Torben Scheel <torben_scheel@hotmail.com> writes:
> Nej vel - der må være _noget_ værdi i at være studerende, siden så
> mange bliver det frivilligt. Jeg fælder ingen salte tårer.
Økonomisk set er der ikke meget at komme efter i de første mange
år. Min uddannelse til civilingeniør tager f.eks. fem år, og dertil
kommer tre år i gymnasiet. En håndværkeruddannelse tager typisk 4½ år,
hvilket vil sige at der skal indhentes 3½ år på lønnen før de
overhovedet står lige. Ok, den gennemsnitlige startløn ligger svjv. på
omkring 29k og stiger nogenlunde med 1000,- per ekstra års erfaring de
næste 20 år, hvilket da er lidt mere end håndværkere typisk får, men
alligevel ikke så meget. Især ikke hvis håndværkeren har lidt
overarbejde, hvilket ingeniøren sikkert også har. Når der tilmed er
den %%#¤& topskat, så tager det rigtig lang tid før håndværkeren er
indhentet. Derudover findes der meget få muligheder for godt betalt
sort ingeniørarbejde, hvilket trods alt også er en parameter i
regnestykket, hvis man da ikke er for ærlig til den slags.
Det er ihvertfald det indtryk jeg har fået
Næh, man skal tage en videregående uddannelse fordi man har lyst og
har en stor interesse for det man arbejder med. Alternativt kan man jo
flytte et sted hen, hvor man får lidt mere bonus for sin uddannelse,
hvilket vistnok er tilfældet i Tyskland.
Til slut skal det da også siges at studielivet ikke er så slemt
endda. Nu supplerer jeg selv med SU-lån (med ganske lave renter) på
godt 2000,- i måneden, hvilket gør det hele lidt sjovere. Samtidig
kunne jeg have et arbejde ved siden af studierne, men det vil jo også
gå ud over studierne i en eller anden grad, så jeg foretrækker at
begrænse arbejdet til ferierne.
--
mvh Jes Vestervang @ FZS600 & DT125R