Hej,
On Sat, 21 May 2005 08:58:56 +0200, "Anders E. Larsen" <ae(snabel
a)aab-net.dk> wrote:
>min familie og jeg går i tanker om huskøb... og ville lige høre om der er
>nogle her inde der har errafring med de forskellige varmekilder, jeg tænker
>på elvarme-naturgas olie og hvad der ellers måtte være.... hvad er billigst
>og bedst at bruge????
Dyrest er almindelig el-varme, til gengæld er det mere eller mindre
100% vedligeholdelsesfrit. Naturgas eller oliefyr, der koster vel
nogenlunde det samme - oliefyret har den ulempe at du skal huske at få
fyldt olie på, du skal have det efterset en gang om året (siger
loven), og du skal have skorstensfejer et par gange om året. Naturgas
i praksis ved jeg ikke så meget om, men mine forældre er vist OK glade
for deres, men det er ikke specielt billigt.
Man kan med fordel supplere med brændeovn - hvis huset ellers er
konstrueret så den kan stå fornuftigt. Det er hyggeligt (syntes jeg
ihvertilfælde) og giver en god varme.
Der er også mulighed for at fyre med træpiller, det skulle være en del
billigere end oliefyr siger dem der har det.
Nogen steder er der fjernvarme.
Selv har jeg elvarme - og to luft-til-luft varmepumper (en på hver
etage) hvor sidstnævnte også kører på el, men yder en del mere
varmeeffekt end forbrugt strøm og derfor er billigere i drift.
>jeg har hørt en lille fugel synge om at man ikke må skifte primær varmekilde
>i sit eget hus kan der være rigtigt feks. hvis man har olie må man ikke lave
>om el, er det rigtigt eller skal jeg skyde den lille fugel??
Det er rigtigt, at det kan stå i lokalplanen at man skal anvende en
speciel varmekilde som primær opvarmning. Det kan også være hvis der
eksempelvis er fjernvarme så må du ikke sætte oliefyr op, osv.
** Lars