"Michael Vilhelmsen" wrote
> Vi skal til at have vores programmer integreret med sprog.
> Derfor er jeg på udkig efter nogle komp. til D5 Ent, som kan give
> mig den ønskede funktionalitet.
Jeg går ud fra du mener at jeres programmer skal kunne vise menuer,
knapper og anden tekst på forskellige sprog?
Jeg bruger selv DXGetText fra
http://dybdahl.dk/dxgettext/ .
> I dette tilfælde gør det ikke noget, hvis de koster penge, men
> en trial version ville være udemærket.
DXGetText er gratis, også til kommerciel brug.
> Det skal være nemt og ligetil at bruge.
Det skal indsættes en enkelt linje i hver sourcefil der håndterer
grafisk grænseflade, så håndteres alt det grafiske automatisk.
Tekst der behandles udenom GUIen pakkes ind, så koden
mintekst:= 'Hello world #' + IntToStr(counter);
bliver til
mintekst:= gettext('Hello world #') + IntToStr(counter);
Derefter køres et program, der udtrækker alle relevante tekststrenge.
Disse oversættes i en almindelig teksteditor, hvert sprog for sig,
eller i et program beregnet til formålet.
> Det skal være relativt nemt at distribuere.
Oversættelser kan enten lægges i en undermappe til programmet, eller de
kan flettes ind i exe-filen. Jeg fletter dem ind, hvilket blot handler
om at udføre et program.
Ekstra oversættelser kan tilføjes til et allerede installeret program
ved at kopiere dem ind i undermappen.
> Har I nogle forslag (og evt. erfaringer) ?
Mine erfaringer med DXGetText er rigtig gode. Jeg har svært ved at se
hvordan det kan gøres nemmere.
Eneste anke har været nogen problemer med græsk, pga. tegnsæt. Men det
er en ældre version af DXGetText jeg bruger, så det kan være at det er
fikset i den nye version.
Jeg har brugt det til hobbyprogrammet
http://ekot.dk/JPEGCrops/ .
Det er er oversat til 11 sprog, hvor nogen af oversættelserne er
ufuldstændige (så vises blot den engelske tekst).