---

Jeg sidder lige og tænker: Kan man sejle fritidsbåde til Grønland ? Det
kunne være en alternativ måde at komme over atlanten på. Vi tænker tit på
Grønland som meget koldt, men den sydlige spids af Grøndland ligger jo ikke
nordligere end Oslo eller Stockholm. Nogen der har prøvet ?

Steen

---

Steen Elm said the following on 09-08-2005 22:29:
> Jeg sidder lige og tænker: Kan man sejle fritidsbåde til Grønland ? Det
> kunne være en alternativ måde at komme over atlanten på. Vi tænker tit på
> Grønland som meget koldt, men den sydlige spids af Grøndland ligger jo ikke
> nordligere end Oslo eller Stockholm. Nogen der har prøvet ?
>
Ja, en af mine kollegaer, der er tidligere skipper i KGH m.fl. på
østkysten, har for et par år siden sejlet en mellemstor motorbåd til
østkysten. Godt med ekstra diesel i store fleksible tanke (gummiposer)
og så der udad! Men efter hans beskrivelse vil jeg ikke anbefale det for
amatører. Og selvom det ikke er så langt mod nord er det altså _meget_
koldere da der jo ikke er nogen golfstrøm.

/carsten

---

"Steen Elm" <steenelm@comhem.se> skrev

> Jeg sidder lige og tænker: Kan man sejle fritidsbåde til Grønland ? Det
> kunne være en alternativ måde at komme over atlanten på. Vi tænker tit på
> Grønland som meget koldt, men den sydlige spids af Grøndland ligger jo
ikke
> nordligere end Oslo eller Stockholm. Nogen der har prøvet ?

Det kan man vel godt, men det afhænger af bådens konstruktion.
Søfartsstyrelsen har særlige regler for både, som sejler på grønland, bl.a.
skal alubåde have dobbelte samt specielle svejsninger, og andre både skal
have kølen forstærket med rustfritstål. Men hvor mange af disse regler, som
gælder for fritidsbåde ved jeg ikke.

Men når man sejler nord for isgrænsen, så er der ganske givet nogle regler,
man skal sætte sig ind i. Man kan naturligvis gøre som ham den tossede
nordmand, men det er næppe ansvarligt

Ganske vist, så har jeg aldrig sejlet i nordatlanten, men jeg tror alligevel
ikke, at man kan sammenlige det med en tur i sydatlanten, hvor
handelsvindene hersker temmeligt forudsigeligt. Nordatlanten er barske
farvande, og stiller antageligvis helt andre krav til båd og udstyr.

Hans Hedtoft og Titanic er jo fine eksempeler, og netop i nordatlanten er
der mange flere...

Claus

---

"Steen Elm" <steenelm@comhem.se> skrev i en meddelelse
news:Xm8Ke.143493$dP1.497731@newsc.telia.net...
> Jeg sidder lige og tænker: Kan man sejle fritidsbåde til Grønland ?

Hej Steen

Jeg har læst nogle få (2 tror jeg!) beretninger om tursejlads til Grønland.

Den ene jeg kan komme i tanke om her, er en norsk Colin Archer (gammel
redningsskøjte) der var deroppe i to omgange, og som faktisk forliste i isen
ved Østgrønland.

Jeg kan ikke lige huske navnet, men det var barske ture.

Skal du Nordpå så vil jeg anbefale den norske kyst op til Nordkap det har
blandt andet Bent Lyman med Ghoster skrevet en beretning om. Den Norske kyst
er alt andet "venligere" p.g.a. Golstrømmen end Grønland, og man kan komme
meget højere mod nord den vej.

Hilsen John

---

"john" <joh_lundsgaard(snabel a)ofir.dk> skrev i en
meddelelse news:42f9e43a$1@news.wineasy.se...
>
> "Steen Elm" <steenelm@comhem.se> skrev i en meddelelse
> news:Xm8Ke.143493$dP1.497731@newsc.telia.net...
>> Jeg sidder lige og tænker: Kan man sejle fritidsbåde til
>> Grønland ?
>
> Hej Steen
>
> Jeg har læst nogle få (2 tror jeg!) beretninger om
> tursejlads til Grønland.
>
> Den ene jeg kan komme i tanke om her, er en norsk Colin
> Archer (gammel redningsskøjte) der var deroppe i to
> omgange, og som faktisk forliste i isen ved Østgrønland.
>
> Jeg kan ikke lige huske navnet, men det var barske ture.
>
> Skal du Nordpå så vil jeg anbefale den norske kyst op til
> Nordkap det har blandt andet Bent Lyman med Ghoster
> skrevet en beretning om. Den Norske kyst er alt andet
> "venligere" p.g.a. Golstrømmen end Grønland, og man kan
> komme meget højere mod nord den vej.
>
> Hilsen John
>
Det kunne være Carl Emil Petersens gribende beretninger om
Rundø?

Jeg har læst to af hans bøger om Rundø: (1) Rundø runder
Svalbard og (2) Farvel Rundø, som titlen antyder mister hans
sit pragtfulde skib (ud for Østgrøndlands kyst), men reddes
.... Ellers var bogen nok ikke blevet skrevet ...

Udgivet på J.W. Cappelens forlag i 1975 og 1979. Båden er
fra tyverne - en 'losskøyte' af Colin Archer typen ...
Bøgerne indeholder desuden mange dejlige billeder af båden
og de steder, besætningen besøger ...

--
Flemming Torp
'kun en tåbe frygter ikke haven'

---

"Flemming Torp" <fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev i en meddelelse
news:42fa2451$0$182$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

Hej Flemming

Det er lige akurat den jeg tænker på!!!
Efter forliset gik han så vidt jeg husker igang med at restaurere en anden
gammel Colin Archer og så ???

Hilsen John

---

"john" <john_lundsgaard@familie.tdcadsl.dk> skrev i en
meddelelse
news:42fa588f$0$22986$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> "Flemming Torp" <fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev i en
> meddelelse
> news:42fa2451$0$182$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> Hej Flemming
>
> Det er lige akurat den jeg tænker på!!!
> Efter forliset gik han så vidt jeg husker igang med at
> restaurere en anden gammel Colin Archer og så ???
>
> Hilsen John
>
Desværre har jeg ikke fulgt op på, hvad der siden er hændt
med Carl Emil Petersen, men har i denne konkrete anledning
"googlet lidt" og han er tilsyneladende særdeles aktiv i den
norske forening: Venner af Uganda ...

Fra en omtale af en hans seneste bøger har jeg klippet:

<Citat>

Carl Emil Petersen
Født 1925. Ble som ung gymnasiast arrestert av tyskerne i
1943. Satt to år i konsentrasjonsleir i Tyskland. Ett års
tramping i Europa før handelsskoleeksamen. Dernest nok et år
som «regulær globetrotter» fra Canada til Peru. Til Korea
1950, som sjåfør og medhjelper ved Røde Kors feltsykehus.
Kjøpte losskøyta «Rundø» sammen med Erling Brunborg i 1955,
for deretter å seile jorda rundt som lystbåt nr. to i norsk
historie. «Rundø» forliste i 1977. Carl Emil kjøpte 10 dager
etter forliset «Christiania». Skuta ble etter hvert
overdratt til sønnene Johan Jørgen, Børre og Carl Emil Jr.
<Citat slut>

mere ved jeg ikke - og fra Google om Venner af Uganda:

<Citat>
Hvem er vi?
Venner av Uganda (VaU) ble stiftet i 1978 av, i hovedsak,
"veteraner" fra arbeide i Uganda på 1960- og -70 tallet.
Etter Idi Amins kupp i 1971 hadde de fleste nordmenn forlatt
landet, men minnene var varme, og ønsket om å opprettholde
en forbindelse til Uganda bragte dem sammen. I årene som
fulgte møttes medlemmene noenlunde regelmessig, med det var
ikke før i 1994 at medlemmenes engasjement manifisterte seg
i direkte prosjektaktivitet i Uganda. I 2003 har foreningen
fler enn 180 medlemmer. Endel har vært med siden stiftelsen,
mens mange har også kommet til senere.

Stoff til UgandaNytt sendes til Carl Emil Petersen som er
redaktør. E-postadressen hans finnes på dette nettstedets
åpningsside.
Disse sidene er utviklet og vedlikeholdes av VaUs nestleder
Carl Emil Petersen. Han har e-postadresse
carl.e.p(at)online.no.
<Citat slut>

Fra http://travellersclub.no/INDEX.HTM fandt jeg følgende
morsomme notits fra i år:

<Citat>
Kjempestemning i klubben under Carl Emil sr.'s 80 års
foredrag
Takket være jubilanten selv ble det en kjempe fest i klubben
på onsdag 11 mai. Det var møtt frem rekord mange medlemmer
denne gangen, hele 52 stykker. Jubilanten var ikke snauere
enn at han innledet et, forøverig meget artig fordrag, med å
annonsere at i dag tok han regningen. Jeg har aldri sett
slik kø i baren under "peace time" . Ja, etterspørselen
var så stor at baren etterhvert gikk tom for alle de mest
etterspurte brennevinssorter. Dette ble heldigvis løst av
enkelte kreative trampbrødre. Vi har alle visst at Carl Emil
var raus og det viste han nok en gang da han overakte
klubben en gavesjekk på 50.000,- kroner. Det var en ånd
over klubben denne gangen, som jeg mener Carl Emil har vært
en av de fremste til å bringe frem i klubben. Jeg håper vi
klarer å bringe den videre til fremtidige medlemmer. Takk
for et kjempe party!!! Vi gratulerer med 80 årsdagen..!
<citat slut>

I sandhed en ekstraordinær personlighed ... -

Undskyld til gruppen for lidt OT-snak, men har man læst en
eller flere af Carl Emil Petersens meget gribende og
personlige beretninger om sin færden til søs - herunder
jorden rundt fra 1957 til 1960 ... under hans filurlige
slogan: "En dristig planlagt tur skal gjennomføres med
konsekvent forsiktighet og omtanke" - bliver man både grebet
og - ikke mindst - inspireret til nye udfordringer som
lystsejler - måske nok i mere beskeden målestok ...

--
Flemming Torp
'kun en tåbe frygter ikke haven'

---

"Flemming Torp" <fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev i en meddelelse
news:42fa851a$0$195$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

Hej Flemming

Tak for Goooglen.

Det er imponerende at han er blevet 80, jeg synes ikke det er ret længe
siden han forliste med Rundø, men det er måske tegn på, at jeg også bliver
ældre!!!!!!

Hilsen John

---

Det var nu ikke så meget at komme nordpå, men mere end anden måde at komme
over på den "anden side". Man flyver jo også tit den vej til USA. Det kunne
jo være interessant at følge i Leif den lykkelige's fodspor. Hvorfor har
Kløvedal mon aldrig gjort det ?

Steen

"john" <joh_lundsgaard(snabel a)ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:42f9e43a$1@news.wineasy.se...
>
> "Steen Elm" <steenelm@comhem.se> skrev i en meddelelse
> news:Xm8Ke.143493$dP1.497731@newsc.telia.net...
> > Jeg sidder lige og tænker: Kan man sejle fritidsbåde til Grønland ?
>
> Hej Steen
>
> Jeg har læst nogle få (2 tror jeg!) beretninger om tursejlads til
Grønland.
>
> Den ene jeg kan komme i tanke om her, er en norsk Colin Archer (gammel
> redningsskøjte) der var deroppe i to omgange, og som faktisk forliste i
isen
> ved Østgrønland.
>
> Jeg kan ikke lige huske navnet, men det var barske ture.
>
> Skal du Nordpå så vil jeg anbefale den norske kyst op til Nordkap det har
> blandt andet Bent Lyman med Ghoster skrevet en beretning om. Den Norske
kyst
> er alt andet "venligere" p.g.a. Golstrømmen end Grønland, og man kan komme
> meget højere mod nord den vej.
>
> Hilsen John
>
>

---

"Steen Elm" <steenelm@comhem.se> skrev i en meddelelse
news:casKe.31172$d5.184248@newsb.telia.net...
> Det var nu ikke så meget at komme nordpå, men mere end anden måde at komme
> over på den "anden side". Man flyver jo også tit den vej til USA. Det
> kunne
> jo være interessant at følge i Leif den lykkelige's fodspor. Hvorfor har
> Kløvedal mon aldrig gjort det ?
>

Hej Steen
jeg tror simpelthen det er det noget ugæstfri klima der afholder mange fra
at sejle den vej.

Jeg kan huske, at der for nogen (mange!!) år siden var en dansk 26 kvm
Spidsgatter på færøerne, og en af initiativtagerne til dannelse af FTLF Sven
Kaae var sejlende singelhand til Island i sin lille "Optimist" som var på
omkring 23 fod.

Det mest ubehagelige ved resten at turen til Grønland er vel som også er
nævnt af andre drivisen der kommer ned langs Østgrønland og gør farvandet
der, og ved Kap Farvel til et meget farligt og ubehageligt sted selv for
store fartøjer.

Hilsen John

---

"john" <john_lundsgaard@familie.tdcadsl.dk> skrev

> Det mest ubehagelige ved resten at turen til Grønland er vel som også er
> nævnt af andre drivisen der kommer ned langs Østgrønland og gør farvandet
> der, og ved Kap Farvel til et meget farligt og ubehageligt sted selv for
> store fartøjer.

Det væste er, at man de seneste 10-20 år har observeret, at drivisen kommer
længere og længere sydpå, og det endda langt sydligere end drivisgrænsen.

Claus

---

"Steen Elm" <steenelm@comhem.se> skrev

> Det var nu ikke så meget at komme nordpå, men mere end anden måde at komme
> over på den "anden side". Man flyver jo også tit den vej til USA. Det
kunne
> jo være interessant at følge i Leif den lykkelige's fodspor. Hvorfor har
> Kløvedal mon aldrig gjort det ?

Jeg har engang spurgt ham om, hvornår Kaperen skulle til grønland, fordi jeg
vidste, at han ligesom jeg var meget facineret af grønland. Dertil svarede
han, at det kom den aldrig i hans levetid. Hvis han skulle sejle på
grønland, så skulle det være i en træbåd og ikke en stålbåd. Dette bl.a. af
hensyn til temperaturen. Dernæst svarede han, at fribordet er kun 40 cm på
kaperen, og således slet ikke egnet til at sejle i den slags farvande.

Så du kommer næppe til at se nordkaperen nord for island..

Claus

---

Mine børn går i skole med en del børn fra Island. Der er blandet en far der
har været fisker i det område.
Jeg her selv haft samme tanke. ( bl.a. fordi mine egene forældre her boet i
Grønland.) og derfor snakket en del med ham om hvordan der at sejle deroppe.

Han mener ikke det er noget problem. Det ligge jo ikke højre end Oslo ( som
du selv skriver ). Han snakker om at man gør det i august september. Det
farlige er drivisen på Grønlands østkyst.
Der er en del både fra Frankrig der besøger Grønland.
Det er jo små ture hvis man sejler over Skotland- Færøerne- Island. den
længste tur er Island - Grønland som er en tur på ca. 4 døgn.
Jeg her ikke hørt noget om at der skulle være spiciele regler om udstyr på
fritidssejler.

Lars

"Steen Elm" <steenelm@comhem.se> skrev i en meddelelse
news:Xm8Ke.143493$dP1.497731@newsc.telia.net...
> Jeg sidder lige og tænker: Kan man sejle fritidsbåde til Grønland ? Det
> kunne være en alternativ måde at komme over atlanten på. Vi tænker tit på
> Grønland som meget koldt, men den sydlige spids af Grøndland ligger jo
> ikke
> nordligere end Oslo eller Stockholm. Nogen der har prøvet ?
>
> Steen
>
>

---

"Lars Bonde" <lars@klintehuset.dk.fjerndette> skrev

> Jeg her ikke hørt noget om at der skulle være spiciele regler om udstyr på
> fritidssejler.

Dybest set, så er der ikke noget, som lovmæssigt hedder fritidsbåde. Teknisk
set er et skib et skib, uanset hvad det bruges til. Og set i det lys, så er
der nogle klassifikationsregler, som sikkert skal overholdes, og skal et
skib sejle nord for drivisgrænsen, så skal det mig bekendt også godkendes
til det.

Problemet er bare, at det det er meget ugennemskuelig og kompliceret jura.

Claus

---

Klassifikationsreglerne gælder kun for klassede skibe - en lystbåd er typisk
ikke klasset.

Klasseselskaberne (Norske Veritas mv.) er forsikringsselskabernes forlængede
arme og godkender vedligeholdelse konstruktion mv. af skibe.

Du kan sejle i en gummibåd til Grønland hvis du ellers tør / er "dum" nok
det er der ingen der kan forhindre dig i.

Er der tale om erhvervsfartøjer passagerskibe mv. er der regler der skal
overholdes - først og fremmest flagstatens skibsinspektion skal godkende
skibet og dets udstyr - ofte skal skibet også klasses for at blive forsikret
og så skal fx. Norsk Veritas, Germanische Loyd etc. regler overholdes og
efterleves.

"Claus Tersgov" <nospamnews@tersgov.dk> skrev i en meddelelse
news:42fb105b$0$67264$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>
> "Lars Bonde" <lars@klintehuset.dk.fjerndette> skrev
>
>> Jeg her ikke hørt noget om at der skulle være spiciele regler om udstyr
>> på
>> fritidssejler.
>
> Dybest set, så er der ikke noget, som lovmæssigt hedder fritidsbåde.
> Teknisk
> set er et skib et skib, uanset hvad det bruges til. Og set i det lys, så
> er
> der nogle klassifikationsregler, som sikkert skal overholdes, og skal et
> skib sejle nord for drivisgrænsen, så skal det mig bekendt også godkendes
> til det.
>
> Problemet er bare, at det det er meget ugennemskuelig og kompliceret jura.
>
> Claus
>
>

---

"ena" <ekk@nomail.com> skrev


> Klassifikationsreglerne gælder kun for klassede skibe - en lystbåd er
typisk
> ikke klasset.

Jo da, alle nye både er klassificeret i forbindelse med CE-mærkningen.

Spørgsmålet er så, hvordan man skal tolke denne klassificering...

Claus

---

"Claus Tersgov" <nospamnews@tersgov.dk> writes:

> "ena" <ekk@nomail.com> skrev
>
>
>> Klassifikationsreglerne gælder kun for klassede skibe - en lystbåd er
> typisk
>> ikke klasset.
>
> Jo da, alle nye både er klassificeret i forbindelse med CE-mærkningen.
>
> Spørgsmålet er så, hvordan man skal tolke denne klassificering...

CE-klassifiseringen forteller når en båtprodusent har lov til å si at
"denne båten er beregnet til bruk X".

Hvorvidt kjøperen bryter noen regel hvis han senere bruker båten til noe
annet, er et helt annet spørsmål. Som jeg ikke vil gjette svaret på.

Jon KÃ¥re