/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Luftigt og blødt franskbrød
Fra : Morten Munk-Jensen


Dato : 10-08-05 04:31

Kan jeg hente lidt hjælp her til en opskrift på et godt, blødt og luftigt
franskbrød?

Mine franskbrød bliver som regel ret hårde og tørre i det, så jeg håber at
kunne finde nogle bedre opskrifter end den jeg har.

På forhånd tak.

Mvh
Morten



 
 
Klaus Alexander Seis~ (10-08-2005)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 10-08-05 07:42

Morten Munk-Jensen skrev:

> Kan jeg hente lidt hjælp her til en opskrift på et godt, blødt
> og luftigt franskbrød?

Denne opskrift postede jeg for nogle år siden:
<http://groups-beta.google.com/group/dk.kultur.mad+drikke/browse_thread/thread/8fd3bfcc14175238/7c990108081c91c5>

Mvh,

--
Klaus Alexander Seistrup
PNX · http://pnx.dk/

Leo (10-08-2005)
Kommentar
Fra : Leo


Dato : 10-08-05 08:07

Opskriften på melposen er faktisk ganske udmærket. Hvis du har en
stadardopskrift du bruger, kunne du måske bruge følgende "fifs":
Reducer mængden af mel en smule - så bliver dt ikke så fast, hvis du med
fast mener tungt.
Det kan være du varmer mælken/væsken for meget, så du slår din gær ihjel og
derved ikke får den fornødne hævning?
Mange opskrifter siger at man skal lade dejen hæve og derefter slå den ned -
hvis du i stedet former dine brød og lader dem hæve til dobbelt størrelse -
og så bager dem uden at "ælte" anden gang, vil de være mere luftige.
Måske ælter du for længe?
Den hårde skorpe skyldes måske at du enten bager dem for længe eller ved for
hård varme?
Bruger du ordentlig mel?
Du kan godt få gode resultater med billig mel, men vælger du en mel med højt
glutenindhold får du nemmere større brød...dvs mere luft...
Endelig kan du med fordel tilsætte lidt surmælksprodukt i stedet for
almindelig mælk.



es (10-08-2005)
Kommentar
Fra : es


Dato : 10-08-05 08:40

Hej, min erfaring er at hemmeligheden ligger i æltning og hævetid -
samt at brødet ikke tørrer ud under hævning.

Den her opskrift plejer at gi "Guuud har du virkelig bagt det
selv"-reaktioner og så kan man vist ikke nå højere

2 brød eller 4-6 baguettes:

l kg hvedemel m højt proteinindhold (italiensk fx)
1 spsk salt
lidt honning
25 gr gær
6,25 dl vand

1) kom gæren i en skå m 1 dl lunkent vand og lidt honning. lad stå
nogle minutter

2) kom mel i skål, lav fordybning i midten, hæld gærblandning i.
ælt i cirkelbevægelser og tilsæt resten af vandet efterhånden.
Ælteteknikken kan sammenlignes lidt med at gi massage, dejen skal ende
med at være blød og elastisk og slippe skålen. Føles den for tung,
kan du bare tilsætte lidt mere vand under æltning. Ælt 10 minutter,
ikke mindre og ikke mere. Og brug hænderne, ikke røremaskine.

3) hævning. Dejen formes til en kugle og lægges i en (ler-)skål,
hæld en god spsk olivenolie ud over og vend så dejen er dækket på
alle sider.
Fugtigt viskestykke over. Og så (vigtigt) dæk skål og viskestykke
med husholdningsfilm. Du kan osse lægge filmen nederst. Det er ikke
så vigtigt, men filmen er. Den hindrer dejen i at udtørre.
Lad nu dejen hæve til godt over dobbelt størrelse (ca 2-3 timer). Den
hævede dej trykkes flad i skålen og "hjørnerne" foldes ind mod
midten. Læg dejen med sammenfoldningen nedad og lad hæve igen til
dobbelt størrelse.

4) formning, efterhævning. Del dejen i 2 hvis til brød, 4-6 hvis til
baguettes. Form 1 brød af gangen og den dej, der venter, holder du
dækket med film så den ikke tørrer ud.
Du skal ikke voldælte på dette tidspunkt. Form brød eller baguettes,
lad hæve under viskestykke (fugtigt) og film øverst. Lad hæve
yderligere omkring 1-1,5 timer, snit nogle snit og pensl m. vand,
kaffe, mælk whatever og bag ved 220 grader i hhv. 30-35/20-25 min.
Smid meget gerne noget vand i ovnen lige inden bagning og når brødene
sættes ind. De skal være pænt lysebrune og lyde hult når du banker
dem i bunden.

Du kan bruge mere gær (op til 50 gr), dermed blir hævetiderne
kortere. Men så blir brødet heller ikke helt så fantastisk - men dog
stadig langt over gennemsnittet.

Hilsen esther


Abildgaard 3140 (10-08-2005)
Kommentar
Fra : Abildgaard 3140


Dato : 10-08-05 11:47

es wrote:
> Hej, min erfaring er at hemmeligheden ligger i æltning og hævetid -
> samt at brødet ikke tørrer ud under hævning.

> 3) hævning. Dejen formes til en kugle og lægges i en (ler-)skål,
> hæld en god spsk olivenolie ud over og vend så dejen er dækket på
> alle sider.
> Fugtigt viskestykke over. Og så (vigtigt) dæk skål og viskestykke
> med husholdningsfilm. Du kan osse lægge filmen nederst.

> 4) formning, efterhævning. Del dejen i 2 hvis til brød, 4-6 hvis til
> baguettes. Form 1 brød af gangen og den dej, der venter, holder du
> dækket med film så den ikke tørrer ud.
> Du skal ikke voldælte på dette tidspunkt. Form brød eller baguettes,
> lad hæve under viskestykke (fugtigt) og film øverst.

Jeg forstår ikke anvendelsen af BÅDE fugtigt viskestykke og film?

Selv bruger jeg film til første hævning og fugtigt viskestykke direkte på
brødet ved efterhævning.

--
|¨ ¨ ¨ ¨ ¨¨ Torben
|
[OO]
<>' www.aass.dk



JytteJ (10-08-2005)
Kommentar
Fra : JytteJ


Dato : 10-08-05 11:15


"Morten Munk-Jensen" <munk_jensenTAGVÆK@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:42f974e1$0$67256$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> Kan jeg hente lidt hjælp her til en opskrift på et godt, blødt og luftigt
> franskbrød?
>
> Mine franskbrød bliver som regel ret hårde og tørre i det, så jeg håber at
> kunne finde nogle bedre opskrifter end den jeg har.
>
> På forhånd tak.
>
> Mvh
> Morten
Du skal passe på du ikke får æltet for meget mel ind i dejen. Den skal
faktisk være rimelig klisteret, men dog sammenhængende når du er færdig med
æltningen. Du skal heller ikke ælte for længe.
Fornemmelsen i hænderne, vil komme efterhånden. så bare klø på.

VH.
JytteJ


>



es (10-08-2005)
Kommentar
Fra : es


Dato : 10-08-05 12:02

Iflg Abilgård: "Jeg forstår ikke anvendelsen af BÅDE fugtigt
viskestykke og film?
Selv bruger jeg film til første hævning og fugtigt viskestykke
direkte på
brødet ved efterhævning."

Der er noget du ikke har forstået: opskrifter skal indeholde min. 18%
uforståelige anvisninger, ellers er der ingen der tror på dem. Det er
lige ligesom "Med Q10 B dobbeltplus ekstrakt og gingko derivater" i
rynkecremerne.
(bortset fra det, så gir filmen oven på viskestykket i 2. hævningen
lige en anelse mindre fugttab - beviset kan ses i form af kondens på
filmens inderside efter hævningen....tror jeg nok)

hilsen esther


marlene larsen (10-08-2005)
Kommentar
Fra : marlene larsen


Dato : 10-08-05 22:03

put æg i dejen evt bare æggeblomme

"Morten Munk-Jensen" <munk_jensenTAGVÆK@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:42f974e1$0$67256$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> Kan jeg hente lidt hjælp her til en opskrift på et godt, blødt og luftigt
> franskbrød?
>
> Mine franskbrød bliver som regel ret hårde og tørre i det, så jeg håber at
> kunne finde nogle bedre opskrifter end den jeg har.
>
> På forhånd tak.
>
> Mvh
> Morten
>



T (11-08-2005)
Kommentar
Fra : T


Dato : 11-08-05 09:59

Kan nogen fortælle mig, hvorfor jeg ikke får den oprindelige meddelelse fra
Morten - men kun marlenes svar og osse Mortens "Tak" ??




> "Morten Munk-Jensen" <munk_jensenTAGVÆK@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
> news:42f974e1$0$67256$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>> Kan jeg hente lidt hjælp her til en opskrift på et godt, blødt og luftigt
>> franskbrød?
>>
>> Mine franskbrød bliver som regel ret hårde og tørre i det, så jeg håber
>> at kunne finde nogle bedre opskrifter end den jeg har.
>>
>> På forhånd tak.
>>
>> Mvh
>> Morten
>>
>
>



Morten Munk-Jensen (11-08-2005)
Kommentar
Fra : Morten Munk-Jensen


Dato : 11-08-05 16:53



> Kan nogen fortælle mig, hvorfor jeg ikke får den oprindelige meddelelse
> fra Morten - men kun marlenes svar og osse Mortens "Tak" ??

Nej, jeg kan ikke, det lyder sært :-/

Morten



Morten Munk-Jensen (10-08-2005)
Kommentar
Fra : Morten Munk-Jensen


Dato : 10-08-05 23:49

Tak til jer alle for de mange gode råd og opskrifter!

Mvh
Morten



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408934
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste