/ Forside / Teknologi / Multimedie & design / Andet multimedie / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet multimedie
#NavnPoint
refi 19159
Klaudi 13515
severino 5400
pallebhan.. 4553
molokyle 4203
o.v.n. 3762
tedd 3707
bentjuul 3670
transor 2817
10  miritdk 2644
ændre baggrund
Fra : Brizz


Dato : 17-07-05 19:53

Kan man ændre en baggrund til at være transperant isteddet for hvid?
Har en figur på hvid baggrund som jeg gerne vil have på en transperant
baggrund. Hvordan gøres det nemmest?

Har Photoshop 7.0 eller CS

Mvh Brian
---
www.fotob.dk

Pilots without fuel are pedestrians

 
 
Thomas G. Madsen (18-07-2005)
Kommentar
Fra : Thomas G. Madsen


Dato : 18-07-05 12:08

Brizz skrev:

> Kan man ændre en baggrund til at være transperant isteddet for
> hvid? Har en figur på hvid baggrund som jeg gerne vil have på en
> transperant baggrund. Hvordan gøres det nemmest?

Dobbeltklik på baggrundslaget i lagpaletten. Giv evt. laget et
navn eller lad det blive ved navnet Layer 0 / Lag 0. Klik på OK.

Laget er nu et almindeligt lag, som kan laves gennemsigtig. Det
kan et baggrundslag nemlig ikke.

Du fjerner nemmest det hvide ved at vælge det med tryllestaven
eller ved at gå i menuen Select > Color Range > Highlights f.eks.
Derefter kan du blot trykke på Delete eller Backspace-tasten for
at slette det markerede.

Det er dog ikke den smarteste måde at fjerne baggrunden på, men
du efterlyste jo også kun den nemmeste. :)

--
Hilsen
Madsen

Brizz (18-07-2005)
Kommentar
Fra : Brizz


Dato : 18-07-05 17:11

> Det er dog ikke den smarteste måde at fjerne baggrunden på, men
> du efterlyste jo også kun den nemmeste. :)
>
hehe. ja hvis den virker er det fint nok...hvis du får tid kan du jo
skrive en anden måde at gøre det på. Jeg tester denne fremgangsmåde iaften.
Takker so far...


Mvh Brian
---
www.fotob.dk

Pilots without fuel are pedestrians

Thomas G. Madsen (18-07-2005)
Kommentar
Fra : Thomas G. Madsen


Dato : 18-07-05 20:47

Brizz skrev:

> hvis du får tid kan du jo skrive en anden måde at gøre det på.

Jeg foretrækker som regel at skjule baggrunden vha. en lagmaske
frem for at slette den.

Lagmasker er langt mere fleksible fordi man ikke smider en eneste
pixel ud. Man skjuler blot pixels og ved at ændre på lagmasken,
kan man få flere pixels frem eller skjult igen. Man kan også gøre
pixels delvis gennemsigtige osv.

Prøv f.eks. at hente dette billede:
<http://home18.inet.tele.dk/madsen/photoshop/lagmasker/ducky.tif>.

Åben det i Photoshop, kig i lagpaletten og klik på lagmasken til
højre for laget med anden, så masken bliver aktiv. Altså den
sort/hvide maske. Prøv så f.eks. at trykke Ctrl + L for at åbne
Levels / Niveauer og træk den venstre eller den midterste pil
under histogrammet mod højre og bemærk, hvordan andens omrids
flytter sig.

Prøv også at gå i menuen Filter > Blur og vælg filteret Gaussian
Blur (Gaussisk sløring på dansk). Stadig med lagmasken valgt, kan
du nu prøve at give masken lidt gaussisk sløring og bemærk, hvordan
kanten på anden vil begynde at blive mere og mere gennemsigtig.

Prøv f.eks. at give den en radius på 3 pixels, klik på OK, tryk
igen Ctrl + L og træk den venstre eller den midterste pil under
histogrammet mod højre. Som du ser, så er det en del smartere end
blot at slette baggrunden, som du for det første ikke kan kalde
tilbage igen, og for det andet ikke har mulighed for at justere på.

Det smarte ved det hele er som sagt, at der ikke er slettet en
eneste pixel. Hvis du højreklikker på lagmasken og vælger 'Disable
Layer Mask' (Deaktiver lagmaske), så kan du igen se den hvide
baggrund, for den er ikke slettet. Den er blot skjult vha. lagmasken.

--
Hilsen
Madsen

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177500
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408514
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste