Hr. Kvist wrote:
>
> Jeg står for at skulle skifte bremseklodser hele vejen rundt på min
> CBR 1000F-M, årgang '91. Så jeg har fundet min Haynes frem og er
> gået lidt kold på deres forklaring på hvordan man skifter på min
> model. I følge Haynes skulle det kunne gøres uden at fjerne
> caliperen.
> Er der nogen der kan komme med en punkt for punkt vejledning til
> hvordan det gøres?
Klodserne er ganske enkelt ilagt ovenfra og kan derfor komme samme vej ud!
Der er vist ikke engang et dæksel hen over klodserne, men hvis jeg
husker forkert så er det det enkleste at brække af. Det eneste der
forhindrer klodserne i at hoppe ud af caliberen er en stift der går
gennem et lille øje på bremseklodserne (kig på de nyindkøbte klodser!).
Stiften er som jeg husker det skruet i og derfor med kærv i enden, men
der sidder en blændprop og dækker for stift/kærv hvorfor du først skal
have dén ud.
Efter fjernelse af fixeringen kan man stadig blive drillet af at
stemplerne klemmer klodsen, ligesom en tykkere vulst langs skivens
yderkant der er forårsaget af skivens tyndslidning, vil være svær at få
klodserne forbi. Disse problemer kommer man over ved brug af et
langvarigt pres med et tungt knæ på ydersiden af caliberen således at
kaliberens påvirkning medfører at stemplerne presses ind af
skive/klodsernes modpres.
For at kunne få de friske klodser på plads skal stemplerne alligevel
trykkes helt tilbage, og til dét arbejde ér den enkleste metode det
nævnte trick
Hvis det kniber med at presse stemplerne tilbage bør du rense grundigt
omkring deres omkreds med en tandbørste og sprit, samt motionere
stemplerne v.h.a. hydraulikken til de glider ubesværet.
Det er væsentligt for overblikket og arbejdet i almindelighed at man
nøjes med at arbejde på én caliber af gangen, husk på det!
Hvis du under rensning/almen inspektion finder at der stikker et klemt
gummistykke ud mellem stempel og caliber, er det på tide at renovere
caliberen med nye pakninger, hvis spor i caliberen samtidig skal renses
for forekommende ir (der klemmer pakningen hårdere mod stemplet)
Det var vist alt :-/
/
Armand.