---

Min sætten fest og farver på mit liv med fri forskning i lort og pis, sigter
ikke kun mod inkontinente gamle, som jeg fik artikel i Ugeskrift for Læger
optaget om.
Jeg tænker også på rationel gyllehåndtering og har lige gjort en
Columbusæg-opdagelse , hvis jeg skal være ubeskeden.
I mit to-liter agurkeglas i mit soverum lægger jeg mine lorte i
hundepose(indtil jeg tømmer efter ca tyve), og det sikrer lugtfrihed,
For en måned siden begyndte jeg at skrue metallåget på med kun een hånd, for
at kunne gøre det hurtigere, dovnere, mens jeg læsr avis i sengen. Altså
ikke dreje HÅRDT i.

Det gav ikke lugt, men iforgårs så jeg maddiker i glasset og tørre flueæg
ved kanten. Dvs at fluer har lagt æg ved kanten og nogle æggene er næsten
levende små maddiker der kunne forcere den smalle sprække mellem metallåg og
glasgevind.De har jo ikke læggebrod.
Føj, de skal dø, tænkte jeg og mindedes min praktisk anlagte forelæser der
fortalte (i en madkemitime) at der lægges sort plastik folie over
møddinger, og så dør maddikerne af varmen når solen skinner, og flueplagen
nær (fortidens) stalde minimeredes.

Så jeg skruede glasset til med to hænder, hårdt, og satte det på radiatoren,
som jeg skruede op for, og da jeg en time senere åbnede, var maddikerne
varmedøde (((og et døgn senere havde dødsstivhed gjort dem indskrumpne,
skønt der ikke kunne ske indtørring i det lille 100% fugtige drivhus som
glasser er)))
Da jeg næste gang skulle lægge en frisk lort i hundepose i glasset bemærkede
jeg at der ikke slog mig lortelugt i ansigtet under den sekundhurtige åbne
periode. Dvs at maddikerne fra de var milimeter lange til de blev
centimeterlange har ædt og omdannet de skatoler, indoler og merkaptaner der
gør lort og gylle så slemt lugtende. Måske det kan revolutionere landbrugets
fækal management, som hollænderne er begyndt at lade ske adskilt fra urin
management, altså ikke blande til gylle.
Men min ny viden når måske aldrig frem til den, der kunne bruge det nyttigt.
Fremtiden er måske kæmpe gylletanke som de danske i Polen - men vedr små
tætbefolkede lande kan der være gavn i min iagttagelse.

---

> Føj, de skal dø, tænkte jeg og mindedes min praktisk anlagte forelæser der
> fortalte (i en madkemitime) at der lægges sort plastik folie over
> møddinger, og så dør maddikerne af varmen når solen skinner, og flueplagen
> nær (fortidens) stalde minimeredes.

Hvorfor skulle de dø? De er harmløse. Er du nogen sinde blevet overfaldet af
en mide med et oversavet jagtgevær?

Siden du jo har børneorm kunne du passende give dem selskab ved at spise
miderne!

Lasse

---

"LR" <sda@dasda.dsd> wrote in message
news:42a30b3a$0$73265$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>> Føj, de skal dø, tænkte jeg og mindedes min praktisk anlagte forelæser
>> der fortalte (i en madkemitime) at der lægges sort plastik folie over
>> møddinger, og så dør maddikerne af varmen når solen skinner, og
>> flueplagen nær (fortidens) stalde minimeredes.
>
> Hvorfor skulle de dø? De er harmløse. Er du nogen sinde blevet overfaldet
> af en mide med et oversavet jagtgevær?
>
> Siden du jo har børneorm kunne du passende give dem selskab ved at spise
> miderne!

Udfra ulandsforskning er det sandsynligt at min symbiose med børneorm giver
immunitet mod en masse - fx kræft.

Hvad er mider?

Maddiker er fluelarver, og jeg har ikke tabuer men væmmes lidt - at de kun
var bag glas, gjorde at min sadistiske aflivning skyldes nysgerrighed mere
end at jeg ækledes.

Selvfølgelig har jeg prøvet at spise et par maddiker - og orm i hindbær og
lignende. Ingen smag., Svært at få tænderne i så solsikkekerne små dimser.
Slugte man dem, ville mavesyren aflive.