|
| Skal en Mac mini sige sådan? Fra : Rasmus Bruun |
Dato : 14-08-05 19:01 |
|
I går fik jeg tilsluttet min nye Mac mini (1,42GHz/512MB/80GB/SD/AP/BT),
og allerede under de indledende indtastninger af navn og adresse m.v.
bemærkede jeg nogle små kliklyde fra harddisken. Det lyder som om, at
harddiskens læsehoveder parkeres ca. hvert 30. sekund.
Lyden er til at overhøre, men jeg er nervøs for, om disken er defekt.
Jeg har fundet andre, der beskriver en lignende lyd fra deres Mac mini,
men der er ikke enighed om, hvorvidt den er harmløs eller alvorlig.
Nogle mener, at den skyldes en feature i Seagate-disken, der enten skal
forhindre, at hovedet gror fast, eller sørge for at nedsætte
strømforbruget, når disken sidder i en bærbar computer. For mig virker
hvert 30. sekund dog som lidt for ofte.
Er der nogen af jer, der har samme "problem"?
I øvrigt er der flere småridser i mini'ens hvide top. Bl.a. ser det ud
som om, at der har siddet et rektangulært klistermærke, som er blevet
kradset af. Emballagen var dog forseglet, så det må være fabrikken, der
håndterer maskinerne på en klodset måde.
--
Venligst,
Rasmus Bruun
2730 Herlev
| |
Povl H. Pedersen (14-08-2005)
| Kommentar Fra : Povl H. Pedersen |
Dato : 14-08-05 20:50 |
|
In article <42ff8672$0$1179$d40e179e@nntp02.dk.telia.net>, Rasmus Bruun wrote:
> I går fik jeg tilsluttet min nye Mac mini (1,42GHz/512MB/80GB/SD/AP/BT),
> og allerede under de indledende indtastninger af navn og adresse m.v.
> bemærkede jeg nogle små kliklyde fra harddisken. Det lyder som om, at
> harddiskens læsehoveder parkeres ca. hvert 30. sekund.
>
> Lyden er til at overhøre, men jeg er nervøs for, om disken er defekt.
> Jeg har fundet andre, der beskriver en lignende lyd fra deres Mac mini,
> men der er ikke enighed om, hvorvidt den er harmløs eller alvorlig.
> Nogle mener, at den skyldes en feature i Seagate-disken, der enten skal
> forhindre, at hovedet gror fast, eller sørge for at nedsætte
> strømforbruget, når disken sidder i en bærbar computer. For mig virker
> hvert 30. sekund dog som lidt for ofte.
>
> Er der nogen af jer, der har samme "problem"?
Nej. Min disk er en:
TOSHIBA MK8025GAS:
Kapacitet: 74.53 GB
Model: TOSHIBA MK8025GAS
Revision: KA020P
> I øvrigt er der flere småridser i mini'ens hvide top. Bl.a. ser det ud
> som om, at der har siddet et rektangulært klistermærke, som er blevet
> kradset af. Emballagen var dog forseglet, så det må være fabrikken, der
> håndterer maskinerne på en klodset måde.
Ikke på min.
Hvis du er i tvivl med disken, så husk backup.
| |
Rasmus Bruun (14-08-2005)
| Kommentar Fra : Rasmus Bruun |
Dato : 14-08-05 21:16 |
|
Povl H. Pedersen wrote:
> Nej. Min disk er en:
> TOSHIBA MK8025GAS:
>
> Kapacitet: 74.53 GB
> Model: TOSHIBA MK8025GAS
> Revision: KA020P
Min er en 74.53GB Seagate ST9808210A Revision 3.04 4200RPM.
> Hvis du er i tvivl med disken, så husk backup.
Jo, tak. Jeg tager ikke mini'en i brug for alvor, før jeg er sikker på,
at disken er i orden, men backup er nu altid en god idé.
--
Venligst,
Rasmus Bruun
2730 Herlev
| |
Lars H. Pedersen (14-08-2005)
| Kommentar Fra : Lars H. Pedersen |
Dato : 14-08-05 21:35 |
|
On 2005-08-14 20:01:03 +0200, Rasmus Bruun
<usenet@please.remove.rasmusbruun.dk> said:
>
> Er der nogen af jer, der har samme "problem"?
>
> I øvrigt er der flere småridser i mini'ens hvide top. Bl.a. ser det ud
> som om, at der har siddet et rektangulært klistermærke, som er blevet
> kradset af. Emballagen var dog forseglet, så det må være fabrikken, der
> håndterer maskinerne på en klodset måde.
Mht. kliklydene har jeg aldrig lagt mærke til nogen der ikke skulle
være der, altså udover når disken går ind og ud af dvale osv., men nu
står min Mini også inde i et skab, så det er ikke så meget den slags
lyde trænger igennem.
Mht. mærker på toppen, så havde min også samme slags mærker som du
omtaler. Jeg synes det er lidt ringe af et helt nyt apparat.
Mvh. Lars
| |
Rasmus Bruun (14-08-2005)
| Kommentar Fra : Rasmus Bruun |
Dato : 14-08-05 21:51 |
|
Lars H. Pedersen wrote:
> Mht. mærker på toppen, så havde min også samme slags mærker som du
> omtaler. Jeg synes det er lidt ringe af et helt nyt apparat.
Det er rart at vide, at jeg ikke er den eneste, og jeg er helt enig i,
at den slags ikke burde være på et helt nyt apparat. Og slet ikke på et
Apple-apparat.
--
Venligst,
Rasmus Bruun
2730 Herlev
| |
|
|