---

Der er en københavns ejendomsmægler der har sat 46 specifikke lejligheder
til salg. Hver enkelt specifikke lejlighed er der lavet en købsaftale om,
hvor køber har indbetalt depositum, sandsynligvis efter påkrav fra sælger.

Sælger påstår nu, at da sælger ikke har skrevet under, så kan sælger trække
sig ud.

Men er kravet fra sælger om at køber skal indbetale depositum ikke en
accept af at sælge varen til prisen i aftalen ? Sælger burde vel hurtigst
muligt efter at have konstateret pengene var gået ind rette henvendelse
til køber såfremt sælger ikke ville indgå aftalen ?

Der er vel ingen tvivl om at sælger har handlet svigagtigt når 46
mennesker tror de har købt lejligheden ? Så er der ikke tale om en
enkeltstående misfortståelse, men organiseret villedning ?

Man kan vel argumentere for, at det er bedrageri, da sælger åbenbart
ikke har tænkt sig at sælge lejligheden, men har planlagt at snyde dem ?

---

On 19 Jul 2005 15:51:57 GMT, "Povl H. Pedersen"
<povlhp@acomputer.home.terminal.dk> wrote:
in dk.videnskab.jura

Fra tv:
>Der er en københavns ejendomsmægler der har sat 46 specifikke lejligheder
>til salg. Hver enkelt specifikke lejlighed er der lavet en købsaftale om,
>hvor køber har indbetalt depositum, sandsynligvis efter påkrav fra sælger.
>
>Sælger påstår nu, at da sælger ikke har skrevet under, så kan sælger trække
>sig ud.
>
>Men er kravet fra sælger om at køber skal indbetale depositum ikke en
>accept af at sælge varen til prisen i aftalen ? Sælger burde vel hurtigst
>muligt efter at have konstateret pengene var gået ind rette henvendelse
>til køber såfremt sælger ikke ville indgå aftalen ?
>
>Der er vel ingen tvivl om at sælger har handlet svigagtigt når 46
>mennesker tror de har købt lejligheden ? Så er der ikke tale om en
>enkeltstående misfortståelse, men organiseret villedning ?
>
>Man kan vel argumentere for, at det er bedrageri, da sælger åbenbart
>ikke har tænkt sig at sælge lejligheden, men har planlagt at snyde dem ?

Hvis man er så dum at indbetale penge for et tilbud om køb uden at sælger har
skrevet under, er man selv ude om det. slut.

---

"Povl H. Pedersen" <povlhp@acomputer.home.terminal.dk> skrev:

> Der er en københavns ejendomsmægler der har sat 46 specifikke
> lejligheder til salg. Hver enkelt specifikke lejlighed er der
> lavet en købsaftale om, hvor køber har indbetalt depositum,
> sandsynligvis efter påkrav fra sælger.

At der er indbetalt depositum og stillet en bankgaranti fra hver af
køberne må klart tale for, at der har været tale om en købsaftale og
ikke bare et købstilbud.

Problemet kan dog være, at der er en tradition for, at købsaftaler når
det drejer sig om fast ejendom indgås skriftligt. Hvor tungt dette
vejer iforhold til bankgarantien og depositumet er interessant.


> Man kan vel argumentere for, at det er bedrageri, da sælger
> åbenbart ikke har tænkt sig at sælge lejligheden, men har planlagt
> at snyde dem ?

Det er et yderst interessant spørgsmål. Umiddelbart kan jeg godt få
alle forhold i sagen til at passe ind i
http://usenet.dk/oss/dk.videnskab.jura/#4.4

Spørgsmålet er dog et brud på en købsaftale er tilstrækkeligt? Men
uanset hvad bliver det interessant at følge sagen videre.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

---

In article <Xns9698C51397CFD.miljokemi.dk@miljokemi.dk>, Morten Bjergstrøm wrote:
> "Povl H. Pedersen" <povlhp@acomputer.home.terminal.dk> skrev:
>
>> Der er en københavns ejendomsmægler der har sat 46 specifikke
>> lejligheder til salg. Hver enkelt specifikke lejlighed er der
>> lavet en købsaftale om, hvor køber har indbetalt depositum,
>> sandsynligvis efter påkrav fra sælger.
>
> At der er indbetalt depositum og stillet en bankgaranti fra hver af
> køberne må klart tale for, at der har været tale om en købsaftale og
> ikke bare et købstilbud.
>
> Problemet kan dog være, at der er en tradition for, at købsaftaler når
> det drejer sig om fast ejendom indgås skriftligt. Hvor tungt dette
> vejer iforhold til bankgarantien og depositumet er interessant.

Hørte i Nuhederne, at enkelte købere havde rykket for at få sendt den
underskrevne aftale retur flere gange, men at sælger bevidst ikke har
svaret, da målet vel netop har været at depositum var sikkerhed/udbetaling.

>> Man kan vel argumentere for, at det er bedrageri, da sælger
>> åbenbart ikke har tænkt sig at sælge lejligheden, men har planlagt
>> at snyde dem ?
>
> Det er et yderst interessant spørgsmål. Umiddelbart kan jeg godt få
> alle forhold i sagen til at passe ind i
> http://usenet.dk/oss/dk.videnskab.jura/#4.4
>
> Spørgsmålet er dog et brud på en købsaftale er tilstrækkeligt? Men
> uanset hvad bliver det interessant at følge sagen videre.

Enig. Jeg forstår ikke hvorfor en boligadvokat sagde sagen stod
dårligt.

---

Morten Bjergstrøm <nospam01@miljokemi.dk> wrote:

> Problemet kan dog være, at der er en tradition for, at
> købsaftaler når det drejer sig om fast ejendom indgås skriftligt.
> Hvor tungt dette vejer iforhold til bankgarantien og depositumet
> er interessant.

Ejendomshandel foregår normalt ved at køber giver et tilbud til sælger.
Først når sælger har accepteret købers tilbud, foreligger der en
købsaftale. Det er usædvanligt at der går så lang tid fra købers tilbud
til accept (eller afvisning), men hvis køber er utilfreds med
situationen kan han jo bare trække sit tilbud tilbage. At der er
deponeret et kontant beløb og stillet en bankgaranti må betragtes som
sælgers betingelser for at ville overveje købers tilbud (det er ikke
usædvanligt at køber skal stille med udbetalingen samtidig med
underskriften på købsaftalen, selvom sælger ikke har skrevet under på
dette tidspunkt).

Bortset fra den lange tidsperiode er princippet i denne sag vel ikke
anderledes end de budrunder, som mange boliger sælges efter i dag?
Sælger vil gerne sælge så dyrt som muligt...

[klip]
> Spørgsmålet er dog et brud på en købsaftale er tilstrækkeligt? Men
> uanset hvad bliver det interessant at følge sagen videre.

Hvordan kan der være tale om brud på en købsaftale, når der ikke er
indgået en sådan?

--
Jesper Lund

---

"Jesper Lund" <jelu@despammed.com> skrev:

>> Spørgsmålet er dog et brud på en købsaftale er tilstrækkeligt? Men
>> uanset hvad bliver det interessant at følge sagen videre.
>
> Hvordan kan der være tale om brud på en købsaftale, når der ikke er
> indgået en sådan?

Hvorfra ved du at der ikke er indgået en købsaftale?
Er der et lovkrav om, at en købsaftale skal være skriftlig, eller er
det kun en tradition?

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

---

Morten Bjergstrøm <nospam01@miljokemi.dk> wrote:

>> Hvordan kan der være tale om brud på en købsaftale, når der ikke
>> er indgået en sådan?
>
> Hvorfra ved du at der ikke er indgået en købsaftale?
> Er der et lovkrav om, at en købsaftale skal være skriftlig, eller
> er det kun en tradition?

Jeg tror at det bliver meget svært at påvise indgåelse af en købsaftale
uden sælgers underskrift på købsaftalen, selvom der ikke er noget
lovkrav om skriftlige aftaler. Det at nogle købere (ifølge pressen)
gentagne gange har rykker for sælgers accept tyder heller ikke på, at
der "mundtligt" skulle være givet en accept af købers tilbud. Det
grundlæggende problem er formentlig, at den almindelige boligkøber ikke
er klar over, at han giver et tilbud til sælger, men sådan er
spillereglerne på ejendomsmarkedet altså

--
Jesper Lund

---

"Povl H. Pedersen" <povlhp@acomputer.home.terminal.dk> skrev i en meddelelse
news:slrnddq8cs.1ph.povlhp@ip101.home.terminal.dk:

> Man kan vel argumentere for, at det er bedrageri, da sælger åbenbart
> ikke har tænkt sig at sælge lejligheden, men har planlagt at snyde dem ?

Har køberne lidt et økonomisk tab?

--
Malerier til salg
Mail vedr. pris
http://www.megapixel.dk/albums/visalbum.php?id=9286

---

"blue" <blue_iz@ofirFJERN.dk> skrev:

>> Man kan vel argumentere for, at det er bedrageri, da sælger
>> åbenbart ikke har tænkt sig at sælge lejligheden, men har
>> planlagt at snyde dem ?
>
> Har køberne lidt et økonomisk tab?

Ja. Der er betalt et depositum på 50.000. Her har de lidt et rentetab.
Derudover er der stillet en bankgaranti. Det koster penge at få lavet
en sådan garanti. Så den del er klart opfyldt.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

---

Morten Bjergstrøm wrote:

[klip]

> Ja. Der er betalt et depositum på 50.000. Her har de lidt et rentetab.
> Derudover er der stillet en bankgaranti. Det koster penge at få lavet
> en sådan garanti. Så den del er klart opfyldt.

Ifølge domspraksis kan der iøvrigt straffes for fuldbyrdet bedrageri,
blot der har været væsentlig risiko for økonomisk tab. Under alle
omstændigheder vil man kunne straffe for forsøg, hvis tabet ikke er
forvoldt, men de øvrige elementer er tilstede.

/Rune Wold

---

"Rune Wold" <none@none.dk> skrev i en meddelelse
news:42dd4595$0$18645$14726298@news.sunsite.dk:

> Ifølge domspraksis kan der iøvrigt straffes for fuldbyrdet bedrageri, blot
> der har været væsentlig risiko for økonomisk tab. Under alle
> omstændigheder vil man kunne straffe for forsøg, hvis tabet ikke er
> forvoldt, men de øvrige elementer er tilstede.

Mener du virkelig, at der i dette tilfælde er tale om bedrageri?

Sælger har næppe haft forsættet til at bedrage køberne - det er blot
udviklingen på boligmarkedet, som har været uheldig/heldig og medført, at
sælger har trukket tilbuddet tilbage (og det er, som jeg har forstået,
lovligt).

--
Malerier til salg
Mail vedr. pris
http://www.megapixel.dk/albums/visalbum.php?id=9286

---

In article <42dd4fa8$0$43658$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>, blue wrote:
> "Rune Wold" <none@none.dk> skrev i en meddelelse
> news:42dd4595$0$18645$14726298@news.sunsite.dk:
>
>> Ifølge domspraksis kan der iøvrigt straffes for fuldbyrdet bedrageri, blot
>> der har været væsentlig risiko for økonomisk tab. Under alle
>> omstændigheder vil man kunne straffe for forsøg, hvis tabet ikke er
>> forvoldt, men de øvrige elementer er tilstede.
>
> Mener du virkelig, at der i dette tilfælde er tale om bedrageri?
>
> Sælger har næppe haft forsættet til at bedrage køberne - det er blot
> udviklingen på boligmarkedet, som har været uheldig/heldig og medført, at
> sælger har trukket tilbuddet tilbage (og det er, som jeg har forstået,
> lovligt).

Uden købernes depositum og underskrift har sælgeren nok ikke
kunnet få finansieret byggeriet. Og da sælgeren løbende har
holdt køber hen, og trods rykkere ikke afvist køberne før nu
(9 måneder senere), så må sælgers nøl også spille ind. Og spørgsmålet
er hvornår sælger har besluttet ikke at skrive under. hvis det er
sket for længe siden, så har der været et forsæt om at bedrage køberne.

---

Povl H. Pedersen <povlhp@acomputer.home.terminal.dk> wrote:

> Uden købernes depositum og underskrift har sælgeren nok ikke
> kunnet få finansieret byggeriet. Og da sælgeren løbende har
> holdt køber hen, og trods rykkere ikke afvist køberne før nu
> (9 måneder senere), så må sælgers nøl også spille ind.

Ved ikke at underskrive købsaftalen (acceptere købers tilbud) løber
sælger dog den risiko, at køber trækker sit tilbud tilbage. Det er
således ikke helt risikofrit at "nøle".

> Og spørgsmålet er hvornår sælger har besluttet ikke at skrive under.
> hvis det er sket for længe siden, så har der været et forsæt om at
> bedrage
> køberne.

Det lyder ikke logisk at en økonomisk rationel sælger agerer sådan.
Ejendomspriserne kunne jo også være faldet i de 9 måneder, og så ville
sælger selvfølgelig have accepteret købers tilbud. I den situation var
der sikkert opstået en juridisk diskussion af om det er rimeligt (måske
i aftalelovens forstand), at købers tilbud skulle være gældende i 9
måneder. Men i denne hypotetiske situation har jeg svært ved at se, at
konsekvensen af "urimelighed" skulle blive andet end ugyldighed af
aftalen? (altså at køber ikke er bundet af sit tilbud til sælger).

--
Jesper Lund

---

blue wrote:
> "Rune Wold" <none@none.dk> skrev i en meddelelse
> news:42dd4595$0$18645$14726298@news.sunsite.dk:
>
>> Ifølge domspraksis kan der iøvrigt straffes for fuldbyrdet
>> bedrageri, blot der har været væsentlig risiko for økonomisk tab.
>> Under alle omstændigheder vil man kunne straffe for forsøg, hvis
>> tabet ikke er forvoldt, men de øvrige elementer er tilstede.
>
> Mener du virkelig, at der i dette tilfælde er tale om bedrageri?
>
> Sælger har næppe haft forsættet til at bedrage køberne -

Tjah, man kunne jo påstå følgende:

1. for at kunne får financieret boligerne kræves sikkerhedsstillelse
2. sikkerhedsstillelsen kan garanteres af selskabet bag byggeritet eller
3. sikkerhedsstillelsen kan bestå af køber-underskrvene slutsedler med
tilhørende depositum og bankgaranti
4. bygherren har aldrig haft til hensigt at underskrive slutsedlerne, men
har spekuleret i prisstigninger

Hvis konsortiet bag byggeriet ikke har været i stand til selv at stille
sikkerhed, eller hvis det kan påvises at slutsedlerne rent faktisk *har*
været anvendt til sikkerhedsstillelse, så bliver det straks nemmere at
statuere forsæt.

Derfor mener jeg ikke, at sagen er helt så håbløs, som man skulle tro.

/Bo

---

bem <bo.elkjaer@NOSPAMeudoramail.com> wrote:

>> Mener du virkelig, at der i dette tilfælde er tale om bedrageri?
>>
>> Sælger har næppe haft forsættet til at bedrage køberne -
>
> Tjah, man kunne jo påstå følgende:
>
> 1. for at kunne får financieret boligerne kræves
> sikkerhedsstillelse

Ikke nødvendigvis. Et byggelån i en bank kan godt ydes uden sikkerhed,
eller uden anden sikkerhed end det halvfærdige byggeri
(realkreditbelåning kommer alligevel først på tale, når byggeriet er
færdigt, og i det aktuelle tilfælde er det de enkelte ejerlejlheder og
ikke ejendommen som sådan, der skal realkreditbelånes).

> 2. sikkerhedsstillelsen kan garanteres af selskabet bag
> byggeritet eller

Selskabet bag byggeriet er debitor på byggelånet, så i den forstand
"garanterer" de for gælden.

> 3. sikkerhedsstillelsen kan bestå af køber-underskrvene
> slutsedler med tilhørende depositum og bankgaranti

Hvis vi skal tale om sikkerhed for tilbagebetaling af byggelånet, så er
den væsentligt ringere hvis det kun er køber som har underskrevet
købsaftalen (end hvis sælger også har skrevet under, så der foreligger
en købsaftale). Sålænge sælger ikke har skrevet under, må man antage, at
køber til en hver tid kan tilbagekalde sit tilbud. Hvis ejendomspriserne
i København var faldet med 20%, ville køber have tilbagekaldt sit
tilbud, og ejendomsselskabet ville have lidt et tab ved sin spekulative
adfærd.

> 4. bygherren har aldrig haft til hensigt at underskrive
> slutsedlerne, men har spekuleret i prisstigninger
>
> Hvis konsortiet bag byggeriet ikke har været i stand til selv at
> stille sikkerhed, eller hvis det kan påvises at slutsedlerne rent
> faktisk *har* været anvendt til sikkerhedsstillelse, så bliver
> det straks nemmere at statuere forsæt.

Hvad der er anvendt som sikkerhedsstillelse må være et anliggende mellem
byggeselskabet og den bank, som har ydet byggelånet. Man må formode, at
långiver hele tiden har været klar over at der kun forelå købstilbud, og
ikke købsaftaler (og det er slet ikke det, som diskussionen i denne tråd
drejer sig om).

--
Jesper Lund

---

Jesper Lund wrote:

>> Hvis konsortiet bag byggeriet ikke har været i stand til selv at
>> stille sikkerhed, eller hvis det kan påvises at slutsedlerne rent
>> faktisk *har* været anvendt til sikkerhedsstillelse, så bliver
>> det straks nemmere at statuere forsæt.
>
> Hvad der er anvendt som sikkerhedsstillelse må være et anliggende
> mellem byggeselskabet og den bank, som har ydet byggelånet. Man må
> formode, at långiver hele tiden har været klar over at der kun forelå
> købstilbud, og ikke købsaftaler (og det er slet ikke det, som
> diskussionen i denne tråd drejer sig om).

Det er da heller ikke långiver, der i givet fald skulle være begået
bedrageri overfor. Det er da køberne.

/Bo

---

bem <bo.elkjaer@NOSPAMeudoramail.com> wrote:

>>> Hvis konsortiet bag byggeriet ikke har været i stand til selv at
>>> stille sikkerhed, eller hvis det kan påvises at slutsedlerne
>>> rent faktisk *har* været anvendt til sikkerhedsstillelse, så
>>> bliver det straks nemmere at statuere forsæt.
>>
>> Hvad der er anvendt som sikkerhedsstillelse må være et anliggende
>> mellem byggeselskabet og den bank, som har ydet byggelånet. Man
>> må formode, at långiver hele tiden har været klar over at der
>> kun forelå købstilbud, og ikke købsaftaler (og det er slet ikke
>> det, som diskussionen i denne tråd drejer sig om).
>
> Det er da heller ikke långiver, der i givet fald skulle være
> begået bedrageri overfor. Det er da køberne.

Hvordan kan det være bedrageri overfor køberne, at man fortæller
långiver at der er købstilbud på lejlighederne? Værdien af denne
sikkerhed er langt fra den samme som en indgået købsaftale, da køberne
jo kan tilbagekalde deres tilbud, men alt dette må være et anliggende
mellem låntager og långiver.

--
Jesper Lund

---

Jesper Lund wrote:

>> Det er da heller ikke långiver, der i givet fald skulle være
>> begået bedrageri overfor. Det er da køberne.
>
> Hvordan kan det være bedrageri overfor køberne, at man fortæller
> långiver at der er købstilbud på lejlighederne?

Fordi man bruger slutsedlerne som sikkerhed over for långiver, men har i
sinde at gøre det, som rent faktisk er sket - nemlig at udbyde lejlighederne
igen for at score en højere gevinst. Hvorfor skulle man egentlig ellers have
undladt at underskrive fra sælgers side?

Det er da heller ikke sikkert, at slutsedlerne er blevet brugt til decideret
sikkerhedsstillelse (det kan man vel egentlig ikke), men de kan være brugt
til at overbevise låntager om, at der er købere nok. Dermed kan man få
lånet, og så kan man læne sig tilbage og håbe på, at priserne fortsætter med
at stige, og derefter udbyde lejlighederne igen. Nøjagtigt som det rent
faktisk er sket. Hvis priserne stagnerer, underskriver man blot fra sælgers
side, så der er ingen risiko for tab fra sælgers side.
Det er vel bedrageri over for køberne, eftersom der er forsæt, og eftersom
der er tab o.s.v....

/Bo

---

bem <bo.elkjaer@NOSPAMeudoramail.com> wrote:

> Det er da heller ikke sikkert, at slutsedlerne er blevet brugt
> til decideret sikkerhedsstillelse (det kan man vel egentlig
> ikke), men de kan være brugt til at overbevise låntager om, at
> der er købere nok.

Det spørgsmål må alene være et anliggende mellem låntager og långiver.

> Dermed kan man få lånet, og så kan man læne
> sig tilbage og håbe på, at priserne fortsætter med at stige, og
> derefter udbyde lejlighederne igen. Nøjagtigt som det rent
> faktisk er sket. Hvis priserne stagnerer, underskriver man blot
> fra sælgers side, så der er ingen risiko for tab fra sælgers
> side.

Jo, der er risiko for tab for sælger, da køberne kan trække deres
købstilbud tilbage. I den aktuelle sag må man i øvrigt undre sig over,
at køberne har været villige til at vedstå sig deres tilbud i så lang
tid. Man må formode, at de har fået rådgivning af en advokat, og at
advokaten har fortalt dem, at der ikke er tale om en ejendomshandel før
både køber og sælger har underskrevet købsaftalen.

> Det er vel bedrageri over for køberne, eftersom der er forsæt, og
> eftersom der er tab o.s.v....

Ud fra den betragning skulle de såkaldte budrunder på ejendomsmarkedet
vel også være bedrageri? Ofte er der i dag flere købere, som vil betale
udbudsprisen, og sælger vælger ("med forsæt") at afholde budrunde i
stedet for at tage imod et af tilbuddene. Den køber, som får boligen,
har lidt et "tab" i forhold til at kunne købe til udbudsprisen.

--
Jesper Lund

---

"Jesper Lund" <jelu@despammed.com> skrev i en meddelelse
news:42dd8dd7$0$158$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> bem <bo.elkjaer@NOSPAMeudoramail.com> wrote:
>
> > Det er da heller ikke sikkert, at slutsedlerne er blevet brugt
> > til decideret sikkerhedsstillelse (det kan man vel egentlig
> > ikke), men de kan være brugt til at overbevise låntager om, at
> > der er købere nok.
>
> Det spørgsmål må alene være et anliggende mellem låntager og långiver.

Nej, det er det jo ikke i dette tilfælde - hvis vi følger min fremstilling.
Grunden til at sælger overhovedet har ladet købere underskrive, er jo netop
at de skal bruges til at overbevise långiver om, at der er købere til
lejlighederne, og at der derfor risikofrit kan bevilges et lån. Hvis ikke
det var sådan, så havde sælger jo ingen grund til overhovedet at lade købere
underskrive slutsedlerne, og så var køberne jo heller ikke blevet bragt i en
situation, hvor de lider tab.

> > Dermed kan man få lånet, og så kan man læne
> > sig tilbage og håbe på, at priserne fortsætter med at stige, og
> > derefter udbyde lejlighederne igen. Nøjagtigt som det rent
> > faktisk er sket. Hvis priserne stagnerer, underskriver man blot
> > fra sælgers side, så der er ingen risiko for tab fra sælgers
> > side.
>
> Jo, der er risiko for tab for sælger, da køberne kan trække deres
> købstilbud tilbage.

Det er en meget lille risiko, hvikket sælger også må have vurderet, siden
han undlader at underskrive.

> I den aktuelle sag må man i øvrigt undre sig over,
> at køberne har været villige til at vedstå sig deres tilbud i så lang
> tid. Man må formode, at de har fået rådgivning af en advokat, og at
> advokaten har fortalt dem, at der ikke er tale om en ejendomshandel før
> både køber og sælger har underskrevet købsaftalen.

Ja, det kan man undre sig over. Men det viser vel bare hvor desperat
boligsituationen åbenbart er.

> > Det er vel bedrageri over for køberne, eftersom der er forsæt, og
> > eftersom der er tab o.s.v....
>
> Ud fra den betragning skulle de såkaldte budrunder på ejendomsmarkedet
> vel også være bedrageri? Ofte er der i dag flere købere, som vil betale
> udbudsprisen, og sælger vælger ("med forsæt") at afholde budrunde i
> stedet for at tage imod et af tilbuddene. Den køber, som får boligen,
> har lidt et "tab" i forhold til at kunne købe til udbudsprisen.

Deltagere i budrunder lægger ikke depositum og bankgaranti. Det er
udgifterne til disse, som udgør tabet.

/Bo

---

bem <nospambemb@hotmail.com> wrote:

>> I den aktuelle sag må man i øvrigt undre sig over,
>> at køberne har været villige til at vedstå sig deres tilbud i så
>> lang tid. Man må formode, at de har fået rådgivning af en
>> advokat, og at advokaten har fortalt dem, at der ikke er tale om
>> en ejendomshandel før både køber og sælger har underskrevet
>> købsaftalen.
>
> Ja, det kan man undre sig over. Men det viser vel bare hvor
> desperat boligsituationen åbenbart er.

I Danmark er der aftalefrihed inden for relativt vide grænser. Det er
klart at parternes forhandlingsstyrke afhænger af om det er "købers"
eller "sælgers" marked (undskyld denne økonomiske floskel i jura
gruppen). P.t. er boligmarkedet, specielt i København, i udpræget grad
sælgers marked. Køberne skal være glade for at få lov til købe noget!
For mig at se er denne sag blot udtryk for dette aktuelle styrkeforhold,
omend i den lidt mere ekstreme ende (og de moralske aspekter af
byggeselskabets fremgangsmåde er OT for denne gruppe).

--
Jesper Lund

---

In article <42dd8dd7$0$158$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk>, Jesper Lund wrote:
> bem <bo.elkjaer@NOSPAMeudoramail.com> wrote:
>
>> Det er da heller ikke sikkert, at slutsedlerne er blevet brugt
>> til decideret sikkerhedsstillelse (det kan man vel egentlig
>> ikke), men de kan være brugt til at overbevise låntager om, at
>> der er købere nok.
>
> Det spørgsmål må alene være et anliggende mellem låntager og långiver.

Ja, men det kan bruges til at sandsynliggøre et forsæt.

>> Dermed kan man få lånet, og så kan man læne
>> sig tilbage og håbe på, at priserne fortsætter med at stige, og
>> derefter udbyde lejlighederne igen. Nøjagtigt som det rent
>> faktisk er sket. Hvis priserne stagnerer, underskriver man blot
>> fra sælgers side, så der er ingen risiko for tab fra sælgers
>> side.
>
> Jo, der er risiko for tab for sælger, da køberne kan trække deres
> købstilbud tilbage. I den aktuelle sag må man i øvrigt undre sig over,
> at køberne har været villige til at vedstå sig deres tilbud i så lang
> tid. Man må formode, at de har fået rådgivning af en advokat, og at
> advokaten har fortalt dem, at der ikke er tale om en ejendomshandel før
> både køber og sælger har underskrevet købsaftalen.

Hvorfor tror du køber kan trække deres tilbud tilbage ? Når sælger
modtager den første tilbagetrækning, så kan køber bare skrive under
på resten, og dermed er der forpligtelse.

>> Det er vel bedrageri over for køberne, eftersom der er forsæt, og
>> eftersom der er tab o.s.v....
>
> Ud fra den betragning skulle de såkaldte budrunder på ejendomsmarkedet
> vel også være bedrageri? Ofte er der i dag flere købere, som vil betale
> udbudsprisen, og sælger vælger ("med forsæt") at afholde budrunde i
> stedet for at tage imod et af tilbuddene. Den køber, som får boligen,
> har lidt et "tab" i forhold til at kunne købe til udbudsprisen.

Nej - Her ved man at man ikke har købt ejendommen, og at der er tale
om bud. Såfremt ejendomsmægleren havde gjort det samme her, så var
der intet at komme efter.

---

Og køber har også tabt den værdistigning der er sket i tiden fra købet til
nu !
Samme værdistigning som den grådige sælger nu vil inkassere...
Men tvivler på sælger har handlet forkert - kun rent moralsk forkert !

Søren


"Morten Bjergstrøm " <nospam01@miljokemi.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns9698CAEBE7B7C.miljokemi.dk@miljokemi.dk...
> "blue" <blue_iz@ofirFJERN.dk> skrev:
>
>>> Man kan vel argumentere for, at det er bedrageri, da sælger
>>> åbenbart ikke har tænkt sig at sælge lejligheden, men har
>>> planlagt at snyde dem ?
>>
>> Har køberne lidt et økonomisk tab?
>
> Ja. Der er betalt et depositum på 50.000. Her har de lidt et rentetab.
> Derudover er der stillet en bankgaranti. Det koster penge at få lavet
> en sådan garanti. Så den del er klart opfyldt.
>
> --
> Morten http://miljokemi.dk
> Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
> Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

---

In article <42dec065$0$78284$157c6196@dreader1.cybercity.dk>, Søren Nielsen wrote:
> Og køber har også tabt den værdistigning der er sket i tiden fra købet til
> nu !
> Samme værdistigning som den grådige sælger nu vil inkassere...
> Men tvivler på sælger har handlet forkert - kun rent moralsk forkert !

Næh, hun har handlet forkert. For hun udtaler, at køberne ikke har skrevet
under på en købsaftale, men de har fået et købstilbud.

Da dette tilbud på en specifik genstand er udsendt til køberne, og ikke
til alle mulige andre, så må det jf aftaleloven være forpligtende for
tilbudsgiver.

Så er det nemlig ikke længere køber der har afgivet et tilbud som
sælger kan acceptere, men sælger siger jo specifikt hun har afgivet
tilbudet, og dermed hænger hun vel på den ?

---

"blue" <blue_iz@ofirFJERN.dk> skrev:

>> Ifølge domspraksis kan der iøvrigt straffes for fuldbyrdet
>> bedrageri, blot der har været væsentlig risiko for økonomisk tab.
>> Under alle omstændigheder vil man kunne straffe for forsøg, hvis
>> tabet ikke er forvoldt, men de øvrige elementer er tilstede.
>
> Mener du virkelig, at der i dette tilfælde er tale om bedrageri?

Det er der nok ikke nogen her i gruppen der vil påstå det er af gode
grunde.

Såvidt jeg kan se er Runes pointe, at der ikke nødvendigvis skal have
været et økonomisk tab, men at der skal have været en væsentlig risiko
for et sådant tab.

> Sælger har næppe haft forsættet til at bedrage køberne - det er
> blot udviklingen på boligmarkedet, som har været uheldig/heldig og
> medført, at sælger har trukket tilbuddet tilbage (og det er, som
> jeg har forstået, lovligt).

Kan man snakke om et købstilbud når køber rent faktisk har betalt for
boligen via depositum og bankgaranti?
I denne sag er vi jo skridtet videre end et købstilbud og derfor kan
man stille spørgsmålstegn ved hvorvidt Hanne Nørrisgaard kun har et
moralks problem i forbindelse med denne sag.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

---

Povl H. Pedersen <povlhp@acomputer.home.terminal.dk> wrote:

> Der er en københavns ejendomsmægler der har sat 46 specifikke lejligheder
> til salg. Hver enkelt specifikke lejlighed er der lavet en købsaftale om,
> hvor køber har indbetalt depositum, sandsynligvis efter påkrav fra sælger.
>
> Sælger påstår nu, at da sælger ikke har skrevet under, så kan sælger trække
> sig ud.
>
> Men er kravet fra sælger om at køber skal indbetale depositum ikke en
> accept af at sælge varen til prisen i aftalen ? Sælger burde vel hurtigst
> muligt efter at have konstateret pengene var gået ind rette henvendelse
> til køber såfremt sælger ikke ville indgå aftalen ?
>
> Der er vel ingen tvivl om at sælger har handlet svigagtigt når 46
> mennesker tror de har købt lejligheden ? Så er der ikke tale om en
> enkeltstående misfortståelse, men organiseret villedning ?
>
> Man kan vel argumentere for, at det er bedrageri, da sælger åbenbart
> ikke har tænkt sig at sælge lejligheden, men har planlagt at snyde dem ?

Jeg synes at sagen er meget speget, og ejendomsmæglerne har handlet
umoralsk og på grænsen af det usmagelige, men............

hvis sælger ikke har skrevet under, så er der ingen aftale.

Hvis jeg nu vil sælge min bil og A indbetaler et depositum på fx. 5000,-
og bilen koster 40.000,- og jeg får et opkald fra B som vil komme og
betale 50.000,- kontant, så er der vel ingen der kan tvinge mig til at
sælge til de 40.000,- til A!?

Kun min samvittighed vil komme på en prøve, men rent retsligt kan jeg da
bare tilbageføre de 5.000,- til A ?!

A har jo ikke lidt noget tab.

--
med venlig hilsen
Jesper Haaber Gylling
http://www.gylling.net/
AIM/iChat: macnerd1965

---

Jesper Haaber Gylling wrote:

> Hvis jeg nu vil sælge min bil og A indbetaler et depositum på fx.
> 5000,- og bilen koster 40.000,- og jeg får et opkald fra B som vil
> komme og betale 50.000,- kontant, så er der vel ingen der kan tvinge
> mig til at sælge til de 40.000,- til A!?
>
> Kun min samvittighed vil komme på en prøve, men rent retsligt kan jeg
> da bare tilbageføre de 5.000,- til A ?!
>
> A har jo ikke lidt noget tab.

Det er ligegyldtgt. Det, der betyder noget, er om der er indgået en aftale
om købet. Denne aftale behøver ikke at være skriftlig, det er nok, at i over
telefonen er enige om, at du sælger bilen til køberen. Du kan så ikke
efterfølgende trække dit tilsagn tilbage. Problemet er selvfølgelig, at det
kan være vanskeligt for køber at bevise, at du har accepteret at sælge til
ham.

/Bo

---

bem <bo.elkjaer@NOSPAMeudoramail.com> wrote:

> Jesper Haaber Gylling wrote:
>
> > Hvis jeg nu vil sælge min bil og A indbetaler et depositum på fx.
> > 5000,- og bilen koster 40.000,- og jeg får et opkald fra B som vil
> > komme og betale 50.000,- kontant, så er der vel ingen der kan tvinge
> > mig til at sælge til de 40.000,- til A!?
> >
> > Kun min samvittighed vil komme på en prøve, men rent retsligt kan jeg
> > da bare tilbageføre de 5.000,- til A ?!
> >
> > A har jo ikke lidt noget tab.
>
> Det er ligegyldtgt. Det, der betyder noget, er om der er indgået en aftale
> om købet. Denne aftale behøver ikke at være skriftlig, det er nok, at i over
> telefonen er enige om, at du sælger bilen til køberen. Du kan så ikke
> efterfølgende trække dit tilsagn tilbage. Problemet er selvfølgelig, at det
> kan være vanskeligt for køber at bevise, at du har accepteret at sælge til
> ham.

OK.

--
med venlig hilsen
Jesper Haaber Gylling
http://www.gylling.net/
AIM/iChat: macnerd1965

---

jesper@gylling.net (Jesper Haaber Gylling) skrev:

> Jeg synes at sagen er meget speget, og ejendomsmæglerne har
> handlet umoralsk og på grænsen af det usmagelige, men............
>
> hvis sælger ikke har skrevet under, så er der ingen aftale.

Er der et lovkrav om, at en købsaftale skal være skriftlig eller er det
kun en tradition?


> Hvis jeg nu vil sælge min bil og A indbetaler et depositum på fx.
> 5000,- og bilen koster 40.000,- og jeg får et opkald fra B som vil
> komme og betale 50.000,- kontant, så er der vel ingen der kan
> tvinge mig til at sælge til de 40.000,- til A!?
>
> Kun min samvittighed vil komme på en prøve, men rent retsligt kan
> jeg da bare tilbageføre de 5.000,- til A ?!
>
> A har jo ikke lidt noget tab.

A har i allerhøjeste grad lidt et tab og sælger har opnået en
uberettiget vinding ved at have råderet over depositumet. At stille
depositum er et skridt videre end kun at have afgivet et købstilbud.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

---

"Povl H. Pedersen" <povlhp@acomputer.home.terminal.dk> skrev i en meddelelse
news:slrnddq8cs.1ph.povlhp@ip101.home.terminal.dk...
> Der er en københavns ejendomsmægler der har sat 46 specifikke lejligheder
> til salg. Hver enkelt specifikke lejlighed er der lavet en købsaftale om,
> hvor køber har indbetalt depositum, sandsynligvis efter påkrav fra sælger.

Man må gå ud fra, at køber (egentlig løftegiver) har afgivet et tilbud til
sælger i denne sag, som det er normalt ved handel med fast ejendom. Der er
altså som udgangspunkt ikke indgået nogen aftale, før sælger har accepteret
købers tilbud.

Sælger har sandsynligvis ladet fremstille et antal salgsopstillinger,
brochuremateriale og lignende for den fine ejendom, og dette er selvfølgelig
kun en opfordring til at gøre tilbud, og ikke et bindende tilbud fra sælgers
side.

Mægler er en del af konsortiet bag ejendomsopførslen, og har altså en
dobbeltrolle, hvilket i sig selv ikke er ulovligt.

Købers tilbud er antageligligt udarbejdet af sælger/mægler konstruktionen,
og vilkårene i tilbuddet har næppe været genstand for nogen væsentlig
forhandling.

Spørgsmålet er derfor, om der ikke i realiteten er tale om et uforpligtende
tilbud fra sælgers side, som er omfattet af Aftalelovens §9?

"Har nogen i henvendelse, som ellers ville være at anse som tilbud, anvendt
ordene »uden forbindtlighed«, »uden obligo« eller lignende udryk, anses
henvendelsen alene som opfordring til at gøre tilbud i overensstemmelse med
dens indhold. Fremkommer sådant tilbud inden rimelig tid fra nogen, som
henvendelsen er rettet til, og må modtageren gå ud fra, at det er fremkaldt
ved henvendelsen, skal han uden ugrundet ophold give tilbudsgiveren
meddelelse, hvis han ikke vil antage det. Undlader han dette, anses tilbudet
for antaget."

Der kan selvfølgelig være vilkår i tilbuddet der støtter eller taler imod
denne fortolkning, f.eks. under hvilke betingelser løftegiver kan trække sit
tilbud tilbage, om overhovedet.

§36, og §§38b-38c kan vel også være relevante?

/ Politico

---

Scripsit "Politico" <sekret@nowhere.com>

> Man må gå ud fra, at køber (egentlig løftegiver) har afgivet et tilbud til
> sælger i denne sag, som det er normalt ved handel med fast ejendom. Der er
> altså som udgangspunkt ikke indgået nogen aftale, før sælger har accepteret
> købers tilbud.

Der vil være to modstridende hensyn at tage for en domstol.

Det ene er den veletablerede praksis for at der fordres skriftlighed
fra begge parter for at kunne bevise en aftale om handel med fast
ejendom.

Det andet er at man ikke bryder sig om at anlægge fortolkninger hvor
forholdet mellem de to parter ender med at halte i længere tid (dvs at
den ene part selv kan bestemme om han vil bringe aftalen til
udførelse, mens den anden er tvuget til at følge den førstes
beslutning), når det ikke drejer sig om aftaler der udtrykkeligt er
beregnet til at halte (fx en finansiel option).

Ved at modtage et depositum fra køberne har sælger skabt en meget
langvarig haltende situation, som ligger langt ud over hvad man
sædvanligvis accepterer. Det ville ikke overraske mig hvis retten
beslutter sig for at sælger i den konkrete sag ved at modtage et
depositum og (i sine formuleringer om "fritstillelse" da de hoppede
fra aftalen) opføre sig som om køber var bundet ud over den legale
acceptfrist har udvist "konkludent adfærd" og derfor er bundet af
aftalen. På den anden side ville det heller ikke overraske mig hvis
det ikke sker.

Ellers er der altid bedragerimuligheden. Andre har tvivlet på om der
er et relevant formuetab, men mig synes det at være klart. Sælger har
fremkaldt eller bestyrket en vildfarelse hos køber om at der ville
blive (henholdsvis allerede var) indgået en bindende aftale. Det
bestemte køber til at lade være med at aftale at købe en anden bolig
andetsteds, mens priserne steg og steg. Prisstigningerne giver
anledning til et tab i forhold til en situation hvor køber vidste at
sælger ikke var/ville blive bundet og derfor straks var gået videre
til en anden sælger.

> Spørgsmålet er derfor, om der ikke i realiteten er tale om et
> uforpligtende tilbud fra sælgers side, som er omfattet af
> Aftalelovens §9?

> "Har nogen i henvendelse, som ellers ville være at anse som tilbud, anvendt
> ordene »uden forbindtlighed«, »uden obligo« eller lignende udryk, anses
> henvendelsen alene som opfordring til at gøre tilbud i overensstemmelse med
> dens indhold. Fremkommer sådant tilbud inden rimelig tid fra nogen, som
> henvendelsen er rettet til, og må modtageren gå ud fra, at det er fremkaldt
> ved henvendelsen, skal han uden ugrundet ophold give tilbudsgiveren
> meddelelse, hvis han ikke vil antage det. Undlader han dette, anses tilbudet
> for antaget."

Jeg tvivler på at man kan støtte sig til den bestemmelse, når det ikke
på daværende tidspunkt var klart for de håbefulde købere at
ejendomsmægleren også var bygherre.

> §36, og §§38b-38c kan vel også være relevante?

De forudsætter allesammen at der *er* indgået en aftale. De ville
utvivlsomt kunne bruges til at tilsidesætte den underforståede aftale
om at køber ville have fortabt sit depositum hvis han trak sit tilbud
tilbage før det passede sælger at "fritstille" ham. Men det nytter jo
ikke rigtig noget her bagefter.

--
Henning Makholm

---

Har sælger ikke accepteret købernes tilbud, når han skriver på sin
hjemmeside at de er solgt???

http://mindworking.dk/ADMIN/data/Nybolig/Sadolin_Parken/default.asp?id=90571785613242915112004&firma=Nybolig&site=Sadolin_Parken

Carl

---

"Carl L" <lorberg (.a.) tdcadsl (...) dk> skrev:

> Har sælger ikke accepteret købernes tilbud, når han skriver på sin
> hjemmeside at de er solgt???

He he. Det gør næppe ejendomsmæglerens sag bedre.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

---

On 20 Jul 2005 16:23:44 GMT, "Morten Bjergstrøm" <nospam01@miljokemi.dk> wrote:
in dk.videnskab.jura
>"Carl L" <lorberg (.a.) tdcadsl (...) dk> skrev:
>
>> Har sælger ikke accepteret købernes tilbud, når han skriver på sin
>> hjemmeside at de er solgt???
>
>He he. Det gør næppe ejendomsmæglerens sag bedre.

Nej, der mangler stadig en underskrift.

Hvad der står alle mulige andre steder er underordnet.

Hold da kæft hvor i gang i snik-snakken.

---

In article <n6btd15svnctd5ceovnqmb4s8td3g7v9r8@4ax.com>, Grunt wrote:
> On 20 Jul 2005 16:23:44 GMT, "Morten Bjergstrøm" <nospam01@miljokemi.dk> wrote:
> in dk.videnskab.jura
>>"Carl L" <lorberg (.a.) tdcadsl (...) dk> skrev:
>>
>>> Har sælger ikke accepteret købernes tilbud, når han skriver på sin
>>> hjemmeside at de er solgt???
>>
>>He he. Det gør næppe ejendomsmæglerens sag bedre.
>
> Nej, der mangler stadig en underskrift.

Såfremt der er krav om skriftlighed. Hvilket der ikke er i
Danmark.

> Hvad der står alle mulige andre steder er underordnet.

Nej, såfremt sælger selv anser lejlighederne som solgt, så har
både køber og sælger den opdattelse at der er indgået en købsaftale,
og så er der det, uanset at sælger ikke har skrevet under endnu.
>
> Hold da kæft hvor i gang i snik-snakken.

Ikke mere end det du kommer med.

---

Grunt wrote:
> On 20 Jul 2005 16:23:44 GMT, "Morten Bjergstrøm" <nospam01@miljokemi.dk> wrote:
> in dk.videnskab.jura
>
>>"Carl L" <lorberg (.a.) tdcadsl (...) dk> skrev:
>>
>>
>>>Har sælger ikke accepteret købernes tilbud, når han skriver på sin
>>>hjemmeside at de er solgt???
>>
>>He he. Det gør næppe ejendomsmæglerens sag bedre.
>
>
> Nej, der mangler stadig en underskrift.
>
> Hvad der står alle mulige andre steder er underordnet.
>
> Hold da kæft hvor i gang i snik-snakken.

Grynt. Grynt. Grynt. Øf. Øf. Øf. Grunte grunte grunte.


Med venlig hilsen / Best regards
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

Grunt <gruntsaver@msn.com> skrev:

>>> Har sælger ikke accepteret købernes tilbud, når han skriver på
>>> sin hjemmeside at de er solgt???
>>
>>He he. Det gør næppe ejendomsmæglerens sag bedre.
>
> Nej, der mangler stadig en underskrift.

Der er udelukkende et traditionskrav om skriftlighed ikke et formelt
lovmæssigt krav. Der er generelt set ingen formkrav til aftaler.

Prøv at læs Makholms indlæg han argumenterer godt både for og imod.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

---

On 21 Jul 2005 07:11:04 GMT, "Morten Bjergstrøm" <nospam01@miljokemi.dk> wrote:
in dk.videnskab.jura
>Grunt <gruntsaver@msn.com> skrev:
>
>>>> Har sælger ikke accepteret købernes tilbud, når han skriver på
>>>> sin hjemmeside at de er solgt???
>>>
>>>He he. Det gør næppe ejendomsmæglerens sag bedre.
>>
>> Nej, der mangler stadig en underskrift.
>
>Der er udelukkende et traditionskrav om skriftlighed ikke et formelt
>lovmæssigt krav. Der er generelt set ingen formkrav til aftaler.

Nåhja, det er derfor vi har aftaleloven, så vi ikke behøver at have en aftale,
jeps.
>
>Prøv at læs Makholms indlæg han argumenterer godt både for og imod.
HA.
Læs du hellere aftaleloven eller kom med argumenter derfra.

---

Grunt <gruntsaver@msn.com> skrev:

>>Der er udelukkende et traditionskrav om skriftlighed ikke et
>>formelt lovmæssigt krav. Der er generelt set ingen formkrav til
>>aftaler.
>
> Nåhja, det er derfor vi har aftaleloven, så vi ikke behøver at
> have en aftale, jeps.

Vil du ikke være rar at påpege, hvori Aftaleloven kræver, at aftaler
skal være skriftlige!

Du kan finde Aftaleloven på:
http://www.retsinfo.dk/_GETDOC_/ACCN/A19960078129-REGL

Og iøvrigt så er der efter alt at dømme indgået en købsaftale. Dette er
indikeret af, at lejlighederne på den angivne hjemmeside står opført
som værende solgt, at der er indbetalt depositum samt at der er stillet
en bankgaranti.


>>Prøv at læs Makholms indlæg han argumenterer godt både for og
>>imod.
> HA.
> Læs du hellere aftaleloven eller kom med argumenter derfra.

En bedre ide ville være, hvis DU læste OG forstod Aftaleloven.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

---

"Morten Bjergstrøm" <nospam01@miljokemi.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns969A7C6C0A04B.miljokemi.dk@miljokemi.dk...

> En bedre ide ville være, hvis DU læste OG forstod Aftaleloven.

Nu er du decideret urimelig. Øf kan hverken læse eller forstå.

/Bo

---

On 21 Jul 2005 10:13:52 GMT, "Morten Bjergstrøm" <nospam01@miljokemi.dk> wrote:
in dk.videnskab.jura
>Grunt <gruntsaver@msn.com> skrev:
>
>>>Der er udelukkende et traditionskrav om skriftlighed ikke et
>>>formelt lovmæssigt krav. Der er generelt set ingen formkrav til
>>>aftaler.
>>
>> Nåhja, det er derfor vi har aftaleloven, så vi ikke behøver at
>> have en aftale, jeps.
>
>Vil du ikke være rar at påpege, hvori Aftaleloven kræver, at aftaler
>skal være skriftlige!
>
>Du kan finde Aftaleloven på:
>http://www.retsinfo.dk/_GETDOC_/ACCN/A19960078129-REGL
>
>Og iøvrigt så er der efter alt at dømme indgået en købsaftale. Dette er
>indikeret af, at lejlighederne på den angivne hjemmeside står opført
>som værende solgt, at der er indbetalt depositum samt at der er stillet
>en bankgaranti.

Så dem der har købt en lejlighed flytter bare ind når lejlighederne er færdige.
Den tror du altså på.
Du ved, det er storken der kommer med de små børn.
>
>
>>>Prøv at læs Makholms indlæg han argumenterer godt både for og
>>>imod.
>> HA.
>> Læs du hellere aftaleloven eller kom med argumenter derfra.
>
>En bedre ide ville være, hvis DU læste OG forstod Aftaleloven.

Det forudsætter at du forstår den virkelige verden, og det er der ikke udsigt
til at du på noget tidspunkt vil gøre. Det vil derfor være spild af værdifuld
tid at forklare dig noget.

---

Morten Bjergstrøm wrote:

[klip]

> Og iøvrigt så er der efter alt at dømme indgået en købsaftale.

I de købstilbud der er afgivet, kan der være en klausul, der angiver
præcis hvornår sælger anser sig forpligtet. På denne måde kommer aftalen
kun til eksistens, hvis sælger har foretaget det, der kræves efter
vilkåret.

I øvrigt har mæglerens dispositioner som udgangspunkt ingen virkning
ift., om sælger bliver forpligtet, idet mægleren ikke fungerer som
fuldmægtig.

Til sidst vil jeg dog gerne fastslå, at Gerner som sædvanlig ikke fatter
en meter, og at dette indlæg ikke skal betragtes som et forsvar for hans
indlæg.

/Rune Wold

---

"Rune Wold" <none@none.dk> skrev i en meddelelse
news:42df8a60$0$18637$14726298@news.sunsite.dk...

> I øvrigt har mæglerens dispositioner som udgangspunkt ingen virkning
> ift., om sælger bliver forpligtet, idet mægleren ikke fungerer som
> fuldmægtig.

Gælder det ogsåi alle tilfælde selvom det er kendt, at mægler også er
medejer af firmaet, som opfører og sælger ejendommen? Jeg ville jo tro, at
køber med rette kunne anse mægler og sælger som værende én og samme sag...

/Bo

---

bem wrote:

[klip]

> Gælder det ogsåi alle tilfælde selvom det er kendt, at mægler også er
> medejer af firmaet, som opfører og sælger ejendommen?

Har det været kendt for dem, der afgav købstilbuddet? I øvrigt mener jeg
ikke, at medejerskabet kan medføre en ændring i det ovennævnte
udgangspunkt, og slet ikke når man henser til medejerskabets størrelse
og baggrundshistorie.

[klip]

> Jeg ville jo tro, at køber med rette kunne anse mægler og sælger som
> værende én og samme sag...

Hendes medejerandel er næppe stor nok til, at identifikationssynspunktet
kan blive relevant. I sager hvor et identifikationssynspunkt gøres
gældende for dette eller hint, er der typisk tale om eneejerskab eller
en overvældende majoritet.

/Rune Wold

---

On Thu, 21 Jul 2005 09:43:25 -0200, Rune Wold <none@none.dk> wrote:
in dk.videnskab.jura
>Morten Bjergstrøm wrote:
>
>[klip]
>
>> Og iøvrigt så er der efter alt at dømme indgået en købsaftale.
>
>I de købstilbud der er afgivet, kan der være en klausul, der angiver
>præcis hvornår sælger anser sig forpligtet. På denne måde kommer aftalen
>kun til eksistens, hvis sælger har foretaget det, der kræves efter
>vilkåret.
>
>I øvrigt har mæglerens dispositioner som udgangspunkt ingen virkning
>ift., om sælger bliver forpligtet, idet mægleren ikke fungerer som
>fuldmægtig.
>
>Til sidst vil jeg dog gerne fastslå, at Gerner som sædvanlig ikke fatter
>en meter, og at dette indlæg ikke skal betragtes som et forsvar for hans
>indlæg.
>
>/Rune Wold

Hverken du eller bjerggeden har fattet hvad et købstilbud er eller indebærer.
I snik-snakker ad helvede til. Og jeres gætterier hører ikke hjemme i gruppen,
eller jer.

---

Grunt wrote:

[klip]

> Hverken du eller bjerggeden har fattet hvad et købstilbud er eller indebærer.

Nåh, men kan du så være venlig at forklare det?

/Rune Wold

---

On Thu, 21 Jul 2005 12:13:12 -0200, Rune Wold <none@none.dk> wrote:
in dk.videnskab.jura
>Grunt wrote:
>
>[klip]
>
>> Hverken du eller bjerggeden har fattet hvad et købstilbud er eller indebærer.
>
>Nåh, men kan du så være venlig at forklare det?
>
>/Rune Wold

Min erfaring med dig er at du ikke tror på det jeg skriver.
Prøv istedet at slå ordet op.

---

Grunt wrote:

>> Nåh, men kan du så være venlig at forklare det?
>>
>> /Rune Wold
>
> Min erfaring med dig er at du ikke tror på det jeg skriver.

Ja det forstår man jo ikke noget som helst af...

/Bo

---

Grunt wrote:

[klip]

> Min erfaring med dig er at du ikke tror på det jeg skriver.
> Prøv istedet at slå ordet op.

Hvis du læser mit indlæg, så ville du vide, at jeg ikke mener, at der er
indgået en bindende aftale på det grundlag, som er beskrevet her i
tråden. Jeg slog bare samtidig fast, at det ikke var et støtteindlæg til
forsvar for dine "betragtninger", da de som oftest ikke er bygget på
traditionelle retskilder, anerkendt teori eller faktiske omstændigheder.

/Rune Wold

---

On Thu, 21 Jul 2005 14:53:08 -0200, Rune Wold <none@none.dk> wrote:
in dk.videnskab.jura
>Grunt wrote:
>
>[klip]
>
>> Min erfaring med dig er at du ikke tror på det jeg skriver.
>> Prøv istedet at slå ordet op.
>
>Hvis du læser mit indlæg, så ville du vide, at jeg ikke mener, at der er
>indgået en bindende aftale på det grundlag, som er beskrevet her i
>tråden. Jeg slog bare samtidig fast, at det ikke var et støtteindlæg til
>forsvar for dine "betragtninger", da de som oftest ikke er bygget på
>traditionelle retskilder, anerkendt teori eller faktiske omstændigheder.
>
>/Rune Wold

Altså har jeg ret.

---

Grunt wrote:

[klip]

> Altså har jeg ret.

Har du ret i din påstand om, at jeg ikke ved noget om tilbud?

/Rune Wold

---

On Thu, 21 Jul 2005 20:41:04 -0200, Rune Wold <none@none.dk> wrote:
in dk.videnskab.jura
>Grunt wrote:
>
>[klip]
>
>> Altså har jeg ret.
>
>Har du ret i din påstand om, at jeg ikke ved noget om tilbud?
>
>/Rune Wold

Er du forvirret ? Så vent til i morgen, så bliver du totalt forvirret.

---

Rune Wold <none@none.dk> skrev:

>> Og iøvrigt så er der efter alt at dømme indgået en købsaftale.
>
> I de købstilbud der er afgivet, kan der være en klausul, der
> angiver præcis hvornår sælger anser sig forpligtet. På denne måde
> kommer aftalen kun til eksistens, hvis sælger har foretaget det,
> der kræves efter vilkåret.

Der kan næppe være tvivl om, at mægler og sælger ikke lovligt kan
disponere over andres midler i så lang en periode som der er tale om i
denne sag og samtidig påstå, at der ikke er tale om, at lejlighederne
rent faktisk er blevet solgt, hvis de alligevel påstår det, så er vi
meget tæt på, at kunne kalde det bedrageri.

Som det fremgår af Sadolin-parkens hjemmeside kan det også ses at de
selv opfatter lejlighederne som værende solgt og på det grundlag er det
usandsynligt, at der ikke som minimum foreligger en mundtlig
købsaftale, der er mindst ligeså gyldig som en skriftlig aftale.
Derudover antyder de mange fejlbehæftede udtalelser fra mægler og
sælger, at de forsøger at dække over noget.


> I øvrigt har mæglerens dispositioner som udgangspunkt ingen
> virkning ift., om sælger bliver forpligtet, idet mægleren ikke
> fungerer som fuldmægtig.

Mægler og sælger er her i et eller andet omfang samme person, hvilket
allerede nu er genstand for en myndighedsundersøgelse.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

---

Morten Bjergstrøm wrote:

[klip]

> Der kan næppe være tvivl om, at mægler og sælger ikke lovligt kan
> disponere over andres midler i så lang en periode som der er tale om i
> denne sag og samtidig påstå, at der ikke er tale om, at lejlighederne
> rent faktisk er blevet solgt,

At man har krævet bankgaranti og depositum, er nok det stærkeste
argument for, at der er indgået en aftale. Jeg tvivler dog på, at dette
indicium i sig selv kan overvinde det traditionelt høje bevisbyrdekrav,
der er ved køb af fast ejendom. Desuden, som jeg også skrev, vil der
ikke undre mig, hvis der i købstilbuddene er indkorporeret et vilkår om,
at der kræves en særlig form for aftaleindgåelse, f.eks. skriftkrav.

[klip]

> Som det fremgår af Sadolin-parkens hjemmeside kan det også ses at de
> selv opfatter lejlighederne som værende solgt og på det grundlag er det
> usandsynligt, at der ikke som minimum foreligger en mundtlig
> købsaftale, der er mindst ligeså gyldig som en skriftlig aftale.

Det er ikke sadolins hjemmeside. Det er Nyboligs liste over projekter,
der er udbudt til salg. Igen, Nyboligs dispositioner som mægler binder
som udgangspunkt ikke sælger, da mæglerrollen ikke indebærer en fuldmagt.

[klip]

> Derudover antyder de mange fejlbehæftede udtalelser fra mægler og
> sælger, at de forsøger at dække over noget.

Ikke noget der i sig selv medfører, at der er indgået en aftale.

[klip]

> Mægler og sælger er her i et eller andet omfang samme person, hvilket
> allerede nu er genstand for en myndighedsundersøgelse.

Efter Nyboligs informationschefs oplysninger, så er der tale om en helt
ubetydelig medejerandel, som alene er kommet til verden som betaling for
en ældre gæld. Hvis dette er rigtigt, kan jeg ikke se, at det har nogen
betydning for, om der er indgået en aftale.

/Rune Wold

---

Rune Wold <none@none.dk> skrev:

>> Min erfaring med dig er at du ikke tror på det jeg skriver.
>> Prøv istedet at slå ordet op.
>
> Hvis du læser mit indlæg, så ville du vide, at jeg ikke mener, at
> der er indgået en bindende aftale på det grundlag, som er
> beskrevet her i tråden.

Øh? Jeg kan til nød gå med til at sagen kan vippe til begge sider, men
som det ser ud nu mest til fordel for køber (og det skal
ejendomsmægler/sælger jo så nok også håbe på at sagen gør).

Som det fremgår af:
http://mindworking.dk/ADMIN/data/Nybolig/Sadolin_Parken/default.asp?id=
90571785613242915112004&firma=Nybolig&site=Sadolin_Parken
Anser sælger lejlighederne som værende solgt så der er i og for sig
ikke tvivl om hvor sælger står.

Iøvrigt kunne jeg også lide at vide, hvorvidt du mener der kan stilles
krav om depositum og bankgaranti uden en bindende aftale jvf.
rimelighesbetragtningerne i Aftaleloven.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

---

Rune Wold <none@none.dk> skrev:

>> Der kan næppe være tvivl om, at mægler og sælger ikke lovligt kan
>> disponere over andres midler i så lang en periode som der er tale
>> om i denne sag og samtidig påstå, at der ikke er tale om, at
>> lejlighederne rent faktisk er blevet solgt,
>
> At man har krævet bankgaranti og depositum, er nok det stærkeste
> argument for, at der er indgået en aftale.

Vi er vist ikke så uenige som jeg først troede - vi hælder bare til
hver sin side.


> Jeg tvivler dog på, at
> dette indicium i sig selv kan overvinde det traditionelt høje
> bevisbyrdekrav, der er ved køb af fast ejendom.

Det vil jeg ikke afvise, men der er jo flere andre indicier, der peger
i retning af, at lejlighederne rent faktisk var solgt.


>> Derudover antyder de mange fejlbehæftede udtalelser fra mægler og
>> sælger, at de forsøger at dække over noget.
>
> Ikke noget der i sig selv medfører, at der er indgået en aftale.

Rigtigt men det er indicier der taler for køberne.


>> Mægler og sælger er her i et eller andet omfang samme person,
>> hvilket allerede nu er genstand for en myndighedsundersøgelse.
>
> Efter Nyboligs informationschefs oplysninger, så er der tale om en
> helt ubetydelig medejerandel, som alene er kommet til verden som
> betaling for en ældre gæld. Hvis dette er rigtigt, kan jeg ikke
> se, at det har nogen betydning for, om der er indgået en aftale.

Jeg tager enhver udtalelse fra Nybolig og Sadolin-parkens bagmænd med
et stort gran salt. De er allerede blevet taget i at lyve om faktiske
forhold, hvilket næppe er noget der taler for deres sag.

http://www.ekstrabladet.dk/VisArtikel.iasp?PageID=303086
http://politiken.dk/VisArtikel.sasp?PageID=388685
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=388389

Men uanset hvad og hvordan man end vender og drejer den så er Nybolig
taberne i den her sag.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

---

Morten Bjergstrøm wrote:

[klip]

> Men uanset hvad og hvordan man end vender og drejer den så er Nybolig
> taberne i den her sag.

Vel kun moralske tabere. Dem der taber økonomisk er de stakler, der
afgav tilbud i tillid til, at de ville blive accepteret. Det er vist på
tide med en noget mere ekstensiv lovregulering på området.

/Rune Wold

---

Rune Wold wrote:

> Vel kun moralske tabere. Dem der taber økonomisk er de stakler, der
> afgav tilbud i tillid til, at de ville blive accepteret. Det er vist
> på tide med en noget mere ekstensiv lovregulering på området.

Er der egentlig en frist for, hvor længe sælger kan trække underskriften i
forhold til, om køber kan fortyde uden at skulle betale for fortrydelse?

/Bo

---

In article <42e10c32$0$18641$14726298@news.sunsite.dk>, bem wrote:
> Rune Wold wrote:
>
>> Vel kun moralske tabere. Dem der taber økonomisk er de stakler, der
>> afgav tilbud i tillid til, at de ville blive accepteret. Det er vist
>> på tide med en noget mere ekstensiv lovregulering på området.
>
> Er der egentlig en frist for, hvor længe sælger kan trække underskriften i
> forhold til, om køber kan fortyde uden at skulle betale for fortrydelse?

Så må du over i aftaleloven og se. Det kan aftales, eller fremgå af
sædvane eller handelsbrug (pgf 1)

Det er meget forvirrende at læse aftaleloven med omvendte briller.
Er det ikke altid sælger der afgiver tilbud ?

Pgf 3 handler om tilbud uden frist. Her skal svar sendes til tilbudsgiver
(som åbenbart er køber ved ejendomshandel) uden ophold når den der har
modtaget det har haft rimelig betænkningstid. Så aftalelovens pgf 3 er
ihverfald ikke overholdt.

Dem der har rykket for svar og ikke fået et, de er endt i en situation
hvor de kan hævde tilbudet er bortfaldet, og at ejendomsmægleren
uretmæssigt har disponeret over tilbudsgivers penge.

---

Scripsit "Povl H. Pedersen" <povlhp@acomputer.home.terminal.dk>

> Det er meget forvirrende at læse aftaleloven med omvendte briller.
> Er det ikke altid sælger der afgiver tilbud ?

Nej, tilbuddet kan komme fra en hvilkensomhelst af parterne.

I ejendomshandler er der en fast tradition om at det normale er at
sælger (gennem mægler, annoncering m.v.) oplyser offentligheden om at
han ønsker at sælge ejendommen. Den mulige køber fremsætter så (igen
gennem mægler) et konkret tilbud om at indgå en salgsaftale, og det
kan sælger så bestemme sig for om han vil tage imod.

> Pgf 3 handler om tilbud uden frist. Her skal svar sendes til tilbudsgiver
> (som åbenbart er køber ved ejendomshandel) uden ophold når den der har
> modtaget det har haft rimelig betænkningstid. Så aftalelovens pgf 3 er
> ihverfald ikke overholdt.

Bemærk at §3 gælder hvor tilbuddet *ikke* indeholder særlig angivelse
af acceptfristen. Imidlertid er det jo mægleren der har formuleret
tilbudsdokumentet, så det kan godt være at det i den konkrete sag har
indeholdt et vilkår om at acceptfristen udskydes.

> Dem der har rykket for svar og ikke fået et, de er endt i en situation
> hvor de kan hævde tilbudet er bortfaldet, og at ejendomsmægleren
> uretmæssigt har disponeret over tilbudsgivers penge.

Det er ikke klart ud fra pressedækningen om der faktisk er blevet
disponeret over depositummet.

--
Henning Makholm

---

Henning Makholm wrote:
> Scripsit "Povl H. Pedersen" <povlhp@acomputer.home.terminal.dk>

[klip]


>>Dem der har rykket for svar og ikke fået et, de er endt i en situation
>>hvor de kan hævde tilbudet er bortfaldet, og at ejendomsmægleren
>>uretmæssigt har disponeret over tilbudsgivers penge.
>
>
> Det er ikke klart ud fra pressedækningen om der faktisk er blevet
> disponeret over depositummet.

Skulle der ikke stilles både depositum og bank garanti?

Det er lidt sjovt når man læser hvad politikkens nudanske
ordbog skriver om "depositum"

"depositum [deZpoOsiYtåm] subst. -met, -mer (el. deposita), -merne
(el. depositaene)
1. en betaling der fungerer som sikkerhed el. pant d depositum betales
ved kontraktindgåelsen og fratrækkes fakturaen ved endelig afregning •
betale 500 kr. i depositum e depositumsbevis e indflytningsdepositum
• et pengebeløb som betales ved leje af en lejlighed i en privat
udlejningsejendom, og som bl.a. står som garanti for at lejligheden
kan sættes i stand når lejeren flytter = INDSKUD d ved indflytning
betales der depositum og tre måneders forudbetalt leje • der betales
tre måneders husleje i depositum
• stille depositum betale et depositum for noget d han stillede et
depositum på 100.000 kr. og afværgede tvangsauktionen
! ¯ latin d•positum neutrum af perf.ptc. af d•p@nere (jf. deponere)"

Det sjove er "depositum betales ved kontraktindgåelsen".

Depositummet må være noget som har været i sælger eller mæglers hænde.
Men hvad er så disponeret over?

1) de står på en bank konto der ikke har haft andre transaktioner?
2) de står på en bankkonto med andre transaktioner?
3) sælger/mægler har brugt depositummet som garanti over for banken
til at låne flere penge?

Hvis 2 eller 3 gælder mener jeg de har disponeret over dem.
1 mener jeg også er disponeret hvis andre en køber ejer kontoen.



JonB

---

bem wrote:

[klip]

> Er der egentlig en frist for, hvor længe sælger kan trække underskriften
> i forhold til, om køber kan fortyde uden at skulle betale for fortrydelse?

Den fortrydelsefrist du taler om er jo kun relevant, hvis sælger har
underskrevet. Hvis sælger ikke underskriver, så er køber selvsagt heller
ikke bundet af sit tilbud, og køber kan derfor "fortryde" gratis.

/Rune Wold

---

Rune Wold wrote:
> Den fortrydelsefrist du taler om er jo kun relevant, hvis sælger har
> underskrevet. Hvis sælger ikke underskriver, så er køber selvsagt
> heller ikke bundet af sit tilbud, og køber kan derfor "fortryde"
> gratis.
> /Rune Wold

Vil det sige, at hvis jeg underskriver en slutseddel, så kan jeg gratis
fortryde indtil jeg har fået den underskrevne slutseddel til bage fra
sælger? Ellers giver dit svar vel ingen mening?

/Bo

---

bem wrote:

[klip]

> Vil det sige, at hvis jeg underskriver en slutseddel, så kan jeg gratis
> fortryde indtil jeg har fået den underskrevne slutseddel til bage fra
> sælger? Ellers giver dit svar vel ingen mening?

For det første kan man spørge, om Lov om forbrugerbeskyttelse ved
erhvervelse af fast ejendom m.v., herunder fortrydelsesretten,
overhovedet gælder, jf. lovens § 1, stk. 2.

Da der dog er tale om en grund med en eksisterende bygning, der
ombygges, så gælder loven efter min mening.

Dernæst er det klart, at det kun er relevant at tale om fortrydelsesret,
når aftalen er indgået. Når aftalen ikke er indgået, er det spørgsmålet,
om tilbudsgiver (køber) har ret til at tilbagekalde løftet.

Fra Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.:

§ 7. Når der er indgået en aftale om køb, kan køberen træde tilbage fra
aftalen på de betingelser, som er nævnt i §§ 8-11 (fortrydelsesret).

Stk. 2. Så længe et tilbud om køb ikke er antaget af sælgeren, kan
køberen tilbagekalde sit tilbud ved at give underretning herom til sælgeren.

Dvs. så længe aftalen ikke er indgået ved sælgers accept, kan køber frit
tilbagekalde tilbuddet. Godtgørelsesreglen i § 11 omfatter ikke § 7,
stk. 2 situationen. I øvrigt (hvis sælger ikke havde nægtet at
acceptere) skulle der formentlig slet ikke betales godtgørelse, jf. §
11, stk. 2:

§ 11. Fortrydelsesretten er betinget af, at køberen inden udløbet af den
i § 8 nævnte frist betaler en godtgørelse på 1 pct. af købesummen til
sælgeren, jf. dog stk. 2. Køberen kan med frigørende virkning betale til
en erhvervsdrivende som nævnt i § 6, stk. 3.

Stk. 2. Køberen skal ikke betale godtgørelse efter stk. 1, såfremt
aftalen er indgået med en sælger, der har opført ejendommen med salg for
øje, eller hvis hovederhverv er at sælge fast ejendom, når sælgeren har
handlet som led i dette erhverv. Går aftalen ud på køb af en grund samt
ny- eller færdigopførelse af en hel bygning på grunden som nævnt i § 14,
finder § 17 tilsvarende anvendelse.

/Rune Wold

---

"Rune Wold" <none@none.dk> wrote in message
news:42e127d9$0$18647$14726298@news.sunsite.dk...
> § 7. Når der er indgået en aftale om køb, kan køberen træde tilbage fra
> aftalen på de betingelser, som er nævnt i §§ 8-11 (fortrydelsesret).
>
> Stk. 2. Så længe et tilbud om køb ikke er antaget af sælgeren, kan
> køberen tilbagekalde sit tilbud ved at give underretning herom til
sælgeren.

Af nysgerrighed, hvornår er det i den forbindelse betragtet som "antaget af
sælgeren"? Når sælger har sat sin underskrift på tilbuddet, eller når køber
er blevet oplyst at sælger har underskrevet?

---

SoftMan Brian wrote:

> hvornår er det i den forbindelse betragtet som "antaget af sælgeren"?

Dette udtryk må udfyldes af de almindelige aftaleretlige
regler/grundsætninger. Dvs., når accept af tilbuddet er kommet frem til
tilbudsgiver. Og hvornår accepten er kommet frem afhænger helt og
aldeles af det livsområde som kontrakten omhandler, dvs. f.eks. den
tunge bevisbyrde, der eksisterer ved handel med fast ejendom.

/Rune Wold

---

Rune Wold wrote:
> Morten Bjergstrøm wrote:
>
> [klip]
>
>> Men uanset hvad og hvordan man end vender og drejer den så er Nybolig
>> taberne i den her sag.
>
>
> Vel kun moralske tabere. Dem der taber økonomisk er de stakler, der
> afgav tilbud i tillid til, at de ville blive accepteret. Det er vist på
> tide med en noget mere ekstensiv lovregulering på området.
>
> /Rune Wold
>
Næe, også økonomiske tabere. Der vil være flere sælgere af boligere der
sikkert vælger at sælge via andre mæglere. Bl.a. på grund af de
skriverier der var sidste år (tror jeg det var) omkring Peter
Norvig/Nybolig der satte priserne for højt, og da boligen så ikke kunne
sælges så måtte prisen sættes ned. Sælgerne mistede ikke nogle penge på
den måde, men man mister tilliden.
Jeg har lige fået min lejlighed vurderet og spørgsmålet er så, om jeg
vil underskrive en formidlingsaftale med Nybolig, eller om jeg skulle
tage den anden mægler der har vurderet min bolig.
Det bliver nemmere og nemmere at tage den slags beslutninger når man
følger lidt med i medierne.

mvh j

---

Rune Wold <none@none.dk> skrev:

>> Men uanset hvad og hvordan man end vender og drejer den så er
>> Nybolig taberne i den her sag.
>
> Vel kun moralske tabere.

Tjo Nybolig og i særdeleshed Norvig og Nørrisgaard vil nok ikke få det
ret sjovt i en længere periode.

> Dem der taber økonomisk er de stakler,
> der afgav tilbud i tillid til, at de ville blive accepteret.

De må have krav på erstatning efter de almindelige erstatningsretlige
regler. Men her vil jeg tro de har nogle tilsvarende modargumenter som
hvad angår aftalen

> Det
> er vist på tide med en noget mere ekstensiv lovregulering på
> området.

Bestemt - og mon ikke det kommer.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

---

Morten Bjergstrøm wrote:

[klip]

> De må have krav på erstatning efter de almindelige erstatningsretlige
> regler. Men her vil jeg tro de har nogle tilsvarende modargumenter som
> hvad angår aftalen

Nu skal jeg selvfølgelig passe på, hvad jeg skriver. De er økonomiske
tabere i den forstand, at de går glip af en væsentlig værdistigning. Som
udgangspunkt er det dog ikke et tab, der kan erstattes, da denne gevinst
ville kræve, at der blev indgået en aftale, hvilket sælgeren, som
udgangspunkt uden at pådrage sig et erstatningsansvar, kan nægte at indgå.

Nåh jeg skriver som udgangspunkt, så er det fordi, at der findes en
erstatningsregel udenfor kontraktsforhold, der måske kunne være
relevant, nemlig culpa in contrahendo. Der er eksempler på, at en part i
en kontraktsforhandling, som udgiver sig for at være seriøs, men som
springer fra i sidste øjeblik uden saglig begrundelse, kan blive
erstatningsanvarlig. Om dette ansvar i så fald kunne omfatte den
hypotetiske avance og ikke kun kontraheringsomkostningerne er en anden
sag, men jeg mener, at Jørgen Nørgaard i sin Aftaler og mellemmænd, 3.
udg., har anbefalet dette resultat i visse situationer.

Vi må håbe, at der er nogen, der anlægger sag.

/Rune Wold

---

Rune Wold <none@none.dk> skrev:

>> De må have krav på erstatning efter de almindelige
>> erstatningsretlige regler. Men her vil jeg tro de har nogle
>> tilsvarende modargumenter som hvad angår aftalen
>
> Nu skal jeg selvfølgelig passe på, hvad jeg skriver. De er
> økonomiske tabere i den forstand, at de går glip af en væsentlig
> værdistigning.

Ja det er det store tab, men det anser jeg også som lidt tvivlsomt om
der kan kræves erstatning for, det er ihvertfald meget uklart for mig,
men rentetabet på de 50.000,- i 9 måneder samt udgifterne til
etableringen af en bankgaranti må der kunne kræves erstatning for. Det
er selvfølgelig småpenge i forhold til værditabet.

[snip noget hvor jeg lærte et nyt begreb ]

> Vi må håbe, at der er nogen, der anlægger sag.

Det er ihvertfald en vigtig sag at få for retten.
Jeg håber også lidt på en politianmeldelse for at få afklaret
bedragerispørgsmålet.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

---

Henning Makholm <henning@makholm.net> skrev:

> Det er ikke klart ud fra pressedækningen om der faktisk er blevet
> disponeret over depositummet.

Når man indbetaler et depositum er det betalingsmodtager der har
rådighed over pengene. Så det kan der ikke være nogen tvivl om.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

---

Morten Bjergstrøm <nospam01@miljokemi.dk> wrote:

> Henning Makholm <henning@makholm.net> skrev:
>
>> Det er ikke klart ud fra pressedækningen om der faktisk er blevet
>> disponeret over depositummet.
>
> Når man indbetaler et depositum er det betalingsmodtager der har
> rådighed over pengene. Så det kan der ikke være nogen tvivl om.

Måske. Pengene kunne jo være indbetalt til en spærret konto el.lign.
Generelt er der ingen risiko ved at indbetale penge til en
ejendomsmægler, da de skal stille en garanti for købernes indbetaling
til udbetaling o.lign. formål.

--
Jesper Lund

---

"Jesper Lund" <jelu@despammed.com> skrev:

>>> Det er ikke klart ud fra pressedækningen om der faktisk er
>>> blevet disponeret over depositummet.
>>
>> Når man indbetaler et depositum er det betalingsmodtager der har
>> rådighed over pengene. Så det kan der ikke være nogen tvivl om.
>
> Måske. Pengene kunne jo være indbetalt til en spærret konto
> el.lign. Generelt er der ingen risiko ved at indbetale penge til
> en ejendomsmægler, da de skal stille en garanti for købernes
> indbetaling til udbetaling o.lign. formål.

Måske ikke risiko men der er et tab i og med at køber ikke har rådighed
over pengene. Man kan naturligvis ikke lovligt råde over andres midler
ud fra en lovning på køb af en bolig uden at dette løfte er reelt.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine