/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Vare sendt som brev sendes på kundens risi~
Fra : kyllingen@post.tele.~


Dato : 25-05-05 15:13

Hej gruppe

Jeg spurgte om nedenstående i dk.forbruger, men blev ledt her over:

Jeg mangler et cover til min mobil, og gik i gang med at bestille et
på cellshoppen.dk. Men da jeg nåede til kassen, sprang følgende
tekst i øjnene på mig:


Cellshoppen erstatter IKKE bortkommne breve.


Man kan vælge mellem to forsendelsesmetoder: Som pakke til 45 kr,
eller som brev til 15 kr, men hvor brevforsendelsen sendes på kundens
risiko. Må de det? Er det ikke først når jeg har modtaget brevet, at
varen er leveret, og det derfor er mit ansvar ved internethandel.


Hvis jeg vil spare de 30 kr differencen er mellem brev og pakke,
fraskriver jeg mig så retten til at klage hvis det modtagne har lidt
skade under forsendelsen, eller retten til at tilbageføre betalingen
hvis brevet er forsvundet hos Post Danmark, eller hvis Cellshoppen har
lavet en fejl ved forsendelse, så brevet ikke er blevet afsendt?


Under Cellshoppens betingelser står der ligeledes:
Vare sendt som brev sendes på kundens risiko.


mvh
Lars


 
 
Politico (25-05-2005)
Kommentar
Fra : Politico


Dato : 25-05-05 16:25

<kyllingen@post.tele.dk> wrote in message
news:1117030352.223565.199720@g44g2000cwa.googlegroups.com...
> Man kan vælge mellem to forsendelsesmetoder: Som pakke til 45 kr,
> eller som brev til 15 kr, men hvor brevforsendelsen sendes på kundens
> risiko. Må de det? Er det ikke først når jeg har modtaget brevet, at
> varen er leveret, og det derfor er mit ansvar ved internethandel.

Ja, det følger af Købelovens "§ 10. Skal genstanden af sælgeren forsendes
fra et sted til et andet for der at overgives i køberens besiddelse, anses
levering for sket, når genstanden er overgivet til en fragtfører, som har
påtaget sig forsendelsen fra vedkommende sted, eller den, hvis afsendelsen
sker med skib, er bragt inden for skibssiden."

Jeg kan ikke finde nogen anden anden paragraf i hverken købeloven eller lov
om visse forbrugeraftaler (der bla. omhandler fjernsalg), der stiller
forbrugeren bedre. Det er dog nok et krav, at du er blevet oplyst om det, og
det er du jo.

> Hvis jeg vil spare de 30 kr differencen er mellem brev og pakke,
> fraskriver jeg mig så retten til at klage hvis det modtagne har lidt
> skade under forsendelsen,

Over for butikken, sandsynligvis, medmindre det var uforsvarligt emballeret
fra butikkens side. Overfor Post Danmark ved jeg ikke rigtigt.

> eller retten til at tilbageføre betalingen
> hvis brevet er forsvundet hos Post Danmark,

Ja. Levering er sket når genstanden er overgivet til fragtfører (Post
Danmark).

> eller hvis Cellshoppen har
> lavet en fejl ved forsendelse, så brevet ikke er blevet afsendt?

Det er jo så et spørgsmål om bevisets stilling, hvis butikken påstår at de
har sendt varen. Du skal ikke gå ud fra, at det er nok at butikken ikke har
en indleveringsattest på brevet.

/ Politico



Per Christoffersen (30-05-2005)
Kommentar
Fra : Per Christoffersen


Dato : 30-05-05 14:22


"Politico" <sekret@nowhere.com> skrev i en meddelelse
news:VK0le.429$FD3.155@news.get2net.dk...
> Jeg kan ikke finde nogen anden anden paragraf i hverken købeloven eller
> lov
> om visse forbrugeraftaler (der bla. omhandler fjernsalg), der stiller
> forbrugeren bedre. Det er dog nok et krav, at du er blevet oplyst om det,
> og
> det er du jo.

Det skulle da lige være §2, stk. 2
Stk. 2. Er varen blevet beskadiget eller forringet, uden at beskadigelsen
eller forringelsen skyldes uagtsomhed eller manglende omsorg fra
forbrugerens side, bevarer forbrugeren sin fortrydelsesret.



Man kan altså principielt fortryde købet selvom varen er gået i stykker,
bare man selv er uden skyld.

Om dette også gælder hvis varen helt bortkommer i forsendelsen kan jeg ikke
svare på, men er der bare en lille flims tilbage af coveret, kan det gå
retur som fortrydelse.


/Per



Per Christoffersen (30-05-2005)
Kommentar
Fra : Per Christoffersen


Dato : 30-05-05 14:28


"Per Christoffersen" <pc@NIXcomonto.dk> skrev i en meddelelse
news:429b12e7$0$755$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> "Politico" <sekret@nowhere.com> skrev i en meddelelse
> news:VK0le.429$FD3.155@news.get2net.dk...
>> Jeg kan ikke finde nogen anden anden paragraf i hverken købeloven eller
>> lov
>> om visse forbrugeraftaler (der bla. omhandler fjernsalg), der stiller
>> forbrugeren bedre. Det er dog nok et krav, at du er blevet oplyst om det,
>> og
>> det er du jo.
>
> Det skulle da lige være §2, stk. 2
Og det skal naturligvis være §20, stk. 2....

/Per



KHA (25-05-2005)
Kommentar
Fra : KHA


Dato : 25-05-05 16:46

kyllingen@post.tele.dk wrote:
> Hvis jeg vil spare de 30 kr differencen er mellem brev og pakke,
> fraskriver jeg mig så retten til at klage hvis det modtagne har
> lidt skade under forsendelsen [...]

Politico har ret, men begrundelsen er en lidt anden, og du vil under
alle omstændigheder kunne hæve købet i medfør af
forbrugeraftaleloven.

Risikoen for varens hændelige undergang går over ved levering, jfr.
Kbl. § 17. Udgangspunktet er Kbl. § 9, hvorefter vareskyld er
henteskyld, d.v.s. at du skal hente varen. Dette modificeres ved
forsendelse, men i forbrugerkøb finder Kbl. § 10 ikke anvendelse. Det
gør derimod Kbl. § 73, hvorefter levering anses for sket, når
genstanden er kommet i køberens besiddelse, d.v.s. afleveret til dig.
Kbl. § 73 er imidlertid ikke beskyttelsespræceptiv, d.v.s.
bestemmelsen kan ved aftale fraviges til skade for dig, jfr. Kbl. § 1,
2º. Forudsat bestemmelsen er tilstrækkeligt klart fremhævet - og
aftalen ikke kan tilsidesættes - bærer du risikoen under forsendelse.


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408938
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste