/ Forside / Interesser / Fritid / Motorcykler / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Motorcykler
#NavnPoint
dova 9238
pallenoc 4816
pallebhan.. 3536
masteraug.. 3050
nilsg 2382
jakjoe 2110
transor 2030
CLAN 1915
Sunowich 1420
10  3773 1345
Ducati Monster
Fra : GRISEN


Dato : 17-08-05 17:54

Hejsa,

Jeg har brug for lidt seriøs vejledning, så fanatiske Ducati-elskere, Ducati-hadere og klubkammeraters sjove kommentarer frabedes.

Jeg har efterhånden haft min RSV1000R i et helt år, så jeg ville prøve noget anderledes og håbede, at en Monster S2R ville være en god løsning.
Jeg tog derfor ned til Finn Ingemann og fik en tur på en Monster 1000 (tror det var en ds)...

Kørestillingen er meget oprejst - ret underligt, men meget behageligt for ryggen.
Sidespejlene var helt fantastiske i forhold til Aprilia'en.
Motoren manglede kræfter.... Det krævede seriøs overvejelse før jeg turde overhale et par lastbiler på en landevej.
Meget anderledes, men ikke noget jeg ikke kan leve med.

Finn fortalte, at Monster og ST modellerne er mere bløde for at give større komfort.
Jeg synes stellet virkede direkte slattent.
Efter 2 små hurtige vrid i styret, føltes det som om jeg sad på en kødscooter.
Min umiddelbare fornemmelse siger, at jeg ikke tør køre 'friske' ture på de små snoede på en Monster.
....men det kan vel ikke passe, at en Duc ikke er bygget til leg?

Jeg har læst nogle ret pæne tests af S4R, og så vidt jeg ved, er der ikke andre forskelle på S4R og S2R end motor og hjul.
Jeg har også hørt, at det er samme stel, der er på Monster 1000 og S2R og S4R.
Er det forkert?

Nogen der har erfaringer med at skifte fra en stor/stiv cykel til en mindre/blødere?

*
Jan


 
 
Martin Sørensen (17-08-2005)
Kommentar
Fra : Martin Sørensen


Dato : 17-08-05 18:00

> Jeg tog derfor ned til Finn Ingemann og fik en tur på en
> Monster 1000 (tror det var en ds)...
> Motoren manglede kræfter.... Det krævede seriøs overvejelse før jeg
> turde overhale et par lastbiler på en landevej.
> Jeg synes stellet virkede direkte slattent.
> Efter 2 små hurtige vrid i styret, føltes det som om jeg sad på en
> kødscooter.
> Min umiddelbare fornemmelse siger, at jeg ikke tør køre 'friske' ture
> på de små snoede på en Monster. ...men det kan vel ikke passe, at en
> Duc ikke er bygget til leg?

Jeg har læst flere tests hvor Monster bliver sammenlignet med lignende
modeller fra andre fabrikanter, og generelt så får Ducati Monster ret ringe
anmeldelser. Motoren er, som du skriver, svag i forhold til konkurrende
modeller og køreegenskaberne er ikke noget at skrive hjem om, også fordi
modellen er ret tung. Der hvor Monster vinder, er helt klart på udseende og
finish. Som flere tests konkluderer, så er de mere bygget til at stå nede
foran den lokale café og se godt ud, frem for at kunne køre fra
konkurrenterne.

Det skal lige for god skyld nævnes at jeg ikke selv har prøvet en Ducati,
men lige siden at jeg så en Ducati Monster i 'real-life', så har jeg været
vild med udseendet.

--
signing off.. Martin Sørensen



Armand (17-08-2005)
Kommentar
Fra : Armand


Dato : 17-08-05 20:04

GRISEN wrote:
> Hejsa,
>
> Jeg har brug for lidt seriøs vejledning, så fanatiske Ducati-elskere, Ducati-hadere og klubkammeraters sjove kommentarer frabedes.
>

Nu er jeg kun Ducati-skeptiker, så jeg tillader mig at pippe med:
M2SR er fed!
Jeg er specielt imponeret over motorens gasrespons både som "tom-gas" og
under arbejde i gearene.
I forhold til M750, der har både voldsom gasreaktion og hård
motorbremse, men meget lidt fingerspitzengefühl derimellem, er 2SR's
indsprøjtningssystem super pålideligt i fin-reguleringen, og
motorbremsen er måske endda lige svag nok :-/

Slatten synes jeg på ingen måde at den kan kaldes; men det så meget
bredere styr og en kørestilling uden samme køretøjskontakt som på din
'Priller, sammen med en meget mere levende styregeometri vil givetvis
kunne opfattes som over-reagerende :-/

M2SR ér et kæmpe legetøj, og selvom modellen oprindeligt mest er
designet til show-off på Lidoen klarer den fint de bløde kurver udenfor
bygrænsen også.
Og så er der én ting der er ekstremt kønt ved den: Forsikringspræmien

Dont's:
Bagsædet incl. fodhvilere og á VTR-syndromet á lille tankvolumen hhv.
halvstort forbrug!

--
Armand.
(skal Honda nyde indrømmelser, så skal Ducati også)

Torben Scheel (18-08-2005)
Kommentar
Fra : Torben Scheel


Dato : 18-08-05 09:00

Armand wrote:

>(skal Honda nyde indrømmelser, så skal Ducati også)

Så er det jo let at gætte hvad du har købt. Er du begyndt at angribe
dine fobier ved at opkøbe dem?

--
vh
Torben
http://www.dfmc.dk/?id=425

GRISEN (18-08-2005)
Kommentar
Fra : GRISEN


Dato : 18-08-05 18:27

On Wed, 17 Aug 2005 21:04:23 +0200, Armand <armand@mc-chaufforerne.dk> wrote:

>Nu er jeg kun Ducati-skeptiker, så jeg tillader mig at pippe med:

Tak

>Jeg er specielt imponeret over motorens gasrespons både som "tom-gas" og

Du har prøvekørt den?
Hvor fandt du en demomodel?
....eller var det en af klubbens?

>Slatten synes jeg på ingen måde at den kan kaldes; men det så meget bredere styr og en kørestilling uden samme køretøjskontakt

Ja, det har selvfølgelig betydning, men jeg blev alligevel overrasket over reaktionen ved 2 små hurtige vrid i styret...
Har du prøvet flere Monster modeller? Er det samme fornemmelse?
S2R har jo enkeltbagsvinger (som jeg synes er vildt flot), så man kunne frygte den er endnu mindre stiv?

>Og så er der én ting der er ekstremt kønt ved den: Forsikringspræmien

Ja, det er også et kæmpestort PLUS!

>Dont's:
>Bagsædet incl. fodhvilere

Hvad?

*
Jan

Armand (18-08-2005)
Kommentar
Fra : Armand


Dato : 18-08-05 22:18

GRISEN wrote:
> On Wed, 17 Aug 2005 21:04:23 +0200, Armand <armand@mc-chaufforerne.dk> wrote:
>
>
>
>>Jeg er specielt imponeret over motorens gasrespons både som "tom-gas" og
>
>
> Du har prøvekørt den?
> Hvor fandt du en demomodel?
> ...eller var det en af klubbens?

Familiens!


>>Slatten synes jeg på ingen måde at den kan kaldes; men det så meget bredere styr og en kørestilling uden samme køretøjskontakt
>
>
> Ja, det har selvfølgelig betydning, men jeg blev alligevel overrasket over reaktionen ved 2 små hurtige vrid i styret...
> Har du prøvet flere Monster modeller? Er det samme fornemmelse?

Jup!
Den også omtalte 750'er men det er snart flere år siden. Men
styremæssigt tror jeg at det er meget det samme :-/

> S2R har jo enkeltbagsvinger (som jeg synes er vildt flot), så man kunne frygte den er endnu mindre stiv?

Ducati siger selv det sædvanlige á "lettere men stivere", men hvor meget
man skal lægge i dét ved jeg snart ikke.
Men den er fed at skue!


>>Dont's:
>>Bagsædet incl. fodhvilere
>
>
> Hvad?

Du hørte det godt!
Ellers prøv at kravle derom selv!

--
Armand.

GRISEN (19-08-2005)
Kommentar
Fra : GRISEN


Dato : 19-08-05 17:41

On Thu, 18 Aug 2005 23:18:28 +0200, Armand <armand@mc-chaufforerne.dk> wrote:

>Familiens!

Æv... jeg må jo nok vente et stykke tid, før en forhandler får en brugt S2R på lager.

>Men den er fed at skue!

Yep!

>Du hørte det godt!
>Ellers prøv at kravle derom selv!

....vil hellere sidde forest.
Havde ellers regnet med at bagsædet var rimeligt.
Kæresten brokker sig egentligt ikke ret meget over bagsædet på Prillen, selv om jeg er lænet forover og hun sidder ret op som en flagstang.

*
Jan

Brian Luckow (17-08-2005)
Kommentar
Fra : Brian Luckow


Dato : 17-08-05 20:46

> Motoren manglede kræfter.... Det krævede seriøs overvejelse før jeg turde
overhale et par lastbiler på en landevej.
> Meget anderledes, men ikke noget jeg ikke kan leve med.


Øh, tror vist det er på tide du så prøver noget andet end din prila, for der
skal da ikke meget motorcykel til for at overhale et par lastbiler. :)

> Finn fortalte, at Monster og ST modellerne er mere bløde for at give
større komfort.

Bløde, altså affjedringen eller?? ST modellerne har klart mere komfort, men
de er jo også sportstouring modeller, Monsteren er der generelt ikke meget
komfort over, det er en egoistcykel.

> Jeg synes stellet virkede direkte slattent.
> Efter 2 små hurtige vrid i styret, føltes det som om jeg sad på en
kødscooter.


Tror du ikke det blot skyldes, du er vant til et par clip-on'er?
Kørestilingen på en Monster, gør at den får en let og meget livlig front,
derfor flere smider styrdæmper på den. Jeg har også set flere der har smidt
clips-on på den, men personligt synes jeg det ødelægger hele ideen og
stillen med en Monster. Der er en verden til forskel i kørestilling på
Monster og RSV1000, men et er i hvert fald sikkert, stellet er ikke
slattent.

> Min umiddelbare fornemmelse siger, at jeg ikke tør køre 'friske' ture på
de små snoede på en Monster.
> ...men det kan vel ikke passe, at en Duc ikke er bygget til leg?


Næ, for det er lige netop det den er bygget til, selvfølgelig er der
hurtigere styrrende cykler end Monsteren, men den er bestemt ikke kedelig på
de små snoede. Uvendinger på smaller veje er dog ikke sjove, den har meget
lille styrudslag.

> Jeg har læst nogle ret pæne tests af S4R, og så vidt jeg ved, er der ikke
andre forskelle på S4R og S2R end motor og hjul.


S4R har også bedre affjedring (bl.a. fuld justerbar) og bremser, og sikkert
flere detaljer endnu. Ducati bruger også tit det, at nogle af delene er i
stål på de billige modeller, og i alu på de dyre.

> Jeg har også hørt, at det er samme stel, der er på Monster 1000 og S2R og
S4R.
> Er det forkert?


Alle Monster og ST modellerne er med små modifikationer basseret på det
samme stel. Stellet stammer oprindeligt fra deres 851/888 Superbikes.

> Nogen der har erfaringer med at skifte fra en stor/stiv cykel til en
mindre/blødere?

Næ, i mit tilfælde var det et skift fra en mindre/blødere til stor/stiv - vi
snakker stadig motorcykel - GS500E til M900. :)

Man skal ikke købe en Ducati ud fra andres meninger, men fordi man selv er
smask forelsket i den. Om man er det eller ej, det finder man ud af efter
blot én tur, og efter din prøvetur lyder du ikke specielt forelsket, så mon
den egentlig er noget for dig...


Mvh., Brian Luckow



GRISEN (18-08-2005)
Kommentar
Fra : GRISEN


Dato : 18-08-05 18:40

On Wed, 17 Aug 2005 21:45:53 +0200, "Brian Luckow" <luckowb@grafisk.dk> wrote:

>der skal da ikke meget motorcykel til for at overhale et par lastbiler. :)

Tjaa... det var ikke verdens længste/bredeste vej, så det skulle gøres hurtigt for at være sikkert.

>Bløde, altså affjedringen eller??

Tror han mente stel og dæmpere og alt....
Forgaffelen er i hvert fald rimelig blød, og den kan ikke justeres.

>Monsteren er der generelt ikke meget komfort over, det er en egoistcykel.

I forhold til min Priller var den kanon komfortabel.
Jeg er sikker på, at kæresten også hellere vil sidde bag på Monsteren end på Prillen.

>Tror du ikke det blot skyldes, du er vant til et par clip-on'er?

Muligvis... overvejede også clip-on'er eller et helt flad styr på Monsteren, men det kan jeg nok ike nå at montere/teste på en normal prøvetur.

>Man skal ikke købe en Ducati ud fra andres meninger, men fordi man selv er
>smask forelsket i den.

Smaskforelsket... det blir jeg i Prillen hver gang jeg kører hyggeture.
Alt for ofte bruger jeg den dog til alm. transport, og det ville en Monster nok klare bedre.

*
Jan

Janner (18-08-2005)
Kommentar
Fra : Janner


Dato : 18-08-05 07:25

For din egen skyld burde du tage en prøvetur på en Aprilia Tuono, den har
hvad du søger : Kræfter , køre egenskaber og det fede look .... Før denne
havde jeg en CBR929'er og var blevet lidt træt af hænge hen over tanken og i
forbuds staten Danmark blev man jo nærmest hængt hvis man kørte for
hurtigt... Var selv dengang lidt Monster interesseret, men efter en prøve
tur gik det dog over af sig selv ... Kød scooter var egentligt et godt ord
for UHHHHAAA den har bare slet ikke hvad der ligner køre egenskaber, den har
looked, lyden og stilen der er for fed ... Så derfor blev det Tuono som
simpelt hen bare styrer for vildt samtidigt med den havde alt andet hvad jeg
søgte ... du kan kigge min på linket herunder

--
Hygge

Jan
RSV Tuono ...
http://www.motorcykelgalleri.dk/html/gal_visbil.asp?ID=59
www.gugmc.dk



GRISEN (18-08-2005)
Kommentar
Fra : GRISEN


Dato : 18-08-05 18:46

On Thu, 18 Aug 2005 08:24:49 +0200, "Janner" <askmejust@nospamnejtak.ja> wrote:

>For din egen skyld burde du tage en prøvetur på en Aprilia Tuono, den har
>hvad du søger : Kræfter , køre egenskaber og det fede look ....

Hmmm.... du har nok ret.
Den minder vel en del om det jeg er vant til, men jeg tror heller ikke den er særlig billig i forsikring.
Den har jo næsten lige så mange kræfter som min.
Vil spørge forsikringsselskabet.

*
Jan

Janner (19-08-2005)
Kommentar
Fra : Janner


Dato : 19-08-05 08:02




"GRISEN" <fjern_grisen@grisen.org> wrote in message
news:06i9g1hs2ih19d8n5td0uoaqfks7ucb4fa@4ax.com...
> On Thu, 18 Aug 2005 08:24:49 +0200, "Janner" <askmejust@nospamnejtak.ja>
> wrote:
>
>>For din egen skyld burde du tage en prøvetur på en Aprilia Tuono, den har
>>hvad du søger : Kræfter , køre egenskaber og det fede look ....
>
> Hmmm.... du har nok ret.
> Den minder vel en del om det jeg er vant til, men jeg tror heller ikke den
> er særlig billig i forsikring.
> Den har jo næsten lige så mange kræfter som min.
> Vil spørge forsikringsselskabet.


Ja den koster det samme som en ræser ihvertfald i Tryg ,,, men har også
samme kræfter som en Mille

--
Hygge

Jan
RSV Tuono ...
http://www.motorcykelgalleri.dk/html/gal_visbil.asp?ID=59
www.gugmc.dk



Torben Scheel (18-08-2005)
Kommentar
Fra : Torben Scheel


Dato : 18-08-05 08:42

GRISEN wrote:

> Nogen der har erfaringer med at skifte fra en stor/stiv cykel til en mindre/blødere?

Måske nogen af gruppens seniorer.. har du prøvet med via**a


--
vh
Torben
http://www.dfmc.dk/?id=425

Hekto (18-08-2005)
Kommentar
Fra : Hekto


Dato : 18-08-05 21:56

In article <ifp6g116kuiq0smfco5r7ihv0e3psnibd1@4ax.com>,
fjern_grisen@grisen.org says...
> Hejsa,
>
> Jeg har brug for lidt seriøs vejledning, så fanatiske Ducati-elskere, Ducati-hadere og klubkammeraters sjove kommentarer frabedes.
>
> Jeg har efterhånden haft min RSV1000R i et helt år, så jeg ville prøve noget anderledes og håbede, at en Monster S2R ville være en god løsning.
> Jeg tog derfor ned til Finn Ingemann og fik en tur på en Monster 1000 (tror det var en ds)...
>
> Kørestillingen er meget oprejst - ret underligt, men meget behageligt for ryggen.
> Sidespejlene var helt fantastiske i forhold til Aprilia'en.
> Motoren manglede kræfter.... Det krævede seriøs overvejelse før jeg turde overhale et par lastbiler på en landevej.
> Meget anderledes, men ikke noget jeg ikke kan leve med.
>
> Finn fortalte, at Monster og ST modellerne er mere bløde for at give større komfort.
> Jeg synes stellet virkede direkte slattent.
> Efter 2 små hurtige vrid i styret, føltes det som om jeg sad på en kødscooter.
> Min umiddelbare fornemmelse siger, at jeg ikke tør køre 'friske' ture på de små snoede på en Monster.
> ...men det kan vel ikke passe, at en Duc ikke er bygget til leg?
>
> Jeg har læst nogle ret pæne tests af S4R, og så vidt jeg ved, er der ikke andre forskelle på S4R og S2R end motor og hjul.
> Jeg har også hørt, at det er samme stel, der er på Monster 1000 og S2R og S4R.
> Er det forkert?
>
> Nogen der har erfaringer med at skifte fra en stor/stiv cykel til en mindre/blødere?
>
Min erfarring stammer fra en M900 (og motoren på en M600!)

Rigeligt med ryk i! Styrede uhyggeligt let, og bare man tænkte på at
dreje, gjorde den det!
Jeg ved ikke hvordan den lige har det med træk og omdrejninger; men
momentkurven er temlig flad, og det kan måske forlede en til at tro der
ikke sker så meget?
M600 er væsentlig mere behagelig motormæssigt end den gamle Pantah 600,
der skulle have omdrejninger før der skete noget særligt.

Kørestillingen er anderledes, fordi man sidder faktisk ret tæt på
styret, og dermed kronrøret. Det kan også være årsagen til din
overraskelse over 'køregeneskaberne' som ikke fejler noget; men det
virker lidt anderledes.
Stellet er taget fra en tidliger ducatimodel ... 851? - mener jeg.
Affjedringskomponenterne er af forskellig kvalitet modellerne og
årgangene imellem. Hård affjedring er nu ikke synoym for godmpningen er
vigtig.

De deltager da af og til på trackdays, og har da ikke syndelige
problemer med at komme rundt!

SS-modellerne er mere faste i det.
Skulle jeg starte et alvorligt Ducati-projekt op, blev det en monster
eller en 900SS!


--
/Hekto
Ducati Pantah SL/M600 - Suzuki LS650
Ducatist og medlem af 'Geheime Motorrad Putzer Verein'
www.hekto.dk www.dfmc.dk/hekto
Ordinary-tupperware-standard-deadlyboring-japanese-
industrial-off the shelf-semi-rockets ... no thanks!

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408946
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste