/ Forside / Interesser / Fritid / Film / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Film
#NavnPoint
IceCap 9240
tedd 6796
refi 6795
ans 6773
Klaudi 5447
dova 4574
Nordsted1 3973
o.v.n. 3080
ThomasCSR 2881
10  granner01 2400
Film udlån
Fra : Oliver


Dato : 20-05-05 16:30

Jeg har lige været oppe at diskutere filmudlån med en arbejdskollega.
Historien er, at for ca. 7 uger siden lånte han min "Das Boot" DVD og her
forleden dag spurgte jeg ham så henkastet, om han havde fået set filmen. Til
min overraskelse blev han ret mopset og svarede "Ja,ja, tag det roligt....",
og så startede diskussionen ellers med 110km i timen.

Jeg mener at hvis man låner en film af andre, så er det for at se den og
ikke have den liggende i flere uger - medmindre andet er aftalt, og to uger
er efter min mening nok til det formål. En af konsekvenserne kunne feks.
være, at mistanken om tyveri opstår idet at låneren måske håber at udlåneren
glemmer alt om det, for jo længere tid en film er udlånt, jo større er
chancen for at man glemmer hvem man har lånt den ud til.

Hvordan er jeres holdning til udlån af film - Hvor lang tid synes i at det
er rimeligt at låne en film ud, før man kan tillade sig at kræve den
returneret ?

Hilsen Oliver



 
 
Jørgen Flainard (20-05-2005)
Kommentar
Fra : Jørgen Flainard


Dato : 20-05-05 16:52


"Oliver" <Nospam@invalid.dk> skrev i en meddelelse
news:428e01fd$0$67261$157c6196@dreader2.cybercity.dk...

>
> Hvordan er jeres holdning til udlån af film - Hvor lang tid synes i at det
> er rimeligt at låne en film ud, før man kan tillade sig at kræve den
> returneret ?


Det kommer sgu an på hvem det er man låner filmen ud til. Kolleger, perifære
bekendtskaber med videre er der ikke lang lånetid for. Og hvis jeg låner
film på den måde plejer jeg altid at fortælle dem cirka hvornår jeg har
tænkt mig at se filmen, og dermed altså cirka hvornår de regner med at få
den tilbage.

For gode venner kan lånetiden være meget mere fleksibel, men det er jo en
anden historie.




Holst (20-05-2005)
Kommentar
Fra : Holst


Dato : 20-05-05 17:00


Oliver wrote:

> Hvordan er jeres holdning til udlån af film - Hvor lang tid synes i at det
> er rimeligt at låne en film ud, før man kan tillade sig at kræve den
> returneret ?

For mit vedkommende er det meget forskelligt. Det afhænger af hvem, der
har lånt filmen. Nogen må låne den i væsentlig længere tid end andre.
Ligeledes afhænger det af filmen. Ingen kan for eksempel få lov til at
langtidslåne Flashdance, men sådan er der jo så meget.

Kim Ludvigsen (20-05-2005)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 20-05-05 20:27

Den 20-05-05 18.00 skrev Holst følgende:

> Ligeledes afhænger det af filmen. Ingen kan for eksempel få lov til at
> langtidslåne Flashdance, men sådan er der jo så meget.

Har det nogensinde været et problem?

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Få en gratis tetris-klon i form af Tetrix.
http://kimludvigsen.dk

Holst (20-05-2005)
Kommentar
Fra : Holst


Dato : 20-05-05 21:14


Kim Ludvigsen wrote:

>>Ligeledes afhænger det af filmen. Ingen kan for eksempel få lov til at
>>langtidslåne Flashdance, men sådan er der jo så meget.
>
> Har det nogensinde været et problem?

Nej, ikke endnu. Heldigvis da.

Jesper B. Nielsen (20-05-2005)
Kommentar
Fra : Jesper B. Nielsen


Dato : 20-05-05 17:23

On Fri, 20 May 2005 17:30:16 +0200, "Oliver" <Nospam@invalid.dk> wrote:

>Hvordan er jeres holdning til udlån af film - Hvor lang tid synes i at det
>er rimeligt at låne en film ud, før man kan tillade sig at kræve den
>returneret ?

Jeg synes du med god rimelighed kan bede din kollega se at få filmen set
og derefter afleveret igen. Og næste gang han spørger om han må låne en
film er det fair nok at sige nej, med begrundelse i at han beholder dem
for længe.

Men det er et lidt svært emne. Personligt ærgrer det mig at låne mine
film ud. Især fordi jeg selv passer godt på dem og er generelt ømme
over dem. Men det kommer også meget an på hvem man låner dem ud til.

jeg tror, det er derfor emnet er lidt vanskeligt. For nogle mennesker
vil vitterlig bare låne en film, se den og aflevere den i god behold
en uges tid efter. Andre mennesker kan ikke se noget galt i at bruge
dine film som bordskånere og så iøvrigt beholde dem til evig tid.

Jeg har selv mistet en hulens masse bøger, film og spil gennem tiden
og siger efterhånden ofte nej til at låne mine ting ud til venner og
bekendte jeg ikke stoler 100% på i den henseende.


Det er lidt det samme med at låne penge til sine venner. Nogle gange
ser man ikke pengene igen - og nogle gange ikke "vennen" :)

Ukendt (20-05-2005)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 20-05-05 18:10


3-4 dage

/W


"Oliver" <Nospam@invalid.dk> skrev i en meddelelse
news:428e01fd$0$67261$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> Jeg har lige været oppe at diskutere filmudlån med en arbejdskollega.
> Historien er, at for ca. 7 uger siden lånte han min "Das Boot" DVD og her
> forleden dag spurgte jeg ham så henkastet, om han havde fået set filmen.
> Til
> min overraskelse blev han ret mopset og svarede "Ja,ja, tag det
> roligt....",
> og så startede diskussionen ellers med 110km i timen.
>
> Jeg mener at hvis man låner en film af andre, så er det for at se den og
> ikke have den liggende i flere uger - medmindre andet er aftalt, og to
> uger
> er efter min mening nok til det formål. En af konsekvenserne kunne feks.
> være, at mistanken om tyveri opstår idet at låneren måske håber at
> udlåneren
> glemmer alt om det, for jo længere tid en film er udlånt, jo større er
> chancen for at man glemmer hvem man har lånt den ud til.
>
> Hvordan er jeres holdning til udlån af film - Hvor lang tid synes i at det
> er rimeligt at låne en film ud, før man kan tillade sig at kræve den
> returneret ?
>
> Hilsen Oliver
>
>
>




Koeffe (20-05-2005)
Kommentar
Fra : Koeffe


Dato : 20-05-05 18:21

"Oliver" <Nospam@invalid.dk> skrev i en meddelelse
news:428e01fd$0$67261$157c6196@dreader2.cybercity.dk...


| Hvordan er jeres holdning til udlån af film - Hvor lang
tid synes i at det
| er rimeligt at låne en film ud, før man kan tillade sig at
kræve den
| returneret ?


Jeg hader at jeg automatisk er bleve filmpusher for alt og
alle jeg kender, fordi mit filmbibliotek er blevet større
end de fleste alm menneskers.

Jeg kan nemlig ikke så let sige nej, for jeg har ikke rigtig
nogen argumenter imod det som folk kan forstå. De står jo
alligevel bare og samler støv i mit skab indtil nogen kommer
og ser dem næste gang, og når jeg siger at jeg er bange for
at de bliver ridsede, så siger de "jamen jeg skal nooook
passe på dem"....

Jeg er meget øm over mine film, og er derfor ikke ret glad
for at lægge dem i andres hænder. Jeg er begyndt at skrive
ned, hver gang folk låner film. (Eller jeg indtaster det i
DVD Profiler). Ellers kan jeg hurtigt glemme hvor mine film
er henne.

Jeg er også begyndt at sige at folk skal aflevere dem de har
lånt tilbage, før de låner nogle nye.

Mht DVD Profiler så er det egentlig ret smart. Du kan nemlig
gå tilbage og se hvem der har lånt en film, og hvornår de
har haft lånt den. Så hvis en film er blevet ødelagt kan du
lige kigge tilbage i tiden, og se hvem du skal forhøre :)

--
Koeffe




Lars Hoffmann (21-05-2005)
Kommentar
Fra : Lars Hoffmann


Dato : 21-05-05 12:53

Koeffe wrote:

> Jeg hader at jeg automatisk er bleve filmpusher for alt og
> alle jeg kender, fordi mit filmbibliotek er blevet større
> end de fleste alm menneskers.

Jeg kender det og har det på samme måde. Min chef har f.eks for 3 måneder
siden lånt min 4-disc udgave af Riget og der er ikke udsyn til at få den
tilbage i nærmeste fremtid.

Derudover mener folk også at det er helt iorden at låne mine film, blot de
også udlåner film til mig. Jeg er bare ikke interesseret i at låne andres
film, da jeg aligevel har en buffer på ca 100 film herhjemme som jeg ikke har
tygget mig igennem. Dette forhindrer dog ikke folk i at pådutte mig deres
(ofte elendige) film

Med venlig hilsen
Lars Hoffmann

Morten DH (23-05-2005)
Kommentar
Fra : Morten DH


Dato : 23-05-05 17:50

"Lars Hoffmann" <lars@intercambiodvd.com> skrev i en meddelelse
news:428f208d$0$79466$14726298@news.sunsite.dk...
> Derudover mener folk også at det er helt iorden at låne mine film, blot de
> også udlåner film til mig. Jeg er bare ikke interesseret i at låne andres
> film, da jeg aligevel har en buffer på ca 100 film herhjemme som jeg ikke
> har tygget mig igennem.

Ha ha det argument kender jeg alt for godt...

Jeg låner kun et begrænset udvalg af mine mine film ud til en (meget)
begrænset del af omgangskredsen - heldigvis har jeg ikke så mange titler
andre gider ser (= ikke Block Busters top 10)... men der er altid nogen der
lige mener de skal låne en håndfuld fordi "jeg jo har så mange"... og så
bliver de sgu fornærmet hvis de får nej...

Omvendt så forventer jeg heller ikke at låne film af andre



HKJ (20-05-2005)
Kommentar
Fra : HKJ


Dato : 20-05-05 18:55

Oliver wrote:

> Hvordan er jeres holdning til udlån af film - Hvor lang tid synes i at det
> er rimeligt at låne en film ud, før man kan tillade sig at kræve den
> returneret ?

Kommer an på til hvem, men jeg har da venner som sagtens kan låne over
10 film i måneder.
Nogle film (meget nye) udlånes dog kun i få dag af gangen.

Rekorden er på over et år, men så var jeg også begyndt at spørge efter
dem. I øjeblikket har jeg nogle ude på 7 måned og vil nok også snart til
at rykke for dem.

Holst (20-05-2005)
Kommentar
Fra : Holst


Dato : 20-05-05 20:32


Oliver wrote:

> Hvordan er jeres holdning til udlån af film - Hvor lang tid synes i at det
> er rimeligt at låne en film ud, før man kan tillade sig at kræve den
> returneret ?

Se dette kommenterede jeg ikke. Generelt mener jeg, at filmen er din, så
du kan efter min mening bede om at få den tilbage når som helst - og
låneren bør også aflevere den igen, hvis du beder om det.

Men om en film er lånt ud i tre dage eller tre måneder, er hip som hap
efter min mening.

Jens B (20-05-2005)
Kommentar
Fra : Jens B


Dato : 20-05-05 23:12


"Oliver" <Nospam@invalid.dk> skrev i en meddelelse
news:428e01fd$0$67261$157c6196@dreader2.cybercity.dk...

Generelt synes jeg det vil være normalt at have filmen med igen, næste gang
man ser personen. Og med kolleger som man jo normalt ser hver dag, der vil
jeg normalt forvente at få filmen igen, i løbet af en uges tid. Hvis de ikke
har tænkt sig at se den, inden for de næste par dage, hvorfor så ikke vente
med at låne den indtil de rent faktisk har planlagt at se den?

Men jeg kender godt problemet med, at folk bliver lidt fornærmede når man
begynder at rykke for at få sine film tilbage. Så jeg har lavet et system
til min hjemmeside, hvor jeg registrerer når jeg låner en film ud. Og der
sendes så automatisk rykkere ud på mail, for hver uge folk har filmene. Det
starter pænt, med følgende ordlyd:

Reminder 1:
Dette er ikke en rykker, blot en automatisk påmindelse om, at du stadig har
nedenstående film:

Reminder 2:
Dette er ikke en rykker, blot endnu en automatisk påmindelse om, at du
stadig har nedenstående film:

Reminder 3:
Dette er ikke en rykker, blot endnu en automatisk påmindelse om, at du
stadig har nedenstående film. Du skulle jo nødig gå hen og få
ejerfornemmelser!

Reminder 4:
Dette er en rykker. Du har stadig følgende film:

Reminder 5:
Næste gang du vil låne film, uden at aflevere dem tilbage, så må du hellere
gå i Blockbuster. Glemmer du at aflevere dem dér, så sender de dig en fin
lille rudekuvert. Når du låner film af mig, og glemmer at aflevere dem
tilbage, så kommer der at par grumme fyre efter dig. Så tag at få afleveret
nedenstående film i en fart!!


Og herefter bliver det kun værre

Det har faktisk vist sig at være ganske effektivt. De folk der låner film af
mig, ved at rykkerne helt automatisk bliver sendt, så de bliver ikke
fornærmede på samme måde. Men de bliver hele tiden mindet om, at de stadig
har mine film.

Det er bare ærgeligt at man ikke kan sende gratis SMS'er via nettet mere.
For så ville de helt klart begynde at få daglige rykkere pr. SMS, efter at
have haft mine film i en måned.

Og som svar på dit spørgsmål, så synes jeg 7 uger er helt uacceptabelt, og
personligt ville jeg ikke låne film ud til sådan en person igen.

Jens






Kim2000 (20-05-2005)
Kommentar
Fra : Kim2000


Dato : 20-05-05 23:38

> Hvordan er jeres holdning til udlån af film - Hvor lang tid synes i at
> det
> er rimeligt at låne en film ud, før man kan tillade sig at kræve den
> returneret ?
>

Jeg siger generelt helt katagorisk nej, jeg har gennem tiden oplevet at
miste cd´er, film og/eller få ridsede tilbage, jeg har oplevet at se
mine vhs bånd ligge i vindueskarme og endda oplevet at se mine cd´er
ligge og flyde på gulvet. Jeg har endda oplevet en bekendt der uden
beklagelse bare trak på skulderen da han havde solgt sine vhsbånd og
deriblandt min star wars 2 (oprindelig udgave). I dag er det bare nej
med den begrundelse at jeg har dårlige erfaringer med det.

Den nemmeste måde at blive uvenner med sine venner/kollegaer er at låne
dem penge, derfor siger jeg også nej på dette punkt.

mvh
Kim



JH (21-05-2005)
Kommentar
Fra : JH


Dato : 21-05-05 11:44

"Oliver" <Nospam@invalid.dk> wrote in
news:428e01fd$0$67261$157c6196@dreader2.cybercity.dk:

> Hvordan er jeres holdning til udlån af film - Hvor lang tid synes i at
> det er rimeligt at låne en film ud, før man kan tillade sig at kræve
> den returneret ?

Heldigvis har jeg hverken arbejdskolleger eller venner, så det problem har
jeg ikke.

Carsten Riis (21-05-2005)
Kommentar
Fra : Carsten Riis


Dato : 21-05-05 18:56

JH skrev den 21-05-2005 12:44:
> "Oliver" <Nospam@invalid.dk> wrote in
> news:428e01fd$0$67261$157c6196@dreader2.cybercity.dk:
>
>
>>Hvordan er jeres holdning til udlån af film - Hvor lang tid synes i at
>>det er rimeligt at låne en film ud, før man kan tillade sig at kræve
>>den returneret ?
>
>
> Heldigvis har jeg hverken arbejdskolleger eller venner, så det problem har
> jeg ikke.



TDCwebspeed kunde???????


mvh


Carsten R, der ikke har noget imod at låne film ud. Tilgengæld vil jeg
gerne have dem igen.


Derudover har jeg to principper:
Låner jeg af andre: Så passer jeg så godt på det lånte, at i tilfælde af
det er defekt, når jeg levere det tilbage, så betaler jeg uden diskussion.
Når jeg låner ud: Så er det med den risiko, at tingene kan gå istykker.
Kommer de tilbage ridset eller defekt, så gør jeg opmærksom herpå.
Betaler låneren efter samme princip som jeg låner ting, så kan fremtidig
lån ikke udelukkes. Er vedkommende ligeglad, så er der lukket land
fremover!

Heldigvis har jeg kun bekendtskaber som låner ting efter samme princip
som jeg selv (og nej, jeg vælger ikke omgangskreds efter hvordan folk
behandler lånte ting).

Lars Gjerløw Jørgens~ (21-05-2005)
Kommentar
Fra : Lars Gjerløw Jørgens~


Dato : 21-05-05 12:27

"Oliver" <Nospam@invalid.dk> wrote in
news:428e01fd$0$67261$157c6196@dreader2.cybercity.dk:

> Hvordan er jeres holdning til udlån af film - Hvor lang tid synes i at
> det er rimeligt at låne en film ud, før man kan tillade sig at kræve
> den returneret ?

I dit tilfælde ville jeg også bede om at få den pronto.
Og så må man finde sig i at der bliver lidt kold luft.
Det lyder da meget uhøfligt endda - du har jo gjort
ham en tjeneste - hvorfor så være negativ?

Selv låner jeg ikke film ud mere. Tidligere var jeg
flink til at låne ting ud - film, cd'er, min cykel etc.
Men efter at kunne konstatere at nogen brugte cd'er
som bordskånere (citat: JBN) og stillede cyklen uden
lås på blev det simpelthen for besværligt. Jeg skulle
nærmest have en liste med "ham her må godt låne vhs
men ikke cd'er" "ham her må hverken låne cd'er eller
vhs" etc. Jeg brød mig ikke om at skulle inddele mine
venner i kategorier så derfor er det nu sådan at vil
man se en af mine film er man velkommen til at besøge
mig (det er sjældent jeg ikke har lyst til at se en
af mine egne film) eller at invitere mig på besøg så
jeg kan tage den med... Det er alligevel hyggeligst
at se filmene sammen (med enkelte undtagelser).

Det fungerer glimrende - og efter projektorens
indtræden i hjemmet er der lidt mere oplevelse ved
at gøre det.

Omvendt bryder jeg mig så heller ikke rigtig om at
låne andres film og cd'er - både fordi jeg ikke selv
vil låne mine ud, men også netop fordi jeg er bange
for at ødelægge det - især hvis det er noget som er
svært at få igen.

/hilsner
--
| lars gjerløw jørgensen | e-mail: remove dots |
| N55 43.184 E12 32.405 | www.lgj.dk | oz2lgj |
"Blinky Watts is not blind. He suffers from Bozeman's
Simplex. He actually sees 25.62 times as much as we do."

Jacob Skaaning (21-05-2005)
Kommentar
Fra : Jacob Skaaning


Dato : 21-05-05 19:50

Oliver wrote:
<snip>

Hvem har min Man Bites Dog-VHS? Den har været væk i årevis nu! Det er en
Tartan version, købt i London. Jeg vil gerne have den tilbage tak!


Jacob
--
fear and loathing in dot com
www.fearandloathingin.com



Kevin Edelvang (22-05-2005)
Kommentar
Fra : Kevin Edelvang


Dato : 22-05-05 12:33

Jacob Skaaning wrote:

> Hvem har min Man Bites Dog-VHS? Den har været væk i årevis nu! Det er
> en Tartan version, købt i London. Jeg vil gerne have den tilbage tak!

Så skidt. Men så vil jeg også have min smalfilm fra min 4 års fødselsdag
tilbage, som du har lånt!



Mvh
Kevin Edelvang



Aragorn Elessar (21-05-2005)
Kommentar
Fra : Aragorn Elessar


Dato : 21-05-05 20:08

"Oliver" <Nospam@invalid.dk> wrote in message
news:428e01fd$0$67261$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> Jeg har lige været oppe at diskutere filmudlån med en arbejdskollega.
> Historien er, at for ca. 7 uger siden lånte han min "Das Boot" DVD og her
> forleden dag spurgte jeg ham så henkastet, om han havde fået set filmen.
Til
> min overraskelse blev han ret mopset og svarede "Ja,ja, tag det
roligt....",
> og så startede diskussionen ellers med 110km i timen.
>
> Jeg mener at hvis man låner en film af andre, så er det for at se den og
> ikke have den liggende i flere uger - medmindre andet er aftalt, og to
uger
> er efter min mening nok til det formål. En af konsekvenserne kunne feks.
> være, at mistanken om tyveri opstår idet at låneren måske håber at
udlåneren
> glemmer alt om det, for jo længere tid en film er udlånt, jo større er
> chancen for at man glemmer hvem man har lånt den ud til.
>
> Hvordan er jeres holdning til udlån af film - Hvor lang tid synes i at det
> er rimeligt at låne en film ud, før man kan tillade sig at kræve den
> returneret ?
>
> Hilsen Oliver

Hej Oliver.

Hvis jeg selv ikke har set filmen: To-tre dage.
For nær familie og de nærmeste venner: En til to uger.
For andre: Nul lån.

Venlig hilsen

Aragorn_DK

--
=================
www.welles.dk
www.bmwmc.dk
www.furnituretiger.dk
=================



Jonas Gaarde (21-05-2005)
Kommentar
Fra : Jonas Gaarde


Dato : 21-05-05 20:59

"Oliver" <Nospam@invalid.dk> skrev i en meddelelse
news:428e01fd$0$67261$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>
> Hvordan er jeres holdning til udlån af film - Hvor lang tid synes i at det
> er rimeligt at låne en film ud, før man kan tillade sig at kræve den
> returneret ?
>



Jeg låner kun film ud i ganske særlige tilfælde, nemlig hvis det er en meget
god ven eller en fra min allernærmeste familie, og kun hvis de ikke kan
finde den andre steder. Hvis det bare er fordi folk er for fedtede til at
give Blockbuster 15 kr., så må de lade være med at se den.
Er det derimod fordi jeg har en særlig udgave eller en film der er svær at
finde, så er jeg mere medgørlig.

Jeg regner med at få filmen igen næste gang vi ses eller efter et par uger,
whichever comes first. Hvis den er i dårligere stand når den kommer retur
end den var da de fik den, så skal den erstattes, hvilket alle bliver gjort
opmærksom på fra starten.

Det lyder hårdt, men jeg har (som så mange andre) lånt alt for mange ting ud
uden at se dem igen. Til gengæld er folk velkomne til at se dem hos mig så
tosset de vil.
--
Jonas

My DVD's: http://www.intervocative.com/dvdcollection.aspx/Jonasgaarde



HKJ (21-05-2005)
Kommentar
Fra : HKJ


Dato : 21-05-05 21:10

Jonas Gaarde wrote:
> Jeg låner kun film ud i ganske særlige tilfælde, nemlig hvis det er en meget
> god ven eller en fra min allernærmeste familie, og kun hvis de ikke kan
> finde den andre steder. Hvis det bare er fordi folk er for fedtede til at
> give Blockbuster 15 kr., så må de lade være med at se den.


Jeg undre mig over at du (og en del andre) er så sart over deres film?

Når jeg har set en film nogle gange, så går der normalt ret lang tid før
jeg gider se den igen og så kan jeg ikke se noget problem i at andre
låner den i mellemtiden.

Jeg har endnu ikke mistet en film, selvom jeg jævnligt låner film ud til
venner.

Holst (21-05-2005)
Kommentar
Fra : Holst


Dato : 21-05-05 21:41


HKJ wrote:

> Jeg undre mig over at du (og en del andre) er så sart over deres film?

Ja, det gør jeg også. Det virker nærmest sygeligt.

Nu har jeg ikke selv haft en dvd-afspiller i særlig lang tid, så udlån
af dvd'ere har endnu ikke været så aktuelt for mig.

Men så er der til gengæld været alle mine cd'ere, og der er da ingen
tvivl om, at jeg er øm over mine cd'ere. Men ligefrem til ikke at ville
låne ud, dertil er der langt. I min kollegietid grinede mine venner tit
af mig, fordi jeg holdt nøje regnskab med, hvem der havde mine cd'ere,
for de var jo i høj grad lånt ud til højre og venstre - ligesom jeg også
selv lånte ud til højre og venstre. Og mine venner ved da også godt, at
jeg forventer, at de behandler dem pænt. Men det kunne aldrig falde mig
ind at se efter, om der er kommet nogle småridser på cd'en, coveret er
blevet lidt krøllet i kanterne eller hvad ved jeg. Det er trods alt bare
en ting, en cd - eller en dvd.

> Når jeg har set en film nogle gange, så går der normalt ret lang tid før
> jeg gider se den igen og så kan jeg ikke se noget problem i at andre
> låner den i mellemtiden.

Ja, sådan har jeg det også. Der går da i hvert fald et halvt år mellem
at jeg kunne finde på at se den samme film igen. Selvfølgelig kan det
være, at man har nogen på besøg, så man genser den igen efter kortere
tid, men i de tilfælde vil jeg jo typisk mene, at vi skal se en af de
usete film, hvis jeg har sådanne liggende.

> Jeg har endnu ikke mistet en film, selvom jeg jævnligt låner film ud til
> venner.

Næh, jeg har heller aldrig mistet en film eller en cd. Og jeg har rigtig
meget haft udlånt mine cd'ere. Jeg vil tro, at jeg i løbet af mine alt
for mange kollegieår nok har haft udlånt en cd op mod 2000 gange. Hver
eneste gang er de kommet tilbage igen.

Men det er måske et spørgsmål om at have de rette bekendte.

Søren Nielsen (21-05-2005)
Kommentar
Fra : Søren Nielsen


Dato : 21-05-05 23:22

HKJ wrote:
>
>
> Jeg undre mig over at du (og en del andre) er så sart over deres film?
>

Sart? De har jo da stadig en værdi (i kroner og ører) og ofte også en
samlerværdi, og så er det ikke fedt at smide sin DVD i afspilleren, når der
er en eller anden, der har brugt den til at feje fortove med.

> Når jeg har set en film nogle gange, så går der normalt ret lang tid
> før jeg gider se den igen og så kan jeg ikke se noget problem i at
> andre låner den i mellemtiden.
>

Nej, hvis de behandler dem ordentligt.

> Jeg har endnu ikke mistet en film, selvom jeg jævnligt låner film ud
> til venner.

Heller ikke jeg.

Søren



Morten DH (23-05-2005)
Kommentar
Fra : Morten DH


Dato : 23-05-05 18:04

"HKJ" <xx.hkj.xx@mailme.dk> skrev i en meddelelse
news:428f957a$0$78288$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
> Jeg undre mig over at du (og en del andre) er så sart over deres film?

Ha ha du lyder som præcis den type jeg aldrig ville låne film ud til - no
offence

Møder alt for mange på min vej, som mener en dvd i perfekt stand er en dvd
der kan afspilles uden den hakker for meget.... har en sjælden gang købt en
brugt film i "perfekt stand" hvor selve disc'en måske nok kan afspilles af
en fornuftig afspiller; men ser ud som om den har været brugt som bordskåner
i længere tid...

Og så er der sådan nogen som mig, der køber film over hele verden og passer
på dem som de børn ens forældre mener man burde få i stedet for... for hvem
den mindste ridse, hvor ubetydelig den end er, er den største katastrofe...
som åbner plastic folien på slipcases med en hobbykniv, så filmen kan tages
ud uden at plasticen behøver at blive hevet af og som sover godt om natten
fordi man ved der ikke er ridser i samlingen...

Jeg låner kun film ud jeg ved kan erstattes relativt let - eller som jeg ved
der findes bedre udgaver af... og kun til meget få personer og aldrig i det
originale cover... jeg opbevarer endda mine film godt gemt væk i et skab som
det kun er de færreste der kigger i - ellers skal der siges nej til udlån
hver eneste gang der kommer nye på besøg jo...

Og som andre skriver, folk der ønsker film i udlån fordi de vil spare 15kr i
Block Buster mødes med en hånlig latter



HKJ (23-05-2005)
Kommentar
Fra : HKJ


Dato : 23-05-05 18:32

Morten DH wrote:
> "HKJ" <xx.hkj.xx@mailme.dk> skrev i en meddelelse
> news:428f957a$0$78288$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>
>>Jeg undre mig over at du (og en del andre) er så sart over deres film?
>
> Ha ha du lyder som præcis den type jeg aldrig ville låne film ud til - no
> offence

Jeg låner også meget sjældent film, bl.a. fordi det kan tage langt tid
før jeg får dem set (fordi jeg selv har masser af film jeg ikke har fået
set endnu).


> Og så er der sådan nogen som mig, der køber film over hele verden og passer
> på dem som de børn ens forældre mener man burde få i stedet for... for hvem
> den mindste ridse, hvor ubetydelig den end er, er den største katastrofe...
> som åbner plastic folien på slipcases med en hobbykniv, så filmen kan tages
> ud uden at plasticen behøver at blive hevet af og som sover godt om natten
> fordi man ved der ikke er ridser i samlingen...


Så omhyggelig er jeg ikke, jeg nøjes med at have styr på hvilke film jeg
har og hvor de er. Det er filmen jeg vil se, ikke indpakningen.


Martin Ohlsson (21-05-2005)
Kommentar
Fra : Martin Ohlsson


Dato : 21-05-05 23:10


> Hvordan er jeres holdning til udlån af film - Hvor lang tid synes i at det
> er rimeligt at låne en film ud, før man kan tillade sig at kræve den
> returneret ?
>

Jeg har nogle principper.

Pæne Box-editions, såsom LotR-Extended, Back to the Future + mange andre jeg
er utrolig ømme over for får ingen lov til at låne. Men de skal da gerne
have lov til at se dem hos mig hvis de ønsker

Papæsker med plastikcovers inde i, såsom 20thCenturyFox udgivelser gælder
det at papcoveret bliver stående i mit skab, mens nære venner kan få lov til
at låne plastikcoveret inde i.

Simple plastikcovers, kan lånes til venner og familie i en periode på max
1måned - selvom jeg ikke er meget for det.

Grunden til jeg er så "snærpet" hvad angår udlån af film, er mest af alt
fordi jeg gerne vil have min filmsamling stående samlet i skabene - og ikke
spredt ude hos alle mulige venner og veninder. Den sekundære grund er
selvfølgelig at man kan have mistro til hvordan folk behandler skiverne og
coversne.
Skrækscenariet er at modtage en DVD' med ridser og fedtfingre på, samt et
cover der er plettet af kaffe, krøllet eller ødelagt.

I dit tilfælde, ville jeg for det første ikke låne ud til denne kolega, med
mindre jeg kendte ham meget godt, og en så lang periode ville jeg ikke kunne
vente på at få min film hjem og stå igen. At i så ligefrem starter en
diskution omkring det er overraskende for mig. Det er ham der har lånt
filmen af dig, du har været venlig og give ham muligheden for at se den, og
at han så ikke har vist særlig interesse for at skynde sig at få den set -
tjah det er disrespekt fra hans side. Jeg ville personlig ikke låne han film
eller cd'er igen.

Mvh. Martin



Oliver (22-05-2005)
Kommentar
Fra : Oliver


Dato : 22-05-05 09:46


> Skrækscenariet er at modtage en DVD' med ridser og fedtfingre på, samt et
> cover der er plettet af kaffe, krøllet eller ødelagt.

Ja, jeg kender fornemmelsen. Jeg er ligeglad med om folk kalder mig
hysterisk, men jeg flipper altså helt ud hvis jeg får en CD/DVD tilbage med
ridser eller fedtfingre på. Hvis ikke mine ting bliver returneret i samme
stand, så er det slut med at låne igen.

> I dit tilfælde, ville jeg for det første ikke låne ud til denne kolega,
med
> mindre jeg kendte ham meget godt, og en så lang periode ville jeg ikke
kunne
> vente på at få min film hjem og stå igen. At i så ligefrem starter en
> diskution omkring det er overraskende for mig. Det er ham der har lånt
> filmen af dig, du har været venlig og give ham muligheden for at se den,
og
> at han så ikke har vist særlig interesse for at skynde sig at få den set -
> tjah det er disrespekt fra hans side. Jeg ville personlig ikke låne han
film
> eller cd'er igen.

Han er en forholdsvis ny kollega og denne affære har afsløret ham som en
arrogant tåbe. Min største svaghed er, at jeg som udgangspunkt er FOR venlig
og imødekommende overfor andre mennesker. Det får nogle folk til at begå den
fejl at tro at jeg er naiv og dermed kan udnyttes, og det opdagede min
kollega til fulde da jeg blev iskold og endte med at sætte ham i dårligt lys
foran vores kollegaer.

Hilsen Oliver







Ukendt (26-05-2005)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 26-05-05 18:33

Som mange her i gruppen låner jeg heller ikke gerne ud. Men jeg er lærer og
har ofte kolleger, der skal bruge en film i undervisningssammenhæng.
Hvis jeg så *har* den film, laver jeg gerne en backupkopi til udlån og
sørger for at få den tilbage efter endt brug. (Ellers er det jo rent
pirateri :oI )Det koster mig en 4-5 pr. gang, men så får jeg så meget andet
hjælp og lån fra deres eller anden side, at det store kosmiske
købmandsregnskab såmænd nok går op.


Venlig hilsen, Martin Skovbo



JH (26-05-2005)
Kommentar
Fra : JH


Dato : 26-05-05 19:27

"Martin Skovbo" <ms/snabel-a/rudekuvert/punktum/dk> wrote in
news:4296085f$0$734$edfadb0f@dread16.news.tele.dk:

> Som mange her i gruppen låner jeg heller ikke gerne ud. Men jeg er
> lærer og har ofte kolleger, der skal bruge en film i
> undervisningssammenhæng. Hvis jeg så *har* den film, laver jeg gerne
> en backupkopi til udlån og sørger for at få den tilbage efter endt
> brug. (Ellers er det jo rent pirateri :oI )Det koster mig en 4-5 pr.
> gang, men så får jeg så meget andet hjælp og lån fra deres eller anden
> side, at det store kosmiske købmandsregnskab såmænd nok går op.

Det er klart ulovligt!

Ukendt (26-05-2005)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 26-05-05 20:17


"JH" <nobody@home.no> skrev i en meddelelse
news:429614e3$0$699$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> "Martin Skovbo" <ms/snabel-a/rudekuvert/punktum/dk> wrote in
> news:4296085f$0$734$edfadb0f@dread16.news.tele.dk:
>
>> Som mange her i gruppen låner jeg heller ikke gerne ud. Men jeg er
>> lærer og har ofte kolleger, der skal bruge en film i
>> undervisningssammenhæng. Hvis jeg så *har* den film, laver jeg gerne
>> en backupkopi til udlån og sørger for at få den tilbage efter endt
>> brug. (Ellers er det jo rent pirateri :oI )Det koster mig en 4-5 pr.
>> gang, men så får jeg så meget andet hjælp og lån fra deres eller anden
>> side, at det store kosmiske købmandsregnskab såmænd nok går op.
>
> Det er klart ulovligt!

Ja. Og?



JH (26-05-2005)
Kommentar
Fra : JH


Dato : 26-05-05 22:05

"Martin Skovbo" <ms/snabel-a/rudekuvert/punktum/dk> wrote in news:429620bf
$0$672$edfadb0f@dread16.news.tele.dk:

>
> "JH" <nobody@home.no> skrev i en meddelelse
> news:429614e3$0$699$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>> "Martin Skovbo" <ms/snabel-a/rudekuvert/punktum/dk> wrote in
>> news:4296085f$0$734$edfadb0f@dread16.news.tele.dk:
>>
>>> Som mange her i gruppen låner jeg heller ikke gerne ud. Men jeg er
>>> lærer og har ofte kolleger, der skal bruge en film i
>>> undervisningssammenhæng. Hvis jeg så *har* den film, laver jeg gerne
>>> en backupkopi til udlån og sørger for at få den tilbage efter endt
>>> brug. (Ellers er det jo rent pirateri :oI )Det koster mig en 4-5 pr.
>>> gang, men så får jeg så meget andet hjælp og lån fra deres eller anden
>>> side, at det store kosmiske købmandsregnskab såmænd nok går op.
>>
>> Det er klart ulovligt!
>
> Ja. Og?

Ikke noget. Jeg ville bare lige nævne det for dig.

Ukendt (27-05-2005)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 27-05-05 23:37



>>>
>>>> Som mange her i gruppen låner jeg heller ikke gerne ud. Men jeg er
>>>> lærer og har ofte kolleger, der skal bruge en film i
>>>> undervisningssammenhæng. Hvis jeg så *har* den film, laver jeg gerne
>>>> en backupkopi til udlån og sørger for at få den tilbage efter endt
>>>> brug. (Ellers er det jo rent pirateri :oI )Det koster mig en 4-5 pr.
>>>> gang, men så får jeg så meget andet hjælp og lån fra deres eller anden
>>>> side, at det store kosmiske købmandsregnskab såmænd nok går op.
>>>
>>> Det er klart ulovligt!
>>
>> Ja. Og?
>
> Ikke noget. Jeg ville bare lige nævne det for dig.

Tak



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste