/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
Fordelingsvolumen, hvad er det?
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 15-08-05 18:01

Hej gruppe

Hvad betyder det når man taler om fordelingsvolumen i forbindelse med
medicin? Jeg kan se på www.lmk.dk at enheden er L/kg, men jeg forstår
ikke betydningen.

På forhånd tak.

Mvh,

--
Klaus Alexander Seistrup
Copenhagen, Denmark
http://streetkids.dk/

 
 
Peter Knutsen (usene~ (15-08-2005)
Kommentar
Fra : Peter Knutsen (usene~


Dato : 15-08-05 21:12


Klaus Alexander Seistrup wrote:
> Hej gruppe
>
> Hvad betyder det når man taler om fordelingsvolumen i forbindelse med
> medicin? Jeg kan se på www.lmk.dk at enheden er L/kg, men jeg forstår
> ikke betydningen.

Det er måske i forhold til kropsvægt. Altså hvor mange liter medicin der
skal doseres til en patient på et kilogram. (Man må formode at der altid
er tale om en ganske lille brøkdel af en liter, per kilogram
patientskropsvægt - det burde være mL/kg af praktiske hensyn).

--
Peter Knutsen
sagatafl.org

Henning Makholm (15-08-2005)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 15-08-05 21:29

Scripsit "Peter Knutsen (usenet)" <peter@sagatafl.invalid>
> Klaus Alexander Seistrup wrote:

>> Hvad betyder det når man taler om fordelingsvolumen i forbindelse med
>> medicin? Jeg kan se på www.lmk.dk at enheden er L/kg, men jeg
>> forstår ikke betydningen.

> Det er måske i forhold til kropsvægt. Altså hvor mange liter medicin
> der skal doseres til en patient på et kilogram.

Medicin doserer man ikke som rumfang, men som vægt - ofte mg aktivt
stof.

"Fordelingsvolumen" lyder mere som om det er volumen blod (kropsvæske)
hver vægtenhed lægemiddel har at fordele sig i.

--
Henning Makholm "First chapter, the plot advances,
second chapter, Ayla makes a discovery that
significantly enhances Palaeolithic technology, third
chapter, Ayla has sex with someone, and repeat ad infinitum."

Ole Laursen (16-08-2005)
Kommentar
Fra : Ole Laursen


Dato : 16-08-05 00:34

Henning Makholm <henning@makholm.net> writes:

> "Fordelingsvolumen" lyder mere som om det er volumen blod (kropsvæske)
> hver vægtenhed lægemiddel har at fordele sig i.

Jeg har fundet følgende side:

http://www.sst.dk/publ/publ2000/rus_bio/Rusmidlernes_biologi-2.htm

Et stykke nede står der noget om fordelingsvolumen i en rusmiddelkontekst:

Et stofs fordelingsvolumen er et vigtigt begreb. Det er defineret som
den totale mængde [stof], der findes i kroppen, divideret med
plasmakoncentrationen af stoffet. Ved plasma forstås den vandige
væske, der er tilbage, når man fra blodet har fjernet de røde og hvide
blodlegemer.

Det giver dog enheden L. Det er åbenbart interessant fordi man kan
bruge det til at finde af hvor hurtigt stoffet bliver nedbrudt i
leveren. Den behandler vel en nogenlunde fast mængde blod pr.
tidsenhed, så fordelingsvolumenet angiver hvor mange liter blod
leveren skal igennem før stoffet er væk. Sådan opfatter jeg det i
hvert fald. Der er et regneeksempel på siden også:

[...] Hvis koncentrationen i plasma for et givent rusmiddel måles
til 0,01 mg pr. ml kort efter, at en person på 70 kg har indsprøjtet
700 mg af stoffet, kan vi lave følgende beregning: Fordelingsvolumet
bliver 700 mg divideret med 0,01 mg pr. ml svarende til et volumen
på 70.000 ml. Forklaringen på det store fordelingsvolumen i
regneeksemplet skyldes fedtvævets optagelse af rusmidlet.

--
Ole Laursen
http://www.cs.aau.dk/~olau/

René Ernst Nielsen (16-08-2005)
Kommentar
Fra : René Ernst Nielsen


Dato : 16-08-05 06:03

Hej

Man snakker også om stoffers fordeling i hhv. intra og extracellulær rummet,
om hvor meget af stoffet der bliver i blodbanen, osv...

--
Med venlig hilsen/Best regards

René Ernst Nielsen
www.fotographi.dk
"Ole Laursen" <olau@cs.aau.dk> skrev i en meddelelse
news:tv8d5oe3hby.fsf@homer.cs.aau.dk...
> Henning Makholm <henning@makholm.net> writes:
>
>> "Fordelingsvolumen" lyder mere som om det er volumen blod (kropsvæske)
>> hver vægtenhed lægemiddel har at fordele sig i.
>
> Jeg har fundet følgende side:
>
> http://www.sst.dk/publ/publ2000/rus_bio/Rusmidlernes_biologi-2.htm
>
> Et stykke nede står der noget om fordelingsvolumen i en rusmiddelkontekst:
>
> Et stofs fordelingsvolumen er et vigtigt begreb. Det er defineret som
> den totale mængde [stof], der findes i kroppen, divideret med
> plasmakoncentrationen af stoffet. Ved plasma forstås den vandige
> væske, der er tilbage, når man fra blodet har fjernet de røde og hvide
> blodlegemer.
>
> Det giver dog enheden L. Det er åbenbart interessant fordi man kan
> bruge det til at finde af hvor hurtigt stoffet bliver nedbrudt i
> leveren. Den behandler vel en nogenlunde fast mængde blod pr.
> tidsenhed, så fordelingsvolumenet angiver hvor mange liter blod
> leveren skal igennem før stoffet er væk. Sådan opfatter jeg det i
> hvert fald. Der er et regneeksempel på siden også:
>
> [...] Hvis koncentrationen i plasma for et givent rusmiddel måles
> til 0,01 mg pr. ml kort efter, at en person på 70 kg har indsprøjtet
> 700 mg af stoffet, kan vi lave følgende beregning: Fordelingsvolumet
> bliver 700 mg divideret med 0,01 mg pr. ml svarende til et volumen
> på 70.000 ml. Forklaringen på det store fordelingsvolumen i
> regneeksemplet skyldes fedtvævets optagelse af rusmidlet.
>
> --
> Ole Laursen
> http://www.cs.aau.dk/~olau/



Klaus Alexander Seis~ (16-08-2005)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 16-08-05 21:18

Ole Laursen skrev:

> Jeg har fundet følgende side:
>
> http://www.sst.dk/publ/publ2000/rus_bio/Rusmidlernes_biologi-2.htm

Mange tak for linket og citaterne - det hjælper en hel del på forståelsen.
Nu mangler jeg blot at forstå hvorfor Lægemiddelkataloget (www.lmk.dk)
anvender enheden L/kg.

Mvh,

--
Klaus Alexander Seistrup
Magnetic Ink, Copenhagen, Denmark
http://magnetic-ink.dk/

Klaus Alexander Seis~ (16-08-2005)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 16-08-05 21:15

Peter Knutsen skrev:

> Det er måske i forhold til kropsvægt. Altså hvor mange liter
> medicin der skal doseres til en patient på et kilogram.

Nej, det har noget med farmakokinetik at gøre, og det burde jeg
måske have skrevet, ikke med dosering.

Prøv at besøge www.lmk.dk og søg på fx "Zyban". Lægemidlet angives
at have et fordelingsvolumen på 20 L/kg.

Det lyder forkert med "volumen" og enheden "L/kg", men jeg ser da
osse længere nede i tråden at man normalt regner i L. Hvor de der
kg så kommer ind ved jeg ikke...

Mvh,

--
Klaus Alexander Seistrup
Magnetic Ink, Copenhagen, Denmark
http://magnetic-ink.dk/

Henning Makholm (16-08-2005)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 16-08-05 21:48

Scripsit Klaus Alexander Seistrup <klaus@seistrup.dk>
> Ole Laursen skrev:

>> Jeg har fundet følgende side:

>> http://www.sst.dk/publ/publ2000/rus_bio/Rusmidlernes_biologi-2.htm

> Mange tak for linket og citaterne - det hjælper en hel del på forståelsen.
> Nu mangler jeg blot at forstå hvorfor Lægemiddelkataloget (www.lmk.dk)
> anvender enheden L/kg.

Det fordelingsvolumen Ole beskriver er tydeligvis forskelligt fra
patient til patient. Mon ikke angivelserne er pr kg kropsvægt, så man
kan skønne groft på netop hans fordelingsvolumen for lægemidlet?

--
Henning Makholm "Det er du nok fandens ene om at
mene. For det ligger i Australien!"

Klaus Alexander Seis~ (16-08-2005)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 16-08-05 21:53

Henning Makholm skrev:

>> Nu mangler jeg blot at forstå hvorfor Lægemiddelkataloget (www.lmk.dk)
>> anvender enheden L/kg.
>
> Det fordelingsvolumen Ole beskriver er tydeligvis forskelligt fra
> patient til patient. Mon ikke angivelserne er pr kg kropsvægt, så man
> kan skønne groft på netop hans fordelingsvolumen for lægemidlet?

Jo, det er selvfølgelig en mulighed.

Mvh,

--
Klaus Alexander Seistrup
Copenhagen, Denmark
http://streetkids.dk/

Leo (17-08-2005)
Kommentar
Fra : Leo


Dato : 17-08-05 07:52

Det er væsentligt at skelne mellem fordelingsvolumen og tilsyneladende
fordelingsvolumen.
Når et stof indgives er det sjældent, at det kun optages og fordeles i et
fordelingsrum - plasma/interstitielvæske/intracellulærvæske/faste stoffer/
andet (spyt/bundet vand/ bruskvæv/bindevævsstrukturer mm.). Oftest vil der
være en ujævn distribution, da noget bindes til proteiner eller
ophobes(kumuleres) i bestemte organer, eller noget ikke kan passere
forskellige membraner - fx. til hjernen. Man taler om centrale og perifere
fordelingsrum
Man definerer det tilsyneladende fordelingsvolumen som den intravenøst
indgivne mængde divideret med den frie plasmakoncentration.
Et andet vigtigt punkt er, at der skal være indstillet en ligevægt -
lægemidlet skal have en chance for at fordele sig.
man skal også gøre sig klart, at hvis et lægemiddel ophobes i et organ, så
vil man kunne opnår fordelingsvolumina som er meget store.
Forestil jer at der indgives fx 100 mg af et stof og den frie
plasmakoncentration måles til 2,5µg/l - dvs stort set alt er bundet
andetsteds - så er det tilsyneladende fordelingsvolumen 40.000 L.
Så meget fylder vi trods alt ikke endnu. Fordelingsvolumenet er da også en
teoretisk størrelse, der bruges ved farmakologiske beregninger.

Fx beregnes er et lægemiddels halveringstid, hvis der er tale om
én-compartment fordeling, som T/2= 0,693*Vd/clearance, hvor Vd er
fordelingsvolumen og clearance er udskillelsen i mL per tidsenhed. Man skal
skelne mellem biologisk halveringstid og plasmahalveringstid. Ovenstående er
en beregning af plasmahalveringstiden.

Jeg håber, det har klaret lidt af problematikken. Det forklarer ikke dine
L/kg, men det forklarer, hvad fordelingsvolumen er.



N. Foldager (17-08-2005)
Kommentar
Fra : N. Foldager


Dato : 17-08-05 19:44


Leo <fupkonto@hotmail.dk> :


> Man definerer det tilsyneladende fordelingsvolumen som den intravenøst
> indgivne mængde divideret med den frie plasmakoncentration.
> Et andet vigtigt punkt er, at der skal være indstillet en ligevægt -
> lægemidlet skal have en chance for at fordele sig.

Ja. Når intet andet opgives og talen er om et lægemiddel, er det dét,
man tænker på.

Men fordelingsvolumina har også en plads i måling af forskellige
"compartments" størrelser ved at måle fortyndingen efter indgift af en
kendt mængde stof i det pågældende compartment. I de tilfælde vil man
oftets ikke afvente en ligevægt, men tværtimod søge efter det
umiddelbare fordelingsvolumen på indgiftstidspunktet.

> Jeg håber, det har klaret lidt af problematikken. Det forklarer ikke dine
> L/kg, men det forklarer, hvad fordelingsvolumen er.

Fordelingsvolumina angives i enhed af volumen; f.eks. liter.

Når Lægemiddelkataloget angiver tallet i liter/kg er det det
specifikke fordelingsvolumen. Altså ment som "per kg legemsvægt" for
at normalisere tallet. Alternativet ville være at skrive f.eks. "for
en 70 kg person". Og så skulle man alligevel selv omregne det til
f.eks. en 50 kg person.

Ved at angive det per kg gør man selvfølgelig vold på det faktum, at
vævssammensætningen på personer typisk varierer med legemsvægten.
Betydningen af dette vil afhænge af hvilket lægemiddel, der er på
tale. Iinterindividuelle variationer er i forvejen så store, at man
ikke benytter et sådant opgivet fordelingsvolumen som værende en
sandhed for den enkelte patient.

Venlig hilsen

Niels Foldager

Leo (19-08-2005)
Kommentar
Fra : Leo


Dato : 19-08-05 09:45

Tak for uddybningen -
Det var frit fra hukommelsen, og jeg har ikke beskæftiget mig med
farmakologi i ganske mange år, så...



N. Foldager (21-08-2005)
Kommentar
Fra : N. Foldager


Dato : 21-08-05 10:05

Leo:

> Det var frit fra hukommelsen, og jeg har ikke beskæftiget mig med
> farmakologi i ganske mange år, så...

Det har jeg heller ikke

Mvh

Niels

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408928
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste