Den Mon, 8 Aug 2005 20:39:11 +0200, skrev Benedikte Brisson:
>"Trine Kornum Christiansen" <news@trinekc.dk> skrev i en meddelelse
>news:u1x54jnkq.fsf@trinekc.dk...
>> Hej
>>
>> Hvordan skal valnøddesnaps trække? Vi har lidt en diskusion om det.
>> Hvad er bedst, et patentglas med eller uden ringen?
>
>Det er nemmest i en flaske, synes jeg. Nødderne skæres jo i kvarte, og så
>kan de godt mases ned i en flaske. Men hvis du absolut skal have snapsen i
>et patentglas, skal det være MED ring, for ellers fordamper alkoholen jo
>
Vores erfaring er, at valnød næsten ikke kan ødelægges. Vi har f.eks.
en portion der var trukket på valnødder der var blevet lagt i
fryseren. Vi glemte dem derefter næsten et helt år, men i forbindelse
med flytning op deraf følgende frysertømning, kom de for dagens lys.
De blev tøet op, skåret i kvarte og overhældt med snaps, transporteret
til det nye sted og derefter totalt glemt igen. Efter atter et år, kom
vi til at rode inde bagved i skabet og den famøse flaske dukkede op.
Det plumrede fluidum blev siet og jeg kan hilse at sige, at det er den
bedste valnøddesnaps vi nogensinde har lavet.
Vi har koncentrater 8 årgange tilbage. Hver årgang har sin egen
historie: Enten har der været panik på fordi nødderne var ved at
passere idealtidspunktet (grønne), eller år hvor vi ikke kunne skaffe
nødder og hvor det først lykkedes at mobilisere venners venners
bekendte der havde set et billede af et valnøddetræ et fjernt sted i
landet.
Vi har lavet så rigelige mængder, at der har været "råd til" at lave
små brugsfortyndinger af alle årgange. De er faktiske meget
forskellige, men et fælles træk er, at de vinder ved langtidslagring,
hvilket litteraturen da også tilsiger (læs f.eks. P. V. Glob). De
første 10-12 år bliver koncentratet bare bedre og bedre, men hvad der
sker efter den tid, svæver i det uvisse. Om 4+ år skal jeg gerne
skrive om vore erfaringer desangående i dette forum
Iøvrigt kan man sagtens lave en hurtig og acceptabel julevalnøddesnaps
af valnøddekærner fra Brugsen. Start den en måneds tid før og
illusionen om valnøddesnaps er slet ikke at kimse ad.
Venlig hilsen
Kurt Hansen