>> har jeg hørt at det er noget stærke sager - hvad kan man bruge til
>> åndetrætsbeskyttelse?
> Der er både gode tips, fremgangsmåde og priser på bla støvmaske
En støvmaske beskytter mod....støv. Den opfanger de små partikler fra fx.
slibning og beskytter dig mod at få ødelagt luftvejene og udvikle fx.
emfysem
http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/rygelunger.htm. Ved giftige
dampe er den til gengæld helt værdiløs.
Det der er farligt ved nogle typer maling, er de organiske opløsningsmidler
(som findes i eksempelvis terpentin, citrusolier i træbeskyttelse, petrolium
m.fl.), og som kan give hjerneskade (malerhjerne) og være medvirkende årsag
til visse typer cancer. Skal man beskytte sig mod dem, kan man fx. bruge en
maske med ilttilførsel, eller som et minimum arbejde i et godt ventileret
rum.
Alle produkter har en kode på bagsiden der angiver hvilke
sikkerhedsforanstaltninger produktet kræver. En _støv_maske gør hverken fra
eller til - og kan faktisk være farlig, hvis der er tale om et produkt der
indeholder lavtkogende væsker, som eksempelvis shellack.
Med venlig hilsen
Gainsbourg
P.S. Og i øvrigt skal du bruge en særlig maling til at male
badeværelsesfliser med. Fliserne skal slibes så overfladen bliver ru nok til
at malingen kan fæste (fx. med en rystepudser) og skal derefter affedtes med
fx. grundrens. Følg i øvrigt anvisningen på den maling du køber.
Du skal være forberedt på, at det ikke er en løsning der forbliver pæn i al
fremtid. Fliser er et dårligt underlag for maling og miljøet i et
badeværelse tærer hårdt på alle overflader. Løsningen egner sig bedst til
overflader der ikke kommer i direkte berøring med vand og ikke er udsat for
slid - og kan slet ikke bruges til gulve.