I dagens Berlingske Tidens kan man på:
http://www.berlingske.dk/grid/indland/artikel:aid=594136
se en interessant artikel om en efterskole hvor særligt begavede børn
undervises på gymnasie- og universitetsniveau, og hvor Bertel Haarder
{der afskaffede resterne af den delte skole, da han sidst var
undervisningsminister, i grund- og udvidet kursus i 8.-10. klasse}
udtaler, at man bør se praktisk på spørgsmålet om niveaudeling i stedet
for blot kategorisk at afvise det:
==
26. juni 2005 kl. 03:30
Efterskole udfordrer de særligt begavede børn
Af: Martine Bentsen, mab@berlingske.dk
Særligt begavede børn undervises i matematik på gymnasie- eller
universitetsniveau på en efterskole nord for Holbæk.
Undervisningsministeren synes, det er fint, at de frie skoler tør gå nye
veje.
Når skolebørn har svært ved matematik, så får de ekstraundervisning. Men
når de flyver over regnestykkerne og allerede kan regne brøker, inden de
starter i skole, så kommer folkeskolen ofte til kort.
Derfor har Odsherreds Efterskole i Fårevejle nord for Holbæk gjort et
forsøg på at udfordre denne gruppe elever. Det sidste år har skolen haft
et matematikhold for særligt begavede børn, hvor undervisningen er
foregået på gymnasie- og universitetsniveau. Initiativtageren er skolens
forstander Tom Hagedorn, og han er ikke i tvivl om, at eleverne har haft
et stort behov for faglig udfordring.
»Ingen af disse elever er blevet fagligt udfordret gennem deres
skoletid, men det har vi haft ressourcer til. I stedet for blot at give
dem flere matematikopgaver har de fået opgaver på et højere niveau,«
siger han.
Ifølge psykolog og formand for UNICEFs danske bestyrelse Ole Kyed, der
har været med til at udvikle projektet på Odsherreds Efterskole, er det
alfa og omega for alle børn, at de får faglig udfordring på det niveau,
de hører til.
»Der er intet odiøst ved at have særlige forudsætninger, ligesom der
intet odiøst er i at have særlige behov,« siger han.
»I et miljø med børn med forskellig begavelse vil de særligt begavede
børn opleve, at de almindeligt begavede er gode til andre ting end dem
selv,« siger Ole Kyed om fordelene ved at have både fagligt svage og
stærke elever under samme tag.
Inden de bliver delt op i hold, skal eleverne på Odsherreds Efterskole
gøre rede for, hvor de befinder sig fagligt og socialt. De skal bl.a.
svare på, hvorvidt de er glade for at gå i skole, om de har mange venner
og om de har følt sig fagligt udfordret i folkeskolen. Desuden forsøger
efterskolen at opdage højt begavede børn ved hjælp af
intelligensopgaver.
Ifølge størstedelen af eleverne er niveaudelingen den væsentligste årsag
til, at de vælger Odsherreds Efterskole.
Indsatsen for de særligt begavede elever ligger i naturlig forlængelse
af den niveaudeling, som skolen i forvejen praktiserer.
Undervisningsminister Bertel Haarder (V) synes, det er fint, at de frie
skoler går nye veje. Han synes, at man i Danmark har fokuseret alt for
meget på »midtergruppen«. Han mener, at man bør se praktisk på
spørgsmålet om niveaudeling i stedet for kategorisk at afvise enhver
form for hold- eller niveaudeling.
»Hvis eleverne lærer mere ved at have niveaudeling en del af tiden, så
er det en god ide med niveaudeling. Men man skal måle det på, om
eleverne lærer mere ved det,« siger han.
Rundt om i landet er flere og flere uddannelsesinstitutioner begyndt at
niveau- og holdinddele eleverne. På Nordlys Friskole i København
inddeler man børnene efter begavelse, og i Århus Kommune og Vejle Amt
kører projekter, hvor undervisningen i højere grad tilpasses elevernes
forskellige faglige niveauer.
Fakta
Holddannelse i folkeskolen
I folkeskoleloven fra 2003 fik lærerne udvidet mulighederne for at
opdele eleverne i hold på baggrund af deres faglige niveau.
Holddannelsen må dog kun finde sted for en kortere periode og ikke i
hele skoleforløbet.
Kendetegn
Kloge, særligt begavede, overintelligente og højtbegavede. De har mange
navne, børnene med særlige forudsætninger. Men hvordan skelner du dem
fra de flittige og velbegavede? Her er de særlige kendetegn:
Negative mod skolen
Dygtige til at tale, men dårligere til at skrive
Keder sig helt klart
Rastløse og uopmærksomme
Opslugte af deres egen indre verden
Krænkende og utålmodige med hensyn til langsommere kammerater
Har ofte ældre venner
Selvkritiske
Dårlige relationer til kammerater og lærere
Følelsesmæssigt ustabile
Selvretfærdige, set udefra
==
Ja, jeg syntes at det var relevant her.
--
Per Erik Rønne