---

Den 16.6.2005 blev forslag til nævnte lov ensstemmigt vedtaget af
folketinget. Lovforslaget hedder L 165, og er fremsat af ministeren for
videnskab, Teknologi og udvikling. Med disse oplysninger kan
lovforslaget og dets bemærkninger findes på folketingets hjemmeside.

Særligt interessant er lovens § 12:

§ 12. Registranter må ikke registrere og anvende internetdomænenavne i
strid med god domænenavnsskik.

Stk. 2. Registranter må ikke registrere og opretholde registreringer af
internetdomænenavne alene med videresalg eller udlejning for øje.

I øvrigt etableres nu formel lovhjemmel for klagenævnets kompetence, jf.
eksempelvis § 13 og 15:

§ 13. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling nedsætter et
klagenævn for internetdomænenavne omfattet af denne lov, jf. § 3.
Klagenævnet er i sin virksomhed uafhængigt af administrator og ministeren.

stk. 2-6. ....

§ 15. For klagenævnet kan indbringes:

1) Tvister mellem registranter og tredjepart.

2) Tvister mellem registranter og administrator.

3) Klager over administrators afgørelser efter § 11, stk. 3.

Stk. 2. Klage kan indgives af enhver, der har en individuel og væsentlig
interesse i sagens udfald, samt af administrator.

Stk. 3. Klagenævnet kan træffe afgørelse om

1) at suspendere, inddrage eller overføre et domænenavn, der er
registreret eller anvendt i strid med § 12, forretningsbetingelser og
vilkår fastsat i medfør af § 11, stk. 1, eller i strid med anden
lovgivning i øvrigt, og

2) at stadfæste, ophæve, ændre eller hjemvise administrators afgørelse.

Forhåbentlig vil loven medføre større klarhed på området ikke mindst ved
diskussioner på usenet

/Rune Wold

---

"Rune Wold" <uu@invalid.invalid> wrote in message
news:42b2b0b1$0$63665$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Den 16.6.2005 blev forslag til nævnte lov ensstemmigt vedtaget af
> folketinget. Lovforslaget hedder L 165, og er fremsat af ministeren for
> videnskab, Teknologi og udvikling. Med disse oplysninger kan
> lovforslaget og dets bemærkninger findes på folketingets hjemmeside.
>
> Særligt interessant er lovens § 12:
>
> § 12. Registranter må ikke registrere og anvende internetdomænenavne i
> strid med god domænenavnsskik.

Hvad er "god domænenavnsskik" ?


--
mvh / regards

Christian

---

Christian B. Andresen wrote:

[klip]

> Hvad er "god domænenavnsskik"?

Netop, derfor mærkatet: "særligt interessant".

I lovforslagets bemærkninger er denne bestemmelse også undergivet en
omfattende behandling.

Et *lille* udsnit af disse bemærkninger postes her:

"Bestemmelsen er en generalklausul (en retlig standard). Ved at knytte
en lovregulering til en retlig standard vil et retsområde udvikle sig
gennem enkeltsager, der efterhånden danner en praksis, hvori de værdier,
der anses for væsentlige på det pågældende område, reflekteres. Derfor
anvendes retlige standarder typisk på områder, hvor der findes en
kompetent instans, der kan udmønte denne praksis. En tilsvarende
bestemmelse er indført i markedsføringslovens § 1 om god
markedsføringsskik, hvor kravet blandt andet udmøntes ved
Forbrugerombudsmandens praksis, og i lov om behandling af
personoplysninger § 5, stk. 1, om god databehandlingsskik, hvor kravet
udmøntes af Datatilsynet.

Efter lovforslaget vil det først og fremmest blive det klagenævn, der
nedsættes i medfør af § 13 på området for internet-domænenavne, der
kommer til at udvikle praksis om god domænenavnsskik. Klagenævnets
afgørelser kan prøves af de almindelige domstole, der dermed også vil
udmønte kravet, i det omfang domstolene vælger at gå ind i klagenævnets
skønsafvejning. Derudover forudsættes det, at administrator i udøvelsen
af sin politikskabende virksomhed, i det omfang administrator finder
dette relevant, fastsætter generelle retningslinjer om forhold, der
ellers vil blive vurderet af klagenævnet på grundlag af generalklausulen."

/Rune Wold

---

"Rune Wold" <uu@invalid.invalid> wrote in message
news:42b2bd3c$0$63617$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Christian B. Andresen wrote:
>
> [klip]
>
> > Hvad er "god domænenavnsskik"?
>
> Netop, derfor mærkatet: "særligt interessant".

Vil min private brug af adressen www.012.dk komme i konflikt med god
domænenavnsskik hvis jeg ikke driver erhverv fra den, har den med det formål
at sælge den eller lign ?


--
mvh / regards

Christian

---

Christian B. Andresen wrote:

[klip]

> Vil min private brug af adressen www.012.dk komme i konflikt med god
> domænenavnsskik hvis jeg ikke driver erhverv fra den, har den med det formål
> at sælge den eller lign?

Det tvivler jeg stærkt på

/Rune Wold

---

Rune Wold wrote:

[klip]

> Det tvivler jeg stærkt på

Medmindre måske du eventuelt lavede den om til hadeside mod et eller
andet produkt?

I bemærkninger er der en lang gennemgang af de hensyn, der ligger bag
reglen, og forskelige scenarier, hvor reglen kan være relevant.

/Rune Wold

---

"Rune Wold" <uu@invalid.invalid> wrote in message
news:42b2ca4e$0$63641$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Rune Wold wrote:
>
> [klip]
>
> > Det tvivler jeg stærkt på
>
> Medmindre måske du eventuelt lavede den om til hadeside mod et eller
> andet produkt?

Det har jeg ingen planer om.

> I bemærkninger er der en lang gennemgang af de hensyn, der ligger bag
> reglen, og forskelige scenarier, hvor reglen kan være relevant.

Jeg vil studerer dem nærmere, mange tak.


--
mvh / regards

Christian

---

Rune Wold wrote:

[klip]

>> Hvad er "god domænenavnsskik"?

Lidt mere fra bemærkningerne:

"Inden for det erhvervsmæssige område, dvs. området for
markedsføringslovens § 1, vil den nye generalklausul for fremtiden
skulle anvendes frem for markedsføringslovens § 1, jf. det almindelige
princip om, at den specielle regel går forud for den generelle regel.
Her er der således tilsigtet en »udskiftning« af hjemmelsgrundlaget. Det
understreges i den forbindelse, at det ikke har været hensigten derved
at opnå ændringer i den materielle retsstilling, således som denne har
udviklet sig i den hidtidige praksis på baggrund af markedsføringslovens
§ 1 primært fra Klagenævnet for Domænenavne. Introduktionen af en
særregel om god skik på internet-domænenavnsområdet har imidlertid også
et mere offensivt sigte. Den foreslåede generalklausul vil således
muliggøre en fremtidig retsudvikling, som i højere grad end den
generelle bestemmelse i markedsføringslovens § 1, vil gøre det muligt
for klagenævn og domstole mv. at inddrage de særlige hensyn, som
internet-domænenavne giver anledning til, i den konkrete retsanvendelse,
jf. nedenfor, hvorved der efterhånden vil udvikle sig en særlig praksis
om god skik på området for internet-domænenavne. Bestemmelsen har ingen
selvstændig betydning på områder, hvor anden lovgivning finder
anvendelse, herunder den kendetegnsretlige lovgivning i
markedsføringslovens § 5, varemærkeloven, personnavneloven og
virksomhedslovene mv. Det har således ikke været tilsigtet at indskrænke
anvendelsen af denne anden lovgivning på disse overlappende områder."

/Rune Wold

---

Scripsit Rune Wold <uu@invalid.invalid>

> Den 16.6.2005 blev forslag til nævnte lov ensstemmigt vedtaget af
> folketinget. Lovforslaget hedder L 165, og er fremsat af ministeren
> for videnskab, Teknologi og udvikling. Med disse oplysninger kan
> lovforslaget og dets bemærkninger findes på folketingets hjemmeside.

Vældig interessant. Tak for opslaget.

> Forhåbentlig vil loven medføre større klarhed på området ikke mindst
> ved diskussioner på usenet

Jeg noterer mig med speciel tilfredshed at hvis jeg ikke havde ret
før, så har jeg det i det mindste nu:

| §2. Internet-domæner, der særligt tildeles Danmark, tilhører den
| danske stat.

med bemærkningerne (uddrag)

| Ved i lighed med undergrundsloven at slå fast, at det er den danske
| stat, som har den overordnede rettighed til internet-domænerne,
| understreges det, at der er tale om, at administrator, registranter
| og andre alene har internet-domænerne, henholdsvis
| internet-domænenavnene til låns. Det slås samtidig fast, at hverken
| fysiske eller juridiske personer, herunder den administrator, der
| får til opgave at administrere et internet-domæne, og de
| registranter, der registrerer et internet-domænenavn, opnår en
| særlig ret til internet-domænet, henholdsvis internet-domænenavnet.

--
Henning Makholm "The spirits will have to knit like
banshees, but with enough spirits it *can* be done!"

---

On 17 Jun 2005 18:58:07 +0200, Henning Makholm <henning@makholm.net>
wrote:

>Jeg noterer mig med speciel tilfredshed at hvis jeg ikke havde ret
>før, så har jeg det i det mindste nu:

Tja, meget kan ske hvis man venter længe nok.

>| §2. Internet-domæner, der særligt tildeles Danmark, tilhører den
>| danske stat.

Sjov formulering. Danmark har jo ikke fået tildelt internet-domæner.

>| Ved i lighed med undergrundsloven at slå fast, at det er den danske
>| stat, som har den overordnede rettighed til internet-domænerne,
>| understreges det, at der er tale om, at administrator, registranter
>| og andre alene har internet-domænerne, henholdsvis
>| internet-domænenavnene til låns. Det slås samtidig fast, at hverken
>| fysiske eller juridiske personer, herunder den administrator, der
>| får til opgave at administrere et internet-domæne, og de
>| registranter, der registrerer et internet-domænenavn, opnår en
>| særlig ret til internet-domænet, henholdsvis internet-domænenavnet.

Lyder som en bestillingsopgave fra DIFO. Hvad skulle ellers få et
borgerligt flertal til at fratage borgerne en hidtil given
ejendomsret?
Har dette område mon så lille bevågenhed at ingen liberale har
bemærket det.

Mvh
Henrik

---

Scripsit Henrik <henrik@NOSPAMrestore.dk>

> >| §2. Internet-domæner, der særligt tildeles Danmark, tilhører den
> >| danske stat.

> Sjov formulering. Danmark har jo ikke fået tildelt internet-domæner.

Jo. Domaenet dk. er pr konstruktion af navnesystemet oeremaerket til
Danmark.

> Lyder som en bestillingsopgave fra DIFO. Hvad skulle ellers få et
> borgerligt flertal til at fratage borgerne en hidtil given
> ejendomsret?

Der har ikke vaeret nogen hidtil given ejendomsret. Ingen af de
forhold der normalt karakteriserer en "ejendomret" har nogensinde
vaeret gaeldende for domaenenavne.

Det har aldrig vaeret muligt for nogen dansk domstol eller retsinstans
at gennemtvinge overfor ICANN og dem der vedligeholder
rodnavneserverne, at de skulle svare paa en bestemt maade, paa
grundlag af en eller anden fiktion om at et domaene "tilhoerer" nogen
andre end dem rodnavneservernes ejere mener er de rette til at
forvalte navnerummet.

--
Henning Makholm "They want to be natural, the anti-social
little beasts. They just don't realize that
everyone's good depends on everyone's cooperation."

---

Henrik <henrik@NOSPAMrestore.dk> writes:
>Lyder som en bestillingsopgave fra DIFO. Hvad skulle ellers få et
>borgerligt flertal til at fratage borgerne en hidtil given
>ejendomsret?

Helt tilbage fra RFC1591 (1994):

Concerns about "rights" and "ownership" of [top level]
domains are inappropriate. It is appropriate to be
concerned about "responsibilities" and "service" to the
community.
....
There are no requirements on subdomains of top-level domains
beyond the requirements on higher-level domains themselves.
That is, the requirements in this memo are applied recursively.

Der er sket meget på domæneområdet siden RFC1591, men det er
stadig ikke muligt at eje et domænenavn. For eksempel siger
DK-Hostmasters regler, at man kan købe "retten til at bruge et
domænenavn under .dk-Domænet". Man kan ikke købe selve domænet
(se afsnit 2.1 i http://www.difo.dk/regler/version09.pdf)

Det samme gælder i øvrigt IP-adresser. Når man "køber" en fast
IP-adresse, køber man kun brugsretten til det.

Mvh.
   Klaus.

---

Klaus Ellegaard wrote:

[klip]

> Det samme gælder i øvrigt IP-adresser. Når man "køber" en fast
> IP-adresse, køber man kun brugsretten til det.

Hvis man karakterisere IP-adresser eller domæner, som en brugsrettighed,
så er der også tale om en ejendomsret, blot en begrænset ejendomsret,
der dog nyder samme beskyttelse under GRL § 73.

Nu vil jeg gerne slå fast, at jeg ikke er it-ekspert, men er det ikke
sådan, at man må holde selve domænenavnet skarpt adskilt fra IP-adressen?

Kan xyz.dk ikke tilknyttes forskellige IP-adresser på forskellige
tidspunter?

I så fald kan man argumentere for, at domænenavne først udgør en
ejendomsret, når et af de allerede eksisterende regelsæt for
immaterielle rettigheder tilsiger det. Altså betingelserne for
varemærkeret/kendetegnsret skal være opfyldt.

Herefter er det eneste, man kan opnå en "ny" type ejendomsret til, selve
IP-adressen, og i så fald blive det vel i det højeste en brugsret?

/Rune Wold

---

On 2005-06-18, Rune Wold <uu@invalid.invalid> wrote:

> Kan xyz.dk ikke tilknyttes forskellige IP-adresser på forskellige
> tidspunter?

Jo.

--
Andreas

---

Rune Wold <uu@invalid.invalid> writes:
>Nu vil jeg gerne slå fast, at jeg ikke er it-ekspert, men er det ikke
>sådan, at man må holde selve domænenavnet skarpt adskilt fra IP-adressen?

Jo, min pointe var blot, at internet-resurser ikke kan siges at
tilhøre nogen. Ligesom DK-Hostmaster (DIFO faktisk) kun har dk-
hierarkiet til låns, ligeså har udbyderne kun deres IP-adresser
til låns.

Der er nok ikke den store risiko for, at man inddrager dk-TLDet
af tekniske årsager, men udbydere kan af tekniske årsager blive
frataget deres nuværende IP-adresser og få nogle andre i stedet.
Det vil naturligvis give kunder med "fast IP" nogle udfordringer.
Især hvis de går og tror, at de "ejer" deres adresser, og at der
derfor aldrig vil ske nogen ændringer i den sammenhæng.

Mvh.
   Klaus.

---

Klaus Ellegaard wrote:

[klip]

> Især hvis de går og tror, at de "ejer" deres adresser, og at der
> derfor aldrig vil ske nogen ændringer i den sammenhæng.

Jeg kan altså forstå, at den stående diskussion vedr. "ekspropriation"
af IP-adresser, har gået på om IP-adresser egentlig udgjorde en
ejendomsret (ifa. en brugsret).

Måske kan man angribe spørgsmålet fra en anden vinkel. Hvis det på
forhånd antages, at IP-adresser udgør en beskyttet rettighed ift. GRL §
73, så opstår der alligevel intet problem. Loven er jo nu vedtaget
enstemmigt i almenvellets interesse, og da man næppe nogensinde vil lide
et økonomisk tab ved at få tildelt en anden IP-adresse, så vil der de
facto aldrig opstå et § 73-problem.

/Rune Wold

---

Den 18-06-05 15.16 skrev Rune Wold følgende:

> Jeg kan altså forstå, at den stående diskussion vedr. "ekspropriation" af IP-adresser, har gået på om IP-adresser egentlig udgjorde en ejendomsret (ifa. en brugsret).

Tænker du ikke på "ekspropriation" af domænenavne?

> da man næppe nogensinde vil lide
> et økonomisk tab ved at få tildelt en anden IP-adresse, så vil der de
> facto aldrig opstå et § 73-problem.

Der kan sagtens opstå et økonomisk tab ved at få tildelt en anden
ip-adresse. Skiftet af ip-adresse kan for eksempel betyde kortere eller
længere nedetid for en hjemmeside.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Desktop Sidebar: Information at your fingertips.
http://kimludvigsen.dk

---

Kim Ludvigsen wrote:

[klip]

> Tænker du ikke på "ekspropriation" af domænenavne?

Nej. Den situation, hvor man bliver tildelt en anden IP-adresse, som et
eksisterende domænenavn herefter tilknyttes.

Ekspropriation af domænenavnet er næppe aktuelt ved den nye lov.

[klip]

> Der kan sagtens opstå et økonomisk tab ved at få tildelt en anden

Dette tab er vel ikke overvældende ved en veltilrettelagt administration
af en fast IP-adresse.

/Rune Wold

---

Rune Wold wrote:
> Klaus Ellegaard wrote:
>
> [klip]
>
>> Det samme gælder i øvrigt IP-adresser. Når man "køber" en fast
>> IP-adresse, køber man kun brugsretten til det.
>
>
> Hvis man karakterisere IP-adresser eller domæner, som en brugsrettighed,
> så er der også tale om en ejendomsret, blot en begrænset ejendomsret,
> der dog nyder samme beskyttelse under GRL § 73.
>
> Nu vil jeg gerne slå fast, at jeg ikke er it-ekspert, men er det ikke
> sådan, at man må holde selve domænenavnet skarpt adskilt fra IP-adressen?

jo, det kan man sagtens.


> Kan xyz.dk ikke tilknyttes forskellige IP-adresser på forskellige
> tidspunter?

Faktisk kan xyz.dk tilknyttes forskellige IP-adresser på SAMME
tidspunkt, det bruges blandt andet til sprede belastningen af
serverne.
ændrer det noget?




JonB