/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Skræmmekampagner
Fra : Johansen


Dato : 27-05-05 23:15


Der tales ofte med store bogstaver når virksomheder skal advare besøgende om
at (mis)bruge information på nettet. Men går man i de to nedenstående
eksempler ikke for vidt? Jeg tænker specielt på første sætning i første
eksempel og sidste sætning i sidste eksempel.

Fra trafikken.dk:
"I forbindelse med linkning, skal www.trafikken.dk`s logo benyttes som
henvisning. Linket skal ligeledes sættes til "hele siden" eller "nyt vindue"
og ikke til bl.a. separate filer eller separate filer i "nyt vindue"-
hvorfra besøgende ikke har mulighed for at surfe videre på Vejdirektoratets
egen side."

Fra Lolland-Falsters Folketidende (folketidende.dk):
"Ophavsret til Netavisen Folketidende
....
Kopiering m.v.
Artikler, fotografier, grafik og anden offentliggørelse på
www.folketidende.dk stilles til rådighed for visning/læsning. Det er ikke
tilladt at tage kopi i elektronisk/digital form, jf. opretshavslovens § 12.
Der må tages enkelte kopier på papir (udprint) til privat brug. Denne adgang
gælder alene fysiske personer.
En virksomhed må således ikke udprinte en artikel m.v., herunder heller ikke
til brug for kopiering til virksomhedens medarbejdere."

/Johansen



 
 
Kim Ludvigsen (28-05-2005)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 28-05-05 00:42

Den 28-05-05 00.15 skrev Johansen følgende:

> Fra trafikken.dk:
> "I forbindelse med linkning, skal www.trafikken.dk`s logo benyttes som
> henvisning.

Det kan de ikke forlange. Resten er ok.

> Fra Lolland-Falsters Folketidende (folketidende.dk):

> Det er ikke
> tilladt at tage kopi i elektronisk/digital form, jf. opretshavslovens § 12.
> Der må tages enkelte kopier på papir (udprint) til privat brug. Denne adgang
> gælder alene fysiske personer.

Måske avisen skulle læse den paragraf, som den selv henviser til (især
styk 5). Det er netop tilladt at tage en elektronisk kopi, når det er
til "personlig brug for fremstilleren eller dennes husstand".

Med hensyn til kopiering til brug i en virksomhed, er det tilladt, hvis
virksomheden har en dækkende aftalelicens, ellers ikke. Se §14 og §50 i
Ophavsretsloven:
http://www.retsinfo.dk/_GETDOCI_/ACCN/A20040071029-REGL

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Sæt de små grå hjerneceller i sving i en gratis udgave af
spilklassikeren Mastermind.
http://kimludvigsen.dk

Johansen (29-05-2005)
Kommentar
Fra : Johansen


Dato : 29-05-05 20:41

Kim Ludvigsen wrote:
> Med hensyn til kopiering til brug i en virksomhed, er det tilladt,
> hvis virksomheden har en dækkende aftalelicens, ellers ikke. Se §14
> og §50 i Ophavsretsloven:
> http://www.retsinfo.dk/_GETDOCI_/ACCN/A20040071029-REGL

Tak for svaret.

Med hensyn til kopiering til brug i virksomhed læser jeg dit svar sådan at
jeg som udgangspunkt faktisk ikke må gå ind på eksempelvis bt.dk og printe
en artikel ud og give den til en kollega - er det rigtigt forstået?

/Johansen



Kim Ludvigsen (29-05-2005)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 29-05-05 21:03

Den 29-05-05 21.41 skrev Johansen følgende:
> Kim Ludvigsen wrote:
>
> Med hensyn til kopiering til brug i virksomhed læser jeg dit svar sådan at
> jeg som udgangspunkt faktisk ikke må gå ind på eksempelvis bt.dk og printe
> en artikel ud og give den til en kollega - er det rigtigt forstået?

Det afhænger af...
Hvis du gør det som privatperson, måske fordi du synes, kollegaen skal
se en bestemt artikel, som ikke har forbindelse med arbejdet, så må du
gerne. Hvis du gør det i erhvervsøjemed, så må du ikke - medmindre
virksomheden har en aftalelicens.

Bemærk, der er forskel på, om du laver en digital kopi eller en analog
kopi. Den digitale må fremstilles til personlig brug, der udelukkende
omfatter dig selv og din husstand. En analog kopi må fremstilles til
privat brug, hvilket også omfatter venner og bekendte.

Et eksempel: Du skal lave en fødselsdagsinvitation, som skal sendes til
familie, venner og bekendte. Du går ind på nettet og finder nogle sjove
billeder, du vil bruge på invitationen. Hvis du printer invitationen ud
på papir, er det lovligt. Hvis du sender den digitalt som en e-mail, er
det ikke lovligt.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Gratis bridgeprogram, så du kan øve dig uden at blive udsat for
makkerens hvasse blikke og spark under bordet.
http://kimludvigsen.dk

Johansen (30-05-2005)
Kommentar
Fra : Johansen


Dato : 30-05-05 00:13

Kim Ludvigsen wrote:
> Det afhænger af...
> Hvis du gør det som privatperson, måske fordi du synes, kollegaen skal
> se en bestemt artikel, som ikke har forbindelse med arbejdet, så må du
> gerne. Hvis du gør det i erhvervsøjemed, så må du ikke - medmindre
> virksomheden har en aftalelicens.

Okay. Det må betyde at der hænger en del ulovlige artikler mv. på
opslagstavler og lignende rundt omkring på danske arbejdspladser.

> Bemærk, der er forskel på, om du laver en digital kopi eller en analog
> kopi. Den digitale må fremstilles til personlig brug, der udelukkende
> omfatter dig selv og din husstand. En analog kopi må fremstilles til
> privat brug, hvilket også omfatter venner og bekendte.

Puha, den ophavsret er en kende for detaljeret efter min smag...

/Johansen



Martin Jørgensen (30-05-2005)
Kommentar
Fra : Martin Jørgensen


Dato : 30-05-05 21:06

Johansen wrote:
> Kim Ludvigsen wrote:
>
>>Det afhænger af...
>>Hvis du gør det som privatperson, måske fordi du synes, kollegaen skal
>>se en bestemt artikel, som ikke har forbindelse med arbejdet, så må du
>>gerne. Hvis du gør det i erhvervsøjemed, så må du ikke - medmindre
>>virksomheden har en aftalelicens.
>
>
> Okay. Det må betyde at der hænger en del ulovlige artikler mv. på
> opslagstavler og lignende rundt omkring på danske arbejdspladser.
-snip-

Næppe. Jeg tror Kim Ludvigsen har sin egen definition af ordene "i
erhvervsøjemed" end ihvertfald jeg har det, hvis han virkeligt mener det...

Jeg tvivler på at der hænger en del ulovlige artikler mv. på danske
arbejdspladser, blot fordi Kim L. (måske?) forstår ordene "i
erhvervsøjemed" på en bestemt måde.


Med venlig hilsen / Best regards
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

Kim Ludvigsen (30-05-2005)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 30-05-05 22:29

Den 30-05-05 22.05 skrev Martin Jørgensen følgende:

>> Okay. Det må betyde at der hænger en del ulovlige artikler mv. på
>> opslagstavler og lignende rundt omkring på danske arbejdspladser.
>
> Næppe. Jeg tror Kim Ludvigsen har sin egen definition af ordene "i
> erhvervsøjemed" end ihvertfald jeg har det, hvis han virkeligt mener det...

Nu definerede jeg faktisk ikke "i erhvervsøjemed", men kom blot med et
enkelt eksempel som jeg mener /ikke/ er i erhvervsøjemed. Jeg kan da
godt komme med et eksempel, som jeg mener /er/ i erhvervsøjemed: Hvis
chefen tager kopier af en artikel om virksomheden og sender den ud til
alle medarbejdere.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Instant Converter lader dig omregne forskellige måleenheder, for
eksempel miles og kilometre, ounce og gram samt fahrenheit og celcius.
http://kimludvigsen.dk

Martin Jørgensen (31-05-2005)
Kommentar
Fra : Martin Jørgensen


Dato : 31-05-05 12:05

Kim Ludvigsen wrote:
> Den 30-05-05 22.05 skrev Martin Jørgensen følgende:
-snip-

> Nu definerede jeg faktisk ikke "i erhvervsøjemed", men kom blot med et
> enkelt eksempel som jeg mener /ikke/ er i erhvervsøjemed. Jeg kan da
> godt komme med et eksempel, som jeg mener /er/ i erhvervsøjemed: Hvis
> chefen tager kopier af en artikel om virksomheden og sender den ud til
> alle medarbejdere.

Jeg tror du skal forstå "i erhvervsøjemed" som "med henblik på
afsætning", men jeg skal da ikke afvise at du har ret. Jeg tvivler bare
på det.


Med venlig hilsen / Best regards
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

Henrik Stidsen (30-05-2005)
Kommentar
Fra : Henrik Stidsen


Dato : 30-05-05 01:01

On Sun, 29 May 2005 22:02:50 +0200, Kim Ludvigsen wrote:

> Et eksempel: Du skal lave en fødselsdagsinvitation, som skal sendes til
> familie, venner og bekendte. Du går ind på nettet og finder nogle sjove
> billeder, du vil bruge på invitationen. Hvis du printer invitationen ud
> på papir, er det lovligt. Hvis du sender den digitalt som en e-mail, er
> det ikke lovligt.

Kan det nu og være rigtigt ?

Er det ikke kun mht. musik og film man skelner mellem digitale og analoge
kopier ?

--
mvh Henrik Stidsen - http://henrikstidsen.dk/

Kim Ludvigsen (30-05-2005)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 30-05-05 08:48

Den 30-05-05 02.00 skrev Henrik Stidsen følgende:

> Er det ikke kun mht. musik og film man skelner mellem digitale og analoge
> kopier ?

Nej, du skal have fat i Ophavsretsloven §12:
§ 12. Af et offentliggjort værk må enhver fremstille eller lade
fremstille enkelte eksemplarer til sin private brug, såfremt det ikke
sker i erhvervsøjemed. Sådanne eksemplarer må ikke udnyttes på anden måde.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke ret til at
....
5) fremstille enkelte eksemplarer i digital form af andre værker end
edb-programmer og databaser, medmindre det udelukkende sker til
personlig brug for fremstilleren eller dennes husstand.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Desktop Sidebar: Information at your fingertips.
http://kimludvigsen.dk

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408938
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste