/ Forside / Interesser / Fritid / Biler / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Biler
#NavnPoint
dova 36582
alimak 21895
EA_HS 19179
refi 16217
transor 15483
Cortina01 14584
pallenoc 13678
3773 13117
geu 12469
10  Nordsted1 11856
Lidt OT: Indtryk fra en kinesisk landevej
Fra : Soren Kuula


Dato : 30-07-05 13:15

Hvornår mon det bliver muligt at køre langt med bil, til Kina f x?
Indtil videre holder kineserne alle udenlandske bilturister (den ene
gang eller to om året der dukker en op) væk, men alle restriktioner får
en ende før eller siden der. Det er sikkert fornuftigt nok, for det er
lidt andre forhold:

I får lige en beretning fra en biltur jeg var på for en måneds tid
siden, fra Maduo i Qinghai-provinsen og sydpå ad hovedvejen. Hovedvej --
den er ikke større end en mindre dansk bivej, og heller ikke mere
trafikeret. Qinghai er i den vestlige del af landet hvor der ikke sker
så meget økonomisk -- derfor kører der ikke stort andet end lastbiler
med ting of sager som yak / fåreavlerne deroppe (4700 moh) køber og
sælger. Og byggematerialer, på lastvogne der er godkendt til 8 tons, og
typisk kører med 15-20 stykkeer.

Vejen er også en af de få som fører til Tibet, og sådan kom vi til at
køre med en stor Mitsubishi 4WD med 2 folk fra vejvæsenet, som var på
vej derned for at inspicere byggeriet af en ny vej, øst-vest i Tibet. I
Kina har de en forkærlighed for at bygge hele veje ad gangen, ikke noget
med at arbejde i sektioner á nogle km, og det blev efterhånden klart at
vejen var ved at blive udvidet, for den renoverede gamle vejbane var
spærret af ved at sten i brosten-størrelse var strøet ud over den
overalt, og trafikken var henvist til underlaget for udvidelsen. Hmm det
gik godt nok alligevel, bedre end for den lastbil vi så som var skredet
ned ad vejdæmningen og lå på hovedet dernede, og den bus lidt længere
fremme som havde gjort det samme, og så var væltet om på siden - men vi
kørte også en 4WD. Nedenfor var den helt gamle vej, som lignede noget
fra et tyndt sommerhusområde i Nordjylland, bortset fra at den var 3000
km lang, ikke 3.

Efter at have ligget bag de enormt støvende lastbiler i et stykke
tid, fik vores chauffør nok, og prøvede at køre over på den afspærrede
bane, den med stenene. I Kina betyder en afspærring ingenting, ligesom
alle nye bilister lige skal prøve om der er et hul længere fremme i
venstrebanen, når der er kø. Det er der selvfølgelig aldrig, og der
bliver det heller ikke lige med det samme når de klumper vejen til
fremme ved hvad det nu var der spærrede trafikken (det er forresten
typisk et banalt uheld, efter hvilket alle parter nægter at flytte deres
køretøjer -- hvis de gør det, ødelægger de bevismateriale .. alle andre
må vente til polititet, eller andre har afklaret). Den der Mitsubishi
hoppede fint nok over alle de små sten, selvom den slingrede noget. Med
lidt sten flyvende rundt lykkedes det at overhale en del lastbiler...

Hmm, længere fremme var der anbragt betonkantsten i to rækker omkring
den gamle vejbane. Vejen er ret lang, området ret øde, så løsningen er
at flytte cementfabrikken til midt på vejen, og så hale betonstenene
nord- og sydpå, måske 5-800 km i gennemsnit for hver. Der var stadig
nogle huller i rækkerne, og diverse firehjulstrækkere smuttede ind og ud
igennem dem. Også vores, han skulle liiiiige overhale en lastbil der
kørte pænt hurtigt .. foran var to betonsten, en til venstre som var
lidt langt til højre, og lidt længere fremme en til højre som også var
lidt for langt inde. Han må have fejlvurderet eller overset noget, for
bilen ramte den til venstre og så den til højre, fløj så henover den
anden vejbane (der var heldigvis kun plads til trafik i én retning,
vores) og så halvvejs ned ad dæmningen, hvor den satte sig ret godt
fast, 1 meter fra toppen og 2 meter fra bunden, med 1 smadret forhjul og
et hvor dækket underligt nok holdt.

Der er ikke lige nogen at ringe til sådan et sted. Det endte med at
vi fik gravet bilen fri, hevet den ned, gravet et stort nok hul under
venstre forhjul (det kom lige en traktor med 20 vejarbejdere med hver
sin spade forbi), hevet hjulet af (og slået en pæn del af bremseskiven
af i samme omgang; stenene de havde lagt under akslen smuttede) og sat
reservehjulet på, alt imens en flok tibetanere kom med variende bifald
og en masse tilbud om at bytte alt muligt. Da bilen kom op igen, lå
kølervæsken, 1/3 bremseskive og en del plastic tilbage, men what, man
kan køre forsigtigt uden. Den var også 20-30 grader ude af sporing... 2½
time og 60 km senere var vi fremme, efter en del zigzaggen og konstant
hyl fra fordækkene (dvs den stakkels bil og dens ejere tankede op, og
fortsatte 40 km endnu, til Yushu.)..

Efter Kina er det umuligt at finde noget at klage over her i DK ..
selvom det sikkert har været helt det samme engang, og buschaufførerne
nedover grænsen får vist stadig kommision for at vippe alle i Otto D
eller whatever, ligesom de gør i Østen.

Det skal nok blive - øh spændende - når det bliver muligt at køre
dertil direkte herfra.

MVH
Søren

 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177514
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408618
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste