Jeg gik glip af Grand National i år på grund af en dumhed, hvis
kombinationen træsko, cykelshorts og en sprælsk Honda XR250R siger jer noget
....
Resultat: En måned uden at kunne kickstarte knoldhopperen, knæet kunne ikke
bøje...
Men crosslicensen var i hus så den skal osse bruges til noget, jeg meldte
til i Kolding, vel vidende at jeg ikke havde kørt en meter terræn siden
engang i juni måned.
Men pyt, det kan vel ikke være værre end det plejer, hehe!
At løbet er en del af Enduro DM, skænkede jeg ikke megen tanke.
Frisk, veludhvilet og tisse-start-nervøs får jeg sat de nye startnumre på
dyret lørdag morgen, d.27 august.
Over morgenkaffen har jeg fået at vide at sporet er 9-10 km langt med meget
forskelligt underlag, crossbane, grusgrav, asfalt, græsspor og skov.
Cyklerne er linet op side om side bag startlinien. Vi skal starte på Le Mans
manér, alle kørere ventende på startskuddet oppe på jordvolden 20 meter
bagude.
Jeg skæver over til det store hop ude til venstre. For to år siden kørte jeg
mit off-roadløb nr to netop her på Kolding Motocrossbane og tiltede
fuldstændig lige derovre. Jeg er aldeles ikke vild med denne crossbane...
Planen er at tage det stille og roligt, lade drengene rende og køre
søndagskørsel for mig selv.
Bang! Og de hurtige sidder allerede på cyklen, jeg går adstadigt hen til min
Honda og den starter nogenlunde venligt, vi er afsted som 2. sidst.
Sidstemanden overhaler i andet sving og vi er godt på vej henimod mit
traumehop... På toppen af hoppet ser jeg til min enorme lettelse at det er
lavet om. I stedet for at være et nærmest lodret "drop" er det en blød kurve
nedad. Okay, hvor svært ka' det være, hæ!
Og med stor ro i sindet triller vi videre op ad det næste hop og rundt i
svinget. Dér kom "droppet", men nu gør det ikke noget.
Banen er blød, fedtet og glat af regnen fra i nat og jeg lægger Hondaen i en
kurve, aldeles uden nogen fornuftig grund. Og så skal kræet startes igen.
F*** hvor jeg nu savner min go'e gamle Trofast CRM125R derhjemme. Efter 20
måske flere tramp i kickstarteren er der liv i 4takt-bæstet igen. Jeg ser en
klubkammerat til fods derude og råber at jeg fanme ikke ka starte svinet ! -
Han råber tilbage - Den skal ha' noet GAZZ !
Noget dæmrer, han har jo ret. Her kæmper jeg for at styre gennem svingene og
det kan man bare ikke. Nu får den noget gas og baghjulet fedter lisså fint
rundt i kurven og afsted det går mod næste sving
Ud fra crossbanen ad et smalt græsspor, op over en kort stejl vold. Honda
styrer opad lige mod offcialknægten som må hoppe baglæns, ellers var vi sg
landet på skødet af ham. Griner og siger: Den _ville_ bare hen og sige dav
til dig
Nedad stejlt, der ligger store sten, og stien drejer skarpt til venstre. Vi
(Honda og jeg) kommer ud gennem krattet og befinder os i grusgravsområdet,
bløøødt grus og sand. Et par stejle nedkørsler, et sving og så går jeg i
stå... !
Forude en, i mine øjne, meget for stejl sandskrænt op. Her får min
selvtillid et lille knæk, og jeg ser mig om efter en anden vej ud, der er
ingen.
Officialen i det fjerne har fået øje på mine vanskeligheder og kigger
interesseret med. Tøvende sætter jeg min pony igang, går helt i stå for
foden af skrænten, vender rundt og kigger igen.
Nå, der er absolut no mercy her, nu skal vi sg op! Og det lykkedes.. næsten.
Forhjulet kom op, baghjulet gravede sig ind i skrænten. Jeg lægger cyklen
ned for at få baghjulet fri, ved jo godt det ikke nytter spor at fræse løs.
Men det hjælper heller ikke, trods mange forsøg. Nå så bærer jeg den sg op!!
Der er bare lige den detalje at selvom min ponyhonda kun vejer 108 kg tør,
så _kan_ jeg ikke bære den. Men det går først op for mig efter ½ time - tre
kvarters svedende indædt kamp mod tyngdekraften. Officialen i det fjerne
holder stadig øje med mig, han har endda sat sig bedre tilrette.
(Cola+popcorn???)
Endelig giver jeg op, modvilligt bakker jeg Hondaen ned. Drengene er begyndt
at passere sceneriet i stort tal, det her tager al for lang tid!
Stryger rundt for at finde sten til at få fast grund under støttebenet,
ellers kan jeg jo ikke starte bæstet...
Til min store forbløffelse ryger vi op uden problemer i første forsøg og
kommer langt om længe videre. Et bredt grin til officialen, da vi passerer
ham
En masse sving og græsspor senere, nedad en bakke. Her skal jeg over noget
der engang var en å. Nu er det et dybt mudderspor med vand i. Der er blevet
lagt paller ud over, de er nok rasende glatte tænker jeg og triller
forsigtigt over.
Inde i skoven på den anden siden af åen møder jeg drengene igen. Her er mænd
og motorcykler strøet rundt over det hele, hvad sker der her???
Det er såmænd hill climb op mellem træerne.
Det ser da ikke altfor slemt ud tænker jeg, og sætter igang deropad. DING
!!! og Hondaen slår en baglæns salto inden jeg når at opfatte hvad der
egentlig skete. Jeg får den viklet ud af træet nedenfor skrænten og stiller
den på støtteben, véd at jeg alligevel ikke kan starte den nu hvor den har
haft bunden i vejret.
Her er underholdning for alle pengene! Drengene har ligeså store problemer
med skrænten som jeg, og der tiltes til højre og venstre. Der er enkelte
kørere, der ryger op over som ingenting, og jeg prøver at lure på lidt godt
spor og teknik.
Som om det nytter noget... får sparket liv i ponyen, sætter af... til endnu
en baglæns salto og en Honda der fortsætter vilde pirouetter ud i træerne,
efter at ha' læsset mig af for fuld musik. En teenage KMCK official kigger
skiftevis på mig og på min Honda inden han udbryder: Dét så satme for vildt
ud !!!
Jeg bliver helt stolt af min bedrift, der skal jo alligevel noget til at
gøre indtryk på så'n en teenage motocross knægt
Drengene hjælper til med af hale Hondaen ud af træerne, og op af skrænten.
Den er halvvejs oppe nu og jeg skal ikke nyde noget af at gentage stuntet
Vel oppe hjælper KMCK-knejten mig med at sparke liv i Honda, jeg kan mærke
min ryg lidt for godt nu og begynder at længes efter pitstop.
En allerhelvedes masse grantræer, tusind-svings-bane, tilt og trampen i
kickstarter senere, kører jeg i pit efter 1 omgang.
AHH kaffen i hånden og nærmest lykkelig over at være sluppet levende igennem
Kolding Enduro.
Det var også min fødselsdag den dag og bedre føs'dagsgave end 1 omgang på
sporet, kan man vel ikke give sig selv
dots
Honda CRM125R+XR250R
Dansk Off-Road MC Klub