Jeg er pt. på udkig efter en ny Mac og da WWDC står lige for døren ville
det være interessant at høre, hvad tror I der komme af nye produkter på
WWDC den 6. juni? (Ventetiden skal jo gå med noget...)
Som det står nu skifter jeg lidt mellem flg. muligheder for "ny" Mac:
1. løsning - dyr og måske dejlig
En 20" iMac rev. b. Men der flere problemer med den: 1. Der meldes om
mange hardwareproblemer på discussionsiderne hos Apple.com. Især støj
fra blæsere og komponenter der lækker. 2. Mac'en skal stå i stuen hvor
selv lidt støj fra blæseren kan værre irriterende. 3. 20" modellen ser
ikke så voldsom ud på Officeline, men hjemme på vores lille skrivebord
vil den måske virke alt for dominerende ("wife acceptance factor" you
know!!). Det der så taler for den er, at den med en 20" tft og en G5
processor i en efter min mening fantastisk indpakning, er den maskine
som i forholdsvis lang tid vil kunne klare alle de opgaver som jeg kan
kaste efter den og gøre det med stil
2. løsning - ikke helt så dyr og måske også dejlig
En 17" iMac rev b. Som ovenstående er den ikke helt problemfri hvis man
læser Apple discussions. Den får ej heller roser for dens skærm, som
faktisk har færre pixels end en standard 17" tft. Tll gengæld tror jeg
at den ville høste mange roser for dens udseende hos min bedre halvdel.
3. Brugt men ikke helt dårlig
En brugt iMac G4 1,25 GHz med superdrive og 17" tft til omkring kr.
6500,- Nu bevæger vi os så ned i ydelse, men med æstetikken i behold.
Men det kræver investering i Tiger og iLife. Ups så stiger prisen og
kommer lidt for tæt på 17" Imac rev b. - ik'?
4. Billig og lydløs, men hvad med ydelsen
Mac mini'en er også en løsning. Ydelsen er jo på linie med ovenstående
brugte iMac på nær grafikkortet. Det kræver bare lidt udbygning idet jeg
skal bruge en dvdbrænder, og mere ram er jo også nødvendigt. En tft
skærm skal der jo også til. Den flotte og halvbillige løsning havde jeg
tænkt mig ku' være Samsungs 17" 173p
http://www.pcextreme.net/samsung173p.php
Man har vist haft et godt øje for Apples design hos Samsung da de
designede 173p og 193p!? Displayet kan iøvrigt roteres 90 grader. Kan
Tiger/Mini'en så også vende billedet på den led? (Samsungs pivot
software er kun til wintel.)
Tja, hvad skal man vælge????
--
Mvh Martin
mailto://spam@talentmedia.dk | AIM://mbredthauer
Hvis det eneste værktøj man har er en hammer, ligner alle problemer søm!