Et antioxidant enzym, der beskytter cellernes energiproduktion, forlænger
livet hos mus med 20 %. En verdensberømt forsker formoder, at metoden
også kan bruges af mennesker.
Antioxidanter forlænger livet. Hvis man manipulerer med arveanlæggene på
mus, så de danner ekstra meget af det antioxiderende enzym katalase,
lever musene gennemsnitligt 20 % længere.
Samtidig ældes de langsommere, hvilket ses ved en lavere tendens til grå
stær samt mindre alderdoms-svækkelse af hjertemusklen. Noget tilsvarende
kan højst tænkeligt opnås med mennesker, om end manipulation med
menneskers arveanlæg ikke kommer på tale.
Dette er budskabet fra en af sværvægterne i biologisk medicin,
amerikaneren Peter S Rabinovitch, professor i patologi ved University of
Washington. Rabinovitch er berømt for sin andel i udviklingen af den
såkaldte flow cytometri, en teknik til tælling og sortering af celler
efter deres biologiske egenskaber. Flow cytometri bruges hver dag verden
over, når forskere tæller og opsamler f.eks. kræftceller, celler med
særlige genetiske egenskaber m.m.
Enzymet katalase, som budskabet handler om, er en kendt antioxidant. Det
neutraliserer brintoverilte og hindrer derved dannelsen af frie
iltradikaler, som ellers kunne ødelægge cellernes DNA, medføre kræft
eller slå cellerne ihjel.
Rabinovitch og hans team manipulerede med musenes DNA på tre forskellige
måder. Nogle blev sat til at danne mere katalase i cellekernerne, hvor
DNA-et befinder sig. Andre blev manipuleret til at danne mere i cellernes
flydende indre, cytoplasmaet. Endelig blev en tredje gruppe manipuleret
til at danne mere i cellernes mitokondrier, dvs. de mikroskopiske energi-
fabrikker, der svømmer rundt i cytoplasmaet og forvandler ilt og kulstof
til kultveilte og vand – samt energi.
Hvilke mus levede længst? Det gjorde de sidstnævnte! Mens de to første
grupper kun levede en ubetydelighed længere, så kunne beskyttelsen af
mitokondrierne forlænge livet med 20 %.
Beskyt mitokondrierne
Det er en dominerende teori, at ældning hænger sammen med degeneration af
disse mærkelige mikro-organer, som findes i alle celler. Der er
mitokondrier i ægceller, men ikke i sædceller, og både mænd og kvinder
har derfor deres mitokondrier fra deres mor.
Et mitokondrie har sit eget DNA, som sammenlignet med DNA i cellekernen
er ret sårbart over for frie iltradikaler. Desværre danner mitokondrier
selv iltradikaler. Det er en uomgængelig bivirkning ved deres funktion.
Dannelsen tager til i takt med at mitokondrierne ældes, hvilket går ud
over hele cellens maskineri. Det er let at forestille sig, at når
mitokondrierne ældes, ældes cellerne.
Rabinovitch fremhæver, at det nye studie understøtter teorien om, at frie
radikaler forårsager ældning, og at de navnlig dannes i mitokondrierne.
Dette kan i betydelig grad målrette søgningen efter livsforlængende
medicin, hvilket Rabinovitch anbefaler.
En nærliggende mulighed, som han dog ikke omtaler, er allerede til
rådighed, nemlig mineralet Selen. Adskillige undersøgelser, bl.a. af
Rabinovitch selv, har vist, at selen forebygger kræft, og forsøg, der
skal afgøre dette endeligt, er i gang. I selenfattige lande som Danmark,
vil selen-tilskud medføre væsentligt forhøjet produktion af det
antioxiderende enzym glutation-peroxidase (GSHpx).
Det interessante er, at GSHpx neutraliserer brintoverilte på nøjagtigt
samme måde som katalase.
Referencer:
1. Science (DOI 10.1126/science.1106653).
2. Rudolph RE, Vaughan TL, Kristal AR, Blount PL, Levine DS, Galipeau PC,
Prevo LJ, Sanchez CA, Rabinovitch PS, Reid BJ Serum selenium levels in
relation to markers of neoplastic progression among persons with
Barrett's esophagus. J Natl Cancer Inst. 2003 May 21;95(10):750-7.
3. Vitalrådets nyhedsbrev
Links:
www.sciencemag.org
jncicancerspectrum.oupjournals.org
www.iom.dk
--
"How much easier is self-sacrifice than self-realization." Eric Hoffer
Med venlig hilsen
GB