Her er lige et par avisklip fra anmeldelser af og reaktioner på Tor
Nørretranders bog "Menneskeføde", Tiderne Skifter, 260 sider, 250 kroner
Peter Marckmann, læge, dr.med. i ernæring - Politiken 21. maj 2005, 3.
sektion, side 3
* Uden ernæringsfaglig bagage har Tor Nørretranders begået en bog, hvori han
underkender den ernæringsfaglige ekspertise. Tor Nørretranders har (ligesom
mange andre før ham) set lyset: Hvis man vil have løst sine ernæringsmæssige
problemer (og det begrænser sig tilsyneladende til et spørgsmål om at være
fed eller ej for Tor Nørretranders), så skal man da bare lade være med at
spise lyst brød, kartofler, ris og pasta. Tor Nørretranders ved det med
sikkerhed, for han har selv tabt sig en del kilo på den måde.
Peter Marckmann supplerer iøvrigt sit debatindlæg med følgende: "Kretas
befolkning i 1960'erne var et folk med en lav sygelighed, og at deres lave
sygelighed formentlig skyldtes sunde kost- og motionsvaner. Det vil måske
derfor interessere Tor Nørretranders, at Kretas befolkning dengang spiste en
kost, som var rigere på både brød og kartofler end den, vi danskere spiser i
dag."
-----
Lone Frank, Weekendavisen 20. maj 2005, 3 sektion, bøger, side 3
* Der er dybest set tale om endnu en livsstils- og slankebog, som lægger sig
lunt i slipstrømmen efter den notorisk storsælgende Dr. Atkins og alle de
andre kure, hvis kernebudskab er: Lad kulhydraterne stå og spis dig mæt i
resten. Nørretranders forsøger at sælge det hele én gang til ved at give det
et overtræk af videnskab og et krydderi af naturromantisk retorik.
-----
Niels Lillelund, Jyllands-Posten 20. maj 2005, kulturweekend, side 2*
Bogen tager os langt tilbage i historien for at forstå menneskets ernæring,
men tilføjer i øvrigt ikke så meget nyt til ernæringsdebatten blot er den
vældig god at få forstand af som en opsummering af den viden, man faktisk
har. ... Tor Nørretranders fremstiller sagen i den lidt kække,
populærvidenskabelige stil, som vel er genrens kendetegn, og fortæller
historien om, hvordan en lang række forsøg og undersøgelser bekræfter den
konklusion, at det er stivelsen, der er problemet. Eller rettere: det er
agerbruget. Mens vi var jægere og samlere, gik det nemlig godt. Vi spiste en
masse forskellige ting, alt sammen noget, man fandt i naturen, og vi fik en
del motion, mens vi ledte efter det. Først da vi begyndte at spise græs, som
Tor Nørretranders konsekvent siger det, gik det galt.
-----
Gert C. Nielsen, Berlingske Tidende 21. maj 2005, 1 sektion, side 10
* Alle, der har gennemført en slankekur med en klædelig reduktion af
kropsvægten til følge, bliver en slags eksperter, der i passende mængder kan
drysse om sig med velmente råd... Nu har Tor Nørretranders tabt 15 kilo, og
i bogen »Menneskeføde« delagtiggør han så omverdenen i, hvad der efter hans
mening gør slank, og hvad der gør fed. .. Han har ikke overset, at folk i
stenalderen nok ikke havde så uhindret adgang til fødevarer, som vi har i
dag, og han har heller ikke overset det faktum, at stenalderfolket måtte
bevæge sig noget mere, end vi må i dag for at få noget i skrutten. Og det
store fedmeproblem startede da heller ikke for 10.000 år siden, da vi forlod
jæger- og samlersamfundet til fordel af agerbruget, det er såmænd først og
fremmest noget, der er kommet over os de seneste 30 år.
-----
|