|
| Bodeling efter kort tids ægteskab Fra : Povl H. Pedersen |
Dato : 29-06-05 20:36 |
|
Hvordan er det i følgende situation:
A og B bliver gift. A har en større formue, B har ingenting.
Der er ingen ægtepagt.
Ægteskabet opløses efter 12 mdr.
Vil B kunne gøre krav på halvdelen af de millioner som A ejede
ved indgåelse af ægteskabet ? A har i ægteskabets forløb afholdt alle
udgifter, herunder underhold til B.
Eller ser man på en rimelighedsbetragtning ?
Hvis B's hensigt alene var andel i pengene er situationen så anderledes ?
(Dvs ægteskabet, som vel er en aftale, er afgivet på svigagtigt grundlag).
Hvis B havde en række kreditorer inden ægteskabet, vil ægteparet så
automatisk komme til at hæfte solidarisk ? Også hvis A ikke kendte til
gælden ?
En ægtepagt skal være speicifik omkring særejet. Såfremt B ikke har
oplyst om gælden, så kan den ikke komme på en ægteskabskontrakt, og dermed
kan A hænge på den som følge af B's svig ?
| |
jacob nielsen (29-06-2005)
| Kommentar Fra : jacob nielsen |
Dato : 29-06-05 21:08 |
|
Povl H. Pedersen wrote:
> Hvordan er det i følgende situation:
> A og B bliver gift. A har en større formue, B har ingenting.
> Der er ingen ægtepagt.
> Ægteskabet opløses efter 12 mdr.
>
> Vil B kunne gøre krav på halvdelen af de millioner som A ejede
> ved indgåelse af ægteskabet ? A har i ægteskabets forløb afholdt alle
> udgifter, herunder underhold til B.
>
> Eller ser man på en rimelighedsbetragtning ?
> Hvis B's hensigt alene var andel i pengene er situationen så anderledes ?
> (Dvs ægteskabet, som vel er en aftale, er afgivet på svigagtigt grundlag).
Nu er familieret ikke just min stærke side, men skiftelovens §69a jf.
§69. forekommer mig at være en mulighed. Hvorledes "uden økonomisk
betydning" konkret skal forstås kan jeg ikke sige dig. Ad "kortvarigt"
er bestemmelsen ifølge Karnov ikke anvendt, hvor ægteskabet har bestået
mere end 5 år.
§69. Ved skifte i anledning af ægteskabs omstødelse udtager hver
ægtefælle forlods så meget af fællesboet, som svarer til, hvad han har
indbragt i boet ved ægteskabets indgåelse eller gennem senere
erhvervelse ved arv eller gave, eller hvad han har overført til
fællesboet fra eget særeje. Strækker den fælles formue ikke til, sker
der forholdsvis afkortning.
§69a. Har en ægtefælle indbragt den væsentligste del af fællesboet på
den i § 69 angivne måde, og vil en ligedeling være åbenbart urimelig,
navnlig fordi ægteskabet har været kortvarigt og uden økonomisk
fællesskab af betydning, kan det ved skifte i anledning af separation,
skilsmisse eller bosondring efter begæring bestemmes, at boets deling
skal finde sted således, at bestemmelserne i § 69 bringes til anvendelse
i det omfang, dette findes begrundet.
> Hvis B havde en række kreditorer inden ægteskabet, vil ægteparet så
> automatisk komme til at hæfte solidarisk ? Også hvis A ikke kendte til
> gælden ?
Nej, her gælder særhæftelsesprincippet i retsvirkningslovens §25, så
hver ægtefælle kun hæfter for egen gæld.
--
Jacob
| |
Povl H. Pedersen (29-06-2005)
| Kommentar Fra : Povl H. Pedersen |
Dato : 29-06-05 21:58 |
|
In article <42c2ffc1$0$18648$14726298@news.sunsite.dk>, jacob nielsen wrote:
> Nu er familieret ikke just min stærke side, men skiftelovens §69a jf.
> §69. forekommer mig at være en mulighed. Hvorledes "uden økonomisk
> betydning" konkret skal forstås kan jeg ikke sige dig. Ad "kortvarigt"
> er bestemmelsen ifølge Karnov ikke anvendt, hvor ægteskabet har bestået
> mere end 5 år.
OK, det er primært som en sikring når jeg gifter mig med en udenlandsk
ægtefælle, som ikke er berettiget til nogen ydelser i DK, og som nok
ikke ville kunne få job de første år. Så de første 2-3 år burde jeg
være sikret såfremt ægteskabet forliser.
Det var primært for at sikre friværdien i boligen (så jeg ikke
vil blive tvunget ud som følge af skilsmisse), samt nogle få
hundredetusinde på pensionsopsparingen.
Men selvfølgelig er det bedst hvis jeg kan få disse 2 aktiver over
som særeje, hvilket jeg har luftet, uden at finde det store gehør.
| |
jacob nielsen (29-06-2005)
| Kommentar Fra : jacob nielsen |
Dato : 29-06-05 23:14 |
|
Povl H. Pedersen wrote:
> In article <42c2ffc1$0$18648$14726298@news.sunsite.dk>, jacob nielsen wrote:
[Klip] skiftelovens §69a jf. §69 [/klip]
> OK, det er primært som en sikring når jeg gifter mig med en udenlandsk
> ægtefælle, som ikke er berettiget til nogen ydelser i DK, og som nok
> ikke ville kunne få job de første år. Så de første 2-3 år burde jeg
> være sikret såfremt ægteskabet forliser.
Jeg tror ikke, at jeg ville turde sætte min lid til skiftelovens regler
som redningsplanke, men jeg er som sagt ingen familieretshaj, så det
ville nok være klogt at få en second opinion fra en familieretsadvokat ;)
> Det var primært for at sikre friværdien i boligen (så jeg ikke
> vil blive tvunget ud som følge af skilsmisse), samt nogle få
> hundredetusinde på pensionsopsparingen.
> Men selvfølgelig er det bedst hvis jeg kan få disse 2 aktiver over
> som særeje, hvilket jeg har luftet, uden at finde det store gehør.
Det er uden tvivl den bedste og sikreste løsning.
--
Jacob
| |
Henrik (30-06-2005)
| Kommentar Fra : Henrik |
Dato : 30-06-05 00:33 |
|
On 29 Jun 2005 20:58:10 GMT, "Povl H. Pedersen"
<povlhp@acomputer.home.terminal.dk> wrote:
>Men selvfølgelig er det bedst hvis jeg kan få disse 2 aktiver over
>som særeje, hvilket jeg har luftet, uden at finde det store gehør.
Mon ikke det sådan cirka er nu, du skal droppe det projekt med
købekællingen.
Mvh
Henrik
| |
Povl H. Pedersen (30-06-2005)
| Kommentar Fra : Povl H. Pedersen |
Dato : 30-06-05 06:04 |
|
In article <klb6c11v3svb97dol6ape1chavgosletbt@4ax.com>, Henrik wrote:
> On 29 Jun 2005 20:58:10 GMT, "Povl H. Pedersen"
><povlhp@acomputer.home.terminal.dk> wrote:
>
>>Men selvfølgelig er det bedst hvis jeg kan få disse 2 aktiver over
>>som særeje, hvilket jeg har luftet, uden at finde det store gehør.
>
> Mon ikke det sådan cirka er nu, du skal droppe det projekt med
> købekællingen.
Dine ytringer hører ikke hjemme her. Derudover har du vust misforstået noget.
hun er en intelligent pige med mere uddannelse end mig, fast job etc.
Der er bare andre traditioner derovre, og hun har ikke helt lukket af
for at jeg sikrer mit særeje og enten gradvist lader det indgå /
aftaler et beløb pr år. Hun er bare ikke vild med tanken.
På det område tror jeg ikke hun er værre end danske kvinder. De ville
nok også gerne sikre en andel i partnerens formue.
| |
Henrik (30-06-2005)
| Kommentar Fra : Henrik |
Dato : 30-06-05 19:45 |
|
On 30 Jun 2005 05:03:56 GMT, "Povl H. Pedersen"
<povlhp@acomputer.home.terminal.dk> wrote:
>Der er bare andre traditioner derovre, og hun har ikke helt lukket af
>for at jeg sikrer mit særeje og enten gradvist lader det indgå /
Godt ord igen... håber da det går jer bedre end jeg frygter.
Mvh
Henrik
| |
Ulrik Guldb?k (01-07-2005)
| Kommentar Fra : Ulrik Guldb?k |
Dato : 01-07-05 12:57 |
|
"Povl H. Pedersen" <povlhp@acomputer.home.terminal.dk> wrote in message
>
> Det var primært for at sikre friværdien i boligen (så jeg ikke
> vil blive tvunget ud som følge af skilsmisse), samt nogle få
> hundredetusinde på pensionsopsparingen.
>
Vær opmærksom på, at nogle pensionsordninger deles, og at andre ikke
deles.
Kapitalpension og ratepensions deles.
Tjenestemandspension og livrente skal ikke deles.
Den part, der udelukkende har placeret sine pensionsmidler i en
livrente, beholder bare det hele for sig selv ved skilsmisse og skal
så ved siden af have halvdelen af ægtefæl(d)ens kapitalpension.
Ulrik Guldbæk
| |
Povl H. Pedersen (01-07-2005)
| Kommentar Fra : Povl H. Pedersen |
Dato : 01-07-05 14:30 |
|
In article <aaccbaa5.0507010356.6b2ef103@posting.google.com>, Ulrik Guldb?k wrote:
>
> Vær opmærksom på, at nogle pensionsordninger deles, og at andre ikke
> deles.
> Kapitalpension og ratepensions deles.
> Tjenestemandspension og livrente skal ikke deles.
>
> Den part, der udelukkende har placeret sine pensionsmidler i en
> livrente, beholder bare det hele for sig selv ved skilsmisse og skal
> så ved siden af have halvdelen af ægtefæl(d)ens kapitalpension.
Det er jeg helt klar over. En livrente kan nemlig ikke kapitaliseres,
dvs man ved ikke hvor meget den er værd, da den jo kan udbetales i
50 år efter pension.
| |
Lars (ArthurDent) (29-06-2005)
| Kommentar Fra : Lars (ArthurDent) |
Dato : 29-06-05 21:27 |
|
On 29 Jun 2005 19:36:10 GMT, "Povl H. Pedersen"
<povlhp@acomputer.home.terminal.dk> wrote:
>Hvordan er det i følgende situation:
>A og B bliver gift. A har en større formue, B har ingenting.
>Der er ingen ægtepagt.
>Ægteskabet opløses efter 12 mdr.
>
>Vil B kunne gøre krav på halvdelen af de millioner som A ejede
>ved indgåelse af ægteskabet ? A har i ægteskabets forløb afholdt alle
>udgifter, herunder underhold til B.
Som udgangspunkt er det kun den del af formuen som er skabt i
ægteskabet der skal deles.
Altså når man deler boet kan A udtage den formue vedkommende havde før
ægteskabet før bodelingen.
>Hvis B havde en række kreditorer inden ægteskabet, vil ægteparet så
>automatisk komme til at hæfte solidarisk ? Også hvis A ikke kendte til
>gælden ?
Nej, jvf. ovenstående skal B også have sin gæld ud af boet før resten
deles.
Lars
--
www.tomtompoi.dk Danmarks hyggeligste navigationsportal.
Nu også med BETA test af 130/110 Km zoners POI til Danske Motorveje.
Kom og deltag i testen, alle POI'er og andre downloads er gratis.
| |
Andreas Lorensen (30-06-2005)
| Kommentar Fra : Andreas Lorensen |
Dato : 30-06-05 17:59 |
|
Povl H. Pedersen wrote:
> Hvordan er det i følgende situation:
> A og B bliver gift. A har en større formue, B har ingenting.
> Der er ingen ægtepagt.
> Ægteskabet opløses efter 12 mdr.
>
Nyere retspraksis er vurderingen om hvad et kort og et længere ægteskab er.
I 70'erne var et ægteskab på 5 år kort, hvorimod nu opfattes det som et
langt.
I kortvarige ægteskaber deles forholdsmæssigt efter det man kom ind med.
Længerearende ægteskaber deles efter halv/halv.
Har din kone været afhænig af din inkomst i ægteskabet, kan dette yderligere
medføre hustrubidrag.
/a
| |
|
|