/ Forside / Interesser / Fritid / Motorcykler / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Motorcykler
#NavnPoint
dova 9238
pallenoc 4816
pallebhan.. 3536
masteraug.. 3050
nilsg 2382
jakjoe 2110
transor 2030
CLAN 1915
Sunowich 1420
10  3773 1345
Lidt fra Fyns TT
Fra : Uffe R. B. Andersen


Dato : 23-08-05 11:38

Classic Road Racing DK - <http://www.crrdk.com/> - har vist ikke just
været fremragende i deres promovering af den forgangne weekends TT-løb
ved Tommerup på Fyn. Det var i hvert fald lidt af et tilfælde, der
gjorde jeg fik hørt om det. Vi skulle alligevel til Fyn, så jeg
aftalte med mine forældre, at vi skulle til TT - sidst mine forældre
var til motorløb var i 1958, på jordbanen ved Fangel!

Der skulle køres to heat i tre klasser, men med to småbørn på 10
måneder kan man ikke regne med at ankomme lige til starten og vi fik
da også kun de sidste omgange af det sidste 1. heat med. Vi spottede
hurtigt vores idol, Søren Holm, og hans Moto Guzzi Le Mans -
allerbagerst i feltet og på én cylinder

Nå, der var god tid til 2. heat og Søren nåede da både at finde fejlen
og få sagt pænt goddag til os. Så udnævntes vi til pit-crew og blev
sendt ud efter sodavand - solen bagte fra en nærmest skyfri himmel og
sveden drev af kørerne! Der blev tid til at kigge lidt på de andre
klasser - og de der fyre på deres motarder er bare ikke kede af det!

2. heat startede dramatisk, da motoren på Karl Kordovsky's Triumph
satte sig, lige ud for publikum. Karl fik sig en flyvetur, da cyklen
highsidede, men kunne da selv gå fra stedet. Omstarten foregik uden
dramatik, men Hans Jørgen Kordovsky fik tyvstartet og blev tildelt en
tidsstraf. Det afholdt ham dog ikke fra at komme først over
målstregen, endog så langt foran nr. 2, at han vandt heatet. På sidste
omgang satte Sørens Guzzi igen ud på den ene cylinder, men han holdt
dog sin andenplads.

Så skulle det have været slut, men ved Mosten TT i juni fik man ikke
kørt begge heats og løbsledelsen besluttede at afvikle det nu. Kørerne
var ikke vildt begejstrede - varmen var slem og flere havde kun benzin
med til to heats. Endvidere skulle alle tre klasser køre samtidig. Det
blev dog et publikumsvenligt heat, for spredningen i feltet sikrede
konstant underholdning. Søren var da også godt tilfreds efter heatet,
for Guzzi'en opførte sig denne gang eksemplarisk.

Her måtte vi så tage afsked, for pigerne var efterhånden sultne og
trætte. Derfor kender jeg ikke de samlede resultater, men Søren blev
samlet toer og fik endnu en pokal til samlingen.

Der er alt for få arrangementer af den slags - og for mange af dem på
den forkerte side af Storebælt :-/ Men der skulle dog være noget på
Ring Djursland om små 14 dage og ugen efter på en ny TT-bane ved
Brande. Søhøjlandets TT er derimod aflyst og vil næppe blive afholdt
igen.

Vi fik taget lidt billeder, her i blandt et af Karls styrt - det kan
ses på <http://blog.andersen.nu/2005/08/22/dramatik-til-fyns-tt/>.
Resten af billederne og to videoklip kommer senere.

Und jer selv at tage til Classic Road racing, hvis muligheden byder
sig - det er altså god underholdning

--
Med venlig hilsen - Sincerely
Uffe R. B. Andersen - mailto:urb@twe.net
http://www.twe.net/

 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408946
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste