/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Mascapone
Fra : Elvis


Dato : 06-07-05 20:05

Hej

er der en som kan fortælle mig hvad Mascapone er for noget...mener det er en
italiensk ost???



 
 
Q (06-07-2005)
Kommentar
Fra : Q


Dato : 06-07-05 20:59


"Elvis" <dk.34@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:42cc31a1$0$78281$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
> Hej
>
> er der en som kan fortælle mig hvad Mascapone er for noget...mener det er
en
> italiensk ost???

Det er en type friskost.. Kig i de større supermarkeder..

/peter



Jens Bruun (08-07-2005)
Kommentar
Fra : Jens Bruun


Dato : 08-07-05 17:25

"Q" <Q@Q.Q> skrev i en meddelelse
news:iIWye.58594$Fe7.193362@news000.worldonline.dk

> Det er en type friskost.

Frikost? Hvad er frikost?

--
-Jens B.
http://www.fotolog.dk - My photo diary (Last updated 7/8/05)
http://gallery.bruun.com/index.php?cat=10003 - My photo gallery



Heidi (08-07-2005)
Kommentar
Fra : Heidi


Dato : 08-07-05 17:45

Jens Bruun wrote:
> "Q" <Q@Q.Q> skrev i en meddelelse
> news:iIWye.58594$Fe7.193362@news000.worldonline.dk
>
>> Det er en type friskost.
>
> Frikost? Hvad er frikost?

Hvem snakker om frikost? Q skriver friskost, med to s'er

--
Heidi

Jens Bruun (08-07-2005)
Kommentar
Fra : Jens Bruun


Dato : 08-07-05 18:33

"Heidi" <xNOSPAMx@fjomp.com> skrev i en meddelelse
news:42cead99$0$78286$157c6196@dreader1.cybercity.dk

>>> Det er en type friskost.
>>
>> Frikost? Hvad er frikost?
>
> Hvem snakker om frikost? Q skriver friskost, med to s'er

My bad.

OK. Hvad pokker er så friskost?

--
-Jens B.
http://www.fotolog.dk - My photo diary (Last updated 7/8/05)
http://gallery.bruun.com/index.php?cat=10003 - My photo gallery



Ukendt (08-07-2005)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 08-07-05 19:27


"Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:42ceb8da$0$18648$14726298@news.sunsite.dk...

>
> OK. Hvad pokker er så friskost?
>

Det er ost der hverken bliver presset eller lagret. Det bliver blot pakket
til salg straks efter fremstillingen.

Fx hytteost, kvark, Philadelphia, feta, fromage frais, er alle friskoste.

Tina



Q (09-07-2005)
Kommentar
Fra : Q


Dato : 09-07-05 06:36


"Tina F." <wunjo(a)webspeed.dk> skrev i en meddelelse
news:42cec57d$0$16333$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
> Det er ost der hverken bliver presset eller lagret. Det bliver blot pakket
> til salg straks efter fremstillingen.
>
> Fx hytteost, kvark, Philadelphia, feta, fromage frais, er alle friskoste.
>

Nu brokker mejeristen sig altså lige

Traditionel fetaost bliver skam presset..

UF feta ( F.eks Karolines Fetina i brikker ) er en anden sag..
Normalt presser man osten af 2 grunde: for at få den til at hænge sammen og
for at slippe af med noget valle..

Når man laver UF feta filtrerer man størstedelen af vallen ( på et
UltraFiltreringsanlæg ) af mælken hvorefter man efter tilsætning af
syrevækker + løbe støber osten ned i emballagen..

Jeg ville nok vælge at definere friskost som en ost der ikke er lagret..

/peter



Jonas Kofod (09-07-2005)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 09-07-05 10:00

"Q" <Q@Q.Q> skrev i en meddelelse
news:DlJze.58945$Fe7.193834@news000.worldonline.dk...
>
> "Tina F." <wunjo(a)webspeed.dk> skrev i en meddelelse
> news:42cec57d$0$16333$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> >
> > Det er ost der hverken bliver presset eller lagret. Det bliver blot
pakket
> > til salg straks efter fremstillingen.
> >
> > Fx hytteost, kvark, Philadelphia, feta, fromage frais, er alle
friskoste.
> >
>
> Nu brokker mejeristen sig altså lige
>
> Traditionel fetaost bliver skam presset..
>
> UF feta ( F.eks Karolines Fetina i brikker ) er en anden sag..
> Normalt presser man osten af 2 grunde: for at få den til at hænge sammen
og
> for at slippe af med noget valle..
>
> Når man laver UF feta filtrerer man størstedelen af vallen ( på et
> UltraFiltreringsanlæg ) af mælken hvorefter man efter tilsætning af
> syrevækker + løbe støber osten ned i emballagen..
>
> Jeg ville nok vælge at definere friskost som en ost der ikke er lagret..

Der rejste sig lige et spørgsmål her.

Hvad brugte man før UF?
Jeg mener UF er jo ikke lige den "fineste" form for filtrering der findes -
men det må da alligevel været noget svært at lave tilsvarende tidligere?
Indenfor brygning har man anvendt kiselgur til filtrering inden man fik UF
til at filtrere for gærpartikler. Men jeg tænker at det ikke ville være
særligt anvendeligt til ost.



Q (10-07-2005)
Kommentar
Fra : Q


Dato : 10-07-05 07:10


"Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
news:dao3o0$1unf$1@gnd.k-net.dk...

> Der rejste sig lige et spørgsmål her.
>
> Hvad brugte man før UF?

Det var faktisk en gut fra Hjallerup-kanten som begyndte at eksperimentere
med at lave feta på et UF anlæg fra sukkerfabrikkerne engang i 70erne.....
På min tidligere arbejdsplads står/stod der faktisk et ældre UF anlæg (
Plate&Frame modellen ) hvor der står DDSF på typeskiltet ..

Inden da lavede man feta på traditionel vis, altså mælk, syrevækker, løbe,
skære koagel, varme koagel op, presse koagel, salte og emballere..

Fidusen ved at bruge UF modellen er udover at man sparer en pokkers masse
tid også "vinder" en god klat proteinstoffer som ellers var feset ud i
vallen.. Dermed er udbyttet mærkbart højere ved prod. af UF feta
sammenligned med trad. fremstilling...


> Jeg mener UF er jo ikke lige den "fineste" form for filtrering der
findes -
> men det må da alligevel været noget svært at lave tilsvarende tidligere?

Nej... Ved normal ostefremstilling bruger man en bakteriel / enzym proces
til at koncentrere tørstoffet ( I praksis klistrer man kaseinet sammen og
binder fedtet i "proteinklumpen".... Det største problem i den forbindelse
er ventetid.. Laver du trad. feta går der 4-6 timer fra du hælder mælk i
ostekarret til du hiver osten ud af pressen..

UF-modellen tager 2-3 timer fra du starter anlægget op til osten er støbt i
emballagen..

Det skal nok lige nævnes at UF metoden er langt fra anvendelig til alle
ostetyper.. Div. friskoste, feta, fløde/smelteost og camembert kan snildt
laves på UF.. Der er lavet forsøg med at lave alm. danbotyper på UF, men jeg
har ikke hørt om nogen der har virket...

Til de af jer som synes at dette lyder som noget farligt slemt noget kan jeg
berolige jer med at det er en simpel filtreringsproces hvor formålet er at
opkoncentrere mælkefedt og kasein.. Selvom anlæggene er store og larmer som
bare f*nden er det i princippet bare et kæmpestort kaffefilter.. Der sker
altså ikke nogen kemiske forandringer på de enkelte bestanddele i mælken,
den eneste ændring er på sammensætningen..

> Indenfor brygning har man anvendt kiselgur til filtrering inden man fik UF
> til at filtrere for gærpartikler. Men jeg tænker at det ikke ville være
> særligt anvendeligt til ost.

Problemet ved UF-ost er at den store gevinst ligger i at man beholder
valleproteinerne i osten, men disse valleproteiner laver ballade i
modningsforløbet i en alm. gul ost...

kunne den forklaring bruges eller skal der mere til ?

/peter



Jonas Kofod (10-07-2005)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 10-07-05 21:33

"Q" <Q@Q.Q> skrev i en meddelelse
news:XX2Ae.59054$Fe7.193900@news000.worldonline.dk...
>
> "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
> news:dao3o0$1unf$1@gnd.k-net.dk...
>
> > Der rejste sig lige et spørgsmål her.
> >
> > Hvad brugte man før UF?
>
> Det var faktisk en gut fra Hjallerup-kanten som begyndte at eksperimentere
> med at lave feta på et UF anlæg fra sukkerfabrikkerne engang i 70erne.....
> På min tidligere arbejdsplads står/stod der faktisk et ældre UF anlæg (
> Plate&Frame modellen ) hvor der står DDSF på typeskiltet ..
>
> Inden da lavede man feta på traditionel vis, altså mælk, syrevækker, løbe,
> skære koagel, varme koagel op, presse koagel, salte og emballere..
>
> Fidusen ved at bruge UF modellen er udover at man sparer en pokkers masse
> tid også "vinder" en god klat proteinstoffer som ellers var feset ud i
> vallen.. Dermed er udbyttet mærkbart højere ved prod. af UF feta
> sammenligned med trad. fremstilling...
>
>
> > Jeg mener UF er jo ikke lige den "fineste" form for filtrering der
> findes -
> > men det må da alligevel været noget svært at lave tilsvarende tidligere?
>
> Nej... Ved normal ostefremstilling bruger man en bakteriel / enzym proces
> til at koncentrere tørstoffet ( I praksis klistrer man kaseinet sammen og
> binder fedtet i "proteinklumpen".... Det største problem i den forbindelse
> er ventetid.. Laver du trad. feta går der 4-6 timer fra du hælder mælk i
> ostekarret til du hiver osten ud af pressen..
>
> UF-modellen tager 2-3 timer fra du starter anlægget op til osten er støbt
i
> emballagen..
>
> Det skal nok lige nævnes at UF metoden er langt fra anvendelig til alle
> ostetyper.. Div. friskoste, feta, fløde/smelteost og camembert kan snildt
> laves på UF.. Der er lavet forsøg med at lave alm. danbotyper på UF, men
jeg
> har ikke hørt om nogen der har virket...
>
> Til de af jer som synes at dette lyder som noget farligt slemt noget kan
jeg
> berolige jer med at det er en simpel filtreringsproces hvor formålet er at
> opkoncentrere mælkefedt og kasein.. Selvom anlæggene er store og larmer
som
> bare f*nden er det i princippet bare et kæmpestort kaffefilter.. Der sker
> altså ikke nogen kemiske forandringer på de enkelte bestanddele i mælken,
> den eneste ændring er på sammensætningen..
>
> > Indenfor brygning har man anvendt kiselgur til filtrering inden man fik
UF
> > til at filtrere for gærpartikler. Men jeg tænker at det ikke ville være
> > særligt anvendeligt til ost.
>
> Problemet ved UF-ost er at den store gevinst ligger i at man beholder
> valleproteinerne i osten, men disse valleproteiner laver ballade i
> modningsforløbet i en alm. gul ost...
>
> kunne den forklaring bruges eller skal der mere til ?

Det lyder spændende - jeg vil lige nærlæse det et par gange og se om der
dukker et spg op



Jens Bruun (09-07-2005)
Kommentar
Fra : Jens Bruun


Dato : 09-07-05 09:05

"Tina F." <wunjo(a)webspeed.dk> skrev i en meddelelse
news:42cec57d$0$16333$edfadb0f@dread14.news.tele.dk

> Det er ost der hverken bliver presset eller lagret. Det bliver blot
> pakket til salg straks efter fremstillingen.
>
> Fx hytteost, kvark, Philadelphia, feta, fromage frais, er alle
> friskoste.

Doh - hvor dum kan man være? (svar venligst ikke, det var et retorisk
spørgsmål

Jeg blev ved med at læse ordet som først fri-kost, dernæst fris-kost. Don't
tell, please...

--
-Jens B.
http://www.fotolog.dk - My photo diary (Last updated 7/8/05)
http://gallery.bruun.com/index.php?cat=10003 - My photo gallery




Ukendt (09-07-2005)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 09-07-05 13:04


"Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:42cf8546$0$18636$14726298@news.sunsite.dk...

>
> Jeg blev ved med at læse ordet som først fri-kost, dernæst fris-kost.
Don't
> tell, please...
>

Sådan har de fleste det vist bare med nogle ord

Dengang jeg arbejdede i et supermarked i delikatesseafdelingen (sådan en
betjent delikatesse i et supermarked opfattes af mange som en
informationsskranke om alt fra hvad tid bussen kører til hvilket vaskepulver
der er bedst til kogevask...), kom der en kvinde omkring de 35 og spurgte
efter po-taske. Ved at spørge ind til hvad det skulle bruges til, fandt vi
frem til, at det var "potaske" hun skulle bruge. Hele sit liv havde hun
troet det hed po-taske.

Tina



Max (09-07-2005)
Kommentar
Fra : Max


Dato : 09-07-05 13:09

Hej Tina

> frem til, at det var "potaske" hun skulle bruge. Hele sit liv havde hun
> troet det hed po-taske.

Havde engang en svigermor der serverede kalve-fri-kase :)

Mvh Max



es (07-07-2005)
Kommentar
Fra : es


Dato : 07-07-05 08:53

Rent teknisk er det en flødeost af komælk uden tilsat salt.. men det
minder mest af alt om tyk,tyk piskefløde.
Man bruger det i desserten tiramisu, og man kan røre det op med
vanille og sukker. Det sidste er ret godt til grillet frugt (ferskner,
æbler, bananer whatever).
Kan spises helt naturel til fx jordbær.

hilsen es


Elvis (07-07-2005)
Kommentar
Fra : Elvis


Dato : 07-07-05 16:35

Hej...

Jeg siger mange tak for svarene...og det smager jo meget godt...prøvede det
lige på en jordbærtærte...

Elvis
"es" <es@sunrise.dk> skrev i en meddelelse
news:1120722783.680957.223900@g44g2000cwa.googlegroups.com...
Rent teknisk er det en flødeost af komælk uden tilsat salt.. men det
minder mest af alt om tyk,tyk piskefløde.
Man bruger det i desserten tiramisu, og man kan røre det op med
vanille og sukker. Det sidste er ret godt til grillet frugt (ferskner,
æbler, bananer whatever).
Kan spises helt naturel til fx jordbær.

hilsen es



Jens Bruun (08-07-2005)
Kommentar
Fra : Jens Bruun


Dato : 08-07-05 17:28

"es" <es@sunrise.dk> skrev i en meddelelse
news:1120722783.680957.223900@g44g2000cwa.googlegroups.com

> Kan spises helt naturel til fx jordbær.

Eller min favorit: Rørt med hakket rosmarin og spist sammen med
sukkerglaserede jordbær, der er trukket på rosmaringrene.

--
-Jens B.
http://www.fotolog.dk - My photo diary (Last updated 7/8/05)
http://gallery.bruun.com/index.php?cat=10003 - My photo gallery



Max (08-07-2005)
Kommentar
Fra : Max


Dato : 08-07-05 19:54

Hej

>Rent teknisk er det en flødeost af komælk uden tilsat salt.. men det
>minder mest af alt om tyk,tyk piskefløde.

Når nu talen falder på Mascapone mødte jeg engang en hjemmeside
der beskrev hvorledes man nemt selv lavede det, men den kan jeg
desværre ikke finde igen, den var på dansk, nogen der kender den ?

Mvh Max



Klaus Alexander Seis~ (09-07-2005)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 09-07-05 09:17

Max skrev:

> Hej
>
>>Rent teknisk er det en flødeost af komælk uden tilsat salt.. men det
>>minder mest af alt om tyk,tyk piskefløde.
>

> Når nu talen falder på Mascapone mødte jeg engang en hjemmeside
> der beskrev hvorledes man nemt selv lavede det, men den kan jeg
> desværre ikke finde igen, den var på dansk, nogen der kender den ?

Google, "making mascarpone at home", "I'm feeling lucky":

   <http://biology.clc.uc.edu/fankhauser/Cheese/mascarpone.HTM>

Mvh,

--
Klaus Alexander Seistrup
Magnetic Ink, Copenhagen, Denmark
http://magnetic-ink.dk/

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408934
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste