On Tue, 19 Jul 2005 18:09:25 +0200, "Puk"
<Bitnisse"removethis"@e-mail.dk> wrote:
>Da vi hele tiden har vidst, at vi skulle lave alt dette arbejde, har jeg
>bevidst begrænset mig til at have planter i potter, således at nyplantede
>bede ikke skulle graves op, når drænene skulle lægges ned. Men snart får
>jeg altså frie hænder, og jeg glæder mig som et lille barn.
Det kender jeg pt. godt
Mit hoved rumler også med tanker om alle de herlige ting jeg skal
have/have gjort, når jeg flytter ud på 'godset'
>For at holde helt styr på det og samtidig ikke få stress ville jeg gerne
>lave en slags havebog over min egen have. Altså hvad står hvor, hvad hedder
>det, hvornår skal det gødes, hvornår skal det beskæres osv. En slags log
>med kalender. Måske findes der pc programmer til den slags? Eller
>have-"dagbøger" som man selv udfylder? Ellers må jeg jo lave det selv.
Jeg har ikke kendskab til sådan noget, men har ind i mellem selv godt
kunnet bruge det.
>Samtidig vil jeg gerne hjælpe mig selv ude i haven. Sætte små (og meget
>gerne PÆNE) skilte i jorden ved planterne, så det bliver nemmere for mig at
>huske, hvad der er hvad. Men skriften skulle nødig regne af. Hvor køber i
>andre den slags til rimelige priser? Og hvad med god opbindingssnor? Hvad
>har i andre i jeres have-kurv/kasse som er helt uundværligt for jer? Hvad
>ville i ønske i havde?
Skilte: Jeg bruger nogle små stiketiketter i plast, som jeg skriver på
med en Staedtler Pancolor-tusch. Jeg ved ikke helt om man stadig kan
købe Pancolor, sidst jeg forhørte hos min normale tusch-pusher sagde de
at den var udgået og at jeg i stedet skulle bruge Staedtler Lumocolor.
Lumocolor er bare ikke nær så holdbar som Pancolor er. Tekst skrevet med
Pancolor holder fint i et par år, det syntes jeg er meget godt.
Skal det være ekstra fint, så bruger jeg vores Dymo labelmaskine med en
plasttape i, klistrer tapen på et stykke plast-persienne. Det holder
rigtig godt, er nemt at stikke i jorden så det næsten ikke kan ses ved
første øjekast ud over haven. Jeg er jo ikke interesseret i at have en
skilteskov
Tipset med at bruge persienner som skilte fik jeg i øvrigt selv i denne
gruppe for nogle år siden....
Opbindingssnor: Det kommer an på til hvad ..... Jeg har noget som kaldes
'Spagettisnor', et tyndt 'rør' nærmest samme tykkelse som et stykke
macaroni. Det er blødt og kan strækkes en smule. Det bruges på
produktionsplanteskoler til at binde træer op med, jeg har aldrig set
det i detailhandlen, men hvis du er villig til at aftage en stor pose
(vist med 1 kg i), så kan de fleste planteskoler sikkert få det hjem til
dig.
Ellers er almindelig bast også ret godt til mindre opbindingsopgaver.
Det holder ikke så længe, et års tid, men det ser jeg som en fordel, for
så ender det ikke med at gnave i planterne.
Af uundværlige ting er der Felco'en - beskæresaksen. Andre mærker kan
sikkert være lige så gode, men jeg sværger nu til min Felco, som indtil
nu har fulgt mig gennem 12 år.
En kultivatorrive er også en rar ting. Det er en rive hvor hver anden
tand mangler - den er god når man skal rive ting sammen i bede, for den
slæber ikke en masse jord med - og den kan lynhurtigt kradse jorden op
så den ser nyrevet ud når man f.eks har plantet et stykke til med nye
planter. Kultivatorriven er et overset haveredskab
Det jeg mangler mest i min have er tid til at nå alt det jeg gerne ville
derude
>Rundt om vores hus kommer der til at ligge søsten. Nedenunder består jorden
>primært af grus og småsten, da det jo hjælper drænene. Men jeg vil gerne
>plante nogle klatreplanter rundt om huset her og der. Jeg forestiller mig
>noget med at grave nogle huller og fylde noget bedre plantejord i dem,
>eventuelt blande lidt af gruset i og så sætte nogle vandingsrør ved
>planterne, så det bliver nemt at vande dem. Har i nogle tips og ideer?
Din ide lyder fin - selv om jeg ikke er så meget for at sætte rør ned
til at vande i. Det ser træls ud, og jeg tror ikke det rigtig har den
store effekt som folk tror. Så hellere ligge en siveslange ud lige under
jordoverfladen ved de planter der skal have ekstra vand. Så kan man
sætte vandslangen på siveslangen og lade den køre et kvarters tid eller
deromkring.
Eller man kan tage en stor plastdunk, prikke et hul nær bunden, fylde
den med vand og placere den ved den plante der nu skal vandes - vandet
vil sive relativt langsomt ud af dunken, tilpas langsomt til at det kan
nå at synke i jorden i stedet for at løbe væk.
--
Mads Lie Jensen - mads@gartneriet.dk - ICQ #25478403
Gartneriet - snart i ny indpakning:
http://ny.gartneriet.dk