Mette skrev den 05-08-2005 17:48:
> Jeg kan uden problemer køre en plade chocolade ned, selvom jeg lige har
> spist en pose chips. Og chipsene ryger ned lige efter aftensmaden. (Dette er
> de grelle tilfælde).
hvad spiser du til aftensmad?
Jeg tror, at man bliver sulten når man har spist noget mad som ikke
indeholde de ting som kroppen har brug for.
Fx den med chokoladen. Hvad indeholder chokoladen af fibre, vitaminer
og proteiner? Nada, så vidt jeg er orienteret.
(erstat hvilken som helst form for slammad med chokolade)
Det er jo klart, at kroppen vil have fibre, vitmaniner, proteiner, fedt
og kulhydrater.
Problemet er - som jeg ser det - at man kun indtager fedt og
kulhydrater med chokolade. Derfor melder trangen sig for mere mad i
håb om, at den indeholder fibre, vitaminer og proteiner.
Hvis man vælger at indtage en pose chips, så får man stadig kun
kulhydrater og fedt.
Hvis man ændrer sig kost så den indeholder fibre, vitaminer, proteiner,
fedt og kulhydrater. Og slet ikke i overflod, men lige netop nok, så
man indtager færrere kalorier end man "forbrænder". Så er vægttabet
forudprogrammeret.
Dertil lægges en god portion beslutsomhed, følelser-styring, kontrol af
nærmiljø og øvrige ydre faktorer.
Til beslutsomheden kan man så bruge forskellige værktøjer. Fx et
billede hvor man vejer meget, hvor man under dette billede har skrevet
fordele og ulemper ved at se ud som man gør.
Personlig bruger jeg Phillip McGraws Nøgle 1, hvor man blandt andet
beskriver hvilke ting man vil lave om på og hvilke ting man netop ikke
vil lave om på. Den sidste liste skal være ret kort, kan jeg hilse at sige.
Samt hvad man har planer om at opnå ved at droppe de x kilo man vil smide.
Man kan også kalde beslutsomheden for: Vision, mission og værktøjer
Eller mere rationel: Den rationelle tankemæssige del af vægttabsprocessen.
Angående følelser, tja så må man jo finde ud af om man trøstespiser fx
dage, hvor det går dårligt på arbejde eller hvis man lige har været op
og skændes med ægtefællen.
Jeg har vist fortalt om min oplevelse med BridgeBlandingen, så den vil
jeg spare jer for her. Men for pokker, hvor var det et wakeup-call for
mig.
Man kan også kalde denne del for: at blive bevidst om, hvilke følelser
der udløser hvilken adfærd.
Det man ikke er bevidst om, kan man ikke styre. Tilgengæld bliver man
styret af det.
Nærmiljø. Hvad har man i køkkenskabene hhv. hvad putter man i
indkøbskurven. Ryd ud og køb kun det der skal købes.
Derudover, hvad har man i tøjskabet, når man nu har smidt de store
tøjstørrelser. Smid det store tøj ud. Du har ikke brug for det. Du
har jo jf. din beslutsomhed ikke tænkt dig, at tage på igen.
Husk også at smide pizza-bestillings-reklamerne ud. Så ligger de ikke
og frister
I militære sammenhæng kalder man det for nærsikring: alle sider til alle
tider.
Øvrige ydre faktorer. Tja, der har man gøre med madvaner som man får
udefra dvs. kantiner, ved selskaber, i restauranter, indkøbsvaner (ja,
man indkøber jo mad. Det hænger så sammen med Nærmiljøjet)
Motionen kan man også putte derindunder, hvis man mener at den ikke skal
have et punkt for sig selv.
Skal det omformuleres, så vil jeg bruge osteklokken som billede: de
andre elementer er noget man kan arbejde med derhjemme eller i sin egen
lille osteklokke, men livet består nu engang af forskellige sociale
interaktioner, hvor der altså også hører mad med. Denne virkelighed skal
man også forholde sig til. Ellers kan ligesom droppe hele projektet IMO.
I hele taget gælder det om, at samle en "værktøjskasse" sammen som
passer til ens dagligdag og temperament.
Derudover kan man jo ligesom gør-det-selv-folket anskaffe sig bedre og
bedre værktøjer desto bedre man bliver til at benytte sin værktøjskasse.
En anden ting man skal gøre sig helt klart:
Resultaterne hhv. den nye livsstil kommer
ikke i løbet af et fingerknips!
Det er hårdt arbejde...Hele tiden og intensitet.
Den nye livsstil skal jo gerne blive til den livsstil man vil føre
resten af livet. Og der er altså nogen kameler at sluge (og nej, kamel
ingår ikke i nogen - af mig - kendte kostomlægningsprogrammer).
> Der er altid plads til mere, selvom man er mæt. For det er smagsløgene og
> hjernen og psyken, der råber på mere, selvom man fysiologisk har en fyldt
> mave.
> Derfor vil det ikke hjælpe at spise en tablet, der mætter. For de fleste
> overvægtige _er_ mætte, når de tager den anden og tredje portion mad.
>
som skrevet ovenfor: man er nok mæt med de forkerte ting.
> Hvis vi alle spiste, når vi var sultne og - vigtigere - holdt op med at
> spise, når vi var fysiologisk mætte, så ville vi ikke være overvægtige.
> Men vores problem er, at vi spiser for meget - ikke når vi er sultne
> nødvendigvis - med når vi IKKE er sultne.
>
> Og så hjælper disse piller jo ikke.
>
>
piller hjælper ikke et klap i den store sammenhæng. varigt vægttab
(manglende vægtstigning) har noget med at gøre med livsstil.
Just my 5 cent.
--
mvh Carsten Riis
Red liv! 4 gange om året
http://www.bloddonor.dk
Du ved ikke om du får brug for det