Ole Larsen wrote:
> Naturligvis er et billede af en dværgværling mere interessant end et
> billede af en gråspurv for en ornitologisk interesseret, men er det et
> bedre billede alene af den grund, at den første er mere sjælden her i
> landet end den anden?
IMO nej, hvorfor billedet af værlingen, hvis den eneste kvalitet er at det
er en værling, i denne sammenhæng er uinteressant, hvorimod det sikkert
kunne få et glimrende liv i ornitologigruppen.
Så set i denne vinkel er brødfede parkænder og forædte fiskehejrer lige så
interessante som guldbugede russiske knokkelfinker. Det må handle om
billedets egne kvaliteter som billede og ikke som ornitologisk trofæ.
> Eller er et billede af en Testa Rossa nødvendigvis bedre end et
> billede af en Corolla ( man kan argumentere at den første er bedre
> design end den anden, men _billedet_)
Pointen er nok at vi i begivenheds- og iscenesættelseskulturen har en
tendens til at fremhæve, når vi på en eller anden måde har været 'til
stede'. Og det er sjældnere at se en Testarossa end en Corolla. Og så kan
man vel 'låne' lidt interesse gennem motivet, selvom man måske ikke
nødvendigvis har nogle fotografiske kvaliteter, men blot har været til
stede.
Hvorfor viser vi så ofte (undertegnede incl.) eksotiske billeder fra Death
Valley, syditalienske udviklingsområder, kinesiske flodture og aldrig Nr.
Hundelev, en dansk rødgranplantage osv. Fordi (igen IMO) at vi egentligt
ikke har så voldsomt meget at byde på, hvorfor vi pakker det indholdstomme
ind i nogle omstændigheder, der i sig selv kunne være interessante. Hvorfor
er f.eks. National Geographic så interessant. Jeg kender flere, der læser
det som fotografer end som geografisk interesserede. Godt nok er billederne
spektakulære, men de er frem for alt eksotiske. Drømmefoder.
> I pressen er det naturligvis en nyhed med et billede af Marys mave,
> ikke med et billede maven på Maren fra Tyndskids Mark, men ellers?
Og det alerbedste er, at det ikke er billedet, men underteksten, der bærer
projektet. Marys mave er vel hverken mere eller mindre interessant end et
hvilket som helst andet hunkønsvæsens vom.
vh
jan
--
Fotoamatør af Guds unåde.
PS: Nye (opdateret 21/7/2005) knipserier kan findes på
http://jan.boegh.net/foto.htm