---

Hej gruppe
Jeg har et svært spørgsmål, som selvfølgelig kun bliver aktuelt, hvis min
mand dør. Men jeg vil gerne have alt på plads, så der ikke er nogen tvivl.
Hvis min mand kommer ud for en ulykke, så ved jeg, at det er hans ønske, at
han ikke skal holdes kunstigt i live.
Hans ønske er endvidere, at hans organer m.v. skal bruges til
transplantation.
Hans egne ord er, "de må bruge alt, hvad de kan bruge."

Eftersom vi er gift, går jeg ud fra, at jeg har det sidste ord i den sag.
Jeg er bange for, at jeg ikke vil kunne efterkomme min mands ønske. Jeg
tvivler på, at jeg kan slukke for en respirator (jeg ved godt, at det er
lægen, der slukker)
Jeg ved også, at man ikke kan være tilstede, når transplantation foregår og
at han tager sit sidste åndedræt. (Det kan man ikke, hvis der skal foretages
transplantationer fra hans )

Men det er hans ønske.

Kan jeg overføre retten til at bestemme over min mands krop til en anden? Så
jeg er sikker på, at hans ønske bliver efterfulgt? Jeg kan ikke gøre det
selv.
MVH
Laila

---

Laila Krahn wrote:

> Kan jeg overføre retten til at bestemme over min mands krop til en
> anden? Så jeg er sikker på, at hans ønske bliver efterfulgt? Jeg kan
> ikke gøre det selv.

Jeg må indrømme, jeg ikke kender retsvirkningen af dokumentet, men hos det
offentlige (på biblioteker?) kan man få et såkaldt "livstestamente", hvor
netop den slags kan indføres. Desuden kan din mand ad officielle veje
testamentere sin krop til disse formål. Hvis han gør det på behørig vis,
bliver sådanne ønsker som udgangspunkt altid respekteret.

Mvh
Kevin Edelvang

---

"Laila Krahn" <krahn@fjernes.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:42c2d904$0$63653$edfadb0f@dread15.news.tele.dk
> Hej gruppe
> Jeg har et svært spørgsmål, som selvfølgelig kun bliver aktuelt,
hvis
> min mand dør. Men jeg vil gerne have alt på plads, så der ikke er
> nogen tvivl. Hvis min mand kommer ud for en ulykke, så ved jeg, at
> det er hans ønske, at han ikke skal holdes kunstigt i live.
> Hans ønske er endvidere, at hans organer m.v. skal bruges til
> transplantation.
> Hans egne ord er, "de må bruge alt, hvad de kan bruge."
>
> Eftersom vi er gift, går jeg ud fra, at jeg har det sidste ord i den
> sag. Jeg er bange for, at jeg ikke vil kunne efterkomme min mands
> ønske. Jeg tvivler på, at jeg kan slukke for en respirator (jeg ved
> godt, at det er lægen, der slukker)
> Jeg ved også, at man ikke kan være tilstede, når transplantation
> foregår og at han tager sit sidste åndedræt. (Det kan man ikke, hvis
> der skal foretages transplantationer fra hans )
>
> Men det er hans ønske.
>
> Kan jeg overføre retten til at bestemme over min mands krop til en
> anden? Så jeg er sikker på, at hans ønske bliver efterfulgt? Jeg kan
> ikke gøre det selv.
> MVH
> Laila

Hej Laila

Hvis du går ind på google og søger på ordet organdonation, kommer der
en masse oplysninger.

Via www.sundhed.dk kan man tilmelde sig donorregisteret, eller man
kan på siden
http://kortlink.dk/sundhed/vfc
se og udprinte et kort, som din mand kan udfylde og bære på sig - det
kan også fås på apoteket og mange andre steder.

Din mand kan lade være med at afkrydse "Min fulde tilladelse
forudsætter mine pårørendes accept" - så har han taget stilling også
på dine vegne, og du har ikke det sidste ord!

Her i huset har vi taget stilling for mange år siden og er begge
tilmeldt donorregisteret - og beslutningen blev da endnu mere
klippefast, da min mand for et par år siden fik en ny nyre, som har
bevirket et helt nyt liv uden dialyse etc.

Jeg har - som du - haft mange overvejelser om, hvorvidt jeg ville
kunne forlade min mand, før han havde trukket vejret for sidste gang,
men når det nu er hans ønske, så .....

Mange hilsner


--
Else

---

Laila Krahn skrev den 29-06-2005 19:26:



> Kan jeg overføre retten til at bestemme over min mands krop til en anden? Så
> jeg er sikker på, at hans ønske bliver efterfulgt? Jeg kan ikke gøre det
> selv.

Så vidt jeg er orienteret, så kan du ikke give den type "fuldmagter" forud.

Dine overvejelser vækker nogle interessante spørgsmål.

Når vil du overføre retten til en tredje person.
Hvorfor så ikke "bare" sige til vagthavende læge (7-9-13 i den situation
som vi håber ikke opstår), at det må han selv bestemme. Så vil lægen
vel se på patientens ønske om at være organdonor og ikke at få
livsforlængende behandling?
På den måde giver du jo "fuldmagt" til en tredje person.




Jeg syntes, at du bør give dine tanker omkring organdonation i
forbindelse med en dødbringende ulykke en pause.
Lev livet, glæd dig over din mands nærvær og kærlighed. I hele taget
undlad at tænke den tanke "hvad nu hvis...".
Om et år, så tænk lidt mere over tingene i en begrænset periode igen. Se
om du stadig har "kvababelser", så debatter dem med nogen gode venner.
efter den begrænsede periode, så lev livet mv.
Du kan evt. debattere dine overvejelser i dk.helbred.


--
mvh Carsten Riis
Red liv! 4 gange om året
http://www.bloddonor.dk
Du ved ikke om du får brug for det

---

> Jeg ved også, at man ikke kan være tilstede, når transplantation foregår
> og at han tager sit sidste åndedræt.

Det her bliver helt ujuridsk.
Hvis din mand er i en situation, hvor transplantation kan komme på tale, så
har du rige muligheder for at sige farvel. Du vil ikke være der, når han
klinisk dør, men det gør ingen forskel, for han er allerede død, og du har
sagt farvel.
Du er betydeligt værre stillet, hvis han dør på operationsbordet, fordi du
der ikke har sagt farvel, og det hele er overstået inden du får mulighed for
at tænke noget som helst - og i den situation vil det kun være i begrænset
omfang at han kan være organdonor. Tilsvarende gælder ulykker, hjertestop
mv.

Nyd din mand og dit liv sammen med ham, og lad være med at tro at du _skal_
bestemme noget af alt det ubehagelige. Riskikoen er lille, og ender du i
situationen, så er der mennesker omkring dig, der kan støtte dig. Dine valg
omkring begravelse, salmer osv bliver i virkeligheden meget værre - for slet
ikke at tale om månederne efter.

Mvh Maria

---

"Laila Krahn" <krahn@fjernes.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:42c2d904$0$63653$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Hej gruppe
> Jeg har et svært spørgsmål, som selvfølgelig kun bliver aktuelt, hvis min
> mand dør.
>

Hej Laila

Jeg må desværre fortælle dig at din man vil dø på et eller andet tidspunkt.

Så NÅR din man dør .............

Mvh Jens

---

Hej og tak for nogle gode svar.
En særlig tak til dig Else for gode links, det var lige det, jeg ledte
efter.

Omkring snakken om, at min mand vil dø på et tidspunkt, ja, jeg kan jo kun
give ret i dette faktum.
Vi har blot et vennepar, hvor manden måtte se sig selv stå i den situation
at skulle tage stilling, og han kendte ikke konens fuldstændige holdning, da
det ikke var noget, de havde talt nærmere om.

Min mand og jeg har haft flere gode samtaler om vores ønsker; samtaler, der
er for sent at have, når/hvis ulykken er sket.
Og selvom emnet er et af de hårdeste at tale om, er det betryggende at kende
hinandens holdninger og evt. få de ting ned på papir, som vi finder
nødvendigt. Nu er det overstået, og det giver en stor tryghed, som netop
medfører, at det ikke er noget vi går og spekulerer over i det daglige.

Og nej, vi glemmer bestemt ikke at leve livet og nyde hinanden af den grund.
Snarere tværtimod.

Tak for hjælpen
MVH
Laila