---

Hej.

Det er ikke fordi det er aktuelt lige her og nu.
Men det har hele tiden været intentionen, at Elisabeth skal have en bror
eller en søster, når tiden er inde.
Spørgsmålet er bare, hvornår det er mest hensigtsmæssigt af hensyn dels til
hende, dels til forholdet mellem børnene på længere sigt.

Selv er jeg enebarn og har altid ønsket flere børn, fordi jeg ved hvor svært
det kan være at være alene - i tilfælde af skilsmisse, eller hvis der sker
noget med den ene eller begge forældre.
Vi har talt med forskellige mennesker om dette - nogle siger at det er en
god i de at få børnene tæt på hinanden, så de vil have et tæt forhold og
kunne få stor glæde af hinanden gennem opvæksten. Men jeg kan også
forestille mig at det kan være svært for et lille barn (under to år) at
acceptere at skulle have en bror eller en søster så hurtigt. Politikens
babybog siger så, at det er sværest når barnet er omkring tre år, fordi det
skifter mellem at ville løsrive sig og være afhængigt af forældrene. Og den
proces bliver så forvirret af at der dukker endnu et barn op.

En anden ting det er værd at tage i betragtning er at jeg er arbejdsløs -
måske er det en ide at få det overstået, så at sige, at få en lang barsel og
så gå ud og få et job bagefter. Min alder spiller også en rolle. Jeg bliver
31 på lørdag, og jeg vil nødig være meget mere end 34 når jeg har fået de
børn jeg skal have. Kroppen skal også have tid til at regenerere inden næste
graviditet.

Økonomisk set ved jeg ikke hvad vores præcise rådighedsbeløb er i gennemsnit
om måneden nu. 8.000 er mit gæt. Måske lidt mindre. Så på den måde vil det
naturligvis være bedst først at få en fast stilling. Omvendt er det måske
lettere, når jeg kan sige at jeg har fået de børn jeg skal have.

Så er der pladshensynet. Vi bor i en forholdsvis stor lejlighed og har ikke
intentioner om at flytte. Der er to stuer, et stort soveværelse og et mindre
rum, der indtil videre skal bruges som børneværelse. Jeg tror planen er at
børnene får vores store værelse senere, men det er måske igen bedst, hvis de
er tæt på hinanden i alder.

Jeg ved godt at det er svært/umuligt at planlægge, for det afhænger jo også
af, hvilke børn det er man har - altså deres individuelle karaktertræk,
personlighed og udvikling. Elisabeth er et nemt og skønt barn, der vokser og
hele tiden oplever noget nyt, pludrer og er glad. Det kan vi sige, selvom
hun kun er ca. elleve uger gammel, men det er jo svært at sige hvordan hun
er som person, når hun er så lille.

Jeg er begyndt at bruge pessar (suk savner mine p-piller, men det er jo
udelukket når jeg ammer). Hvis det glipper og jeg bliver gravid nu, så ja så
skal vi have endnu et barn. Men jeg tror at vi venter med at arbejde
målrettet på at blive gravide til næste sommer.

Jeg vil bare gerne høre jeres meninger/erfaringer angående det med
aldersforskel mellem søskende.

Kærlig hilsen og god sommer,

Kristine.

---

Jeg vil sige MAX 3 års forskel på børnene... og dog efter mine egne planer
skal der helst kun være 2 års forskel...
Jeg har 4 brødre og der er 3 års forskel mellem os alle sammen... Og jeg
har
haft RIGTIG meget glæde af det... Og på samme tid kan jeg se fx forholdet
mellem mig og min ældste bror som er 10 år ældre end mig ca. Det er først
nu
at vi har et rigtigt tæt forhold... hvorimod at de andre af mine brødre
som
ligger lige rundt om min alder har jeg altid haft et tæt og godt forhold
til.

Og taget din alder i begtragtning vil jeg sige som nævn i starten MAX 3
år..





"Kristine Gazel" <kgazel@sol.dk> skrev i en meddelelse
news:c6dac$42cbb92a$3e3d8e23$19512@news.arrownet.dk...
> Hej.
>
> Det er ikke fordi det er aktuelt lige her og nu.
> Men det har hele tiden været intentionen, at Elisabeth skal have en bror
> eller en søster, når tiden er inde.
> Spørgsmålet er bare, hvornår det er mest hensigtsmæssigt af hensyn dels
> til hende, dels til forholdet mellem børnene på længere sigt.
>
> Selv er jeg enebarn og har altid ønsket flere børn, fordi jeg ved hvor
> svært det kan være at være alene - i tilfælde af skilsmisse, eller hvis
> der sker noget med den ene eller begge forældre.
> Vi har talt med forskellige mennesker om dette - nogle siger at det er
en
> god i de at få børnene tæt på hinanden, så de vil have et tæt forhold og
> kunne få stor glæde af hinanden gennem opvæksten. Men jeg kan også
> forestille mig at det kan være svært for et lille barn (under to år) at
> acceptere at skulle have en bror eller en søster så hurtigt. Politikens
> babybog siger så, at det er sværest når barnet er omkring tre år, fordi
> det skifter mellem at ville løsrive sig og være afhængigt af forældrene.
> Og den proces bliver så forvirret af at der dukker endnu et barn op.
>
> En anden ting det er værd at tage i betragtning er at jeg er
arbejdsløs -
> måske er det en ide at få det overstået, så at sige, at få en lang
barsel
> og så gå ud og få et job bagefter. Min alder spiller også en rolle. Jeg
> bliver 31 på lørdag, og jeg vil nødig være meget mere end 34 når jeg har
> fået de børn jeg skal have. Kroppen skal også have tid til at regenerere
> inden næste graviditet.
>
> Økonomisk set ved jeg ikke hvad vores præcise rådighedsbeløb er i
> gennemsnit om måneden nu. 8.000 er mit gæt. Måske lidt mindre. Så på den
> måde vil det naturligvis være bedst først at få en fast stilling.
Omvendt
> er det måske lettere, når jeg kan sige at jeg har fået de børn jeg skal
> have.
>
> Så er der pladshensynet. Vi bor i en forholdsvis stor lejlighed og har
> ikke intentioner om at flytte. Der er to stuer, et stort soveværelse og
et
> mindre rum, der indtil videre skal bruges som børneværelse. Jeg tror
> planen er at børnene får vores store værelse senere, men det er måske
igen
> bedst, hvis de er tæt på hinanden i alder.
>
> Jeg ved godt at det er svært/umuligt at planlægge, for det afhænger jo
> også af, hvilke børn det er man har - altså deres individuelle
> karaktertræk, personlighed og udvikling. Elisabeth er et nemt og skønt
> barn, der vokser og hele tiden oplever noget nyt, pludrer og er glad.
Det
> kan vi sige, selvom hun kun er ca. elleve uger gammel, men det er jo
svært
> at sige hvordan hun er som person, når hun er så lille.
>
> Jeg er begyndt at bruge pessar (suk savner mine p-piller, men det er jo
> udelukket når jeg ammer). Hvis det glipper og jeg bliver gravid nu, så
ja
> så skal vi have endnu et barn. Men jeg tror at vi venter med at arbejde
> målrettet på at blive gravide til næste sommer.
>
> Jeg vil bare gerne høre jeres meninger/erfaringer angående det med
> aldersforskel mellem søskende.
>
> Kærlig hilsen og god sommer,
>
> Kristine.
>


--
Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere.
Den har indtil videre sparet mig for at få 572 spam-mails.
Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails.
Hent gratis SPAMfighter her: www.spamfighter.dk

---

Kristine Gazel wrote:
> Det er ikke fordi det er aktuelt lige her og nu.
> Men det har hele tiden været intentionen, at Elisabeth skal have en
> bror eller en søster, når tiden er inde.
> Spørgsmålet er bare, hvornår det er mest hensigtsmæssigt af hensyn
> dels til hende, dels til forholdet mellem børnene på længere sigt.

Der er 5 år mellem min bror og jeg. Vi har ikke haft den helt store glæde af
hinanden som børn, men det begynder så småt at blive bedre (nu er vi 21 og
26 år). Vi har altid haft det fint sammen, men det har været svært at lege
samme lege osv. Så hvis det er meningen at børnene skal kunne lege godt
sammen m.v. så er 5 år for længe, efter min mening.

Vi har nogle venner som grundet alderen gerne skulle have nr. 2 hurtigst
muligt. Der er lige præcis 2 år imellem (den mindste er nu ½ år) og det er
gået ret fint. Ikke den store jalousi eller noget.

Men som du selv er inde på, kan børnene sagtens blive så forskellige rent
personlighedsmæssigt, at de ikke vil få den store glæde af hinanden uanset
hvad I planlægger jer frem til. Så jeg tror det bedste er at søge
graviditeten, når I er klar til det som forældre. Så er overskudet størst,
og dermed er der også de bedste betingelser for begge småfolkene.

Held og lykke
Venligst Anita

---

"Anita" <anitaoestX@Xgmail.com> skrev i en meddelelse news:D_Oye.58474

> Der er 5 år mellem min bror og jeg. Vi har ikke haft den helt store glæde
af
> hinanden som børn, men det begynder så småt at blive bedre (nu er vi 21 og
> 26 år). Vi har altid haft det fint sammen, men det har været svært at lege
> samme lege osv. Så hvis det er meningen at børnene skal kunne lege godt
> sammen m.v. så er 5 år for længe, efter min mening.

Der er 5 års forskel mellem vores den mellemste og vores den yngste. De
leger rigtig godt sammen, og det har de altid gjort. Vi har 7 års forskel på
den ældste og den yngste, og de kan også fint lege, men nu hvor den store
nærmer sig teenagealderen, kan lillesøster godt være irreterende og lidt
krævende ind imellem.
De leger dog også tit sammen, alle tre.

> Men som du selv er inde på, kan børnene sagtens blive så forskellige rent
> personlighedsmæssigt, at de ikke vil få den store glæde af hinanden uanset
> hvad I planlægger jer frem til.

Ja, der er så lige præcis 2 år + 14 dages forskel på vores to ældste, der
begge er drenge. De har haft stor glæde af hinanden, men der har også været
mange skænderier. De er jo både søskende, og også meget forskellige.
De ligner hinanden meget, så de er tit blevet forvekslet i skolen af både
kammerater og lærerne. Vi er også tit blevet spurgt om de var tvillinger.

Ellers mener jeg at 2 til 3 år, må være en passende aldersforskel, men som
sagt kan de også sagtens få glæde af hinanden, selvom aldersforskellen er
lidt større.

--
Mvh. www.tjekmig.dk
Nyt: Quiz om hunde + galleri
http://tjekmig.dk/quiz/
http://tjekmig.dk/galleri/

---

Buffy wrote:

> Der er 5 års forskel mellem vores den mellemste og vores den yngste.
> De leger rigtig godt sammen, og det har de altid gjort.

Sådan som jeg husker det, var det ofte trælst, at han ikke forstod så meget.
Legene måtte tilpasses det han nu kunne. Men ellers nød jeg at læse for ham.

Jeg ved bare, at jeg til tider foretrak at lege for mig selv, da jeg ikke
følte den store udfordring i de lege, spil osv. som han kunne deltage i.

Venligst Anita

---

"Anita" <anitaoestX@Xgmail.com> skrev i en meddelelse news:ZQPye.58479

>Sådan som jeg husker det, var det ofte trælst, at han ikke forstod så
meget.

Vores to store er meget gode til, at indrage lillesøster i deres leg, og hun
har selvfølgelig heller ikke noget imod, at lege lidt drengelege. Drengene
bygger f.eks. en bue til hende, og så render de en tur i skoven og leger
bagefter.
Udflugt med madpakke, kikkert og en fuglebog, er også noget de hygger sig
med.
De har også lært hende reglerne til Yo-gi-uh, så hun kan være med der.
Derudover leger de med lego, tegner osv. sammen.
Når det kommer til at lege med bamser, dukker og køkkenlegetøj, så leger hun
alene, men hun deler værelse med sin storebror, så de kan fint hygge sig
sammen, selvom de leger med hver deres ting.

--
Mvh. www.tjekmig.dk
Nyt: Quiz om hunde + galleri
http://tjekmig.dk/quiz/
http://tjekmig.dk/galleri/

---

Kristine Gazel wrote:

> Jeg vil bare gerne høre jeres meninger/erfaringer angående det med
> aldersforskel mellem søskende.

2-3 år mellem børnene maksimalt, hvis de skal have glæde af hinanden som
børn.

Ellers får de først rigtig glæde af hinanden, når de er blevet voksne,
hvis de til den tid kan finde sammen.

---

Der er 1½ år og 2 dage mellem vores drenge.
Den store er 2 år og 2 måneder. Den lille er 8 måneder.
Der har ikke være noget med jalouxi fra den stores side.
De har allerede glæde af hinanden. Sidder og hygger sammen når de leger.
Den lille kigger meget efter den store.. og den store hygger sig med at få
den lille til at grine, ved at vælge klodsser.
Jeg skal starte på min udd. her til aug. så vi har valgt at få vores unger
før arbejdet.
Min mand er færdiguddannet, så det er kun mig der har ventet med min.

Der er 8 år mellem min lillebror og jeg. Vi har INTET til fælles. Faktisk
har jeg altid været mere barnepige end søster for ham.
Vi regner med at skulle ha en mere, men det bliver først om 3 års tid.
Nu skal jeg lige ha min uddannelse på plads, og så skal begge vores unger
være blefri.
Desuden er det jo også en vigtig detalje, at man ikke har 3 småbørns
pasnings pladser at betale til.
Her hvor vi bor, er det rimelig dyrt. Vi kommer til at betale lidt over 4000
kr, når ungerne starter i dagpleje her i Aug.

Håber du kan bruge mit svar.

//Heidi

---

Heidi wrote:

> Her hvor vi bor, er det rimelig dyrt. Vi kommer til at betale lidt
> over 4000 kr, når ungerne starter i dagpleje her i Aug.

har i husket at tage i betragtning at der er søskende rabat??

http://danmark.dk/portal/page?_pageid=34,327920&_dad=portal&_schema=PORTAL
--
Knus, Sabina
Se vores sunde, smukke og charmerende persere på
http://www.dkshadowfax.dk

---

>
> har i husket at tage i betragtning at der er søskende rabat??


Hej.

Ja vi har taget højde for søskenderabat. De 4065 kr som vi skal give, er når
søskenderabatten er trukket fra.

Vi bor i Aalborg
En dagplejeplads koster 2710 kr og en vuggestueplads koster 3560 kr.

Nu hvor vores er så tætte på hinanden, kommer de til at gå i dagpleje sammen
i 8 måneder. Så skal den store i børnehave som koster 1940 kr

---

"Kristine Gazel" <kgazel@sol.dk> skrev i en meddelelse
news:c6dac$42cbb92a$3e3d8e23$19512@news.arrownet.dk...
> Hej.
>
> Det er ikke fordi det er aktuelt lige her og nu.
> Men det har hele tiden været intentionen, at Elisabeth skal have en bror
> eller en søster, når tiden er inde.
> Spørgsmålet er bare, hvornår det er mest hensigtsmæssigt af hensyn dels
> til hende, dels til forholdet mellem børnene på længere sigt.

Hej Kristine
Jeg har 20 mdr mellem mine 2 ældste børn og de var meget glade for hinanden
som små. Jeg syntes ikke det var så hårdt dengang, og jeg stod med det meste
slid alene, men jeg var også i starten af tyverne og havde masser af energi.
Fik den sidste da jeg var 30, og da var energien dalet en smule. Havde jeg
ikke haft andre på det tidspunkt havde jeg nok valgt at få en mere 1-2 år
efter.
Hilsen Ghita

---

Hej
>
>Det er ikke fordi det er aktuelt lige her og nu.
>Men det har hele tiden været intentionen, at Elisabeth skal have en bror
>eller en søster, når tiden er inde.
>Spørgsmålet er bare, hvornår det er mest hensigtsmæssigt af hensyn dels til
>hende, dels til forholdet mellem børnene på længere sigt.

Tror ikke, der findes en facitliste. Der er søskende, der er tæt på
hinanden i alder, der ikke kan sammen overhovedet, og søskende med
stor aldersforskel, der altid er sammen. Børn er forskellige, har
forskelligt sind og interesser, og det er nok mere afgørende for deres
glæde af hinanden, end aldersforskellen...
Jeg tror, at den rigtige aldersforskel, er den man som forældre føler
for, og selv har det godt med. Og lærer man sine børn, at søskende er
en værdifuld "ting" at have, og at man som familie tager sig af
hinanden og hjælper hinanden, så betyder aldersforskellen nok mindre.
De fleste i vores familie/omgangskreds har stor aldersforskel på deres
børn (og det har vi også selv), og det er alle meget harmoniske
søskendeforhold.
Vores store dreng er 5½ år og den lille er 10 måneder. Og det har
været/er det rigtige for os. Vi havde ikke selv overskuddet til nummer
2 før (den store var kolikbarn og sov ikke igennem før han havde
rundet de 2 år - så vi skulle have sovet ud, inden den næste kom
*GG*). Og den store er bare SÅ glad for sin lillebror, søskendejalousi
har vi endnu ikke oplevet (ved godt det kan komme), og den store kan
jo meget selv - det letter meget i hverdagen, at der ikke er 2 børn,
der skal have skiftet ble, skal mades, klædes af og på osv.

>
>Selv er jeg enebarn og har altid ønsket flere børn, fordi jeg ved hvor svært
>det kan være at være alene - i tilfælde af skilsmisse, eller hvis der sker
>noget med den ene eller begge forældre.

Lige præcis. Jeg er også enebarn, og efter mine forældres død føler
jeg mig meget alene i verden. Der er INGEN mennesker, der har kendt
mig fra jeg blev født/var lille. Så alene af den grund, vil(le) jeg
også have flere børn.

>
>Økonomisk set ved jeg ikke hvad vores præcise rådighedsbeløb er i gennemsnit
>om måneden nu. 8.000 er mit gæt. Måske lidt mindre. Så på den måde vil det
>naturligvis være bedst først at få en fast stilling. Omvendt er det måske
>lettere, når jeg kan sige at jeg har fået de børn jeg skal have.

Ved ikke, om det bliver lettere at finde job, hvis man er færdig med
at få børn - men jeg håber det, da jeg også pt. er arbejdsløs og søger
alt hvad der er af job.
>
>Så er der pladshensynet. Vi bor i en forholdsvis stor lejlighed og har ikke
>intentioner om at flytte. Der er to stuer, et stort soveværelse og et mindre
>rum, der indtil videre skal bruges som børneværelse. Jeg tror planen er at
>børnene får vores store værelse senere, men det er måske igen bedst, hvis de
>er tæt på hinanden i alder.

Min erfaring siger mig, at de praktiske problemer fx. omkring plads
nok skal løse sig hen ad vejen. Da vi fik den lille, havde vi 75 kvm.
meget upraktisk indrettet - men vi lever altså endnu Og er ved at
bygge til, så vi kommer op på omkring 150 kvm ialt - jeg glæder mig
til det er færdigt....

>
>Jeg vil bare gerne høre jeres meninger/erfaringer angående det med
>aldersforskel mellem søskende.

Som det vist er ganske tydeligt, kan jeg varmt anbefale en stor
aldersforskel - men mærk efter, hvad du/I selv føler mest for, for det
er den rigtige løsning for jer....


MVH
Gitte
>

---

"Kristine Gazel" <kgazel@sol.dk> skrev i en meddelelse
news:c6dac$42cbb92a$3e3d8e23$19512@news.arrownet.dk...
> Hej.
>

Der er 7 år mellem mig og min storebror, Vi har aldrig leget sammen, og vi
snakker ikke sammen idag andet end hvis det er højst nødvendigt, da jeg blev
stor nok til at kan huske ret meget var han teenager og hadede sin
lillesøster der bare ville drille*G* vi har aldrig haft et tæt forhold og
får det aldrig vi er simpelthen alt for forskellige

Imellem mine unger er der lige 2 år, det er rigtig godt, de leger meget
sammen og har enorm meget fornøjelse af hinanden, vi har aldrig oplevet
jalousi mellem dem.skulle jeg vælge igen, skulle mine børn helt klart være
så tæt på hinanden som muligt.

Tina

---

In article <42cc327f$0$63683$edfadb0f@dread15.news.tele.dk>, tina
<tije@tdcspace.dk> wrote:

> "Kristine Gazel" <kgazel@sol.dk> skrev i en meddelelse
> news:c6dac$42cbb92a$3e3d8e23$19512@news.arrownet.dk...
> > Hej.
> >
>
> Der er 7 år mellem mig og min storebror, Vi har aldrig leget sammen, og vi
> snakker ikke sammen idag andet end hvis det er højst nødvendigt, da jeg blev
> stor nok til at kan huske ret meget var han teenager og hadede sin
> lillesøster der bare ville drille*G* vi har aldrig haft et tæt forhold og
> får det aldrig vi er simpelthen alt for forskellige
>
> Imellem mine unger er der lige 2 år, det er rigtig godt, de leger meget
> sammen og har enorm meget fornøjelse af hinanden, vi har aldrig oplevet
> jalousi mellem dem.skulle jeg vælge igen, skulle mine børn helt klart være
> så tæt på hinanden som muligt.
>
> Tina
>
>

Det er jo nok meget tilfældigt hvordan vi falder ud.

Jeg har en søster der er 9 år ældre som jeg næsten aldrig snakker med
og så har jeg en bror der er 7 år ældre som jeg driver virksomhed
sammen med.

Som barn havde jeg dog næsten aldrig noget at gøre med dem, de var jo
for gamle til at lege.

Mine egen to drenge er 5 og 2 år og har utrolig stor glæde af hinanden,
den lille suger alt hvad den store gør til sig (på godt og ondt

Mvh

Ole

---

Hej Kirstine
min bror er født i starten af august og jeg er født året efter i slutningen
af november (min mor gik 16 dage over tid med mig). Vi har altid været
hinandens bedste legekammerater, og var ofte på samme niveau da piger ofte
er hurtige og drenge lidt langsommere.
Så hvis du har overskud til to blebørn, vil jeg da anbefale det.
min egen søn har været kolikbarn og han sover stadig ikke særlig godt, så vi
venter noget endnu, til overskudet er tilstede. Men det var fedt altid at
have en legekammerat ved hånden, når bedste veninden blev sur eller
lignende.
og vi har stadig et varmt forhold til hinanden nu hvor vi begge er i
trediverne.
venligst Bea
"Kristine Gazel" <kgazel@sol.dk> skrev i en meddelelse
news:c6dac$42cbb92a$3e3d8e23$19512@news.arrownet.dk...
> Hej.
>
> Det er ikke fordi det er aktuelt lige her og nu.
> Men det har hele tiden været intentionen, at Elisabeth skal have en bror
> eller en søster, når tiden er inde.
> Spørgsmålet er bare, hvornår det er mest hensigtsmæssigt af hensyn dels
> til hende, dels til forholdet mellem børnene på længere sigt.
>
> Selv er jeg enebarn og har altid ønsket flere børn, fordi jeg ved hvor
> svært det kan være at være alene - i tilfælde af skilsmisse, eller hvis
> der sker noget med den ene eller begge forældre.
> Vi har talt med forskellige mennesker om dette - nogle siger at det er en
> god i de at få børnene tæt på hinanden, så de vil have et tæt forhold og
> kunne få stor glæde af hinanden gennem opvæksten. Men jeg kan også
> forestille mig at det kan være svært for et lille barn (under to år) at
> acceptere at skulle have en bror eller en søster så hurtigt. Politikens
> babybog siger så, at det er sværest når barnet er omkring tre år, fordi
> det skifter mellem at ville løsrive sig og være afhængigt af forældrene.
> Og den proces bliver så forvirret af at der dukker endnu et barn op.
>
> En anden ting det er værd at tage i betragtning er at jeg er arbejdsløs -
> måske er det en ide at få det overstået, så at sige, at få en lang barsel
> og så gå ud og få et job bagefter. Min alder spiller også en rolle. Jeg
> bliver 31 på lørdag, og jeg vil nødig være meget mere end 34 når jeg har
> fået de børn jeg skal have. Kroppen skal også have tid til at regenerere
> inden næste graviditet.
>
> Økonomisk set ved jeg ikke hvad vores præcise rådighedsbeløb er i
> gennemsnit om måneden nu. 8.000 er mit gæt. Måske lidt mindre. Så på den
> måde vil det naturligvis være bedst først at få en fast stilling. Omvendt
> er det måske lettere, når jeg kan sige at jeg har fået de børn jeg skal
> have.
>
> Så er der pladshensynet. Vi bor i en forholdsvis stor lejlighed og har
> ikke intentioner om at flytte. Der er to stuer, et stort soveværelse og et
> mindre rum, der indtil videre skal bruges som børneværelse. Jeg tror
> planen er at børnene får vores store værelse senere, men det er måske igen
> bedst, hvis de er tæt på hinanden i alder.
>
> Jeg ved godt at det er svært/umuligt at planlægge, for det afhænger jo
> også af, hvilke børn det er man har - altså deres individuelle
> karaktertræk, personlighed og udvikling. Elisabeth er et nemt og skønt
> barn, der vokser og hele tiden oplever noget nyt, pludrer og er glad. Det
> kan vi sige, selvom hun kun er ca. elleve uger gammel, men det er jo svært
> at sige hvordan hun er som person, når hun er så lille.
>
> Jeg er begyndt at bruge pessar (suk savner mine p-piller, men det er jo
> udelukket når jeg ammer). Hvis det glipper og jeg bliver gravid nu, så ja
> så skal vi have endnu et barn. Men jeg tror at vi venter med at arbejde
> målrettet på at blive gravide til næste sommer.
>
> Jeg vil bare gerne høre jeres meninger/erfaringer angående det med
> aldersforskel mellem søskende.
>
> Kærlig hilsen og god sommer,
>
> Kristine.
>

---

Hej

Jeg har 13 mdr mellem mine drenge. Det var ikke planlagt, men vi gjorde
heller ikke noget for at forhindre 2. graviditet før det var for sent. Og
heldigvis for det.

Jeg haar gået hjemme i 2 1/4 år med mine drenge og rigtig nydt dem.

Det har selvfølgelig været hårdt, men ikke helt så hårdt som folk advarede
os mod at det ville være. Vi var vist forberedt på det værste.

Vores ældste dreng (nu 26 mdr.) har altid været forholdsvis nem. Han sov fra
20 - 04 næsten hver nat, så nattesøvnen har jeg fået rimeligt af. Han blev
ammet fuldt ud i 4 mdr. Hver omgang amning varede i ½-1 time. (OK der blev
læst masser af bøger)

Vores yngste dreng (nu 13 mdr) har derimod ikke givet mig nær så meget
nattero. Frem til at han var 8 mdr. blev han ammet fuldt ud. Hver 3. time
nat og dag. Han lå derimod kun til 5-10 minutter max. Meget praktisk, når
der også var storebror at tage hensyn til. Heldigvis har han ligesom
storebror næsten altid lagt sig til at sove så snart han blev lagt i sin
seng. Men lidt vandren op og ned ad gulvet har vi da også prøvet.

Nu er de rigtigt begyndt at gøre forsøg på at lege sammen. Lillebror "løber"
lige i hælene på storebror, og de sidder tit sammen og leger med duplo
klodser eller tog. Det er dejligt, så man lige kan få nogle minutter til at
ordne nogle ting.

De underholder hinanden når vi kører i bil eller med cykelanhænger.
(Skænderier skal der nok også komme med tiden)

Der har aldrig været jalousi mellem dem. Jeg tror ikke at storebror kan
huske den tid før lillebror kom til, fordi han var så lille. Og så har vi
gjort meget ud af at storebror så vidt muligt skulle komme i første række.

Mens lillebror blev ammet, brugte vi sofaen til dette, for så var der fyldt
op med bøger og klodser, så storebror kunne sidde tæt ved mig og ikke føle
sig tilsidesat imens. Det fungerede rigtig godt.

Jeg vil nok ikke anbefale at få børn helt så tæt, for DET HAR VÆRET HÅRDT,
men jeg fortryder intet, og slet ikke nu, hvor vi rigtig kan se, hvor meget
de bruger hinanden. Bl. a. i vuggestuen, hvor de er trygge ved at vide at de
har hinanden lige på stuen inde ved siden af. Det er også rart for mig at
vide.

1. graviditet var enormt skøn. Kun 3 ugers let kvalme og ellers følte jeg at
jeg havde masser af energi. Vi gik og lagde lejligheder sammen imens og jeg
malede og hamrede og bankede frem til dagen inden jeg fødte. SKØNT. Da jeg
havde født var jeg virkelig klar til at gøre det igen med det samme.

2. graviditet var OK, men med flere måneders seriøs kvalme og opkastninger
flere gange om dagen. Jeg fik dog slæbt mig afsted til gymnastik, men var
ellers træt. Min krop var nok ikke rigtigt kommet sig oven på den første
graviditet. Fødslen var næsten en kopi af den første.

Hov det blev vist en lang historie, men jeg håber du (Kristine) kan bruge
mine erfaringer til noget.

Mvh .Helle