? Er du træt af, at din hjemmeside er nede?
Stabilt webhotel på redundant setup med daglig backup.
POP3, IMAP, PHP, JSP, Java, Perl, Python, Telnet, SSH, Cron-jobs m.v.
http://www.jsp-hotel.dk/

Andreas Jensen (29-07-2005)
Kommentar
Fra : Andreas Jensen


Dato : 29-07-05 13:31

"Jonathan Stein" <jstein@image.dk> skrev i en meddelelse
news:42e62ada$0$18649$14726298@news.sunsite.dk...

> Hvis sagen spidser til, skal I passe på med at lade mekanikeren kigge på
> bilen, da han så kan tilbageholde den til I har betalt (og dermed er
> bolden spillet over til jer, da I så må anlægge sag for at få bilen uden
> at betale hvad mekanikeren forlanger).


Hvordan får han ret til at tilbageholde bilen?

--
Andreas

"Pay no attention to that man behind the curtain!"



alexbo (29-07-2005)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 29-07-05 18:17


"Andreas Jensen" skrev

> Hvordan får han ret til at tilbageholde bilen?

Fordi han ikke behøver udlevere den før regningen er betalt.

Hvis man har sin bil, radio, eller kjole til reparation, kan reparatøren
beholde genstanden til regningen er betalt.
Men hvis reparatøren har udleveret genstanden må han ikke senere hente den,
for at sikre sit tilgodehavende, det ville være ulovlig selvtægt.

Jeg tror ikke det er så udbredt mere, men jeg har været med til at hente
biler, for lige at fortælle bilejeren at nu er det alvor.

Det mærkelige ved ulovlig selvtægt er at der tilsyneladende ingen sanktioner
er, den det går ud over får ikke megen hjælp af myndighederne.

mvh
Alex Christensen




thedaene@hotmail.com (01-08-2005)
Kommentar
Fra : thedaene@hotmail.com


Dato : 01-08-05 10:58

> Det mærkelige ved ulovlig selvtægt er at der tilsyneladende ingen
> sanktioner er, den det går ud over får ikke megen hjælp af myndighederne.
>

Det bør også lige nævnes at hvis mekanikkeren tilbageholder bilen og
samtidig ringer til politiet og oplyser at han tilbageholder X bil for en
ubetalt regning, er han faktisk fredet, det koster vist 500,-- for
mekanikkeren at foretage denne selvtægt.



Per Christoffersen (01-08-2005)
Kommentar
Fra : Per Christoffersen


Dato : 01-08-05 12:04


"thedaene@hotmail.com" <åØåthedaene@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:42edf13b$0$18646$14726298@news.sunsite.dk...
>> Det mærkelige ved ulovlig selvtægt er at der tilsyneladende ingen
>> sanktioner er, den det går ud over får ikke megen hjælp af myndighederne.
>>
>
> Det bør også lige nævnes at hvis mekanikkeren tilbageholder bilen og
> samtidig ringer til politiet og oplyser at han tilbageholder X bil for en
> ubetalt regning, er han faktisk fredet, det koster vist 500,-- for
> mekanikkeren at foretage denne selvtægt.

Jeg tvivler på, at politiet overhovedet vil blandes ind i en sådan sag.
Der er tale om ciclretlige forhold (bla. Køberet, om retten til at kræve
ydelse mod ydelse), og det er ikke et område politiet kan blande sig i.

Har du en reference til noget mere konkret på dette?

/Per



alexbo (01-08-2005)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 01-08-05 17:31


"thedaene@hotmail.com" skrev


> Det bør også lige nævnes at hvis mekanikkeren tilbageholder bilen og
> samtidig ringer til politiet og oplyser at han tilbageholder X bil for en
> ubetalt regning, er han faktisk fredet, det koster vist 500,-- for
> mekanikkeren at foretage denne selvtægt.

Den køber jeg ikke.
Nu er jeg ikke helt sikker på hvad du mener, men uanset hvilken situation du
tænker på er det ikke rigtigt.

Hvis du med tilbageholde mener at mekanikeren beholder bilen efter rep., så
er det ganske normalt, det er ikke anderledes end at supermarkedet ikke
frigiver varene før du har betalt.
Det er ikke selvtægt hverken lovlig eller ulovlig.

Hvis du med tilbageholder mener at mekanikeren henter bilen uden ejerens
medvirken, og så meddeler ejeren at han tilbageholder bilen indtil ejeren
har betalt sin regning, så er det ulovlig selvtægt, det kan man da ikke bare
lovliggøre ved at sende nogle penge til politiet.
I hvert fald ikke her i landet.

mvh
Alex Christensen



Robert Andersen (27-07-2005)
Kommentar
Fra : Robert Andersen


Dato : 27-07-05 11:03

Denne anden mekaniker siger, at den første mekaniker
> ikke har udført det arbejde han fakturerer os for.

Prøv at kontakte FDM, de ser tit den slags sager, og bør kunne vejlede dig

/Robert



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177503
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408541
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste