"Herman Persson" <Hr.MandFJERNDETTE@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:42e851ce$0$12149$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Hvilke(t) objektiv(er) kan I anbefale?
Jeg vil kigge på Canon EF 85 mm f/1.8 USM.
Den er forholdsvis lille og let. Autofokus er lynhurtig takket været USM.
Lysstyrken på f/1.8 giver mulighed for at fotografere håndholdt uden flash i
ringe belysning. Selvom du skal fotografere i fuld dagslys, så er det store
blændeåbning nu alligevel en fordel, da det givet et meget lyst og klart
søgerbillede, og samtidig er DoF så smal, at du tydeligt kan se, hvor du
fokuserer.
Optisk er den aldeles glimrende. Blændet blot et eller to trin ned, har du en
enorm høj opløsning, som er langt de zoom-optikker overlegen.
En teleconverter er forøvrigt også en glimrende makker til 85'eren. Med en
1,4x'er har du pludselig en 120 mm f/2, og med en 2,0x'er en 170 mm f/2.5.
Førstnævnte kombo er nok den mest hensigtsmæssige mht. billedkvalitet.
Prismæssigt ligger 85 mm'eren på omkring 3.000 kr. Husk at få en modlysblænde
med - så er objektivet helt perfekt til pressebrug, da modlysblænden beskytter
frontlinsen mod slag og fedtfingre.
Test af 85 mm / 100 mm / 135 mm:
www.kortlink.dk/wlcastleman/x4n
> Men kan ikke gennemskue, om de er til analog og derfor skal ganges med
> 1,6.
Analoge eller "digitale" objektiver - de skal stadig sidde på et kamerahus og er
stadig underlagt de optiske love. 100 mm er stadig 100 mm brændevidde. Da
digitale sensorer ofte er mindre end 24 x 36 mm filmarealet, bliver det yderste
af billedfeltet skåret væk - den såkaldte crop faktor. Det betyder ikke, at
brændevidden forlænges eller ændres, men blot at du ikke får nær så meget med på
billedet. Derfor skal du gange brændeivdden med 1,6x for at få den billedvinkel,
som objektivet vil svare til.
Et 85 mm objektiv vil derfor på 350D, i billedvinkel, svare til et 136 mm
objektiv i alm. filmformat.
MVH
Kristian
www.knl-dtp.dk