/ Forside / Interesser / Fritid / Biler / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Biler
#NavnPoint
dova 36582
alimak 21895
EA_HS 19179
refi 16217
transor 15483
Cortina01 14584
pallenoc 13678
3773 13117
geu 12469
10  Nordsted1 11856
Peugeot 307 ejere kan ikke længere sejle m~
Fra : MAT


Dato : 18-06-05 07:36

I Berlingske 17. juni står bl.a.:
DFDS Seaways og Samsø Linien har indført skærpet kontrol med Peugeot 307ere
efter Berlingske Tidendes afsløring af mindst ni tilfælde , hvor en Peugeot
307 er gået op i flammer, mens bilen holdt parkeret.
Nu må de ikke uden videre sejle med til England, Oslo eller Samsø, mens
førerne sidder og hygger sig på mellem- eller øverste dæk. Både DFDS Seaways
og Samsø Linien har nemlig skærpet kravene til Peugeot 307erne, efter
Berlingske Tidendes afsløring af mindst syv tilfælde herhjemme, hvor en
Peugeot 307 er gået op i flammer, mens bilen holdt parkeret. »Vi vil være
100 procent sikre på, at der ikke kan ske noget,« siger operationschef i
DFDS Seaways, Jens Høybye.Kan Peugeot 307-ejere ikke fremvise en formular,
der viser, at bilen er gået glat igennem et tjek på et autoriseret værksted
efter i tirsdags, så vil DFDS' egne el-ingeniører afmontere ledningen fra
batteriet ved servopumpen, hvis bilejeren stadig ønsker at sejle med. Ved at
afmontere ledningen fra batteriet sikres det umiddelbart, at mekanikken ikke
bare kortslutter og starter en bilbrand. »Vi har ikke taget så drastiske
skridt før, men tog denne beslutning meget tidligt efter at have læst om
Peugeoterne i avisen,« siger Jens Høybye. En Peugeot 307, der har fået
afmonteret den såkaldte polskrue, skal på bilværksted og i hænderne
på »professionelle«, før den fungerer optimalt igen, men DFDS Seaways, der
driver syv længere sejlruter, »ønsker nu blot for alt i verden« at sikre
passagerer og besætning bedst muligt. Også Samsø Linien har truffet sine
forholdsregler. »Vi beder føreren om at tage strømmen,« siger
administrationschef Kaia Bertelsen. »Er der ellers plads, placerer vi
Peugeot 307-erne isoleret på dækket. Vi kan lige så godt udelukke så mange
risici som muligt, og vi isolerede en bil i forgårs. Det har vi ikke prøvet
tidligere,« supplerer hun. Berlingske Tidende var i går også i kontakt med
Scandlines, Stena Line, Bornholmstrafikken, Color Line og Mols-Linien. Alle
rederier har haft »Peugeot-brandene« oppe at vende, men foretager ikke
yderligere sikkerhedskontrol. »Vi fragter fire millioner biler om året, der
alle har myndigheders accept på, at de gerne må køre. Vi overvåger
bildækkene og er i besiddelse af effektive slukningsredskaber. Vi skal
simpelthen kunne og kan håndtere en bilbrand, inden den udvikler sig,« siger
pressechef i Scandlines, Gert Jacobsen. For lidt over et år siden brød en
Citroen C5 i brand på en af Mols-Liniens færger. »Branden blev anmeldt af
vores automatiske brandmelder, der reagerer på temperaturudsving, og slukket
90 sekunder efter, den var brudt ud,« forklarer marketingschef i
Mols-Linien, Christian Hingelberg. Foreningen af Danske Motorejere (FDM)
finder det fornuftigt, at enkelte rederier har besluttet sig for at være
ekstra varsomme over for Peugeot 307ere. »Vi kan kun opfordre 307-ejere til
hurtigst muligt at komme til tjek, så de undgår diverse besværligheder. Det
er i alles interesse, at de biler bliver tjekket,« siger administrerende
direktør i FDM, Thomas Møller Thomsen.




 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177514
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408622
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste