television-begbie-20th wrote:
> Selv om denne MC har været på markedet i et godt stykke tid har jeg
> endnu ikke set en hos en forhandler eller på gaden...
De er sikkert gået direkte ud til køreskolerne
> Prismæssigt ligger den selvfølgelige uheldigt tæt på GS500'en, men den
> er vel også en noget mere moderne cykel. Hvis den bare var 5 eller 10K
> billigere vil den sikkert være noget mere populær herhjemme.
Sikkert; men det lader til, at kombinationen af høje mc-afgifter selv for
de mindste/billigste kvalitetscykler og et lille marked gør det svært at
få små cykler hjem til en ordentlig pris. I stedet får vi så nogle få
modeller i 5-600cc -klassen, som kan sælge i et omfang, så fabrikkerne
gider handle med DK :-/
> De laves godt nok i Brasilien, men det forringer vel heller ikke
> kvaliteten af en moderne Honda i forhold til japanskbyggede cykler?
Ikke nødvendigvis, men det må tiden så vise. Som andre japanske fabrikker
laver Honda "regionale" modeller rundt omkring i verden. Hornet'en fx i
Italien, hvor TransAlp'en vist også startede, mens SLR650/FX650 Vigor blev
lavet i Spanien, på de tidligere Montesa-fabrikker. CBR125R bliver lavet i
Thailand. Etc etc. Yamaha har også udvikling og produktion i Italien;
SZR660 og BT1100 Bulldog'en er opstået der.
Brasserne laver iøvrigt også en kæk lille NX4 (Falcon) - der måske kendes
som udlejningscykel i Tyrkiet - en 400cc efterfølger for NX650 Dominator.
Produktionen af Domien blev i sine sidste leveår flyttet fra Japan til
Italien, hvilket kvaliteten af fx lak skulle have lidt under iflg div.
tyske brugttest. Men det var i midten af '90erne, så kan jo være blevet
bedre til at styre kvaliteten siden...
--
Richard Pade, Sorgenfri, DK