Søren <sohv03@hum.aau.dk> wrote:
> Jeg har p. t. OSX 10.3.9 og planlægger at få tigeren (10.4) installeret.
> Når jeg få CD'en med 10.4 på fra Apple vil installeringen så foregå som
> en opdatering eller vil der ske en helt ny installering hvor det
> eksisterende bliver sletter ?
>
> Søren
Du kan under installeringsprocessen selv vælge hvordan det skal foregå.
Den smarteste metode, som ganske vist kræver en ekstra harddisk eller en
firewiredisk, er som følger:
1. Du åbner Disk Utility, klikker på din nuværende systemdisk, vælger
panelet Restore, angiver din ekstra harddisk under Destination og
klikker på Restore.
Nu bliver hele din systemdisk, inklusive de usynlige men nødvendige
filer og mapper, kopieret, så du får en klon af din systemdisk.
2. Så laver du en Erase and Install af Tigerdyret på din systemdisk -
hvilket du roligt kan gøre, da du jo har en klon af den.
3. Indstillingsassistenten vil så spørge dig efter installeringen om du
vil overføre Users og Applications fra en anden computer.
Det siger du ja til og vælger så Another computer hvis din klon-disk er
en firewire-disk, eller another partition hvis klonen er en anden
harddisk i computeren. Åsså skal du sæføli osse lige vælge selve
klon-disken
4. Nu kan du vælge hvilke Users og hvilke mapper på øverste niveau af
klon-disken du vil overføre.
5. Dernæst sætter du processen igang og sætter dig med en cola eller
kaffe. Når maskineriet er færdig, har du et fuldstændig rent system,
bortset fra de ting der ligger i din (overførte) brugermappe samt de
ting i dit gamle system som bruges af de programmer der blev overført i
processen.
Jeg har anvendt denne metode på begge mine computere, og det fungerer
perfekt. Det er den mest smertefrie opgraderingsproces jeg har oplevet i
mine 13 Mac-år
hilsen ka'l
--
Karl Antz
Albaniensgade 4,1th
2300 København S