Hej, jeg har haft skinnebensbetændelse masser af gange og efterhånden er jeg
kommet til den konklusion at det er fordi man ikke passer godt nok på sig
selv. Det skal forstås på den måde at når det går godt med træningen tror
jeg ikke man er så opmærksom på at få lavet alle de nødvendige strækøvelser,
får varmet ordentligt op osv. Når man så begynder at blive øm begynder man
med strækøvelserne og er mere opmærksom på sine ben men som regel sætter man
ikke træningsmængden ned og smerterne bliver bare flere og flere ind til man
må stoppe helt.
Jeg trænede til Copenhagen marathon i år - det skulle være mit første -
træningen gik fint og kom op og løbe lørdagsture på over 2 timer men så gik
det galt jeg fortsatte med at træne mens jeg behandlede mine skinneben med
strækøvelser, kulde/varme behandlinger, message, infrarød lampe o.l. men det
var for sent og til sidst var det så galt at jeg knapt kunne gå. Heldigvis
er jeg blevet helt vild med at køre på mountainbike så denne gang fik jeg
ikke den sædvanlige "nedtur" da mit marathon mål blev ødelagt. Der gik ca. 4
uger hvor jeg slet ikke løb til gengæld kørte jeg rigtig meget mountainbike
og hyggede mig meget med det. Ca. 2 uger før copenhagen marathon prøvede jeg
at løbe lidt og det gik ok. De 2 sidste uger løb jeg så ca. 2 gange om ugen
korte ture meget stille og roligt hvor det længste jeg kom op på at løbe var
en tur på ca. 8km. Nå men de 350 kr var jo betalt så jeg besluttede mig for
at prøve at løbe marathonløbet med den målsætning at jeg bare ville forsøge
at gennemføre ligemeget hvor lang tid det skulle tage. Det lykkedes at
gennemføre enda i en ret god tid omstændighederne taget i betragning. Men
det bedste af det hele var at skinnebenene holdt og at jeg ikke har haft
problemer med dem her efter løbet! Det skal lige siges at selvom
skinnebenene var ok så var jeg var meget meget øm i mine muskler efter
løbet.
Nå men min konklusion efter en lang vrøvlehistorie er at der findes ingen
mirakelkur! Løsningen er forebyggelse - husk altid strækøvelserne og træn
ikke hårdt hvis du er øm (husk dig selv på hvor lang tid det tager hvis det
går galt). Hvis skaden sker behandl da gerne med alle de gængse råd men det
der skal til er helt klart hvile! Når du mener du er klar til at prøve at
løbe igen start da med at løbe meget korte ture gerne kun en kilometer eller
to og lav rigeligt med strækøvelser efter turene. Læg højst en kilometer på
til næste tur og hvis der er den mindste ømhed træk da en kilometer fra i
stedet til den næste tur. En rigtig rigtig god ting er at have en alternativ
sportsgren som du så kan bruge mere tid på når løbetræningen giver problemer
det er klart bedre at bruge tiden på det fremfor at gå og være sur og tvær
og hele tiden tænke på hvor kedeligt det er man ikke kan løbetræne
ordentligt for det er jo næsten til at blive sindsyg af, ikke!?
Mvh.
Christian Holm
P.S.: Hvis du ser dette har du læst meget!